Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Politisk balance? Det er mærkeligt, at hver gang Danmark og EU skal kritisere Israel, så skal man mindst ligeså meget kritisere araberne. D...
Debat
15. november 2006

Politisk balance?

Det er mærkeligt, at hver gang Danmark og EU skal kritisere Israel, så skal man mindst ligeså meget kritisere araberne. Det selvom Israel terrorbomber civile palæstinensiske/libanesiske mål, bruger hvid fosfor imod civile, bruger tortur i fængslerne , holder 10.000 palæstinensere fængslet (de fleste uden dom) eller stjæler mere og mere land fra palæstinenserne.

Israel har altid ret til at forsvare sig selv. Omvendt kan man sagtens kritisere palæstinenserne alene. Man kan f.eks. lukke af for al økonomisk støtte til den palæstinensiske regering, fordi de ikke vil overholde aftaler indgået med Israel og ikke vil anerkende Israels ret til at eksistere. Selvom man ikke lukkede for Israels lukrative handelsaftaler med EU, da Ariel Sharon sagde, at Osloaftalerne var ugyldige, at palæstinenserne aldrig ville få deres eget land, men tværtimod byggede endnu flere bosættelser og en mur på palæstinensisk jord med dusinvis af nedrevne palæstinensiske huse og tusindvis af ødelagte palæstinensiske oliventræer til følge.

Har palæstinenserne ikke også ret til at forsvare sig?

Per Sørensen
Åbyhøj

Netværk og indvandrer i job

I artiklen bragt den13. november om andengenerationsindvandreres problemer med at finde et arbejde, siger job konsulent Esma Birdi, at problemet ikke ligger i diskrimination fra arbejdsgiverens side, men i at indvandrere ikke har noget social netværk blandt danskere inden for de fagområder, de søger arbejde i.

Det er beskæmmende, at sådanne synspunkter gentagne gange kommer til udtryk i avisen. Det jobkonsulenten kalder netværk er det, man førhen kaldte pamperi, nepotisme og kammerateri, afhængighed af at kende nogen som kender chefen for at gøre sig fortjent til et arbejde. Den slags metoder kæmpede man førhen for at få afskaffet, det er perverst, at man i dag legitimerer det ved blot at kalde det netværk.

På jobmarkedet skal og bør det være kvalifikationer og kompetence, der tæller og ikke fedterøveri. Og er det ikke stadig diskrimination, når man blot undskylder sig med, at ens venner ikke er gode nok til, at man kan få et arbejde?

Jeg håber, at folk for fremtiden, og jobkonsulenter især, tænker en ekstra gang, før de bruger den slags argumenter. Og så i øvrigt arbejder for at skabe et ligeværdigt job marked.

Alexander Nørup
Brabrand

Puha i provinsen

Den italienske konceptkunstner Piero Manzoni skabte i 1961 værket Socle du Monde under et ophold i Herning. Manzonis skulptur er en jernkasse med påsvejsede bogstaver. Skulpturens titel Socle du Monde - Jordens sokkel - er skrevet på hovedet henover skulpturens ene side, så beskueren får fornemmelsen af, at hele jorden hviler på denne sokkel.

Nu har københavnerne chancen for at opleve mesterværket Socle du Monde. "Jordens sokkel" har nemlig forladt sin faste plads foran indgangen til Herning Kunstmuseum og er i stedet udstationeret til Herning Kunstmuseums ny afdeling Herning K i Bredgade i hjertet af København.

Manzonis skulptur er med på åbningsudstillingen Socle du Monde Revisited, der varer indtil 18. februar 2007. Herning Kunstmuseum har derimod ladet et andet af Piero Manzonis værker blive hjemme.

Piero Manzonis kunstnerlort på dåse betitlet Merda d'artiste, som Herning Kunstmuseum ejer et eksemplar af, er ikke med i København, da den anale skandale på dåseform er med på Herning Kunstmuseums aktuelle udstilling Skandaler - provokation eller fremsyn?

Om der skal lægges noget symbolsk i, at hovedværket er i hovedstaden, mens lorten er blevet i tilbage provinsen, vides ikke med sikkerhed.

Uwe Max Jensen
Egå

Groft røveri

Poul Erik Christensen og Charlotte Fischer fra Det Radikale Venstre forsvarer i avisen den 13. november, at partiet har været med til at tage i alt næsten 10 mia. kr. af de almene lejeres opsparede penge i Landsbyggefonden.

De radikale er ligefrem stolte af, at man har deltaget i et groft røveri fra den fattigste fjerdedel af befolkningen. Men hvorfor er det kun de fattigste mennesker i det her land, der skal betale for, at der er boliger til alle? Det burde i stedet være en opgave, vi alle sammen i fællesskab løste over skatten.

De radikale forsvarer sig med, at regeringen ville have taget endnu flere af de almene lejeres penge end de radikale. Så i den radikale begrebsverden er det åbenbart slemt at stjæle 11 mia. kr., men helt i orden at stjæle 10 mia.?

SF synes, man skulle lade lejernes penge komme lejerne til gode. For pengene i Landsbyggefonden er sparet op, så også de almene lejere kan få renoveret og moderniseret deres boliger - og forebygge at der udvikler sig nye ghettoer. Det er ikke anderledes, end når private boligejere sparer op til nye vinduer eller et nyt tag.

Det er helt absurd, at mens statskassen bugner, og den mest velstillede del af danskerne køber firhjulstrækkere og fladskærms-tv som aldrig før, så er det de almene lejere, der skal betale for byggeriet af almene boliger. De mest velstillede skal altså skånes, mens de fattigste lejere må betale regningen. Jeg har svært ved at forstå den radikale stolthed.

Morten Homann
MF (SF)

Ikke alle på landet er landmænd

Regeringen er splittet om fordelingen af midler til landdistrikterne, har man kunnet læse i aviser og blade de sidste mange dage. Det drejer sig om, hvem der skal sikres adgang til mere end 10 milliarder kroner de næste syv år. Vinderen tager det hele.

Hvem er taberen? De 630.000 beboere, der ikke erlandbrugere i landdistrikterne. De eksisterer nemlig ikke i 'landskabet', i al fald ikke i medielandskabet. Og ikke i det politiske landskab hos et snævert flertal.

Striden om midler til landdistrikterne kunne være undgået og fordelingen have været mere hensigtsmæssigt, hvis demokratiet fungerede i Danmark. Landdistrikterne består rent faktisk af en befolkning, der bor i landdistrikterne, og som regeringen via fødevareministeren lovede skulle være inddraget i snakken om målsætning for udvikling af landdistrikterne. Det lagde fødevareministeren op til i sommeren 2005 på store møder rundt om i landet. Men fra den 27. september i år løb han fra det lovede og dermed fra inddragelse af borgerne i landdistrikterne.

Det er i stedet blevet til en strid mellem miljøministeren og Danmarks Naturfredningsforening på den ene side og Landbrugsrådet og Hans Chr. Schmidt på den anden side. 630.000 borgere, der betaler skatten og dermed landbrugsstøtten, er blevet holdt udenfor og får derfor kun minimalt ud af EU's forsøg på at lave en ny landdistriktspolitik. Landdistriktsudvikling fortsætter derfor som en landbrugsstøtte/ bistandshjælp/erhvervsstøtte stort set som hidtil, men med lidt miljøpolitik der via DN anses at komme byernes weekend liv til gode. Det giver minimal udvikling og beskæftigelse til landdistriktsbefolkningen, de 630.000 beboere der ikke er landboere.

Som sædvanligt får landbruget lov at løbe med broderparten af midler til udvikling af landdistrikterne. Giver det så flere landbrug og flere arbejdspladser? Nej, der bliver færre landbrug og færre arbejdspladser. Om få år siger landbruget selv, at 300 familier producerer 80 procent af de danske svin. Det er den vej, udviklingen går. Det kalder nogle for landdistriktsudvikling. Men det er det ikke. Lad os få en debat. Hvor mere end en part dominerer et helt område!

Torkil Forman
Udvikling af Landboliv, Thorsø

Danmark udviskes

Danmark viste endnu engang sit anonyme ansigt i FN's Sikkerhedsråd, da man stemte om en fælles arabisk resolution. Denne ville have fordømt Israels massakre på civile palæstinensere i Gaza og opfordret Sikkerhedsrådet til at sørge for, at civilbefolkningen blev beskyttet internationalt og de israelske styrker trukket væk fra Gaza.

USA nedlagde veto, mens fire medlemmer undlod, nemlig England, Danmark, Japan og Slovakiet.10 stemte for. Derfor har det tidligere folketingsmedlem for Venstre Bente Nielsen fuldstændig ret, når hun i sin afskedsberetning for FN-forbundet udtaler, at Danmarks renomme har lidt skade pga. det tætte parløb med Bush og at det har indskrænket vore handlemuligheder. Hun udtalte: "Danmarks gennemslagskraft som en af FN's største støtter og bidragsydere gennem tiderne - som et lille land der ikke plejer egne interesser - er ikke længere til stede i samme grad som før."

Regeringen bør bringe dokumentation for Danmarks stillingtagen i Sikkerhedsrådet, så man rettelig kan vurdere om Danmark er 'en formummet skælm,' der skjuler sig bag USAs interesser.

Kai Dalsgaard
Ulfborg

Historien om et bebudet mord

Jeg kan snart ikke klare mere mht. trafikdilletanteriet omkring Operaen. Forsøget med en gangbro over havneløbet til Holmen er blevet tygget igennem så mange gange af Københavns Havn og er blevet vendt og drejet, og hver gang er tommelfingeren vendt nedad.

Der er så mange problemer mht. skibstrafikken , lystbåde og anden sejlads. Det er ikke kun et spørgsmål om en glad giver og en pose penge. Vil man helt lukke havnen ?

Den mest radikale løsning vil være at fylde havnen op fra Nordre Toldbod til Fisketorvet. Man kan jo alligevel ikke holde skibsfarten ud. Både og skibe larmer og forstyrrer alle de fintfølende beboere langs havnefronten og i kanalerne, der har købt en dyr billet til et maritimt drømmeland, de alligevel ikke vil kendes ved. Så kan man også løse de andre trafikproblemer, og på den måde kan man slå to fluer med et smæk.

Operaen er ikke færdig, før den fede dame har sunget, siger man. Havnelivet i Københavns Havn er snart helt færdigt , hvis man ikke tænker sig grundigt om.

Frank Klevenhaus
styrmand, Kastrup

Det er ikke sjovt at være fremtiden

Der er noget, der ikke hænger sammen. Vi får at vide, at eleverne på de gymnasiale uddannelser er Danmarks råstof og fremtid. Råstof skal vel plejes for at opnå den ønskede kvalitet og for at kunne konkurrere på det globale marked. Hvordan kan det så være, at man vil forringe vores uddannelse?

Vi har mærket på vores egen krop, hvad overfyldte klasser, stressede lærere, gamle bøger og huller i taget kan medføre. Der er allerede skåret ind til benet. Derfor føler vi elever os ikke særlig højt prioriteret. Det stemmer ikke overens med fremtidsplanerne om Danmark som et af verden mest veluddannede samfund. Regeringen siger, at de vil sikre et fremtidigt velfærdssamfund, men samtidig underminerer de vores uddannelse.

Vi er enige med regeringen i, at vi skal have verdens bedste uddannelsessystem. Derfor aktionerer vi mod besparelser og forringelser.

Maja Jensen og Siri M. Schmidt
elever på Frederiksberg HF-kursus

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her