Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
25. oktober 2006

Keith Tyson og det fattelige

Ferdinand Ahm Krag anmelder den 23. oktober Keith Tysons udstilling Large Field Array på Louisiana Contemporary. Installationen omtales i anmeldelsen som absolut ufattelig. Men Keith Tysons installation er det modsatte af ufattelig. Den er netop fattelig. Den er mulig at kortlægge, del for del kan Large Field Array indskrives på et kort.

Installationen er ikke ufattelig, det tager tid at fatte den, men den gemmer intet, alt er synligt, og for en trænet korttegner er det muligt at kortlægge hele udstillingen. Spor kan følges, matematiske, astronomiske, religiøse. Del for del. Det kræver tid, men installationen er ikke ufattelig. Det afslører Ferdinand Ahm Krag, måske ubevidst, med sit "absolut," der står som en skråsikker potensering af ordet "ufattelig." Og for øvrigt, anmelderen spørger om nogen nogensinde har set noget lignende? Og jo, det har jeg - Klaus Høecks digtsamling Hjem fra 1985.

Kasper Lie
Århus N

Hvordan synes du selv det går Bertel?

"Venstre sikrer det frie valg," "Frihed til selv at vælge" - der spares ikke på flosklerne, når Venstre selv skal profilere sig. Hvorfor kan jeg så ikke godt få lov at udmelde mig af folkekirken?

Det vil sige, det kan jeg på den ene side godt - det skete for 40 år siden. På den anden side kan jeg altså ikke rigtigt melde mig ud alligevel. I de 40 år der er gået, siden jeg udmeldte mig af folke-kirken, har jeg været med til at betale fortsat til folkekirkens uhyrlige overforbrug af personale, fladskærme og endeløse personalesager. Det er rent Kafka.

Skriver du på loven om folkekirken, Bertel? Du har haft god tid. Grundloven fastslog i 1849, at folkekirkens forhold skulle ordnes ved lov. Hvilken lov, Bertel? Grundloven fastslår også, at ingen er pligtig til at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen. Hvorfor kan jeg så ikke slippe med at skulle tvangsbidrage til et system, der er mig inderligt imod? Frit valg?

Du er ellers ikke ukendt med centralisme Bertel. Det viser du tydeligt i dit andet ministerium sammen med Helge. Her kører det helt fint á la Østtyskland. Hvad med lidt af denne centralisme i Kirkeministeriet? Eller privatisering? Come on, Bertel!

Jeppe Handberg
Østerbro

Vi vil ikke havne midt i en konflikt

I debatten om Ungdomshuset er Byggefagenes Samvirkes holdning blevet inddraget. Grunden er et brev, som S, SF, Rv og Enhedslisten på Rådhuset og bestyrelsen for Fonden Jagtvej 69 har sendt til Faderkirken.

En enkelt formulering i brevet har givet skriveri om samvirkets holdning til striden om huset. Den er blevet udlagt som, at vores organisationernes medlemmer ikke må udføre arbejde på ejendommen. Det har vi naturligvis ikke besluttet. Det ville være overenskomststridigt.

Lad mig derfor præciserer: Det er vores holdning, at organisationernes medlemmer ikke skal havne midt i en konflikt mellem politi og demonstranter. Vi kan ikke forestille os eller acceptere, at de arbejder under politibeskyttelse med fare for liv, ære og velfærd. Det fremgik ikke tilstrækkelig klart af brevet.

Som samvirke har vi en tradition for at engagere os i byens udvikling. I den udstrækning vi kan, bidrager vi derfor gerne til en fredelig løsning af de konflikter, som en alsidig og levende by med plads til folk og forskellighed hele tiden løber ind i. Derfor er jeg trådt ind i bestyrelsen for den fond, der forsøger at finde en løsning. Det håber vi lykkes, så Ungdomshusets alternative kulturaktiviteter kan fortsætte.

Anders Olesen
formand, Byggefagenes Samvirke, København

Dum eller ignorant

Statsministeren brillerer endnu en gang ved total mangel på sans for, hvad der egentlig sker i denne verden. Han undgår konsekvent at tale om Irak-krigen og alle dens rædsler, krænkelser - ikke mindst fra koalitionens side - af menneskerettigheder og forbrydelser mod menneskeheden.

Samtidig tillader han sig at stille spørgsmålstegn ved menneskerettighederne i Rusland. Det er simpelt uforståeligt. Er manden bare dum eller total ignorant overfor den krigsliderlige politik, han selv er med til at udøve i denne verden, og som mere end noget andet tidspunkt i nyere historie har placeret Danmark blandt verdens ægte onde kræfter i denne verden, der mener sig hævet over internationale konventioner og handler alene ud fra egeninteresser.

Henrik Thejl Hansen
Valby

Du kom med alt

Tak til Georg Metz for den fine anmeldelse den 24. oktober af den nye Højskolesangbog, hvor jeg ud fra omtalen nok kan erklære mig enig i meget. Smagsdommeri er noget udskældt noget for tiden, men det er nu engang en anmelders opgave, og den klarer Metz glimrende.

Her blot en lille rettelse: Jens Rosendahls Du kom med alt det der var dig er også inkluderet i 17. udgave af bogen og er således ikke, som man kunne få indtryk af ved at læse anmeldelsen, en nyskabelse i højskolesammenhæng. Som fællessangspianist de seneste tre år på den nys hedengangne Vestbirk Højskole kan jeg bevidne, at den har været et enddog meget populært indslag. Nr. 509 er en af de mest sungne sange, og det var den vi sang, inden 38 elever og to lærere lukkede og slukkede for musikhøjskolen og gik ud i bussen med næsen mod nye horisonter.

Jeg ved, og Metz er sikkert enig deri, at 'populært' ikke nødvendigvis er det samme som 'godt'. Lad det blot være sagt om denne sang, at den har en umanerlig god evne til at skabe ramme om gode højskoleminder.

David Mondrup
højskolelærer, Åbyhøj

Drop volden

Kære aktivister for ungdomshuset. Jeg ved, at I er mange, der netop nu er ved at ruste op til en kamp, der skal kæmpes den 14. december på Jagtvej i det indre København. En kamp for et pusterum i en normstyret hverdag, hvor et alternativt liv kan føres, hvis ikke man har lyst til at holde til på smarte caféer, eller hvis man ikke føler sig hjemme i det danske flertal.

Det er en flot kamp, I kæmper. Det er et rimeligt krav, at der er et sted, man kan søge hen.Men er jeres metoder fair? Skal kampen føres med brosten og blokader? Jeg har talt med en del af jer, og forstår udmærket at det er rene frustrationer, der får jer til at udøve vold mod ordensmagten. Men uanset hvor god en sag man kæmper, er man aldrig berettiget til bryde landets love og udøve vold.

Forestiller I jer, at sådanne aktioner forbedrer stemningen blandt politikere og den øvrige befolkning? Kan I ikke se, at I handler fuldstændigt nytteløst? De folk der i dag støtter jeres sag vil falde fra, når man ser jer kæmpe i gaderne. Og når I er frustrerede, så forestil jer, hvilke frustrationer der vil udbryde hos en familie, hvis en af jeres sten rammer uheldigt, og en politimand bliver invalid eller i hverste fald dør.

Jeg ønsker jer held og lykke med - også i fremtiden - at have et sted at gå hen, forhåbentligt på Jagtvej 69. Men jeg og mange andre vil på det stærkeste opfordre jer til at bevare roen og hjernen. Ellers når I ingen vegne.

Julian Christensen
18 år, Rønde

Hvor er dokumentationen?

Jeg vil opfordre Kit Louise Strand, der i Information den 15.-16.oktober i "Etisk talt" skrev, at "Det dokumenteres gang på gang, at små børns trivsel bedst tilgodeses i hjemmet hos forældrene - i særdeleshed hos deres mor," til at fremlægge denne dokumentation eller give henvisning til, hvor man kan finde den.

Mit indtryk af nyere forskning er ellers, at det er svært at dokumentere, at barnets trivsel bedst tilgodeses hos dets mor. (Her referer jeg til Dion Sommers bog Barndomspsykologi, der udkom i en revideret udgave i 2003). En dokumentation, som Strand taler om, ville være vigtig at få mere frem i lyset.

Michael Sander
pædagog, København V

Centralisme

Fin fredagsforside den 20. oktober: Centralismen har ramt Danmark. Jørgen Carlsen har mange fine pointer, som spidder Foghs og hans følges politik. På et punkt har virkeligheden dog for længst overhalet skrækvisionerne:

Mange kommuner har i deres 'visdom' for længst afskaffet skoledirektøren - den embedsmand m/k, der med stor faglig viden hjalp politikerne til at træffe saglige og kompetente beslutninger. I dag udpeges økonomer eller jurister til samme embede, præcis som Carlsen frygter. De er så gode til at få budgetterne til at holde. Og er der fodfolk ude på skolerne, som gør opmærksom på, at der træffes inkompetente og ufaglige beslutninger, risikerer de at blive kaldt 'ledelsesresistente.' Jo, jo - oppe-fra-og-ned-strukturen trives i værste velgående.

Ole Johansen
Fredensborg

Ondskaben i mit eget hjerte

Jvf. Information den 20. oktober, hvor inkvisitor og sognepræst Mikkel Wold skriver om hjerter, angst og ondskab: Det er åndelige barmhjertighedsgerninger at omvende synderen, tilgive spotteren og bære forurettelser tålmodigt.

Når det kommer til Dansk Folkepartis medlemmer, hører barmhjertigheden op. Her er det tilladt - selv for en åndelig vejleder - at dæmonisere, stigmatisere og lægge for had. Her er det tilladt at gøre netop det, som man bebrejder sin politiske og kulturelle modstander allermest for. Med ansats i en episode, som de fleste medier har afvist undtagen en islandsk reklameavis, der vil stå på hovedet i en spand gylle for reklamekroner, fordømmer Mikkel Wold hver 8. af sine kirkegængere. Han kan til nødt forstå deres motiver, men de mangler kærlighed, mod og medmenneskelighed.

Det er hårde ord og især fra en præst. Nu bliver der ikke mere talt om debattoner, ytringer eller holdninger. Nu kaldes de politiske modstandere direkte selv for onde, og så må den demokratiske samtale jo tørre ud. Ondskab diskuterer man jo ikke med - den bekæmper man med alle midler.

Tænk nu hvis ondskaben kom i form af en præst og åndelig vejleder fra Marmorkirken. Hvis netop ham, der skal være den moralske autoritet, har så travlt med at beskylde andre for det værste, at han selv ender som den skinhelligt umenneskelige.

Mogens Slot Nielsen
Vanløse

Oprør og undertrykkelse

Det er absurd, at Patrick Mac Manus den 23 oktober beklager, at terror får staterne til at indføre mere kontrol, strammere retspleje og hårdere sanktioner. For han støtter FARC, der udover at praktisere den "førdemokratiske retsorden," han kritiserer, i de områder organisationen kontrollerer, beskytter kokainsmuglere, mod at få beskyttelsespenge. Desuden er en af FARC's topfolk dømt for at stå bag smugling af flere ton kokain.

Når FARC tilsidesætter enhver form for retsorden, har Colombias i forvejen repressive statsapparat befolkningens opbakning til at stramme kontrollen og overvågningen yderligere. Selvom det også går ud over grupper og individer, der har god grund til at protestere overfor myndigheder og andre autoriteter, men som benytter sig af demokratiske metoder til at få deres ret. For folk har lært af historien, at revolutioner koster flere menneskeliv, end selv storkrige gør, og medfører samfundssystemer, der er langt mere undertrykkende, end selv småfascistiske semidemokratier.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Krigsforbryderne

Hvori er den store forskel på Putin og Bush?

Det må Fogh kunne give en opskrift på, han roser den ene og riser den anden.

Ivan Gullev,
Frederiksberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her