Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
7. november 2006

Forkert at henrette Hussein

Den tidligere irakiske diktator Saddam Hussien har mange liv på sin samvittighed, men at henrette ham vil kunne gøre ham til martyr. Desuden er brugen af dødsstraf moralsk forkastelig.

Det er derfor glædeligt, at Per Stig Møller og Amnesty International tager afstand fra en henrettelse af Hussein. Men hvis Irak alligevel gennemfører henrettelsen, bør Danmark omgående afvikle den militære tilstedeværelse i landet. Danmark hverken kan eller skal være 'politimyndighed' i et land med dødsstraf.

Lave K. Broch
bestyrelsesmedlem i FN-forbundet

Hint til regeringens energistrategi

Atter en gang er der kommet en miljørapport med klare eksempler på, at det står grelt til. Storbritanniens regering havde bestilt rapporten hos Verdensbankens tidligere cheføkonom Sir Nicholas Stern. Hans rapport giver klar besked om, at der skal handles nu.

I Ingeniørforeningen ser vi frem til, at der kommer konkrete initiativer for at reducere CO2-udslippet og for at øge den vedvarende energi, når regeringen snart offentliggør sin energi- og klimastrategi.

Statsministeren varslede ved Folketingets åbning en seriøs plan, så vi håber på bindende og ambitiøse målsætninger. Danmark kan nemlig forholdsvis nemt halvere sit CO2-udslip i 2030 i forhold til 1990. Men det forudsætter den rette politiske vilje.

Der er fortsat behov for pres på EU for mere vedvarende energi, samt at der kommer konkrete mål og initiativer på FN's klimakonference om få uger. Stern-rapporten fastslår, at jo før der handles desto bedre og billigere. Der tales om svimlende beløb for at reducere konsekvenserne, men i relation til de langsigtede virkninger, er de til at overse.

Fra en dansk vinkel er der nogle oplagte erhvervsmuligheder i det øgede behov for reduktion af CO2-udslippet. Vi skal udnytte vort forspring. Derfor bør der afsættes mindst en milliard kroner ekstra om året til forskning, udvikling og demonstrationsprojekter på området.

Lars Bytoft
formand for Ingeniørforeningen (IDA)

Genforeningshåbet

Torben Krogs Leder om de sønderjyske landsdele i Information den 2. november overser den helt afgørende pointe, at genforeningshåbet er forankret i et demokratisk sindelagsprincip, dvs. i tankesættet om demokratiske folkeafstemninger. Dette princip er udgangspunktet for både HP Hansens, Jens Jessens og Karl Otto Meyers nationalpolitik.

Krarup har i debatten ikke fraveget dette princip. Den tidligere landdagsmand Karl Otto Meyer(SSW), som er landsdelens moralske stemme, bakker derfor også Krarup op omkring genforeningshåbet. Og for de, som ikke kender Karl Otto Meyer, bør det noteres, at han hverken er tilhænger af Tidehverv eller Dansk Folkeparti. Meyer ligger til venstre for midten i tysk politik.

Krog rejser i sin leder også spørgsmålet, hvordan vi i Danmark ville reagere, hvis tyskerne og det tyske mindretal rejste krav om Kongeå grænsen. Hertil er svaret, at det er de i deres gode ret til, hvis det er baseret på sindelagsprincippet.

Afslutningsvis bør bemærkes, at de nationale tilhørsforhold i grænselandet ikke er a-prioriske kategorier, som kan fastlægges formelt og nationalstatsligt. Grænsen bestemmes af os slesvigere/sønderjyder og ikke af rigstyskere , rigsdanskere eller af København-Bonn erklæringen.

Thue Kjærhus
Rønshoved Højskole

Tak, Søren Hartvig

Skik og brug er jo, at vi læsere brokker henholdsvis glæder os over ting, vi har læst i avisen. Fotograferne derimod nævnes sjældent, men her skal reglen så brydes. Så tak, Søren Hartvig, for billedet af udenrigsminister Per Stig Møller til interviewet i Information den 4. november.

Det befordrer ønskedrømmen om ved magtens ror hjemme og ude at have mennesker, for hvem eftertanke og anden nyttig hjernevirksomhed prioriteres fremfor primitiv floskelproduktion a la "der er ikke noget at komme efter", "ondskabens akse" osv. Politikere, som ikke smider anderledes tænkendes overvejelser i papirkurven, bruger dækningsløse karakteristikker som "sammenhængskraft", "rundkredspædagogik" og lignenden - eller fravælger journalister, de ikke vil tale med.

Hartvig viste os et menneske i bekymret, men konstruktiv eftertanke - hvad den ledsagende tekst fulgte smukt op på. En politikertype beslægtet med f.eks. en Hans Blix eller en Solana, som verden mere end nogensinde har brug for.

Jørgen M. Andersen
Risskov

De flygtige værdier

Angrebskrigen er den uskyldiges forsvar, når begrundelsen er terrorisme, og med Per Stig Møller og Søren Espersen indtager vi den offerrolle, som de fremstillede i deres krigsbillede af Danmarks besættelse (Munk og Rørdam) og jævnligt drager sammenligning til med støtte fra Anders Fogh Rasmussens besættelsesmyte.

Døden i Irak kræver atter sin årsag. Vi gik i krig på truslen om masseødelæggelsesvåben og ser nu terrorister overalt. Udenrigsministeren, der erklærede krigen på trods af FN, menneskerettigheder og folkeret, har siden forsøgt at gøre kampen for de samme værdier til sin. Sidst lader han meddele, at "Danmark står for en konsekvent og principfast menneskerettighedspolitik."

Per Diepgen
Halskov

Studerende lider under licens

Baggrunden for at skrive det her læserbrev er licensen, og det er rettet mod vores 'kære' kulturminister. Jeg er en kvinde på 20 år, der læser til lærer på Frederiksberg Seminarium. Da jeg forleden kom hjem og fandt en licensregning på 1.375 kr. på mit entré gulv, kan I nok tro, at jeg blev overrasket.

Personligt mener jeg ikke, at det kan være rigtigt, at hårdt arbejdende studerende skal påduttes en sådan økonomisk byrde, oven i alle andre obligatoriske udgifter, såsom bøger, udstyr til skolen og ja, ikke mindst noget så basalt for vores liv, som mad og drikke. Her tænker jeg så, at der må da være en eller anden måde at få rabat på.

Jeg prøver mange ting for at finde mit svar. Internettet, gamle avisartikler og Google. Jeg må dernæst ty til den langsommelige opgave, det er at komme igennem til DR-Licens på telefon. Det tog mig helt præcist 24 minutter og 30 sekunder at få beskeden om at, "Nej, desværre. Vi har haft det oppe at vende, men det er desværre noget Kulturministeriet bestemmer."

Kan det virkelig passe, at pensionister, der sikkert sidder ganske godt i det økonomisk, kan få nedsat licens? Det synes jeg ikke er fair. 1.375 kroner er en rigtig stor del af ens SU, og nej, det er ikke alle, der har tid til et job ved siden af studiet. Derudover synes jeg, det er relevant at nævne, at størstedelen af DR's programmer i sommers var genudsendelser. Skal vi betale for gentagelser? Skal vi betale for gamle nyheder? Folketinget taler om at udvikle de unges horisont så vi bliver mere globaliserede. Tænk over det næste gang i sender Huset på Christianshavn for fjerde gang i træk og stadig beder os betale for det, med penge der kunne købe bøger til netop at udvide vores horisont og til at købe mad, der kan få hjernen til at fungere.

Så alt det ovenfor har ført mig, og jer, til det her læserbrev. Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, der synes, at det her er et problem. Jeg ser gerne, at I prøver at gøre en større indsats for at få det her ændret. Det ville ikke kun hjælpe mig, men mange unge - eller Danmarks fremtid som vi også bliver kaldt - til et lettere og mere overskudsfyldt liv.

Frederikke Ravn
studerende

Bertels politiske kolbøtte

Interviewet den 3. november med Bertel Haarder, hvor han forholder sig til centralisme og liberalisme, er interessant læsning for os, der har fulgt Bertel Haarder igennem et langt liv.

Han startede med at komme i Folketinget (fra Aalborg) i 1975 efter at have skrevet et par hårdtslående liberal-anarkistiske pamfletter - Statskollektivisme og spildproduktion (1973) med undertitlen - om årsagerne til overforbruget, skatteplyndringen, institutionernes tyranni og det tiltagende misbrug af vore ressourcer - og året efter med Institutionernes tyranni (1974) - hvor han formulerede en række love for den offentlige administration (vækstloven, træghedsloven, hjælpeloven, borgermesterloven og planlægningsloven).

Hans synspunkter var ikke kun traditionel liberale, men også vendt imod skolegørelsen af børnene. Hans inspirationskilder var blandt andre Nils Christi Hvis skolen ikke fandtes og Ivan Illichs Det skoleløse samfund. I dag støtter han en øget skolegørelse af barndommen, kalder lidt foragtelig CEPOS for lænestolsliberalister 'med alle de lette liberale løsninger'. Og han vedkender sig en stor offentlig sektor og en øget offentlig 'resultatcentralisme'.

Hvad er der sket med den tidligere så idealistiske politiker? Har han blot erkendt, hvorledes 'den danske virkelighed' er? Har han ændret opfattelse ved at have fået 'magten'? Eller er han blot blevet gammel, desillusioneret og lidt kynisk?

Erik Christensen
lektor, Aalborg

Først Saddam - så Bush, Blair og Fogh

Det irakiske folk har vist vilje til at stille de ansvarlige for diverse massakre tilansvar. Selvom selve retsagen kan kritiseres på mange punkter, så er det en vigtig milepæl, eftersom Saddam Hussein er den første leder af et land, der dømmes til døden efter afslutningen på Anden Verdenskrig.

Man kan jo nu kun ønske, at vestlige lande også tager sin del af ansvaret og dømmer sine ledere, herunder Bush, Blair og Fogh, for diverse forbrydelser og ulovlig invasion af selv samme folk, som Saddam i sin tid torturede. Nogen må jo stå til ansvar for de godt 650.000 døde irakere, siden invasionen blev indledt i marts 2003. Alt andet vil være hykleri og dobbelt moral.

Sacir Camo
studerende, Hjørring

Man dør jo rundt omkring

Det læses i Information (Justin Huggler, den 2. november), at i det nordøstlige Afghanistan dør en kvinde i barselsseng hvert 20. minut. Det vil sige tre i timen, 72 i døgnet og sådan videre.

Det lyder forfærdeligt, men kan dog ikke måle sig med, hvad man bildte mig ind, da jeg var lille dreng. At hver gang jeg blinkede med øjnene, døde en kineser. Det var et tungt ansvar at lægge på mine skuldre, så jeg gik i en periode rundt med opspilede øjne og sære grimasser.

Hvad kan jeg som voksen gøre ved det? Jo, jeg kan uden at bryste mig reagere på nogle af de mange girokort, der vedlægges det hav af fede tryksager, der vælter ind, hvis jeg har rakt en organisation en lillefinger. Det gør jeg så af min overflod.

Det værste er bare, at jeg ikke tror, det hjælper en skid. Og heller ikke kan jeg lukke øjnene med god samvitighed. Så det.

John Clausen
Knebel

Ind- og udvandrere

Det kan vel ikke være de samme danskere, som kræver, at indvandrere her i landet skal skynde sig at tilpasse sig vores sprog og kultur, der hvert år under festen i Rebild hylder gamle dansk-amerikanere, fordi de i mange år har holdt fast ved deres danske sprog og kultur?

Finn Holten Hansen
journalist, København N

Jordens sokkel

I 1961 satte Piero Manzoni jorden på sokkel i Herning. Der har jordkloden haft sin støtte indtil nu, hvor soklen pludselig er flyttet til København (Inf. den 4.-5. november). Det skal man altså passe på med - som om verden ikke allerede forstyrret nok. Hvad ville der ikke ske med Oehlenschläger og Det Kgl. Teater i øvrigt, hvis man flyttede hans sokkel til Herning?

Mogens Otto Nielsen
Hjallerup

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her