Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
22. november 2006

En gang til for de anstændige

Information fik fremhævet, at min opsang i kronikken den 14. november gjaldt venstrefløjen. Det er også sandt. Men den var lige så meget møntet på den borgerlige anstændighed. Jeg beklager, at det ikke fremgik tydeligere af min tekst.

Nej, Hans Hüttel (indlæg den 17. november), jeg spørger ikke om, hvad I anstændige gør for integrationen. Det står tydeligt for de fleste. I gør ikke nok. I gør ingenting. Det er pointen. I vil integrationen. Det er jeres projekt. Det er kuldsejlet på grund af manglende deltagelse.

Mange af vore nye landsmænd viser interesse. Men I, de anstændige, møder aldrig op til festen. Det kan der være mange gode grunde til. Jeg påpeger blot, at DF's manglende engagement og hæslige tone umuligt kan være en af dem. Og nej, Dansk Folkeparti er ikke bannerfører for integrationen. DF dyrker ikke Multi Kulti hjemme i haven bag ligusterhækken. Multi Kulti og integration er ikke DF's mærkesager. Det er jeres.

DF har formuleret sin politik. DF arbejder feberagtigt dag og nat for at gennemføre den. DF lover stramninger på udlændingeområdet, og DF gennemfører stramninger. Det er DF's politik. Det er den politik, I er utilfredse med. Intet ondt i det. Men I kan ikke forlange af mig eller DF, at vi skal formulere et alternativ til DF's politik.

Hvad gør I for at stramme op, hvad gør I for, at begrænse antallet af familiesammenføringer? Det kunne jeg med samme uret spørge jer om. Det kan da ikke være sandt, at DF's 24 mandater forhindrer anstændigheden i at handle anstændigt?

Maud Varnæs rejste sig fra sit indbildte sygeleje og reddede hr. Stein fra de onde. Hvor længe vil I anstændige holde sengen og klynke over DF's hæslige tone?

Anders Rasmussen
København Ø

Efter mig, syndfloden

Mogens Lykketoft er ikke glad for Vestens engagement i Irak. Han vil helst have, at USA, Danmark og de andre allierede trækker deres tropper ud, hvorefter fred vil sænke sig over området. Lykketoft er en fredens mand.

Men så fredelig var han ikke, da NATO skulle bombe Serbien med hans opbaking, og i 1988 var han nærmest parat til at gå i krig med Sydafrika med et forslag om en fællesnordisk militær- eller politimæssigmæssig aktionen i Mocambique. Aktionen skulle beskyttelse Mocambique mod det stygge Sydafrika. Den skulle være fredsbevarende, men - som Dagbladet Informations leder bemærkede dagen efter hans forslag - var der ikke nogen fred at bevare. Der var jo borgerkrig i Mocambique (Information den 16. marts 1988).

Så krigerisk var de andre MF'ere ikke. Ikke blot Uffe Ellemann-Jensen men også Socialdemokratiets daværende formand Svend Auken tog afstand fra tanken. Så hvorfor er Mogens Lykketoft blevet så fredelig nu? Er det bare viljen til at skade USA, Blair og Fogh der ligger bag? Jo flere døde, jo mere kan han beskylde USA for? Er der derfor han vil lade borgerkrigen i Irak tage fat for alvor med hundredetusindvis - eller måske millionvis - af døde til følge? Og vil han bagefter sige, at han tog fejl?

Geoffrey Cain
Hellerup

Russiske forhold på læreanstalterne

Med regeringens og Socialdemokratiets vedtagelse af afværgedagsordenen under debatten i Folketinget om læreanstalterne fredes den nuværende ministerielle styring af læreanstalterne til 2009, d.v.s. på den anden side af den nuværende valgperiode.

Vedtagelsen viser, at Socialdemokratiets støtte i 2003 til afskaffelsen af demokratiet og selvstyret på læreanstalterne var en del af partiets langsigtede politik. Det var Nyrup-regeringen, som oprettede Forskningsministeriet, der nu styrer forskningen via forskningsrådsbevillingerne. Dette har muliggjort, at den nuværende regering via en ministeriel omstrukturering af forskningsrådene har kunnet omlægge størstedelen af de offentlige forskningsbevillinger til erhvervsforskning.

Udviklingen i Danmark viser interessant nok en parallel til udviklingen i Rusland under Putin. I Sovjettiden og årene derefter herskede i den sovjetiske eliteforskningsinstitution Sovjet Academy of Science udstrakt selvstyre og demokrati. Afdelingslederne blev bl.a. valgt ved hemmelig afstemning blandt medarbejderne. Dette er den russiske regering nu, lige som det sker i Danmark, ved at erstatte med en udnævnelse oppefra af alle ledere.

Med Socialdemokratiets alliance med regeringen i relation til de omfattende og hovedkulse ændringer i læreanstalternes styreform og sammenlægning til helt nye enheder må man som forsker konstatere, at "Her Lades Alt Håb Ude" (Dante).

Holger Lindgreen
dr. scient., ph.d., Græsted

Træt af at være sidst i køen

En tilfældig mandag, efteråret 2006: samfundsfagsholdet på Århus Statsgymnasium besøger Europaparlamentet i Bruxelles og får en grundig indføring i EU's beslutningsprocesser. De 14 elever, som gerne ville have haft EU som valgfag på Fredericia - Middelfart Handelsskole har erhvervsret, international økonomi og engelsk. Hvordan EU fungerer, må de spørge gymnasieeleverne om.

Eleverne på landets handelsskoler er trætte af altid at stå sidst i rækken, når regeringen deler tilskud ud. Klassekvotienter er store, og alt for mange valgfag bliver aldrig oprettet. Vi er trætte af forhandlinger. Noget må gøres, og det skal gøres nu!

Anika Knudsen, Mette Justesen og Nanna Hoyer
handelsskoleelever

Symbolske tørklæder

I diskussioner med mine iranske veninder om tørklæder har jeg fremført de samme argumenter om, hvordan vore mødre, fanøpiger, amerikanske skuespillere, etc. brugte tørklæder, cirka som Julie Fabricius skriver om i sin kommentar i Information den 20. november.

Men mine iranske veninder kender til så mange voldelige overgreb og overfald i Iran på kvinder uden tørklæder eller med mangelfuld dækning af håret med tørklædet, at det er forståeligt, hvis de får kuldegysninger af at se andre iranske kvinder her i Vesten/Danmark gå frivilligt med tørklædet.

Der er eksempler på, at iranske mænd har vansiret kvinders ansigter med barberblade, hvis kvinder ikke bar tørklæde eller ikke gemte håret tilstrækkeligt under et sådant i Iran. I iranske fængsler får iranske kvinder hug med stokke og andre voldelige straffe, hvis tørklædet ikke dækker hårpragten godt nok. Og de kaldes for ludere.

Støvletramp, naziflag, lange sorte læderfrakker, tyske uniformskasketter og Deutschland Uber alles-sange kan også give mange af os danskere kuldegysninger ved tanken om, hvad disse symboler indebar af vold, krig og underkastelse under Anden Verdenskrig. Ligeså for rigtig mange herboende iranere, der ser tørklædet, som et undertrykkende og voldeligt religiøst symbol.

Dermed være ikke sagt, at alle disse iranere ønsker det symbolske, religiøse tørklæde forbudt her i landet. Men jeg synes godt, jeg kan forstå dem, der ville ønske, at deres iranske medsøstre med de symbolske tørklæder ikke bar dem.

Bodil C. Nielsen
Tåstrup

Bimmer

Når man på forsiden af The New Herald Tribune ser George W. Bush hånd i hånd med Vladimir Putin afbildet i Hanoi begge iført vietnamesiske festdragter af silke, kan man godt blive lidt bimmer.

Ganske vist er det storartet, at d'herrer kan tale sammen netop dér (Make love, not war!) men det er alligevel underligt, at den amerikanske præsident, hvis forgængere lagde Vietnam øde for 30 år siden i en krig, der skulle hindre en kommunistisk dominoeffekt, nu kissemisser med den sammebrudte Sovjetstats ny zar efter selv at have viklet sig ind i vore dages Vietnamtragedie, der for øjeblikket udspiller sig i Irak i form af en endeløs borgerkrig med en en mulig tredie verdenskrig indbygget.

Hvem trykkede Saddam i hånden i sin tid andre end Bush' krigsminster Rumsfeld (den nu afgåede), og hvem undertrykker de forhenværende sovjetstats udbrydere med vold i dag andre end den diktatoriske, menneskerettighedsforagtende Putin, som Bush mener han kan se i øjnene, fordi han lyser af ærlighed? Altsammen i Hanoi, altsammen i dag, altsammen i festskrud og til pauker og trompeter. Efter millioner af menneskers død eller undertrykkelse med napalm, tæppebombardementer, agent orange og tortur af enhver tænkelig slags og grusomhed.

Bimmer bliver man, i hvert fald et øjeblik.

Klaus Rifbjerg
forfatter

Krigsminister

Danmark skal have nye kampfly - det synes regeringen i skikkelse af forsvarsminister Søren Gade. Det skal enten være den USA-producerede såkaldte Joint Strike Fighter (JSF), Eurofighter eller den svenskproducerede Gripen.

Joint Strike Fighter er et 'usynligt' stealth-bombefly designet til at smide bomber over en by som Bagdad. Det er et offensivt bombefly. Eurofighter og Gripen er fly, der primært er gode til at forsvare et luftrum, idet disse to fly er gode i fly-mod-fly-kamp. Vi snakker om en pris, der sandsynligvis kommer til at ligge på minimum 40 mia. kroner.

Vi har altså valget mellem enten at smide penge efter et fly, som kan kaste Danmark ud i endnu flere krigseventyr a la Irak sammen med USA - eller at bruge penge på jagerfly, der er gode til at forsvare Danmarks territorium i en situation, hvor et angreb på Danmark er helt usandsynligt. Konklusion: Vi skal overhovedet ikke have noget fly.

Med krigene i Irak og Afghanistan er det efterhånden totalt meningsløst at tale om, at Danmark skulle have en 'forsvarsminister'. Danmark har en krigsminister. Og han er helt vildt i varmen for at købe fly, så han kan være med i endnu flere krige på den anden side af jordkloden - og komme flyvende og bombe når tingene er gået galt.

Rune Lund
MF, udenrigsordfører for Enhedslisten

Uskarp journalistik

Rubrikken "Fem skarpe" (Information den 17. november) er helt misvisende og præget af journalistiske misforståelser. Journalist Mette Klingsey spørger GL's formand, Gorm Leschly, "hvordan han ser på aftalen, der dog har sikret flere penge."

I forbindelse med aktionerne på gymnasierne har der ikke været nogen aftale - og siden finanslovsaftalen blev indgået den 7. november, er der ikke kommet flere penge. De 49.000 kr. pr. ekstra elev i overgangsåret 2007 blev ikke forhøjet. Det blev oplyst, at eftersom staten i overgangsåret betaler bygningerne, så er der naturligvis også afsat penge til el og varme mv. efter behov. Hvis det lægges oveni de 49.000 kr., bliver det i gennemsnit 55.000 kr.

Det skal ikke få nogen til at tro, der blev lagt ekstra penge på bordet, da jeg mødtes med gymnasierektorer, gymnasielærere og Margrethe Vestager (R) og Christine Antorini (S). Finansloven står fast. Hvis aktionerne gav noget som helst resultat, så ville hele undervisningssektoren blive lagt øde. Jeg går ud fra, at Information bliver skarpere til den 'anden halvleg,' som Gorm Leschly sidder og venter på.

Bertel Haarder
undervisningsminister (V)

Ikke mere sult i USA
USA's landbrugsadministration har droppet ordet "hunger" fra deres ny årsrapport om sult i USA. "Hunger" hedder nu "low food security." Sådan!

Herbert Rosenbaum,
Gentofte

Svævende
Jeg vil ikke fanges med et halvt ben i luften.

Peter Vind Huss,
digter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her