Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

Debat
1. september 2006

Folkebevægelsens seks milliarder

Folkebevægelsen vil frigøre seks milliarder (ca. en milliard dollar) til gode formål ude i verden, ved at trække Danmark ud af EU. I en verden med 6,5 milliarder mennesker og et samlet BNP på 43.000 milliarder dollar kan Folkebevægelsen stadig ikke modstå fristelsen til at antyde de enorme muligheder, vi i Danmark har for at ændre verdens gang.

Men ak. Selv hvis det skulle lykkes Folkebevægelsen at få alle 5,4 millioner danskere bag sig og få lov til at spendere hele vores BNP på 243 milliarder dollar, så vil det næppe være nok til at ændre skæve verdens gang. Nogle gange skal der løftes i flok.

EU's 453 millioner borgere tegner sig for et samlet BNP på 13.000 milliarder dollar. Rigtige idealister må erkende, at økonomisk styrke gør en forskel, hvis den vel at mærke kombineres med en udvidelse af demokratiet. Folkebevægelsen anbefaler en national sti. Det hænger ikke sammen. Vejen frem er en fortsat demokratisering af verdens næstestørste økonomi.

Sofie Carsten Nielsen
Nyt Europa

Kritisk journalistik

Jeg savner en uddybning af Hizbollahs grund til at angribe Israel. Hvis Israel holder folk ulovligt i fængsel fra andre stater, så er det vel ikke urimeligt at de angribes ?

Jeg savner en afklaring af hvem, hvor mange, hvor mange børn, kvinder, osv der sidder indespærret- hvorfor og hvor længe. Hvem holder opsyn med Israels fængsler?

Hvis Israel kan angribe med fuld kraft pga. to tilfangetagne soldater, hvad kan så Hizbollah, hvis de har 100 siddende i mange år? Jeg savner kritisk journalistik.

Morten Lindhard
Kalundborg

Færre humanister lig fordummelse

At kræve, at arbejdsløse (læs især: humanistiske) akademikere skal sendes ud med de nye gratisaviser, er frækhed. At forlange færre humanistisk uddannede akademikere er dumhed.

Slemt nok er det, at oplyste mennesker skal ydmyges ekstra ved at tvinges til at uddele fordummende ikke-oplysningsorganer som de bemeldte. Værre er det imidlertid, at de højtuddannede, særdeles velbegavede mennesker skal underkastes jantelovsparagraffen om ikke at tro, de er noget, når de dog nu bestemt er noget.

At skæbnens ironi snakker med, gør kun sagen yderligere tragikomisk: Det er højtstående repræsentanter for arbejdsgiverorganisationerne og disses sædvanlige økonomisk-liberale skødehund af en regering, der er jantelovens talerør i denne sag; de samme aktører altså, der til hver en tid hyler op om jantelov, når stemmer, der vil social retfærdighed, truer.

Disse kommiser tåler altså ikke intelligensen. Derfor deres halsende, køteragtige frækhed.

Dumhed er et fattigt ord, når man skal karakterisere klagesangen hos erhvervslivet og dets støttepartier, herunder Socialdemokraterne, over alt for mange humanister. Der kan aldrig blive for mange humanister i et civiliseret samfund, bare for mange kommiser. Den, der ikke vil have humanister, vil grundlæggende ikke have ånd, men derimod brød alene. Og som dessert skuespil, underholdning uden hjerne.

Den, der hævder, at der er for mange humanister, hævder i grunden, at der er for meget ånd og intellekt i samfundet. Der er ikke for mange humanister. There's too much monkey business.

Poul Ferland
dr.phil. i idéhistorie, Hadsund

Biobrændsler og livscyklusanalyse

Henrik Wenzel udtaler i et interview med Information den 24. august, at biomasse ifølge hans livscyklusanalyser ikke bør bruges til biobrændsler men til afbrænding i kraftvarmeværker.

Det ignorerer den kendsgerning, at Danmark har vindkraft nok til at dække mere end vores totale energiforbrug og oven i købet til konkurrencedygtige priser og uden den forurening, som afbrænding af biomasse forårsager. Imidlertid volder transportsektoren problemer, fordi der ikke i dag findes økonomisk forsvarlige måder til at bruge el i transportsektoren. Kun én af vore vedvarende energikilder kan bruges i køretøjer til overkommelige priser, og det er biobrændsler. Derfor er dette den eneste fornuftige anvendelse.

Det er heller ikke rigtigt, at fremstillingen af biobrændsler bruger ligeså meget fossil energi, som der produceres flydende (eller gasformige) brændsler til køretøjerne. Dette var for bioethanol tilfældet for 20 år siden, men i de lande, som i dag producerer mest biobrændsel, er energibalancen meget positiv, samtidig med at den ret beskedne mængde tilskudsenergi, som indgår i processerne, naturligvis tages fra biomasse-affald og ikke fra fossile brændsler. Det er derfor direkte forkert, at udslippet af CO2 skulle stige ved brug af biobrændsler. Det er stadig nul set over planternes livscyklus.

Livscyklusanalyse er, rigtigt anvendt, en metode til at identificere de bedste produktions-teknologier. Men i de forkerte hænder er det en farlig analysemetode, som kan afvise de rigtige løsninger ved ubetænksom valg af teknologi og forudsætninger. Biobrændsler skal, som (næsten) alle ved, produceres udfra biomasseaffald (såkaldte 2. generations biobrændsler) for at kunne tilfredsstille transportsektorens store energibehov, og produktion udfra sukker eller plantefrø i konkurrence med fødevareproduktion er højst en overgangsløsning i en tid, hvor landbruget producerer mere end verdens befolkning kan spise.

Bent Sørensen
professor, RUC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her