Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

29. december 2006

Forståelse for PH

Henning Tjørnehøj (læserbrev den 27. december) mener øjensynlig ikke, at der kunne være rimelige grunde til udviklingen af en venstreopposition i 1930'erne i et samfund, hvor arbejdsløsheden i gennemsnit for hele årtiet lå på op imod 25 procent, hvor uligheden var markant, hvor udenrigspolitikken over for det nazistiske Tyskland var ydmyg indtil det følgagtige, og hvor Socialdemokratiet kom stadig længere væk fra sit principprogram.

En SR-regering var selvfølgelig bedre end en borgerlig, men velfærdsstaten blev ikke udviklet i 30'erne, som Tjørnehøj hævder. Det sker først med den økonomiske vækst fra slutningen af 1950'erne.

Problemet ligger i, at det var et parti som DKP, der var alternativet til SD indenfor arbejderbevægelsen. PH og andre kritikere kunne på det tidspunkt ikke gennemskue dette partis karakter. Men det er jo ikke ensbetydende med, at der ikke var grund til at kritisere Staunings politik, og som de historiske forhold var, skete dette overvejende på et kommunistisk grundlag. For PH på et 'salonkommunistisk' grundlag.

Efter krigen gjorde PH imidlertid op med DKP og Sovjet, på et tidspunkt hvor socialdemokrater som Albert Olsen udtrykte sig stærkt rosende om forholdene i Sovjetunionen. I 30'erne udgjorde DKP ikke en fare for demokratiet i Danmark, det gjorde det derimod fra 1945, da Sovjet blev en nærliggende stormagt. Disse nuancer ser Tjørnehøj ikke, hans devise er, at 'hvad Socialdemokratiet gør, er altid det rigtige'.

Claus Bryld
Frederiksberg

Godt, men varmere nytår!

Energipolitikkens betydning i form af klimapolitik tager til for tiden. Det lyder ord som 'ny grøn revolution' ogsåi vores avis. En måskemiljøteknisk og 'nørdet' debat, der kan undre. For hvad er globalt set udgangspunktet, altså det samlede menneskeskabte udslip af kultveilte og andre farlige klimagasser (metan)? Hvad har menneskene ansvar for,og hvad kanog vil vi gøre? Og batter det overhovedet at fokusere på den i vores del af verden politiskhøjt profilere Kyoto-protokol med dens kvoter - og smutveje (træplantning, udeladelser og 'varm luft')?

Jeg ser Kyoto-processen som en politisk øjenåbner, men ikke som et svar påden virkelige klimaudfordring. Der skalhelt andre faktorer og større talstørrelser til for at give en realistisk baggrund for handlinger.

I håb om et nytår, der skaber større klarhed omrelevante bundlinier og indsatsområder og deres skønnedesamlede effekt, på alle niveaueri deindustriproducerendelande. Ellers er det blot en menigheds- og kulturdebat i vores del af verden uden effekt på verdens klima. Sådan bør det ikke bære. Men påsigt kan vi se hen til varmere år med mindre sne, og vi bærer selv en del af skylden.

Peter Arnborg
Frederiksberg

300-timers-regel

Den 26. december bragte Information en artikel om den såkaldte 300-timers-regel, der medfører, at "en masse nydanske ægtepar mister kontanthjælp næste år. Deres lommesmerter kan marginalisere 15.000 børn." Armoden er resultatet af et forlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Reglen er et udslag af den asociale socialpolitik og det afstumpede menneskesyn, som hærger Danmark i disse år.

Langsomt, men sikkert flyttes hegnspælene, så Danmark forvandles fra et socialt velfærdssamfund til et højreliberalt dystopia. 300-timers-reglen kan ses som det seneste skud på stammen i en samfundsomvæltende proces, der skal forandre Danmark til minimalstat, hvor hver er sig selv nok, osv.

Der er behov for en holdningsændring i befolkningen, så Danmark atter kan blive et socialt velfærdssamfund, der giver plads til forskellighed og ikke tramper på de små. Der skal være plads til Ungeren og Christiania. Og vi skal støtte de små og svage - ikke konstant svinge pisken over deres rygge. Det er ikke alle, der er lige privilegerede, og det er ikke alle, som kan klare sig selv.

Derfor er der behov for social samvittighed og ansvarlighed.

Vi skal have udbredt det socialistiske værdigrundlag i befolkningen og valgt en centrum-venstre regering. Klassekampen er i fuld gang.

Jakob Flygare
København

Eftertanke

En generaliserende holdning om tørklædet og en overfladisk eurocentrisk værdiopfattelse hersker i dag.

Der er en forudbestemt holdning til, hvad der er undertrykkende og frigørende, og et sådan såkaldt universelt standpunkt medfører, at en person med en anden mening pr. definition bliver erklæret som samfundsfjende og dermed bliver dennes meninger illegitime og radikale. Lone Nørgaard nævner i sin kommentar den 20. december, at tørklædet symboliserer: "-et menneskesyn præget af mandens dominans og kvindens undertrykkelse."

Denne påstand er det rene volapyk! Tørklædet er en påklædning, som kvinden går med, alene fordi hendes Skaber påbyder hende det. Der er ikke tale om tvang, og det er derfor, debatten bør drejes over på det egentlig problem i vores samfund; det vestlige kvindesyn.

Det vestlige kvindesyn er præget af en mandchauvinistisk forestilling om, at kvinden er et seksuelt objekt.

Dette kan blandt andet ses ved en simpel ting så som den vestlige kvindes påklædning. Jo dybere halsudskæring hun har og jo kortere skørtet er, des længere frem i livet kommer hun.

Det er desværre blevet en meget udbredt tanke, og man kan derfor også se små piger gå klædt i lignende tøj. At iføre små piger en sådan påklædning er et psykoseksuelt overgreb - ikke tørklædet!

Faiza Ahmed
gymnasieelev

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu