Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

28. november 2006

Vi er stadig opmærksomme

"I langt de fleste tilfælde lykkes det at holde skæg for sig og snot for sig. Det skal såmænd også nok lykkes for Jens Rohde."

Sådan skrev Informations faste mediekommentator, den i bredde kredse respekterede vært for P1-programmet Mennesker og medier i Information den 15. september i år.

Baggrunden var, at Venstres daværende politiske ordfører, Jens Rohde, var blevet udnævnt til direktør for TV 2's nye radiostation, og at vi var nogle, der havde kritiseret den disposition.

Jeg var dengang bekymret for, om TV 2 og Jens Rohde kunne holde tungen lige i munden. Jeg sagde i den forbindelse, at jeg frygtede, at vi skulle til at høre om blå lejesvende, ligesom vi hørte om røde i gamle dage. Det kunne Lasse Jensen ikke forestille sig, og han kunne slet ikke forestille sig, at der blev problemer med Rohdes ansættelse hos TV 2.

Dengang undlod jeg at replicere, men nu kan jeg altså ikke nære mig.

Nu har samme Rohde nemlig været ude i BT og udtale sig om Helle Thorning-Schmidts evner som statsminister. TV 2's direktør, Per Mikael Jensen, har givet Jens Rohde en advarsel og sagt, at den slags sker "kun én gang." En betryggende reaktion fra TV 2's øverste leder.

Sagen viser dog, at jeg og andre, der var bekymrede for Rohdes udnævnelse, ikke var helt på vildspor. Til gengæld havde den gode Lasse Jensen måske paraderne lige lovligt langt nede, da en af det store regeringspartis ledende kadrer blev udnævnt til direktør for en offentligt ejet radiostation.

Det er og bliver en dårlig idé, og jeg lover, at vi stadig er opmærksomme på, om der bliver problemer med blå lejesvende.

Simon Emil Ammitzbøll
MF, medieordfører, Det Radikale Venstre

Løbende afgift er bedre end salgsskat

Jørgen Bjerring spørger mig i Information den 18. november, hvad den "samfundsskabte beliggenhedsværdi" er på hans 16 tønder land jord. Hvis der er tale om landbrugsjord, er der tale om en dyrkningsværdi, der afhænger af jordens kvalitet. Den løbende afgift skal han i så fald kunne betale med en del af de penge, han kan tjene ved at dyrke jorden.

Hvis Jørgen Bjerrings jord nu eller senere kan udstykkes til sommerhuse, virksomheder eller boliger, har den også en forventet beliggenhedsværdi. Det betyder, at en eventuel ny køber, der vil bruge jorden til landbrug, kommer til at betale for meget for jorden i forhold til dens dyrkningsværdi. I forbindelse med salget vil Jørgen Bjerring få en arbejdsfri gevinst - også selv om denne eventuelt bliver reduceret via en skat på salgsgevinster.

Via en løbende afgift på jorden vil samfundet få en stor årlig indtægt, der kan bruges til at nedsætte indkomstskatten. Ingen vil skulle betale overpris for f.eks. landbrugsjord og byggegrunde. Den løbende afgift skal stige i opgangstider og falde i nedgangstider og kan dermed - i modsætning til en salgsskat - være med til at modvirke tvangsauktioner.

Derfor - og af mange andre grunde - kan jeg sige til Jørgen Bjerring, at en løbende afgift på jord er bedre end en salgsskat.

Lars Bækgaard
Skørping

Tal dansk i hjemmene

Dansk Folkeparti vil have lovgivning, som gør dansk til hverdagssproget i indvandrernes hjem. Det vil fremme integrationen, siger de. Jeg kan fuldkommen tilslutte mig. Hvor ville vi være, hvis der ikke blev talt dansk i danske indvandrerhjem?

Tænk på hvor glade og stolte vi bliver, når landsmænd vender hjem efter mange år som indvandrere i det fremmede og så stadig, som både anden, tredje og fjerde generations indvandrere kan tale til os på det fineste dansk med en kun charmerende accent? Og er fuldt integrerede i dansk kultur.

Det kan kun lade sig gøre, fordi de hårdnakket har insisteret på at tale sammen på det modersmål, som har så blid en klang, og som gør os bløde om hjerterne. Den samme insisteren på traditionerne som gør, at flæskesteg og rødgrød kan fås de særeste steder på kloden ligesom danish pastry, selvom vi mener, det kommer fra Wien.

Det interessante er, at det har kunnet lade sig gøre helt uden lovgivning, hvilket vidner om den særlige råstyrke og værdi, som ligger i det ægte danske. Alligevel må vi tilslutte os opråbet: Tal dansk i hjemmene!

Desværre ønsker hverken USA eller Argentina indblanding fra det danske Folketing i lovgivningsarbejdet, og det er selvfølgelig synd for initiativet og for indvandrerne. De klarer sig alligevel, men er selvfølgelig taknemlige for støtten i bestræbelserne på frugtbar integration.

Ole Strandgaard
forfatter, Fårevejle

Velkommen hjem fra den øde ø

Morten Helveg Petersen forbigår den 23. november behændigt det centrale i min kritik, nemlig at Det Radikale Venstre har skabt usikkerhed om, hvorvidt en stemme på dem kunne ende som en stemme på Anders Fogh Rasmussen. Derfor er jeg glad for, at Marianne Jelveds foretager det kursskifte, som jeg netop havde efterlyst.

Bevægelsen hos Jelved, som jeg håber, at Morten Helveg støtter, gør jo netop, at SF og R sammen kan lægge et stærkere pres på Socialdemokratiet for at få dem til at opgive det ulighedsskabende skattestop, den bagud skuende skole- og udlændingepolitik m.v.

Nu kan de radikale vriste sig ud af rollen som den usikkerhedsskabende faktor i dansk politik.

Så, kære Morten Helveg, velkommen tilbage fra den øde ø.

Ole Sohn
gruppeformand for SF

Moders mål

Folketingsmedlem for Dansk Folkeparti Martin Henriksen begrunder (den 25. november) sin modvilje mod, at indvandrerbørn skal have modersmålsundervisning i danske folkeskoler på følgende måde: "Det er ikke børnenes modersmål, der tales i hjemmene, men derimod deres forældres og bedsteforældres."

Det er, som om politikeren ikke er klar over, at modersmålet netop er moders mål. Han synes heller ikke at have indset det paradoksale i, at hans parti vil fratage danske børn deres sprog og familietraditioner, mens partiet jo omvendt støtter nordtyskeres modersmålsundervisning i dansk. Er det ikke på tide, at vi forlanger, at folketingskandidater gennemgår en modersmålsprøve, så vi undgår flere analfabeter i det danske Folketing?

Christian Braad Thomsen
filminstruktør og forfatter, København K

Forretningen Danmark

Vores regering har knald i låget. "Det skal kunne betale sig at yde frivilligt arbejde, " siger den. Frivilligt arbejde skal fremover være en kvalifikation, når man søger job.

Tilbage er blot spørgsmålet om, hvad vi skal forstå ved frivilligt arbejde? Alt det arbejde der bærer lønnen i sig selv? Det vil sige alt det vi foretager os som frie borgere ,når ikke vi er i lønarbejde.

Men nu skal det ikke være frivilligt mere. Vores regering vil belønne arbejdet, uden det koster penge. På alle de områder hvor den gerne vil have gratis arbejde. Vi skal arbejde ulønnet. Hvad med at indføre en synlig udmærkelse. Rigsarbejdsminister Claus Hjort Frederiksen kan lige som en dronning uddele medaljen, 'Arbejdets Helt'. Han kan spare penge ved at rekvirere restoplaget fra den hedengangne Sovjetunion.

Systemskiftet har fået Venstres to hønsetyve Hjort Frederiksen og Løkke Rasmussen til at dele værdier med såvel DF som SUKP. Danskernes liv skal ikke blot absorberes totalt i Forretningen Danmark, det skal ske i en Sozialistischer Wettbewerb.

Carsten Heyn-Johnsen
Kongerslev

DR og principperne

I fredagens Information fremgik det af en udtalelse fra DR's advokat Kaspar Lindhardt i forbindelse med honorering af forfattere for udsendelse af disses værker i DAB radio at, "DR er interesseret i, at betalingen i højere grad skal være i overensstemmelse med hvor mange der faktisk lytter på den anden side." Altså; DR vil ikke betale et beløb til forfatterne for det mulige antal lyttere, men for det faktiske antal.

Måske slet ikke noget urimeligt argument. Men det klinger unægteligt temmelig hult, når man tager DR's holdning til licensbetalingen med i regnestykket. Alene fordi netadgang giver mulighed for at se fjernsyn, finder DR det tilsyneladende rimeligt, at man skal betale tv-licens, uanset om man ejer et fjernsyn eller ej. Hvorvidt man bruger netadgangen til faktisk at se fjernsyn med er her mindre væsentligt. Altså; DR vil gerne modtage licenspenge for alle de mulige seere - ikke kun for de faktiske seere.

Jeg er sådan set enig med Kaspar Lindhardt i det princip, som foreskriver betaling for det faktiske antal brugere. Men princippet må, for at opretholde sit antræk af rimelighed, også udstrækkes til at gælde licensbetalingen. Ellers må DR punge ud til forfatterne - ligesom vi andre tvinges til punge ud til DR.

Eske Asbjørn Daniel
København Ø

Æv-bæv filosofi

En cand. mag i filosofi, Ove Møbjerg Kristensen, har den 22. november et længere indlæg med en højest besynderlig afslutning. Hovedoverskriften er "Vi kan sagtens undvære religionen," og det sidste afsnit har overskriften "Se sandheden i øjnene." Hvad er det for en "sandhed," vi skal se i øjnene ?

Indlægget kommer det ikke nærmere end følgende vending: "Det er derimod bedre at arbejde på, at se sandheden i øjnene end at opdigte forplumrede forestillinger om vore livsvilkår." Igen, hvad er det for en "sandhed," vi skal se i øjnene?

Indtil for et par dage siden troede jeg, at der var filosofisk konsensus om, at der er ting, som ligger hinsides erkendelsesgrænserne, herunder religiøse spørgsmål - man skulle tro, der var sket et erkendelsesteoretisk gennembrud for ganske nyligt. Hvis en filosof tager ordet "sandheden" i sin mund, vil de fleste tro, det er noget, der kan bevises uden for enhver tvivl. Ikke at det blot betyder 'hvad jeg selv vælger at tro på.'

En sådan misbrug af ordet sandheden er netop karakteristisk for den form for forkyndelse, debattøren formodes at være modstander af. Indlægget er derfor ikke andet end 'æv-bæv, min tro er bedre end din tro'.

Gorm Petersen
Hornslet

Bæredygtigt Christiania

Regeringens plan for Christiania er ubæredygtig og vil forøge luftforureningen. Derimod er Christianias egen plan præget af bæredygtige principper, som vil bevare områdets karakter af naturområde. Faktisk har Christiania udfra folkelige principper opbygget et lille bæredygtigt samfund; her finder man affaldssortering, genbrugscentral, rodzoneanlæg, kompostanlæg, multklosetter, solfangeranlæg, solcelleanlæg mm.,det skal bevares og udvides.

København har international forpligtelse overfor FN's miljøhandlingsplan for det 21. århundrede, Agenda 21. Christiania er langt hen ad vejen i overensstemmelse med Agenda principperne, derfor er området en miljøgave til byen i en tid hvor storbyens forurening er til debat. Connie og Ritt, vågn nu op.

Hanne Leni Andersen
København S

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu