Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

Debat
13. november 2006

Tog versus lastbil

Nu skal der køre ekstralange lastbiler på de danske veje. Desuden kommer der til at køre flere lastbiler i stedet for godstog, fordi det er blevet for dyrt for Railion at transportere gods på skinnerne fra bl.a. Carlsberg.

DSB ejer godsterminalerne, og brugerne (Railion) skal betale høje afgifter for at bruge dem. Tillige er priserne for transport under Storebælt for dyre for godstog i forhold til lastbiler. Regeringen med trafikministeren mener, at tid er penge, og at samfundet taber penge ved for megen kø på vejene, at der skal være mere sikkerhed på vejene, og at Danmarks CO2-udslip skal mindskes for at holde trit med vores internationale forpligtelser.

Hvordan vil trafikministeren (og måske miljøministeren) forklare dette regnestykke: Et godstog kan tage ca. 30-40 containere i et hug, togets sikkerhed overfor mennesker, togets slid på skinnerne og CO2-udslippet fra toget overfor: 30-40 lastbilers antal trafikdrab, som alle på nuværende tidspunkt er skyld i 24 procent af trafikdrabene (det beløb som det koster samfundet), sliddet på vejene og det CO2-udslip som lastbilerne vil tilføre.

Ejlif A. Vrejlev
Brabrand

De og dem

Efter den store overskrift på forsiden af Information den 13. september, hvor det grammatiske niveau på redaktionen blev udstillet med et "til de der gider" - eller hvordan nu sætningen var - bliver vi nu den 9. november bekræftet i, at det ikke var en tilfældighed. Der mangler grammatisk øre på redaktionen. "Red.", hvem der så end gemmer sig bag de bogstaver, skriver i et svar på et læserbrev fra Hanne Willert "... men for de som ikke ønsker..."

Jamen, kan du/I da for pokker ikke selv både høre og se, at det er forkert grammatik. Lær det dog!

I må jo forstå, at når sproget ikke flyder, så forstyrres læserens opmærksomhed og flyttes fra indhold til form, og I vil vel gerne have, at vi holder fokus på første?

Jørgen Pallesen
Ringe

Israels kamp mod terror

De vilkårlige drab på 18 civile palæstinenser af den israeliske hær er utvivlsomt terrorisme. Det kom efter to drab sidste fredag af to ubevæbnede kvinder i Gaza og den brutale nedslagtning i Libanon, hvor over 1.000 civile blev dræbt og hvor over en million mennesker blev fordrevet.

Som svar på dette terroristiske angreb har Danmark, USA og England ikke givet lyd fra sig. Det eneste man hørte fra det Hvide Hus var, at det var "virkelig sørgeligt," den britiske udenrigsminister udtalte, at hun var "dyb bekymret," mens Anders Fogh er tavs.

Det er tydeligt, at den største bekymring for Bush, Blair og Fogh er Israels sikkerhed, ikke terrorisme som Israel udfører mod det palæstinensiske folk. Derfor er det ikke overraskende, at man entydigt ikke fordømmer sådan en morderisk handling. Trods denne handling fortsætter de med at støtte den israelske hær med de nyeste og mest avancerede våben. Ironisk nok påstår disse ledere, at være 'oprigtige fredsmæglere'.

Israel retfærdiggør dens handlinger i krigen mod 'terror' med, at der affyres raketter fra Gaza mod besættelsesmagten. I de sidste seks år har disse raketter dræbt fem israeler, hvorimod besættelsmagten Israel, i sidste uge dræbte 80 palæstinenser. 57 palæstinensiske børn er blevet drabt og 337 såret i Gaza i de sidste fire måneder.

Så hvem er terroristen, og hvem bliver terroriseret?

Abdelkhaleq Ben Arab
cand.mag. i mellemøstelige forhold, Kbh. NV

Urimelig licens

Anne Folehave (indlæg den 10. november) har helt ret i, at man sagtens kan leve et godt liv uden fjernsyn. Det har jeg selv gjort i mere end fem år, og jeg har sparet både tid og licenspenge.

Men det er ikke dér, problemet med den nye licenslov ligger. Sagen er den, at fra 1. januar skal man betale medielicens, hvis man har en computer med internetadgang. Det har mange studerende og selvstændige næringsdrivende brug for. Det gælder også, selv om man ikke har den dims, der skal sidde i computeren, for at man kan se fjernsyn. Altså en ekstra skat på studier og arbejde - og den vender den tunge ende nedad.

Luise Hemmer Pihl
Sdr. Kastrup, Mørke

Humaniora og KU

Allerede ved gennemlæsningen af det forslag til Strategi for Københavns Universitet 2012 og Rektoratets handleplan, der er lagt på nettet til kommentering, står det klart ,at humaniora på Københavns Universitet desværre ikke er særlig højt prioriteret (Information den 8. november).

For eksempel vil universitetet - forudsat tilstedeværelsen af relevant finansiering, som der står - oprette mindst 12 eliteuddannelser. Der er allerede taget stilling til hvilke uddannelsesområder det ikke skal være:

"Eliteuddannelser kan kun udbydes inden for områder, hvor universitetet bedriver fremragende forskning og skal foregå på engelsk." Hvem har fantasi til at forestille sig, at f.eks. kommunikations- og retorikuddannelser, der sigter på kommunikation på dansk, eksempelvis til fremme af den demokratiske dialog eller til digital servicering af borgerne, skal foregå på engelsk? Nej, vel - og så kan forskningen være nok så fremragende. Hvad er egentlig universitetets begrundelse for det?

Jørgen Christian Wind Nielsen
konsulent, Forbundet Kommunikation og Sprog

Apropos børnelæger

Vibeke Manniche er ikke børnelæge (kronik den 8. november). Det kræver en langvarig speciallægeuddannelse. I denne uddannelse lærer børnelægen, at der er meget vide grænser for, hvordan børn vokser op og bliver velfungerende mennesker med vidt forskellig tilgang til livet. Man lærer en vis ydmyghed. Jan Ulrik Secher, børnelæge, Charlottenlund

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her