Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

2. november 2006

Dødsangst, depressioner og lykkepiller.

Hvad er det egentlig, vi med militærmagt vil eksportere til den tredje verdens livskraftige og børnerige mennesker, som til enhver tid er parate til at ofre deres liv for en god sag? Dødsangst, depressioner og lykkepiller?

Måske burde vi først selv finde meningen med tilværelsen, før vi begynder at påtvinge andre vores såkaldte 'værdier'.

G. Petersen
Hornslet

Stakkels Bech

Stakkels Henning Bech. Han får igen vrøvlet sig ud i en sammenblanding af de mest elementære pointer i politisk økonomi (indlæg den 28.-29. oktober). Men SF hjælper gerne:

Kvindehandel kan sidestilles med slaveri og har intet at gøre med køb af de håndværkerydelser, Bech bruger til at få malet sit køkken. Handel med kvinder udgør en stigende andel af international kriminalitet. Når Bech får rodet det hele sammen, er det vel næppe fordi, han synes det er ok, at kvinder og piger handles rundt i verden for siden at tvinges til at sælge deres kroppe til mænd?

SF vil forbyde køb af sex af to grunde. Ved at kriminalisere køb af sex vil efterspørgslen efter prostituerede falde. Det er en effektiv måde at bremse handelen med kvinder på (fald i efterspørgsel betyder fald i udbuddet, sagt på firkantet økonomsprog).

Men vi vil det også af en anden grund: Al forskning viser, at prostitution er en destruktiv handling. Ligesom samfundet har taget ansvar for børns ve og vel ved at lovgive omkring børnearbejde, vil SF have samfundet til at tage stilling til prostitution.

I Danmark er børnearbejde forbudt ved lov. De, der kan dømmes er selvsagt ikke ofrene - altså børnene - men de, der anvender børns arbejdskraft. På samme måde vil vi gøre det ulovligt at købe sexuelle ydelser - dvs straffe de, der køber kvinder til sex.

Trine Pertou Mach, SF's Hovedbestyrelse
Pernille Vigsø Bagge, MF for SF

Plads til naturen

Simon Espersen fra Copenhagen Institute har i dagspressen startet en storstilet kampagne, hvor han gør sig til talsmand for, at mennesket blot skal indrette naturen efter vores velbefindende helt uden hensyntagen til naturens tusinder af arter, som vi deler planeten med. Holdningen er skræmmende og bygger på, at naturen ikke har nogen eksistensberettigelse, men blot skal indrettes til maksimal gavn for mennesket.

Heldigvis er der ikke mange, der delen Espersens opfattelse. Langt de fleste mener, at naturen har en eksistensberettigelse uafhængig af mennesket. Ultrakonservative økonomer vil naturligvis hævde, at disse mennesker blot udviser irrationel adfærd. Naturens mange planter og dyr skal dog være glade for flertallets irrationelle adfærd, der via demokratiets veje sikrer deres fortsatte eksistens.

Endelig har naturen gentagne gange vist sig at være et overset skattekammer for mennesket. Tænk blot på alle de farmaceutiske produkter, der er udviklet fra naturen. Dette var aldrig sket, hvis mænd som Espersen havde omdanne naturen til et stort kulturlandskab.

Kåre Press-Kristensen
miljøkonsulent, Det Økologiske Råd

Hvem kan studere på gaden?

Boligsituationen i København er en katastrofe. Mens politikere, medier og reklamer ustandselig fortæller os om friværdi, velstand og om, hvor godt det går, er der en stor gruppe unge på kanten af tilværelsen.

De har potter og pander, bord og stol og salt til deres æg med hjemmefra, men intet sted at bo. Kreative og fyldt med gåpåmod flytter de til storbyen for at studere, arbejde, etablere sig og give deres bidrag til samfundet. Men hvordan kan de det, når de bor i en rygsæk, og er nødt til at sove hos venner og bekendte eller overnatte ulovlige steder, hvor de kan blive smidt ud hvert øjeblik? I princippet bor de på gaden.

Mange af os almindelige forældre fra almindelige lejligheder uden friværdi og fradrag står måbende og magtesløse. Vi har loyalt knoklet og betalt skat i forvisning om, at vi bidrog til et velfærdssamfund, hvor en så fundamental ting som bolig var en menneskeret og grundlaget for alt. Nu viser det sig, at vores børn skulle have haft en børneopsparing på to-tre milloner kroner for at komme videre.

Ud over at det rent menneskeligt er forkasteligt, er der ingen logik i det. Vi mangler uddannede mennesker i Danmark, siger regeringen, og det skal helst ske på rekordtid og til et minimum af SU. Men hvem kan i længere tid studere på gaden? Selv den mest optimistiske og stålsatte kan blive tvunget til at give op.

Det kreative vækstlag, som de radikale altid snakker om, er unge med tre millioner med hjemmefra til en ejerlejlighed. Alle de andre må bruge deres kreativitet på ustandseligt at skaffe tag over hovedet.

Den psykologiske effekt er til at få øje på. Unge mennesker vil gerne skabe sig en tilværelse og bidrage til det fællesskab, de er født ind i. Det kan de ikke få lov til. De bliver reelt udstødt, får ingen uddannelse, og mange vil naturligt vende sig mod samfundet. Hvem er tjent med det?

Vi er fuldstændig rendt over ende af den kapitalisering og spekulation, der sker på boligmarkedet, og det er meget frustrerende og forstemmende, at hverken medier eller politikere tager denne problematik op og gør noget ved det.

Der er ved at blive skabt en ny usynlig underklasse pga en katastrofal, uhensigtsmæssig og uretfærdig boligpolitik. Ulighed skaber dynamik, siger socialministeren - måske var det dynamit, hun skulle have sagt?

Lena Hess-Nielsen lærer, Skårup

Transplantation

Dags Dato den 29.oktober handlede bl.a. om nyretransplantationer fra levende donorer og manglen på donorer. Der blev vist nogle klip fra Spanien, hvor der gik professionelle rundt på hospitalerne, der snakkede med pårørende til eksempelvis hjernedøde om organtransplantation. Derefter blev Meta Frøjk så spurgt, om det var en mulighed her i landet, og dertil svarede hun, at det var for aggressiv en metode for den danske kultur.

Det var vi nogle, der blev lidt kede af at høre. Man skal jo starte et sted, og hvorfor ikke sætte sig høje mål. Det handler jo ikke om, at der kommer nogle og truer dig til at sige ja til transplantation eller er på rov efter alt, der kan bruges. Det handler om, at der kommer nogle og informerer og støtter.

Man tager jo ikke valgfriheden fra mennesker eller på anden måde overtrumfer dem og deres nærmeste, men på et eller andet tidspunkt skal man tage stilling, og lige i de situationer er det vigtigt, at man gør det hurtigt, selvom det også er her, det gør mest ondt. Man får jo ikke nedbragt ventelisterne, hvis man ikke gør noget for det.

Karina Seemann, Bagsværd
Marie Jørgensen, Ebeltoft

Danmarks berømte håndtasker

Dette land er begunstiget med legendariske håndtasker. I mange årtier koncentrerede man sig intenst om 'håndtasken' - dette fortidslevn, indkøbt lige efter krigen og som vist nok stadig afbenyttes af den grå eminence fra Det Radikale Venstre. Hvad indeholdt dette monstrum? Personligt har jeg altid antaget at den bl.a. lå inde med fruens personlige husholdningsregnskab, og saldoen af dette, kom desværre til at smitte af på Danmarks økonomi, under damens tid som økonomiminister.

Ind fra venstre ankom så Gucci-tasken, henslængt over skulderen på en hidtil ukendt, men ellers nydelig, velklædt dame, som arriverede fra det store udland. Dette dyre, ekstravagante eksemplar af en dametaske skabte ikke så lidt debat, især blandt de partimedlemmer, som tasken skulle begå sig iblandt. Men de overvandt modstræbende egen kritik.

Sidst entrer en imiteret håndtaske scenen, og den båret af selveste statsministerfruen. Fogh bekendtgør at tasker har han ikke forstand på. Alle kan være enige om, at det var forkert at medbringe denne taske, men hvad fortæller denne tankeløshed? Vi ser en ganske usnobbet person, som holder begge ben på jorden, selvom hun er nødt til at skulle agere som landets førstedame. Befriende. Og så påstår de af Fogh ikke har kvindetække.

Jørgen Bülow Hansen
Helsinge

Økologisk planøkonomi

En kommende miljøkatastrofe af dramatisk og verdensomspændende omfang nærmer sig med stormskridt, om man så må sige. Nogen må gøre noget.

Der må snarest gøres noget, lyder de bekymrede røster, alt imens mere eller mindre korrupte politikere og finansfolk ignorerer og bortforklarer advarslerne og det store flertal hygger sig med Robinson, Vild med dans og anden fordummelse af lignende karat, forbruger løs med arme og ben og ubekymret glæder sig over de for tiden gunstige konjunkturer.

Det er som om, det er tabu at påpege, at det kapitalistiske verdenssystem er ved at ligne et førerløst tog ('den blinde hånd'). Vi er alle passagerer på dette tog, hvad enten vi nu rejser på første eller på tredie klasse. Denne relative placering kan vi strides og føre krig og udøve terror om, men overordnet er vi totalt magtesløse, med mindre dette system på en eller anden måde bliver omstyrtet og afløst af en form for økologisk planøkonomi (uf for et fyord der!).

Nå, efter os syndfloden. Var det ikke sådan man beroligede sig selv i det franske hof, kort før revolutionen gjode en ende på idyllen?

Søren Blaabjerg
Hørning

Sig nej til Gæmelke

Efterspørgslen efter økologiske fødevarer og kød fra dyr, der har haft en rimelig opvækst uden overmedicinering og plagsom opstaldning i trange båse og svinestier med tremmegulv, er stigende.

Flere og flere forbrugere får øjnene op for betydningen af dyrevelfærd og bæredygtig landbrugsproduktion. Det generer Dansk Landbrug med landbrugsrådets præsident Peter Gæmelke i spidsen. Derfor vil han have hånd i hanke med, hvem der skal levere faglig og professionel rådgivning til danske økologiske landmænd.

Det undrer næppe, at det er Dansk Landbrugs eget rådgivningscenter for industrielt landbrug i Skejby, der efter Peter Gæmelkes mening skal give de knap 1500 professionelle danske økologiske landmænd gode råd. På den måde vil han sikre, at hverken økologi eller hensyn til dyrenes velfærd og miljø får førsteprioritet.

Lykkes det Peter Gæmelke at lokke økologerne i kanen med Dansk Landbrug, går det deres organisation, Økologisk Landsforening på samme vis, som det for få år siden gik husmændenes og familiebrugenes organisation: De bliver ædt op af Peter Gæmelke. Og det vil være katastrofalt for både dyr og forbrugere. Så bliver det industrielle landbrug nemlig enerådende i Danmark.

Derfor kære økologer og alle landmænd, der har respekt for dyr, miljø og natur: Forsag Petrer Gæmelke og al hans væsen! Giver I ham en lillefinger, tager han hele hånden - og så mister I den hårdt tilkæmpede respekt, som økologer med orden i dyreetikken i dag nyder blandt os forbrugere.

Hanne Ahm
Gentofte

»Jeg er ikke sat i verden for at gøre folk glade og tilfredse. Jeg er sat i verden for at føre en borgerlig kulturpolitik.« Så bibelsk udtrykte kulturminister Brian Mikkelsen sig i radioprogrammet Samtaler i sommernatten på DR P1 kort efter sin tiltrædelse som minister. Den københavnske teaterfarce demonstrerer hans ordholdenhed.

Jan Krag Jacobsen
Farum

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu