Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

12. oktober 2006

Riisgaard på tilbagetog

Ole Riisgaard skal ikke have kritik for sit tilbagetog i læserbrev den 10. oktober om Ungdomshuset. At han så samtidig drister sig til at udtale sig om kvaliteten af min klientrådgivning, skal jeg dog helt undlade at kommentere.

Nu støtter han alligevel Ungdomshusets bevarelse på Jagtvej 69. Men støtter han også en driftsaftale med Københavns Kommune (som fungerede i perioden 1982-1999), og støtter han også en kommunal istandsættelse af ejendommen, som var forudsat i 1982-aftalen, og som Københavns Kommune igen gav tilsagn om i 1995(men som politikerne senere løb fra på ny)?

Eller er Riisgard alligevel Brian Mikkelsens meningsfælle?: 'Der bør kun gives støttemidler til politiske venner. Og hvis andre alligevel drister sig til at søge hjælp, så skal vi nok afsløre dem i deres grænseløse hykleri.'

Ole Riisgards forsøg på balancegang imellem formynderstaten og neoliberalismen synes fortsat ikke at falde heldigt ud.

Bjarke Madsen
advokat, København K

Ingen støtte til voldskultur

Adskillige bz'ere har truende konstateret, at bz-miljøet går amok for 117. gang, hvis Ungdomshuset bliver overdraget til sine ejere. Københavns Kommune gav i sin tid bz-miljøet lov til at bruge huset, fordi Huset i Magstræde havde været en kulturel gevinst for byen, men kulturpåvirkningen fra Ungdomshuset har været hærværk, total mangel på hensyn til naboerne og voldelige demonstrationer.

VS-borgmesteren Villo Siggurdsson indoktrinerede bz'erne effektivt, da han holdt en brandtale, hvor han bildte dem ind, at man ikke kan opnå politiske forandringer uden vold. For de fulgte opfordringen den 18. maj 1993, hvor de startede en mindre borgerkrig, fordi de ikke brød sig om udfaldet af Unionsafstemningen.

Netop derfor vil være det vanvid at give det miljø et sted, hvor de kan planlægge en nye optøjer, næste gang de ikke bryder sig om udfaldet af en demokratisk afstemning.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København

Køn og uddannelse

I år blev der optaget 10.000 flere kvinder end mænd på de danske universiteter. Det vil sige, at 62 procent af de studerende på universiteterne er kvinder. Tal der får mange til, at råbe vagt i gevær.

I Information kunne man den 7.-8. oktober læse om overvægten af kvindelige studerende på medicinstudiet. Selv oplever de studerende på medicin intet problem i dette, men det er der andre, der gør. Forfatter og debattør Bertil Nordahl påpeger feminiseringen af hele uddannelsessystemet, der ifølge ham tilgodeser de flittige piger.

Der er efter min meing flere problemstillinger ved en sådan udtagelse. For det første, hvornår er det blevet et problem, at man i forbindelse med sin uddannelse er flittig? Og for det andet, så er der en langt større ulighed længere oppe i systemet, hvor kun en ud af 10 professorer er kvinder. Det er ligeledes også stadig hovedsageligt mænd som sidder højt oppe i systemet og udformer uddannelsesplanerne.

Jeg mener ikke, at man blot skal ignorere, at et mindre og mindre antal mænd søger univeristeterne, dog mener jeg, at man skal være varsom med at pålægge hele ansvaret for dette på skolesystemet. Derudover er det bemærkelsesværdigt at opleve, hvordan det altid bliver gjort til et stort problem, når kvinder er i overtal.

Man kan eksempelvis overføre ca. samme procentsatser på medlemmerne i Folketinget, hvor de 62 procent bare udgøres af mænde. Men at ændre på strukturerne i det politiske system, diskuterer man ikke. For det handler jo bare om, at kvinderne må tage magten. Spørgsmålet er så, hvad der sker, hvis de 62 procent i Folketinget en dag udgøres af kvinder.

Joan Bach Ludvigsen
medlem af VoxFemininum, København V

Forkælet eller engageret

Lederen i Information den 9. oktober karikerer sidste ugers forældrestrejke. Enten er der tale om forkælede borger, eller også er der tale om politisk engagerede borgere. Lederen plæderer for det sidste.

Faktum er dog, at der er tale om hverken-eller. Forældrene er hverken forkælede eller politisk engagerede. Et politisk engagement rækker som regel udover private interesser. Spørgsmålet der er interessant, er, om disse forældre også vil kæmpe for deres egne forældre, når de en dag ikke længere kan passe deres børn, men selv skal passes. Om de vil engagere sig i indvandrernes, de hjemløses og de arbejdsløses problemstillinger, fordi de også har for lidt kvalitet i dagligdagen.

Det politiske engagement, som lederen refererer til, er reelt en interesse i forældrenes eget liv og intimsfære. Nogle vil kalde sådan en adfærd for typisk menneskelig egoisme, andre politisk aktivisme, og andre for ren og skær forkælet ynk. Sandheden er et sted midt imellem. De forkælede borger - hvis de virkelig er dette! - har fundet ud af, at de må engagere sig i live, primært deres eget (læs: egoisme). Hvilket på sigt forhåbentligt gør dem opmærksomme på, at de kun kan dette ved at engagere sig i andre menneskers liv. Andre mennesker, der ikke nødvendigvis bærer deres navn.

Finn Janning
København

Lodtrækning i kirken

Er det fordi, at Eva blev skabt af et af Adams ribben, at præsten skal spørge den vordende ægtemand først, når to mennesker af forskelligt køn vies? Hvis manden i sidste øjeblik ombestemmer sig og svarer nej, bliver damen vel slet ikke spurgt? Der kunne ellers trækkes lod, hvis stemmerne står lige.

Ligestillingsministeren må opfordre kirkeministeren til at demokratisere folkekirken.

Niels Stubkjær
København Ø

Dumt filmforslag

Kulturminister Brian Mikkelsen vil flytte en stor del af støtten fra konsulentfilm til de mere kommercielle 60/40 film. Det finder vi yderst problematisk. Denne beslutning vil snarere afvikle og ikke udvikle den unikke position som dansk film har på nuværende tidspunkt.
Brian Mikkelsen udtaler,» at man jo ikke smider to mia. kr. efter film, der ses af 6.000 mennesker.« En udtalelse der skal bruges til at fastholde den sejlivede fordom om, at der er modsætning mellem kunst og publikum. En udtalelse som ikke har nogen hold i virkeligheden. Og det ved kulturminister Brian Mikkelsen naturligvis også.
De sidste års danske filmhistorie viser at både konsulentfilm og 60/40 film kan skabe salgs-, anmelder- og publikumssucces. I Danmark bliver knap hver tredje biografbillet solgt til en dansk film, en unik position som mange europæiske lande misunder os. En hurtig sammentælling viser, at ca. halvdelen af billetterne solgt til danske film i 2003-2005 er solgt til film støttet af konsulentordningen. Kulturministerens forslag kan således ikke være begrundet i en ide om, at kun 60/40-filmene kan tiltrække publikum. Dansk films succes og udvikling er blandt andet begrundet i, at de to ordninger fungerer sideløbende.
Et blik på de sidste års filmtitler viser klart, at udviklingen og nytænkningen sker blandt konsulentfilm. Det er her filmsproget udfordres, det er her nye veje betrædes, og det er her Danmarks bidrag til og vindere af priser i såvel Venedig, San Sebastian, Berlin over Cannes til Toronto skal findes. Det er med andre ord her, vi skaber film, som kan rejse ud i verden og fortælle om Danmark og dansk kultur. Og det har de gjort. Dansk film har fra 1996-2005 solgt 27 millioner billetter uden for landets grænser.
De noget mere nationalt orienterede 60/40 film har ikke umiddelbart international gennemslagskraft. De bliver set i Danmark, af danskere og når stort set aldrig ud af Danmark. Og det er fint. Men det er ikke nok. Det er i bedste fald uklogt og i værste fald direkte kulturpolitisk dumt at tage støtte fra de danske konsulentfilm, der er med til at styrke det danske image ude i verden. Og lad dem endelig blive ved med det.

Med venlig hilsen instruktører der har instrueret film under begge ordninger;
Nikolaj Arcel, Morten Arnfred, Natasha Arthy, Susanne Bier, Henning Carlsen, Erik Clausen, Jonas Elmer, Pernille Fischer, Per Fly, Gert Fredholm, Jannik Johansen, Søren Kragh-Jacobsen, Kristian Levring, Ole Christian Madsen, Nils Malmros, Anders Morgenthaler, Annette K. Olesen, Niels Arden Oplev, Åge Rais-Nordentoft, Steen Rasmussen & Mikael Wikke, Anders Refn, Nicolas Winding Refn, Christina Rosendahl, Åke Sandgreen, Lone Scherfig, Simon Staho, Jacob Thuesen, Lars von Trier, Christian Braad Thomsen, Thomas Vinterberg og Anne Wivel

Sårende ordvalg

Som pårørnde til en dansk soldat, der har risikeret og risikerer liv, lemmer og alvorlige psykiske men først på Balkan, i Irak og nu i Afghanistan – på militære missioner der bl.a. skal skabe sikkerhed for civilbefolkningen – er vi rystede over statsministerens ordvalg i forbindelse med kritikken af skattestoppet.
Ifølge Danmarks Radio den 6. oktober mener statsministeren, at skattestoppets fjender skjuler sig overalt, og at »en ting står klart: Oppositionen vil aflive skattestoppet. Nogle ved kvælning og nogle ved skydning – og nogle vil udsætte det for tortur inden aflivning, soger Anders Fogh Rasmussen.«
Som pårørende opfatter vi statsministerens ordvalg som sårende og respektløst overfor de tidligere og nuværende udsendte soldater og deres pårørende. Nogle soldater har mistet livet, andres soldater er vendt hjem med ar på krop og/eller sjæl, som har forandret eller ødelagt deres egne og deres familiers liv. Og hvad med de civilbefolkninger, hvis sikkerhed, demokratiske rettigheder og velfærd (i ordet egentligste forstand) soldaterne angiveligt kæmper for?

Janne og Henni Sørensen
København K og Rønne

CO2 og drivhuseffekt

Man hører meget om CO2 og drivhuseffekt med antaget klimaforandring til følge. Atmosfæren indeholder fra naturens side ca. 0,03 pct. CO2. Denne mængde er ved menneskets aktivitet forøget til mere end 0,04 pct. Denne store procentuelle CO2-stigning på mere end 33 pct. skulle så give anledning til drivhuseffekt. Planteriget er derudover helt afhængig af CO2 og eventuelle ændringer af CO2-indholdet i atmosfæren.
Men der kan også være andre årsager til klimaforandring. Nemlig den almindelige opvarmning med de forskellige energikilder. Alle de brændstoffer mennesker anvender, altså al den energi vi bruger, bliver til varme. Denne varme svarer til, at atmosfæren kan opvarmes med ca. 1/15 grad pr. år i ren varmevirkning. Det er nok en del af forklaringen på klimaforandringen, der altså ikke kun skyldes CO2-stigningen.
Men det betyder, at også atomkraftværker bidrager til klimaopvarmningen. Kun de vedvarende energikilder bidrager ikke til klimaforværringen, eftersom naturen i forvejen er vant til denne energi, den findes jo i forvejen, uafhængig af mennesker, og så er den CO2 neutral.

Tom Nielsen
Frederiksberg

En folkemordsbenægter i parlamentet

I DR udsendelsen P1 Formiddag den 28. september udtalte Venstres europaparlamentariker Karin Riis-Jørgensen sig om Tyrkiets optagelse i EU.
Man talte om det armenske folkemord 1915-17, hvor tyrkerne myrdede 1,5 million kristne armenere. Karin Riis-Jørgensen udtalte, at »det var forfærdeligt hvad der skete,« men »jeg vil ikke kalde det er folkemord.« Hun har dermed gjort sig til en folkemordsbenægter.

Ole Gerstrøm
Vedbæk

Politik og egensindighed

Der findes ikke så få politikere, der forveksler egensind med styrke.

Aldo Moro

Ny muhammedkrise?

Nu er det så dokumenteret – og ganske vist – at det åndelige niveau for Jyllands-Postens syn på ytringsfriheden er på højde med, hvad der foregår på en abefest i Dansk Folkepartis ungdom.

Jørgen Aanæs
Roskilde

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu