Læsetid: 3 min.

LÆSERBREVE

Debat
27. november 2006

De venstreorienterede danskere

Ukritisk er de fleste medier hoppet på våset om, at danskerne er rykket til venstre. At Information også gør det, er en skuffelse.

Forskere fra Odense Universitet har spurgt 501 danskere om holdningen til sociale reformer, indtægtsforskelle, erhvervslivets vilkår og beskatning af høje indtægter. Skal en sådan undersøgelse være repræsentativ, skal mindst 1.100-1.200 personer spørges!

Kun på de to første emner gives der svar, der med nogen god vilje kan tolkes som venstreorienterede, men bestemt ikke, når det gælder de to sidste. Således mener 55 procent, at erhvervslivet i større grad bør have lov til at bestemme over egne forretninger. Og over halvdelen af de adspurgte mener ikke, at højere indtægter skal beskattes hårdere. Hvordan kan dét være venstreorienteret?

At placere danskerne på venstre-højre-skalaen på basis af kun fire spørgsmål, der alle vedrører økonomi og fordelingspolitik, er problematisk. Derved djøf'iseres debatten til at handle om økonomiske parametre, mens man ser bort fra så vigtige emner som udlændingepolitik, retssikkerhed, konkurrenceforhold og forbrug. Og her er der vist næppe nogen, der vil påstå, at danskerne er særlig venstreorienterede.

Tværtimod, undersøgelse efter undersøgelse viser, at der er bred opbakning til den stramme flygtningepolitik, at et flertal ikke har noget imod indgreb i retssikkerheden, så længe det begrundes med 'terrorbekæmpelse.' Hvornår har et flertal givet udtryk for, at vi ikke skal være et konkurrencesamfund. Og hold så lige forbruget udenfor, thi det er den sidste værdi, vi har tilbage.

Har I slukket for alarmklokkerne?

Arne Lund
Humlebæk

I virkeligheden, Bang-Møller

I en kommentar den 16. november greb Henrik Bang-Møller med selvfed attitude til Hegel og Kierkegaard for at slå pædagogforeningen BUPL oven i hovedet.

Atter er han ude i sit rablende ærinde med at ville opdrage og moralisere på sine omgivelser med ufokuserede og floskuløse bredsider: "De virkelighedsfjerne og magtgale gamle, afdankede 1970'er marxister i BUPL og andre store interesseorganisationer truer med at fjerne velfærdsstatens moralske legitimation." (legitimitet!).

Jamen, hvad er meningen? Og "andre" - er det Ældresagen eller Naturfredningsforeningen, for det er vel næppe Præsteforeningen?

Ud fra sit eget ideal, kernefamilien med én indkomst ("sognepræst, gift med Jeanette og far til fire," som han ofte underskriver sig), skal diffuse grupper som "ballademagere", "velfærd-junkies", og andre holde for.

Det er et ulækkert projekt Bang-Møller har gang i. Enlige forsørgere og flertallet af børnefamilier er jo dybt afhængige af velfungerende daginstitutioner og pædagoger, som har krav på rimelige arbejdsforhold og en anstændig løn. Det varetager BUPL - i virkeligheden.

Men Bang-Møller proklamerer, efter et filosofihistorisk opspil: "Der er gået politik i virkeligheden."

Dybsindigt er det just ikke, det demonstrerer blot, at Bang-Møllers skriverier har fået deres helt egen inflationsramte dynamik. Til glæde for ingen.

Ian Heilmann
organist, Skagen

SF og det hollandske socialistparti

Den EU-glade Annegrethe Rasmussen skriver i bagsidelederen den 24. november, at socialistpartiet i Holland svarer til SF i Danmark. Socialistpartiet vandt en kæmpe valgsejr og fik 26 mandater ud af parlamentets 150.

På et punkt adskiller partiet sig imidlertid meget klart fra SF. Partiet førte under den hollandske folkeafstemning kampagne mod den EU-forfatning, som SF gik ind for. Dengang vandt de i øvrigt også. Det gjorde SF ikke.

Ulf V. Olsen
provinssekretær i Enhedslisten

Hvor er Afrika?

Hvor er Afrika? Hvor har Afrika gemt sig i vores bevidsthed? Hvorfor interesserer Afrika os ikke længere? Hvorfor forfærdes vi ikke længere over krigene, kriserne, sulten, sygdommen og elendigheden, som hærger mange steder i Afrika?

Hvordan kan vi glemme 53 lande? 820 mio. mennesker? Hvorfor er det ikke relevant for os? Måske lukker vi øjnene og ørene, fordi det ikke er nært: geografisk nært, kulturelt nært, politisk nært etc.

Vi er muligvis kommet til et punkt, hvor vi ikke mere er påvirkelige. Hvor de store hjælpeorganisationer ikke kan bruge billederne af forældreløse aids-ramte børn med sultmaver, fordi de ganske enkelt ikke længere påvirker vores samvittighed. Hvor børnesoldater, menneskehandel og overfyldte transportbåde med mennesker der desperat håber på en bedre tilværelse ikke længere skræmmer os.

Men midt i al dette burde Afrika så ikke være medmenneskeligt nært?

Tania Sofie Kang Groth
højskoleelev, Frederikshavn

En Løkke om halsen

Mon ofringer ved det demokratiske alter er kendetegnet ved, at enhver budbringer i embedsværket kan risikere en Løkke om halsen, når de folkevalgte syner ulykke i horisonten?

Godt at vi ikke befinder os i en bananrepublik!

Zubair Butt Hussain
Taastrup

Refundering

Det er både klogt og forudseende af regeringen, at den ikke bruger af landets enorme overskud til den danske velfærd. Ellers står vi bare og mangler pengene, når vi skal betale krigsskadeerstatning til Irak.

Jakob Johannsen
Kongens Lyngby

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her