Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

18. november 2006

Morten Homann ligger i hængekøjen

Morten Homann skriver i Information den 15. november, at han har svært ved at forstå den radikale stolthed. Men det er vist ikke det eneste, Morten Homann har svært ved at forstå. Endnu engang udstiller Morten Homann sin uvidenhed om radikal socialpolitik.
SF’s boligordfører har i den senere tid råbt op om i flere aviser, hvordan Det Radikale Venstre har været med til at fjerne penge fra de almene lejere gennem de forhandlinger, som har foregået om Landsbyggefonden. Sådan forholder det sig ikke. De radikale har tværtom sikret, at lejerne blev langt bedre stillet, end hvad tilfældet havde været, hvis Det Radikale Venstre ikke havde siddet med ved forhandlingsbordet.
Hvis Morten Homann havde læst på sin lektie, ville han også kunne se tydelige radikale fingeraftryk på den indgåede aftale. Eksempelvis fik vi reduceret bidraget til nybyggeri fra 50 procent til 25 procent. Dermed sikrede vi markant flere penge til at vedligeholde allerede eksisterende boliger. Derudover fik vi sikret en omfattende reform, som skal slippe den centrale detailstyring og i stedet lægge denne ud til kommunerne og de almene boligorganisationer.
At vi som radikale vælger at være vores ansvar voksent og får forhandlet nogle radikale kernepunkter igennem, kan man vist ikke klandre os for. Slet ikke hvis man som SF har valgt at stå uden for boligaftalen. Dette er ikke, hvad vi definerer som at være de svages frontkæmpere. SF har valgt at ligger i hængekøjen.
Så Morten Homann, spar på skytset. Det Radikale Venstre har en stærk socialpolitisk profil. En profil, vi lægger handling bag. Vi har fra starten meldt ud, at det ikke kan være rigtigt, at der kommer et stadig større skel mellem rig og fattig i. Danmark. Det er derfor, at vi netop nu sætter fokus på, at vi ønsker en skattereform. Vi ønsker en skattepolitik, der udføres på en langt mere social måde – uden at der opkræves mere i skat, end regeringen gør i dag.
Så hvis SF mener, at de vil kæmpe de dårligst stilledes sag, er det en glædelig nyhed. Ligeledes giver det mulighed for, at vi sammen kan få brudt regeringens asociale skattestop. Men Morten Homann dette kræver mere end ord – det kræver handling.
Charlotte Fischer, boligordfører (R) og Poul Erik Christensen, skatteordfører (R)

Ubevidst racisme

Onsdag den 15. novenmber læser jeg i Information, at DF’s uddanelsesordfører, Martin Henriksen, foreslår, at indvandrere skal tale dansk i hjemmet. Det er dog ikke det, at en DF-ordfører fremfører absurde forslag, der fangede min opmærksomhed, det er man trods alt vant til.
Nej, tværtimod, det er diskursen, som de to Informations journalister Mette Klingsey og Mikael Børsting lægger for dagen. De to kommenterer en rapport lavet af Dansk Arbejdsgiverforening, hvor man har målt, hvor langt »etniske« danskere og efterkommere efter indvandrere når i uddanelsessystemet.
De skriver, at »indvandrere...aldrig når længere i uddanelsessystemt end folkeskolen« og til sammenligning om »de etnisk danske børn, at de standser deres uddanelse efter folkeskolen.«
Det ligger implicit i de to sætninger, at de etniske danske børn, i modsætning til indvandrerbørn, aktivt vælger at stoppe deres uddanelse efter folkeskolen. Den slags diskurs er et tegn på ubevidst racisme og er med til at genskabe og bibeholde indvandrere i en offerrolle som andenrangs borgere.
Jeg er overbevist om, at det ikke er bevidst af de to journalister, men er endnu mere skræmt af denne tro.

Asger Sams Granerud
Studerende RUC SIB

Habermas og retsstaten

I anledning af Habermas’ bekymring (Information den 11.-12. november) for, at retsstaten overrendes af nationalromantisk og religiøst funderet angst for åbenhed og spredthed, er det vigtigt at huske, at 1980’erne og 1990’erne var domineret af postmarxismens kulturrelativisme i forhold til indvandringen til Danmark.
Retsstaten som grundlæggende normativ ansås som relativ; man kunne ikke kulturimperialistisk almengøre individets ret uafhængigt af den kulturelle baggrundskontekst for en given minoritet.
Efter 2001 blev kulturrelativismen i kraft af DF nationalistisk, dermed var individets historiskhed afsættet, men nu på baggrund af moralsk og retsfilosofisk forrang for dansk kristenhed. Man kan kun håbe, at den næste regering dannes på baggrund af og virker ud fra en helt anderledes klar bevidsthed om retsstatens grundlag.

S. Jensen
Åbenrå

Anders Fup og co.

Den autoritære personligheds kendetegn er universelt: Lav tolerance over for flertydighed, dikotom tænkning (tvangsmæssig opdeling af alt og alle i godt/dårligt etc.), usmidig tænkning og uvillighed til at acceptere tanker, der strider mod egne. Anti-intellektualisme og tilbøjelighed til at stemple andre som bla. venstreorienterede. Modvilje i forhold til selvanalyse. Magtdyrkelse, konformitet og lydighed. Anti-svaghed/tager ikke ansvar for egne fejltagelser og har negative forudindtagede forestillinger om intentionerne hos de mennesker, der har hjælp behov, eller som ikke kan klare sig selv.
Det er tankevækkende, som regeringens ideologi og handlinger ligner dette. Urovækkende som de fleste medier undlader at konfrontere og stille spørgsmål. Og træls at være de fuppede. Frihed, retfærd og demokrati forsvinder, hvis det ikke forsvares.

Jan V. Larsen
Aars

Kors i røven

"BUPL truer med at fjerne velfærdsstatens legitimation". "Staten skal kun tage sig af de medmenneskelige omsorgsopgaver, som du og jeg ikke selv kan tage sig af." Udtaler den statskirkelige og statslønnede præst Henrik Bang-Møller (Information den 16. november).

At forlange penge til anstændig offentlig børnepasning er åbenbart pekuniært og ødelæggende, mens det, at kræve penge til statslig sjælepasning, tilsyneladende er helligt. Her er der vist tale om kravs-manipulation!

Ib Jensen
Søborg

Et pligtskyldigt referat

Informations lederskribent er den 13. november oprørt over, at jeg i Radioavisen fortæller, at mindst 10 procent af Iraks statsbudget angiveligt forsvinder til blandt andet militser og almindelig korruption som følge af "irakisk uduelighed." Jeg tillæggges også det synspunkt, at den irakiske regering er ude af stand til at håndtere store pengebeløb, undtagen hvis pengene forsvinder i egne lommer. Og så mener samme skribent, at jeg bekvemt (bevidst?) glemmer de sidste par års forhistorie.

Hertil er blot at sige, at jeg i et indslag af den art principielt ikke mener noget. Der er tale om konklusioner, som den amerikanske revisor for genopbygningsindsatsen, Stuart Bowen, drager i et interview med BBC, og som jeg refererer så pligtskyldigt, som jeg nu evner. Stuart Bowen er nævnt i oplægget til historien samt yderligere fire gange i teksten, man kan med andre ord dårligt være i tvivl om kilden til vurderingerne.

Hvis jeg er forarget, sådan som Information hævder, så holder jeg det naturligvis for mig selv. Jeg har bestemt ikke - hverken bekvemt, bevidst eller på anden vis - glemt de sidste års forhistorie i Irak. Men i Radioavisen har vi sjældent, hvad der svarer til en side i Information til rådighed. Det skal dog ikke en anden gang afholde mig fra at citere centrale aktører i Irak-konflikten eller andre konflikter for opsigtsvækkende konklusioner og vurderinger. Om jeg deler dem eller ej, er sagen uvedkommende.

Thomas Ubbesen
Journalist, DR, ND-UDENRIG

Skat på jord

Lars Bækgaard mener (Information den 16. nov.), at bolig- og jordejere skal pålægges en "løbende afgift på jordens samfundsskabte beliggenhedsværdi." Dette er bedre, mener Bækgaard, end SF og Enhedslistens ønsker om beskatning af fortjenester ved boligsalg (og salg af landbrugsejendomme, håber jeg).

Hvad mener Bækgaard mon, den "samfundsskabte beliggenhedsværdi" er på mine 16 tønder land jord i Vissenbjerg? Og med hvilke penge skal jeg betale "løbende afgift" af denne jord? Hvorfor ikke blot betale skat af den samfundsskabte fortjeneste ved salg af fast ejendom? Dvs. forskellen mellem købspris plus dokumenterede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen og salgsprisen, som man til sin tid får?

Kravet om dokumentation for vedligeholdelse og forbedringer vil kunne reducere det sorte arbejde. Og skat (i modsætning til "løbende afgift") bør rimeligvis først skulle betales, når man (i forbindelse med handelen) har penge at betale med.

Jørgen Bjerring
husmand

Om at gøre vold på fortiden

Hanne Roer er lektor i retorik på Københavns Universitet, og den 14 november aflagde hun i Information prøve på sin kunnen ved at forklare, at CEPOS' historieantologi, 20 begivenheder der skabte Danmark, var udtryk for macho-dyrkelse. Hanne Roer ser en lige linie fra min artikel i antologien om oldtidens voldelige kultur til en anden artikel, hvor det fremføres, at "Lene Espersen har f.eks. svigtet ved på uborgerlig vis at foreslå forbud mod at bære kniv!"

Der er jo noget af et spring i tankegangen mellem de to emner, så Roer tilføjer da også; "Antologiens forfattere er ikke enige, som i tilfældet Saxo. Men de er fælles om at skrive en heroisk danmarkshistorie, hvor store mænd spiller hovedrollerne."

Nej, vi er ikke enige,og jeg er heller ikke enig med Saxo i, at macho-mænd har en naturlig ret til at udfolde sig. Jeg beskriver ud fra faghistoriske værker oldtiden som voldelig i modsætning til det billede, vi fik i forrige århundrede, hvor man havde det med at romantisere oldtiden i økologisk, demokratisk, klasseløs og feministisk retning. At jeg dermed skulle forherlige vold og machoidealer er at forveksle budskabet med budbringeren.

Det må vel være tilladt at korrigere et forkert idyllisk billede af fortiden uden at blive beskyldt for at være glad for at det ikke var så idyllisk dengang. Som om der lå en ondsindet tankegang bag sådan en fremstilling.

Bo Bjørnvig
forfatter

Systemskaftet

Mange danskere vil nok give mig ret i at
Jeg er ingen dansker

Jeg tror de fleste danskere mener at
Jeg er ingen dansker

Det der gør os danske er at
Jeg er ingen dansker

Jeg har hørt flere og flere danskere sige at
Jeg er ingen dansker

Vi danskere føler at
Jeg er ingen dansker

De fleste danskere vil give mig ret i, at
jeg ikke er nogen dansker

Bjørn Kopp
filmarbejder

Bare en ny svinestreg

Nedsat sodavandsafgift er ikke Dansk Folkepartis gave til børnene, men alene en geschæftig gene for geschæftige muslimer med hang til døgnkiosker.

Ivan Gullev
Frederiksberg

Korrektion

Claus Hjort Frederiksen fastslår ifølge Informations forside den 16. november, at »rigtige venstrefolk hører til på midten.« Mon ikke han har ment: »Rigtige venstrefolk siger, at de hører til på midten?«

Stig Petersen
Kokkedal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu