Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

18. oktober 2006

Støtte til frihedsbevægelser.

Så er foreningen Oprør blevet sigtet for økonomisk støtte til terrorbevægelser. Jeg har også støttet FARC økomomisk, og jeg er sikker på, at der er mange, der har støttet bevægelser, der nu er på EU's liste over terrorbevægelser. Det skal blive interressant at se, om det, vi er vidner til nu, er starten på et massivt angreb på venstrefløjen.

Henrik Gyldenkærne,
Smørum

Anden dagsorden efterspørges

I weekenden blev hjemmesiden for Udviklingsstudier ved AAU hacket og erstattet med korancitater, videoklip med brændende dannebrogsflag og en påmindelse til danskerne om at respektere alle muslimske profeter. Min umiddelbare indskydelse var, at det absolut måtte ignoreres. Det behøver ikke være religiøse fundamentalister, der står bag. Det kan lige så godt være højreekstremister, der ønsker at sprede had til muslimer eller en computernørd, der kedede sig.

Men ophavsmanden er nu ikke så vigtig. Det er ubehaget, der blev skabt, derimod. Med enkelte midler kan enhver nu skabe frygt og røre, og ligegyldige stupide provokationer får lov for at fylde alt for meget. Dette er, for mig at se, et direkte produkt af den herskende samfundsdebat, der hellere end gerne giver ordet til ekstremerne. Resultat: Vi bliver alle halvparanoide og ender med at frygte alt og alle. Var det ikke på tide ikke at lade ekstremerne være så toneangivende og tilføre andre vinkler end dem, de foreskriver?

Min verden er ikke sort og hvid, men den danske samfundsdebat gør et godt forsøg på at omvende den. Derfor må jeg ofte gøre som med hackerens hilsen og vende det døve øre til. En simpel forsvarsmekanisme, der skal forhindre, at jeg kommer til at leve mit liv i frygt og mistro for omverdenen.

Louise Friis Pedersen,
stud. mag, Aalborg SØ

Læs Muhammeds livshistorie

Det glæder mig, at Negin Bazrafkan værdsætter sine kulturelle rødder, og at hun inderligt ønsker at stå sammen med sine trosfæller om at bekæmpe hån og latterliggørelse af Muhammed (jvf. kommentar den 16. oktober). Men det forekommer mig, at hun nok ikke kender Muhammeds livshistorie særlig grundigt. Hvis hun gjorde, ville hun nok opdage, at der er ganske mange hændelser, som ikke forekommer en religionsstifter værdig. Ægteskabet med Aisha er kun en af dem.

Jeg vil opfordre hende til at læse om Muhammed, grundlæggeren af islam, og finde ud af, hvad han brugte sit liv på, og hvilket eksempel han satte for muslimer på alle tider og steder. Så vil hun opdage, at islam ikke er en fredens religion. Den er født af krig og falder stadig tilbage til krig ved den mindste givne anledning. Sådan var Muhammeds liv, og det krav, han stillede til de første muslimer.

Kåre Bluigten har skrevet en glimrende fordanskning af historien, men hvis Negin Bazrafkan hellere vil gå til de oprindelige islamiske kilder, vil jeg foreslå at læse Ibn Ishaq's biografi af Muhammed, for eksempel oversat til engelsk af professor A. Guillaume. Det vil give hende en forståelse af en religion, som er dybere end de fleste muslimers. Og sandheden vil sætte os fri.

Henrik Ræder Clausen,
Brabrand

Styrk velfærdsstaten

"Skrot velfærdsstaten," er overskriften på et interview med Anthony Giddens i Information den 13. oktober. Det er ellers en melding, der kan få det til at gibbe i en socialdemokrat. Ved nærmere læsning viser det sig heldigvis, at overskriften er misvisende.

Snarere end en afvikling af velfærdsstaten foreslår Giddens at supplere overførsler med en massiv satsning på, hvad mange danskere vil forstå ved velfærdsstaten: Investeringer i kvinder og børn, uddannelse, fremme af et mere fleksibelt arbejdsmarked og en åbning af økonomien. Netop disse træk kendetegner den danske velfærdsstat - ikke mindst takket være den socialdemokratiske indsats.

Vi har et fleksibelt arbejdsmarked med en veluddannet arbejdsstyrke, og danske virksomheder er dygtige til at afsætte deres varer i udlandet. Og så har vi en af verdens højeste erhvervsfrekvenser for kvinder. Dette er opnået gennem en benhård satsning på en stærk, kommunalt funderet velfærdsservice med ældrepleje, skoler og daginstitutioner.

Derfor er det også beskæmmende, at regeringen arbejder efter buddet i artiklens overskrift. VKO truer fundamentet for den danske velfærd med den ekstremt stramme styring af kommunernes økonomi, som i mange kommuner medfører nedskæringer på velfærden.

Lad os følge Giddens' budskab og styrke velfærdsstaten i stedet.

Kristian Würtz,
byrådsmedlem i Århus (S)

S cementerer uligheden

Helle Thorning-Schmidt vil ifølge Information den 9. oktober sørge for, at lejerne kommer med i 'boligfesten' uden at "brandbeskatte boligejerne." Boligfestens forudsætning er, at nogle får arbejdsfri gevinster på andres bekostning. Derfor er det en selvmodsigelse at ville have alle med uden at omfordele boligfestens gevinster, der jo er meget skævt fordelt.

Boligfesten er den væsentligste enkeltårsag til den stærkt stigende økonomiske ulighed. Nogle boligejere har uden at røre en finger en årlig skattefri gevinst, der overstiger bruttolønnen i en familie med to lavtlønsindkomster. Er dette i overensstemmelse med Socialdemokraternes nye værdier? Svaret er tilsyneladende ja, så i praksis bidrager S med sin politik til at bevare en ulighed, der er baseret på privilegier og tilfældigheder.

Lars Bækgaard,
medlem af Retsforbundets landsledelse, Skørping

Indiens kasteløse.

På forsiden af min gode avis kan man i weekendudgaven den 14.-15. oktober se og læse om kasteløse i Indien, der "for at undslippe usle livsvilkår" i tusindvis konverterer til buddhismen, "hvor alle er lige."

Samme dag kan man flere gange erfare andetsteds gennem pressen, at endnu flere konverterer til kristendommen, hvor alle åbenbart er lige så lige. At nogen overhovedet konverterer til kristendommen, nævnes blot i slutningen af en bisætning i Information på side 10. Hvorfor nu det?

Rigmor Gade,
Skive

Bankrådgivning

I min familie har vi to ældre enlige (oldefædre); min svigerfar og min far henholdsvis 87 og 98 år. Begge er bemidlede med friværdi i mursten og værdipapirer noget over et par millioner og sidder i uskiftet bo.

Vi har forsøgt at lufte tanken om, at 'donation' af godt et halvt hundrede tusinde skattefrit til hvert barn om året ville reducere den boafgift, der uværgegigt kommer og som så tilfalder staten.

Vi havde næsten en aftale klar; nik og et måske som tilkendegivelse af evt. velvilje. Men nej, banken kom os i forkøbet, de havde lige ringet og spurgt, om ikke også de (ældre) synes, at det var en god ide at geninvestere renter, udbytter og udlodninger. Og så kommer vi til moralen:

Min eller vores fædregeneration er pligttro og uopsætsige overfor: Lægen, præsten og bankrådgiveren. Og så er det jeg spørger, om det er banken, som bankrådgiveren rådgiver eller kunden? Jeg ser ikke noget odiøst i, at banken - når skelsår nærmer sig - kunne rådgive om de muligheder, der vitterligt er i vort system for at hjælpe generationsskiftet udenom skattefar, naturligvis uden at begå ulovligheder. Jeg ser ingen fornuft i at enlige med millioner på kistebunden absolut skal 'spekulere' på børsen til de bæres ud af entredøren for sidste gang.

Bent Nielsen,
Galten

Krarup må elske sine fjender

Søren Krarup, den gamle sure karklud, harcelerer i Information den 17. oktober over ytringsfriheden, der muliggjorde afsløringen af voksne partimedlemmers barnagtige krænkelser af Muhammed.

Han undrer sig over, at DFU-medlemmet, der offentliggjorde billederne, ikke blev afsløret på sin fysiognomi. Nå, ja, det er jo også en velafprøvet metode, som raceteoretikere anbefaler, og som i endnu ældre tider, da enhver vidste, at en gammel kone med vorte på næsen var en heks, gjorde stor nytte i arbejdet med afsløringer.

Og så forsøger han at sælge en slidt og gumpetung nationalromantisk sammenligning: DF som modstandsbevægelse på den ene side, og Fædrelandets fjender, som er så uundværlige i denne fiktion, på den anden. Han må virkelig elske sine fjender, uden hvem det smålige, mavesure had til hans 'næste' ikke kunne trives.

Hanne Dalgaard Sejersen,
lektor, Harre/Salling

Fixerum

I forbindelse med Synspunktet den 12. oktober om narkoproblemer i København undrer det mig, hvordan et sted for narkomaner kan være ulovligt i København, når man i Århus har et af kommunen indrettet område på havnen, hvor narkomaner kan/skal/bliver anbefalet at gå hen og dyrke deres last?

Området er indrettet med skure og toilet. Hvad er det for et juridisk hul, som man har fundet i Århus, og som Københavns kommune ikke kan finde?

Kim Grønborg,
Århus C

DR's dobbeltmoral

I Deadline på DR2 den 14. oktober gennemheglede Jacob Mollerup fra DR Nyhedsavisens redaktør David Trads, fordi hans avis havde bragt historien om Muhammedtegningerne fra Dansk Folkepartis Ungdom. Her generede man privatlivets fred, mente Mollerup.

Men den med privatlivets fred køber jeg ikke. DFU-weekenden var et officielt arrangement med deltagelse af voksne medlemmer af Dansk Folkeparti. De unge mennesker tegnede karikaturerne som medlemmer af landets tredjestørste parti. Som vælger har jeg krav på at få at vide, hvordan vordende politikere opfører sig. De mennesker, der har svinet en anden religion til, sidder måske snart i Folketinget. En historie, der skal frem.

Bemærk også Pia Kjærsgaards og Dansk Folkepartis dobbeltmoral m.h.t. ytringsfriheden: Men hun nu taler om mediernes "ansvar" i denne sag, forsvarede hun sidste år Jyllands-Postens ret til at svine Muhammed til. Og DFU- formanden truer med sagsanlæg mod den kunstnergruppe, der har bragt sagen frem. Dobbeltmoralen præger også Jacob Mollerups bekymring for privatlivets fred: I en anden sag, sagen om plejehjemmet Fælledgården havde DR ingen hæmninger mod at overskride grænserne for privatlivets fred. Men Mollerup mærker måske en klam ånde i nakken fra regeringens støtteparti?

Kai Otto v. Barner,
Solbjerg

Intelligent design

Man er fristet til at sammenligne de kristne friskolers accept af Intelligent Design med Neil Armstrongs ord, da han tog det første skridt på månen i 1969:

Et lille skridt baglæns for seks kristne friskoler i Danmark; et kæmpe tilbageskridt for kristendommen og den almene fornuft.

Herbert Rosenbaum,
Gentofte

Albatros invaderer

Kinesernes nye jernbane ind i Tibet gør det let at flytte tropper ind og råstoffer ud af Tibet. Rejsebureauet Albatros støtter den udvikling - de reklamerer for en tur med på jernbanen under deres slogan: "Rejs med hjerte, hjerne og holdning." Jeg håber ikke, at Albatros finder kunder med sådan et hjerte, sådan en hjerne og sådan en holdning.

Carl Herforth,
Frederiksberg

Folkeudsmidningspartiet

Først smed de flygtninge og indvandrere ud, nu er de begyndt at smide partikammeraterne ud. De bør skifte navn til Dansk Folkeudsmidningsparti.

Klaus Eriksen,
Vissenbjerg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu