Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

En fod i døren Lobbyisme er til kritisk debat i EU som aldrig før, men skal det hjælpe, må der lægges et pres. Erhvervslivet formår gennem ...
2. oktober 2006

En fod i døren

Lobbyisme er til kritisk debat i EU som aldrig før, men skal det hjælpe, må der lægges et pres.

Erhvervslivet formår gennem lobbyvirksomhed at sætte et stærkt præg på EU's strategi, på direktiver og andre lovinitiativer - og helt uden om den almindelige, åbne, demokratiske proces. Hermed tilsidesættes ofte forbruger- og miljøinteresser. Når det kan ske, skyldes det bl.a., at EU giver lobbyister frit spil, og at muligheden for at offentligheden kan få et dækkende indblik i, hvad der foregår i Bruxelles' korridorer er stærkt begrænset.

Det var derfor sød musik for os, da EU-kommissær Siim Kallas i marts 2005 annoncerede Det europæiske åbenhedsinitiativ. Desværre er det forslag, som Kommissionen endte med at fremsætte, helt udvandet. Men eftersom mange nu kræver reformer, er der alligevel nye muligheder.

Derfor har Oplysningsforbundet DEO og ATTAC-Danmark sat sig for at sætte fokus på 'det lukkede EU' i den kommende tid. Men forudsætningen for, at arbejdet for øget åbenhed når nogle vegne er, at det tages alvorligt af mange organisationer.

Kenneth Haar, ATTAC og Finn Ellegaard, DEO

Udlicitering - et fakturasamfund

Der kan spares fem mia. kr. hvis kommunerne udliciterer mere, og det med den ringe kvalitet er en myte. (Information 27/9). En væsentlig årsag til, at mange kommuner er tilbageholdende, er netop dårlige erfaringer med kvaliteten, og de fem mia. stammer fra en undersøgelse, hvis konklusioner kan diskuteres.

Det er naivt at tro, at der kan spares milliardbeløb, uden at nogen betaler prisen. Der er mange problemer: Det er ofte medarbejderne, der betaler via personalereduktioner og et opskruet arbejdstempo. Udlicitering medfører et stort bureaukrati, fordi opgaverne må beskrives helt ned i detaljen. Hjemmeplejen må kun udføre de opgaver, der er nedfældet i kontrakten og gartneren kun feje den del af fortovet, der er givet tilbud på. Medarbejderne får påduttet sindrige kontrolsystemer. Erfaringerne fra udlandet viser, at der er stor risiko for monopoldannelser. Det offentlige mister nødvendig intern ekspertise.

Flere og flere områder, som før var underlagt en demokratisk kontrol, bliver udliciteret, så hverken borgere eller journalister har mulighed for at kigge bag kulisserne.

Den offentlige samarbejdskultur bliver erstattet med markedets konkurrencekultur. Borgere bliver til forbrugere. Alt bliver en handelsvare. Danmark bliver et fakturasamfund. Er det virkelig det vi vil?

Esben Fog
Odense C

Modernitetskritik og metaforer

All that is solid melts into air, thin air er blevet et modernitetsteoretisk mantra. Også i kronikken den 21. september, hvor den fortræffelige Benny Lihme citerer den fortræffelige Berman - og mener at tilskrive mantra'et den (fortsat) fortræffelige Marx. Nuvel. Marx var en belæst mand. Han læste også Shakespeare. Vi har at gøre med Prospero's afrunding af magtkamp - magi, med meget mere - i The Tempest (Stormen). Den går sålunde:

"Our revels are now ended. These our actors/as I foretold you, were all spirits, and/are melted into air, into thin air:/And like the baseless fabric of this vision/the cloud-capped towers, the gorgeous palaces/the solemn temples, the great globe itself/Yea, all which it inherits, shall dissolve/and, like this insubstantial pageant faded/leave not a rack behind."

Og den fortsætter med et yderligere uopslideligt, men denne gang mere eksistentielt dictum:

"We are such stuff/as dreams are made on; and our little life/is rounded with a sleep."

I postmoderne sociologisk lingo siger Prospero så'n cirka: 'Festen er forbi. Det var noget fis alt sammen. Så I røgen? Nå - så ku' I måske lær' det, at skelne mellem konstruktion og realitet. Og ta' så lige og nyd' cigaren, mens I har'en." Og så går han sig ellers en tur.

Hvad "the cloud-capped towers" og opløsningen af "the great globe itself" ellers kan give anledning til af associationer i disse tider - dét ved I hver især. Mig forekommer det, at modernitetskritikken mangler metaforer.

Kirsten Weber
Valby Bakke

Medieforliget - om igen

For nogle måneder siden blev der jublet over medieforliget. Stor tilfredshed hele vejen rundt - og ikke mindst hos generaldirektøren i DR.

Nu er situationen en helt anden. De manglende 630 millioner kroner i budgettet, for DR's byggeri ændrer helt forudsætningerne. Underskuddet vil utvivlsomt få afgørende betydningen for hele DR's udsendelsesvirksomhed.

Partierne bag medieforligt ønskede, at DR af demokratiske og kulturelle grunde skulle have "de nødvendige ressourcer til rådighed samt ret og pligt til at tilbyde public service-indhold på alle platforme til hele befolkningen." Men med et underskud på over en halv milliard giver det ingen mening at ophøje det indgåede forlig til lov, således som Kulturministeriet nu har sat sig for.

Samtidig offentliggøres en undersøgelse, bestilt af Kunstrådet, der viser, at det allerede igennem mange år er gået stille og roligt ned af bakke med præsentation af kunst og kultur. Det kan dokumenteres, at lytterne og seerne i dag præsenteres for langt mindre litteratur og ny kompositionsmusik, end de gjorde for 10 år siden.

Hvor er det innovative DR, som tidligere har kunnet tage selvstændige initiativer og vise vejen frem? Politikerne bag medieforliget skylder befolkningen den respekt at mødes igen. Som sagen stiller sig nu, er den økonomiske forudsætning for medieforliget ganske enkelt faldet bort. Om igen, tak.

Arne Würgler
fmd. for Danske sangskrivere og komponister DJBFA

Radioanmeldelse

Man siger P2 plus.
Hvorfor siger man ikke P2 minus?

Uffe Drost,
radiolytter, Bornholm

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu