Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

14. december 2006

Religiøst vrøvl

Hvorfor skal læserne udsættes for sognepræst Henrik Bang-Møllers religiøst forvrøvlede angreb på de såkaldt kulturradikale (den 12. december)? Er der slet ikke nogen kvalitetskontrol på avisens klummer?

Københavns Universitet gennemfører for tiden et ugentligt seminar om kulturradikalismen repræsenteret ved Poul Henningsen (PH). Her har bl.a. Henning Tjørnehøj fremlagt en velargumenteret kritik af PH's samfundspolitiske begrænsninger. Hvis Information ønskede at tage den tråd op, kunne man have bedt Tjørnehøj skrive en klumme om det emne. Så kunne læserne være blevet skånet for Bang-Møllers "dæmoner og frit-svævende gespenster" og hans løsagtige udsagn om kulturradikale, som vil "sætte sig i Guds sted." Mig bekendt svinger de sig kun op til at anbefale mennesker at bruge deres sunde fornuft i stedet for at klynge sig til overtro.

Niels I. Meyer
professor emeritus

Fejlfri præst

I Henrik Bang-Møllers kommentar den 12. december beskriver han den politiske ateismes mangel på selvkritik, dens selvgodhed og dens efterfølgende fatale fejltagelser. Skal den kritik forstås således, at Bang-Møller - qua sit kristne udgangspunkt - ikke kan ligge under for selvgodhed? Og betyder Henrik Bang-Møllers forankring i kristendommen og den dermed følgende selvkritik, at han faktisk ikke kan tage alvorligt fejl?

Henrik Møller Jensen
Odense

Søren Krarup i Burkina Faso

Jeg lavede engang feltarbejde i nogle landsbyer i Burkina Faso i det sorte Afrika. Jeg undersøgte, hvordan man bedrev politik dér; altså hvem der tog hvilke beslutninger og til fordel for hvem.

Én af de mest klare konklusioner var, at tilflyttere havde meget svært ved at gøre sig gældende i beslutningsprocesserne. De der påstod, at de nedstammede fra de første, der slog sig ned i området, havde derimod meget at skulle have sagt. De kunne sine steder holde alle andre uden for indflydelse, og de mente selvfølgelig, at dette var ganske naturligt.

Hvis ikke det var så tragisk, kunne man more sig over at høre Søren Krarup gentage selv samme argument: "Jeg synes, det er at gøre grin med danske kontanthjælpsmodtagere, at de skal være ligestillede med folk, der i går kom rejsende til landet fra den anden side af jordkloden. Sådan behandler man ikke danske statsborgere" (Information den 8. december).

De seneste 2-300 års udvikling, uddannelse, oplysningstid og velfærd synes således at have gået fuldstændigt hen over hovedet på hr. Krarup. Eller også er der tale om en reaktion på globalisering, humanister og andre nutidige fortrædeligheder. Det mest opmuntrende er, at mange i Burkina Faso, selv blandt 'de oprindelige', mente, at man nok måtte invitere tilflytterne mere indenfor.

Lars Engberg-Pedersen
Valby

Kineserne så os faktisk

I en kronik i Information den 28. november forsøger Hans Siggaard Jensen og Frederik Stjernfelt at diskutere deres store værk om Tankens magt gennem en østlig optik. Bl.a. forestiller de sig, at to kinesere fra den kulturrevolutionære periode besøger nutidens København. De regner ikke med, at disse ville kunne fremstille en kritik med tilsvarende bid som Montesquieus i Lettres persanes. Måske tager de fejl.

Under kulturrevolutionen fortaltes bl.a. følgende historie: To mænd står og snakker ude på vejen. Pludselig ser de i det fjerne en kæmpestor støvsky, der nærmer sig. Otte pragtfulde heste buldrer af sted i fuld gallop forspændt et vidunder af en vogn. Hjulene skinner, hestene er mageløse. Aldrig har man set noget så vidunderligt. "Hej," råber de fulde af beundring til kusken: "Sikke en fart I har på! Hvor skal I hen?" "Til Xiao...!" råber kusken tilbage: "Og der er ikke tid til snak!" "Til Xiao...?" svarer de to mænd. "Nå, ja, men hvis I skal til Xiao, skal I køre den modsatte vej." "Vrøvl med jer," lyder kuskens fjerne stemme: "Kan I ikke se, vi har travlt!"

Er dette for subtilt? Om to uger kan vi fejre to-årsdagen for Anders Foghs storslåede løfte til danskerne: At vi om 10 år ville være verden mest konkurrencedygtige land. Hvor vi glæder os.

Ellen Brun
Helsingør

Vi jamrer ikke

Information bragte den 11. december artiklen "Lav ledighed presser beskæftigelsesbranchen," hvor daghøjskolerne fremstår som deltagere i et jammerkor, der begræder den lave arbejdsløshed.

Det er mildt sagt en misforståelse. Tvært imod er vi med til at bringe ledigheden yderligere ned. Der er ikke mangel på arbejde for de daghøjskoler, der arbejder med ledige, for dem er der stadig alt for mange af. Højkonjunkturen er en chance for dem, men hvis chancen skal udnyttes, så skal de have hjælp. Og her er der problemer lige nu, fordi AF og kommuner er lammet af strukturreformen.

De fleste af de nuværende ledige kan ikke bare finde sig et job. Mange har en mislykket skolegang bag sig og endnu flere har helbredsproblemer, fysiske og/eller psykiske. Nydanskere møder mange forskellige barrierer.

Daghøjskolerne er gode til at 'tænde' den personlige motivation, som er afgørende, hvis et menneske skal lykkes med at overvinde store forhindringer - og det giver ifølge flere eksterne undersøgelser rigtig gode resultater. Så ingen jammer herfra, når først AF og kommunerne er kommet sig over strukturreformen.

Randi Jensen
sekretariatsleder i Daghøjskoleforeningen

Vi bør jo stå til rådighed

Hvorfor er universiteternes rektorer så tavse, når deres egne forskere bliver presset og intimideret af Dansk Folkeparti, Naser Khader og Jyllands-Postens chefredaktør Carsten Juste, der enten angriber deres forskning eller deres deltagelse i den offentlige debat? Hvorfor siger dekanerne ikke en lyd? Hvor er institutlederne?
At Dansk Folkeparti krænker armslængdeprincippet og øver mere og mere indflydelse på organiseringen af forskningen og forskningsmidlerne, er en gammel historie, som har sine politiske årsager og politiske problemer. Men senest har presset på forskerne taget en ny drejning. Nu lægges der også pres på den ganske almindelige demokratiske debat.
Min kollega Tim Jensen fra Syddansk Universitet er således blevet truet med indklagelse for Udvalget vedr. Videnskabelig Uredelighed af Jyllands-Postens chefredaktør, ene og alene fordi han er uenig med forskerens udtalelser om avisens rolle i Muhammed-krisen. Chefredaktøren har sågar fremsendt et regulært trusselsbrev til Tim Jensen som mig bekendt er uden sidestykke.
Samme Tim Jensen er også blevet indklaget for universitetets rektor af Naser Khader, som er utilfreds med forskerens udtalelser om Demokratiske Muslimer. Både Carsten Juste og Naser Khader mener, at Tim Jensen ikke har forskningsmæssigt belæg for sine udtalelser, hvilket er en tåbelig fordring.
Humanistisk videnskab er ikke en entydig og præcis sag, og det vil i almindelighed være umuligt at dokumentere alle de ting, man i kraft af sit daglige virke ved og formår at gennemskue. Man kan næppe forestille sig, at Tim Jensens kritikere vil føle behov for at få dokumenteret, det forskere siger til støtte for deres egne synspunkter.
Når vi fremlægger egentlige forskningsresultater, har vi naturligvis videnskabeligt belæg for, hvad vi siger. Når vi bliver ringet op i tiden og utide af medierne, som vil have en kommentar til en aktuel sag, udtaler vi os som eksperter på basis af den akademiske viden, vi nu engang har. Vi står til rådighed for samfundet med vores viden, det er det, der er hele det videbegærlige samfunds idé og ideal.
At politikerne og pressen nu begynder at modarbejde dét, er det stort problem for demokratiet. Vi har derfor hårdt brug for, at universiteternes rektorer kommer forskerne til undsætning med et par velvalgte offentlige ord.

Mikael Rothstein
mag.art. & ph.d., lektor i religionshistorie, KU

Giv nu fædrene (or)lov

Når regeringens Familie- og Arbejdslivskommission nu laver de sidste pennestrøg i deres anbefalinger, må de ikke sidde det stigende folkelige krav om mere øremærket barsel til fædrene overhørigt.
Konklusionerne fra kommissionen er desværre blevet udskudt efter ønske fra DA og LO, så der ikke skabes ravage i de forestående overenskomstforhandlinger. Det kan undre lidt, når en dugfrisk undersøgelse blandt LO-medlemmer, kommer frem til det resultat, at et flertal af kvinderne er parate til at gøre valget mindre frit.
Ingeniørforeningen har også gennemført en undersøgelse om ingeniører og orlov, der gav et klart resultat: Ingeniørfædre er utilfredse med længden af deres barselsorlov, og kvinderne bakker op.
Anbefaler kommissionen ikke øremærket fædreorlov, må de satse på, at EU strammer op på sagen. Samtlige medlemslande har nemlig skrevet under på en opfordring til, at mænd sikres adgang til at holde barsels- eller børnepasningsorlov. Der følger desværre ingen forpligtelser med, så selv om intentionerne er der, er det ikke garanteret, at den stigende folkelige røst om bedre rettigheder for fædrene bliver hørt.
Norge, Sverige og Island har med stor succes allerede gennemført lovgivninger, der øremærker orlov til fædrene. Der bør Danmark også komme ud af starthullerne, så fædrene får en chance.

Helle Petersen
formand for Ingeniørforeningens Kvindeudvalg

Kom nu, mand

Hvor er mændene i prostitutionsdebatten? Her taler jeg ikke om de af jer, der udnytter ofte mindreårige handlede kvinders kroppe for egen vindings skyld. Men om de af jer som ikke gør det. Siger I ikke noget, fordi I mener, det er i orden? Er I tavse, fordi I ikke ved, hvorfor unge piger sælger sin krop til prustende mandfolk for helt ned til 100 kr. pr. gang? Eller siger I bare ikke noget, fordi I ikke gider? Personligt tror jeg på det sidste. Men hvis systematisk udnyttelse af unge kvinder skal stoppes, er der desto mere brug for jeres deltagelse.
I SF arbejder vi på at kriminalisere prostitutionskunden. Vi mener ikke, det kan være rigtigt, at regeringen gang på gang lider af berøringsangst over for de, som holder en stor del af udnyttelsen gående. Mændene. Indrømmet, der er endnu et stykke vej. Men det går fremad. Og derfor er der netop nu brug for andet end tavs opbakning. Der er brug for, at vi alle markerer, hvad vi mener. Det er hårdt tiltrængt. Ikke mindst for de unge pigers skyld. Mand, du har et valg. Det har de ikke. Kom nu.

Pernille Vigsø Bagge
ligestillingsordfører, SF

Rockmetaforik

Forsangeren i Red Hot Chili Peppers, Anthony Kiedis, omtales af Klaus Lynggaard i mandagens information hele to gange som »et usvigeligt sikkert fækalpunkt.« Til grund for denne tvivlsomme status ligger tilsyneladende et barndomstraume: Lynggaard anfører at Kiedis »faldt i karmagryden som dreng.« Hvad skal man sige...shit happens!

Klaus Seidenfaden
Grenå

Brug hovedet, Ida

Folketingskandidat for SF, Ida Auken, skriver den 6. december, at SF vil kæmpe med »arme og ben« for, at Socialdemokratiet ikke vil gentage regeringens fanatiske og unfair udlændingepolitik. Kunne Ida Auken ikke også kæmpe for, at hun og hendes medkandidater i SF begyndte at bruge hovedet?

Finn Edvard
Klampenborg

Ondskabens akse

Konservative politikere siger: ’Vi er ikke glade for det. Vi prøver at undgå at se det. Vi håber, det går væk af sig selv.’ Venstrepolitikere siger: ’Vi går ind for frihed til ulighed, og vi mener, at målet helliger midlet.’ DF-politikere siger: ’Vi bekender kulør: Vi kan ikke lide mennesker, der ikke er som os selv.’

Henrik Ljungberg
Birkerød

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu