Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

21. november 2006

Integration indebærer påbud

Hans Hüttel besværer sig i Information den 17. november over, at DF ikke har gjort noget for integrationen af indvandrere udover at møde dem med påbud og forbud. Anledningen er en udmærket kronik i Information, hvor stud. mag Anders Rasmussen påviser, at "de gode" og politisk korrekte politikere i flere årtier gik i en stor bue udenom emnet. Derfor stemmer Anders Rasmussen i dag på Dansk Folkeparti.

Men gode argumenter bider ikke sådan på Hans Hüttel, så han gør præcis, hvad Anders Rasmussen anklager en træt venstrefløj for: Fyrer de klassiske kanonader, paroler og floskler af. For eksempel den helt klassiske traver om "dem og os." Sludder og vrøvl. Dansk Folkeparti ønsker bestemt at integrere indvandrere, vi har bare det syn, at grænseløs tolerance og laden stå til ikke er vejen frem - det er de sidste to årtiers fejlslagne politik på integrationsområdet i sig selv et tydeligt bevis på.

Hans Hüttels tolerance er udtryk for den rene ligegyldighed og - ret beset - dyb foragt for indvandrere, idet denne tolerance jo indirekte afviser, at der overhovedet kan formuleres krav til mennesker udenfor vores egen kulturkreds. Når Dansk Folkeparti accepterer, at påbud og forbud kan være nødvendige led i integrationsprocessen, yder vi blot hjælp til selvhjælp. Indvandrere har et krav på - men ligeså meget pligt til - at indgå i det danske samfund på lige vilkår med danskere. Især med hensyn til den grundlæggende respekt for danske og vestlige normer for alt fra demokrati til kvindesyn.

Det er efter min opfattelse i øvrigt også den eneste måde, hvorpå vi kan bekæmpe fremmedhadet, frygten og den småtskårne nationalisme, som Hans Hüttel er så optaget af.

Martin Henriksen
MF, Dansk Folkeparti

Afskaf landbrugsstøtten

Det undrer mig, at Venstres landsmøde ikke kom med et helt indlysende forslag. Afskaf landbrugsstøtten og afskaf alle handelsbarrierer over for tredjeverdenslande.

Det vil have store fordele. Den offentlige sektor kan spare store beløb. Den almindelige forbruger kan få billigere landbrugsvarer. Der kan frigøres arbejdskraft fra landbrugssektoren til mere produktive erhverv og den offentlige sektor. Vi har jo mangel på arbejdskraft.

De landbrugsvarer, som stadig vil blive produceret i Danmark og Europa, må konkurrere på kvalitet i stedet for pris. Alt i alt meget store fordele for samfundet. Det er bare at komme i gang. Hvad holder Venstre tilbage?

Jens Mose Pedersen
Lyngby

Brugerbetaling

Venstres landsmøde har netop udskreget drømmen om brugerbetaling for at gå til læge (omend partitoppen retfærdigvis er uenig).

Nuvel. Dette regeringsledende parti har også medvirket til at afskaffe brugerbetaling for Danmarks Radio i form af licensen, der fra nytår reelt bliver obligatorisk - hvis man på nogen som helst måde besidder et digitalt aggregat, der kan modtage mediekolossens udgydelser. Ganske uanset om man faktisk forbruger dem eller ej. Dén lader vi stå et øjeblik.

Martin Eskildsen Dyssegård

Vi kan lære af Cuba

Nu ruller debatten om brugerbetaling, og adskillige venstrefolk synes, det er ok at skulle betale for at gå til lægen ud fra tanken om, at så tænker folk sig en ekstra gang om, inden de går til lægen.

Jeg bor det meste af året i Cuba, hvor man har en hel anden sundhedspolitik, som kan være et lærerigt indslag i denne debat. Selvom Cuba er et relativt fattigt land, har de en lige så høj gennemsnitslevealder som i Danmark, og det skyldes i høj grad deres sundhedspolitik.

Sundhedssystemet i Cuba er 100 procent gratis, og her opfordres man til at gå meget til lægen ud fra devisen om, at forebyggelse er bedre (og billigere) end helbredelse. Og hvis folk går til lægen for simple ting, kan det skyldes, at der i virkeligheden har 'ondt' et andet sted. Dette tager den cubanske læge sig også af, fordi det prioriteres, og fordi han har væsentligt færre patienter end en dansk læge og dermed tid til den enkle patient (en cubansk læge har typisk 650 patienter i alt). Ikke noget med aflønning pr antal hoveder, der passerer igennem konsultationen og ikke noget med aflønning for antal udskrevne recepter.

Vi kunne faktisk lære ret meget af det cubanske sundhedssystem.

Henrik Thejl Hansen
Valby

Liberalisme er også frisind

Information bagsideleder den 14. november omtaler Liberalisterne som alternativ til utilfredse Venstre-vælgere, der er utilfredse med partiets midtersøgende kurs. Ligeledes omtales Indenrigsministeriets lidet skønne forhaling og afvisning af "Liberalisterne" som partinavn.

Respekt! Først og fremmest for at se på regeringens magtmisbrug, men også respekt fordi I interesserer jer for, hvad der sker i andre dele af det politiske landskab. Bagsidelederen slutter desværre med at hævde, at optikken hos Liberalisterne kun er økonomisk, og der efterlyses fokus på frisind.

Personlig frihed herunder frisind er hjerteblod for os liberalister. Vores politik omfatter standpunkter som ytringsfrihed, kritik af terrorpakken, adskil stat og kirke, modstand mod 24-årsreglen, nej til landbrugsstøtte, ja til fremmed arbejdskraft, international retsorden, miljø mm. Vi har andre budskaber 'i pakken' herunder netop frisind.

Morten Knudsen
bestyrelsesmedlem, Liberalisterne

Puds brillerne, Plum

At Mikkel Plum nu hævder, at han ikke har kunnet finde Sovjetkritiske artikler offentliggjort fra Larsen-fløjens hånd antyder, at der ikke tilstrækkeligt mange hyldemeter Larsenlitteratur i Mikkel Plums reol (indlæg den 16. november). Det er der i vi andres, så lad os hjælpe ham lidt på vej:

"Ethvert folk må have ret og mulighed for at for ved egne kræfter og i fred at bestemme den samfundsorden, som det vil leve under. Derfor må vi på det kraftigste beklage, at regeringen i Ungarn i stedet for at forbinde sig med det demokratiske røre i folket og den ungarske arbejderklasse, greb til magtforanstaltninger, herunder påkaldelse af hjælp fra sovjettiske tropper" (fra Kurt Jacobsens Aksel Larsen biografi).

Denne resolution vedtaget af DKP's forretningsudvalg med Larsens deltagelse stod at læse i Land og Folk den 31. oktober 1956. Larsenfløjen var fra første færd kritiske som nu også påvist af Gert Petersen, der selv gjorde hele turen med. Som Aksel Larsen bemærker i sine erindringer, var man ikke glad for den resolution i Moskva, ligesom man ikke var glad for Tito og vesteuropæiske kommunistpartiers protester.

I november 1956 sendte Larsen et ultimatum til DKP's ledelse i form af en artikel, som efter megen tovtrækkeri, redaktionelle ændringer og udvandinger blev bragt i samme avis. Artiklen ligger ganske på linje med Dialogs krititk af Sovjets Ungarnpolitik. Samme år spurgte Larsen første gang spurgte sig selv i et brev til Mogens Fog: "Kan jeg sprænge, ja det kan jeg. Men har jeg psykiske og navnlig har jeg fysiske kræfter til at gøre det kæmpearbejde, der skal gøres for at slutresultatet kan blive godt."

50 år efter sidder en person som Mikkel Plum og gør sig skyldig i en foragtelig historieforfalskning uden den fjerneste forståelse for de kilder, der er, og uden forståelse for hvilke omkostninger, der må have været forbundet med at kaste sig ud i dannelsen af SF. Plum har vist et behov for at pudse sine læsebriller.

Gorm Winther
Aalborg

Frygt hellere trafikken

Tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen ser de danske terrorlove som en glidbane, han ikke kan se enden af (Information den 18. november).Jeg kan heller ikke se enden på den glidbane, men jeg kan godt se retningen. Det går mod diktatur, et folkevalgt diktatur om man vil. For hver stramning skal der mindre og mindre til for at blive mistænkt for at være eller støtte terroristerne.

Et par stramninger til, og det er måske tilstrækkeligt at kritisere systemet,så er man 'terrorist'. Skal vi virkelig derud? Personlig tror jeg ikke, at det er værre at blive sprængt i luften af en terrorbombe end at blive kørt over. Der dræbes 300 mennesker om året i trafikken. Indtil videre er et menneske blevet dræbt af terror i Danmark, det var en gang i 1980'erne. Lad os frygte trafikken i stedet for hinanden.

Henrik Poulsen
Birkerød

Den evige bog II

En tilføjelse til artiklen i Information den 18. november om den trykte bogs fortræffeligehder:

Der kræves ingen teknologi for at læse en bog. Det har kollosale fordele. Man skal ikke tænke på batterier eller være i nærheden af en stikkontakt, når man vil læse. Der skal ikke først tændes for den, bare slå op, og den laver ikke dumme biplyde. Teksten står ikke på hovedet lige pludselig, og bogen bryder heller ikke ned midt i et kapitel. Selv om man skulle gå over til en anden teknik til bogfremstillingen i fremtiden, kan jeg stadig læse mine bøger, som intet var hændt. Det vil mine oldebørn også kunne, hvis man ellers kan læse til den tid.

Henrik Poulsen
Birkerød

Den konkrete sandhed

I bagsidelederen den 18. november skriver bew: "Nej, Danmark kan ikke huse alverdens fattige og ulykkelige mennesker, men vi kan indrette reglerne, så man undgår helt åbenlyse og stødende urimeligheder."

Så sandt. Men tidligere var medierne på pletten med at afsløre svindel fra 'de fremmedes' side. Nu er medierne på deres side. Har virkeligheden ændret sig, eller er det mediernes fokus, der er blevet et andet? Søren Krarup kan således i et indlæg i Kristeligt Dagblad samme dag fortælle, hvordan den tyrkiske kvinde med fire børn, som medierne sidst har været optaget af, måske ikke er så ynkværdig endda. Manden har brugt en dansk kvinde, giftet sig med hende, fået permanent opholdstilladelse her i landet, skilt sig fra danskeren og vil nu have sin tyrkiske kone ført ind i landet.

Hvorfor har medierne ikke gravet den historie frem? Jeg er tilbøjelig til at tro, at virkeligheden er nogenlunde, som den altid har været, men at mediernes fokus har ændret sig. Og egentlig bør man vel være lidt knotten på medierne, inklusive Information, hvis de således løber med halve sandheder.

Ricardt Riis
Horsens

Forfatternes visdom

Er forfatterne nødvendigvis de rigtige politiske 'vejledere' for befolkningen? Jan Gouillou vil have kollegerne med i kamp 'mod mørket', og tidligere har både danske forfattere, præster og andre grupper engageret sig mod det danske mørke.

Problemet er ikke blot et spørgsmål om at have ret eller ej, om man er dansk eller svensk, men om man i en eller anden forstand giver det udseende af at man som forfatter, præst, journalist eller professor, 'selvfølgeligt' har set lyset. I Nobels hjemland kan man vel blot se på prismodtagerne for at teste forfatternes politiske visdom. Men hvis forfatterne og præsterne vil diskutere på lige fod med andre, vil det være et fremskridt. Ikke blot i 'Højre-Danmark', men også I 'Fremskridtsparti-Norge' og andre lande.

J. H. Wegener
Højbjerg

Mod nye succeser
Det glæder mig, at Information nu har fået etableret "Fakultet" som en succes - nu ser jeg så frem til, at avisen tager fat på resten af Danmark med sektioner som "Kassekøen", "Værkstedet", "Byggepladsen", osv., så jeg kan blive fri for at skulle argumentere for, at min daglige avis ikke er elitær.

Sven Karlsen,
Brøndby

Hvad man dog udsættes for
Det er godt nok en overraskende oplevelse at læse Henrik Bang-Møllers kommentar "BUPL, Hegel og virkeligheden" i Information den 16. november. Her argumenteres med Kierkegaard mod metafysikken. Af en statslønnet sognepræst. Utroligt.

Preben Hammer Jensen,
Korsør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu