Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

6. november 2006

Bertel og CEPOS

I interviewet ‘fri mig fra lænestolsliberalisme’ (Information den 3. november) introducerer Bertel Haarder begrebet ‘ægtefælletest’: “Hvis de ikke kan overbevise deres ægtefælle om deres egne politiske synspunkter, skulle de måske overveje synspunkterne en gang til.”
Præmissen her er, at hvis CEPOS-tænkerne ikke kan overbevise deres ægtefælle, er deres synspunkt ikke meget værd. Grundantagelsen i argumentet synes altså at være: Hvis man gifter sig med en liberalist (og da særligt en af dem fra CEPOS) , er man ret nem at løbe om hjørner med.
Det havde jeg ikke tænkt på før, men jeg tager gerne Bertels ord for det.

Andreas Hauch
Kbh. S.

Krarups vilje til dialog

Det ville være befordrende for debatten, om Søren Krarup ville undlade bestandigt at forvrænge og karikere det, hans diskussionspartnere siger. Således skriver han den 2. november, at jeg ifølge min klumme den 21. oktober skulle have forsøgt at lære ham “at elske paragraf 266b”. Nej, bedste Krarup, jeg udtrykte humoristisk, at du med din kærlighed til alt dansk, herunder dansk lovgivning, burde være taknemmelig for, at nogen ville give dig mulighed for at få domstolenes fortolkning af den forkætrede paragraf.
At du aldrig kommer til at elske paragraffen, ved jeg nok, men ideen med en straffelov er vel for pokker, at den skal bruges. Derfor er jeg netop af den opfattelse, at paragraffen, hvis den ikke anvendes i det foreliggende tilfælde ? en række oplagte overtrædelser ? bør skrives ud af loven. I øvrigt indrømmer du implicit at have overtrådt bemeldte paragraf, da det ellers ikke giver mening, at du bestandigt hævder, at den krænker din ytringsfrihed.
I øvrigt burde ytringsfriheden tjene dialogen, men ganske som du bebrejder dine opponenter, begår du heller ikke selv stort andet end “frådende, svovlende, ædende indlæg, som jo aldrig replicerer, men mest er optaget af at stemple mig.” Derfor har du heller ikke værdiget mig et reelt svar på min klumme, men i stedet belønnet mig med allehånde mistænkeliggørelser, herunder som fordækt konvertit i din kronik i Berlingske Tidende den 29. oktober, hvor du ikke bare affærdiger mig som muslim, men også som kulturradikal. Om jeg i øvrigt var nogen af delene, burde jeg vel ikke af den grund miste min status som relevant og værdig diskussionspartner. Eller hva’?

Peter Tudvad
Berlin

Danmark til Ejderen

Nu rabler det for hr. Krarup ? endnu engang.
Danmark til Ejderen? Jamen, så vil der jo blive meget længere at køre, når vi skal hente øl og vin i Tyskland. Hvad plager manden?

Henning Skjoldager Olsen
Aabenraa

Kom nu hjem

For et halvt års tid siden lancerede de radikale deres såkaldte ‘anden vej’, som går ud på, at de peger på Marianne Jelved som statsminister, og at de opstiller en række ultimative krav for at deltage i en regering. Siden er meningsmålingerne kun gået en vej, nedad, efter flere års konstant fremgang. Signalet fra de radikale vælgere er klart: Vi ønsker en ny regering, baseret på samarbejde mellem socialdemokrater og radikale. Hvis vi er i tvivl, om en stemme på de radikale er en stemme på en sådan centrum-venstre regering, forlader vi liste B.
Som socialdemokrat kunne jeg glæde mig over den nye radikale kurs, for den har skabt en vælgerflugt fra de radikale til Socialdemokraterne. Men det gør jeg ikke. Hvis vi skal have en ny regering i Danmark, må vi stå sammen. Der er så meget, som forener os, og sammen kunne vores to partier skabe et bedre, mere socialt retfærdigt samfund. Fortsætter vi derimod med at stå splittet, vil det komme VKO-flertallet til gavn. Så kære Marianne Jelved: Kom nu hjem, bliv igen en del af oppositionen til Anders Fogh. Ja, vi er uenige på visse punkter, men vores to partier har dog meget mere til fælles, end I har med V og K.

Mikael Bay Hansen
Socialdemokraterne, Utterslev-kredsen

Til Folketingets fødevareordførere!

Vi henvender os vedrørende det kommende landdistriktsprogram for at understrege, at der er behov for at sikre midler såvel til de nuværende økologiske landmænd som til fremtidig vækst. Den nuværende støttesats er på 870 kroner pr. hektar og med det nuværende økologiske areal på cirka 160.000 hektar er der i gennemsnit behov for cirka 140 millioner kroner om året. Det er kompensation for udgifterne til en mere ekstensiv og skånsom dyrkningsform.
Økologien er i en positiv udvikling med øget afsætning, og det bør afspejle sig i samfundets prioritering.
Den nyeste prognose fra Dansk Landbrug forudser, at det økologiske areal vil blive på 260.000 hektar i 2015 svarende til en gennemsnitlig stigning på 10.000 hektar om året. Hvis der er en forøgelse af arealet på 10.000 hektar, skal der med omlægningstilskud på 2600 kroner pr. hektar over fem år afsættes 26 millioner kroner om året til omlægningsstøtte samt gives tilsagn om 44 millioner kroner om året til MB-støtte til de nye arealer. For de landmænd, der overvejer omlægning til økologi og gentegning af tilsagn, er det af stor betydning, at der skabes klarhed om de fremtidige midler. Ellers risikerer vi, at økologiens vækst bremses.
Det samlede behov for midler til de eksisterende arealer og til økologisk vækst er i størrelsesordenen 210 mio. kr. Med et forventet stigende økologisk areal vil behovet for midler stige over årene.

Gert Holst Hansen og Johannes Nebel
formand og næstformand
for Dansk Landbrugs Økologiudvalg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu