Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

Debat
11. december 2006

Sprog uden viden er vitterligt vås

Det begynder at virke trættende, at Martin Henriksen den 7. december stadig ikke har forstået, hvad modersmål er, og hvordan dansk som modersmål tilegnes under ganske andre betingelser end dansk som andetsprog. Prøv at spørge på nærmeste sprogcenter eller læs en kort indføring i disciplinen sprogpsykologi. Den store Encyklopædi, bind 17 forklarer fænomenet på 16 linjer. Måske lige i nærheden af Henriksens kapacitet(?). Men lur mig, om han gør det. Han har alt for travlt med at sprede sin model af letkøbte løsninger, som DF har specialiseret sig i. Hans hedder "danskindlæring hos mødrene i indvandrerhjemmene." Han har gentaget sig selv så mange gange, at han selv tror på sin tese. Vitterligt vås bliver dog ikke mindre vitterligt af at blive gentaget, hr. ordfører. Læs på lektien, hr. ordfører. Det med "uddannelse" forpligter vel. Og det gør jo ikke noget, at man ved lidt om det, man skriver om. Sprog og viden kan ikke adskilles. Det ses lysende klart i Henriksens skriverier. Kurt Jonas forlægger, Holbæk

Så brug dog den lov

Artiklen i Information den 4. deceember "Danskerne vil se flere papirer" giver anledning til nogle kommentarer. Er nyheden virkelig, at danskerne ønsker at flere papirer? Når jeg stiller spørgsmålet, skyldes det, at de fleste af de ca. 1.000 aktindsigter formentlig er gennemført af journalister. Hvis det holdes det op mod de ca. 13.000 journalister i Danmark, er den store nyhed måske, at kun meget få journalister bruger offentlighedsloven. Hvordan er det mulig at lave seriøs journalistik uden brug af offentlighedsloven? 'Gode kilder' vil en del journalister vel sige. De senere års stigende brug af spindoktorer, herunder den krigsførende Anders Fogh Rasmussens styring af pressen med godbidder til udvalgte 'loyale' journalister, burde have lært os andet. Sikre kilder findes bl.a. ved aktindsigt. Her nærmer man sig usminkede fakta. En mere udstrakt brug af offentlighedsloven vil samtidig synliggøre lovens mangler. Og det er der unægtelig brug for med en Offentlighedskommission, hvis dagsorden måske er en anden end ønsket om øget offentlighed. Det er det indtryk kommissionen med seks repræsentanter fra pressen efterlader, når den omgærder sit arbejde med så meget hemmelighedskræmmeri, at den snarere burde kalde sig "hemmelighedskommissionen." Og sidst et råd til pressen:Så brug dog den lov! Hold den i live og styrk den. Kurt Loftkjær Åbenhedskomitéen

Folketeatret deltog i dialog

Teaterproducent Jeanne Blyme havde Information den 6. december et indlæg om den planlagte fusion mellem Det Danske Teater og Folketeatret. Hun giver udtryk for, at hun tror, at Københavns Teater og Det Danske Teater har holdt møder om fusionen uden at invitere Folketeatret med. Det er naturligvis ikke tilfældet. Folketeatret har været inddraget i hele processen siden den første fusionsforhandling i juni i år og deltaget i samtlige forhandlinger på lige fod med Det Danske Teater og Københavns Teater. Og Folketeatret var selvfølgelig også inviteret til mødet den 4. december, hvor fusionsaftalen skulle underskrives, men valgte at melde afbud. Målet med fusionen er i øvrigt ikke, som Jeanne Blyme skriver, at sikre Det Danske Teater en scene i København. Målet er at skabe et kunstnerisk og økonomisk stærkt teater, der gennem et bredt repertoire og forestillinger af høj kvalitet skal nå ud til et stort udsnit af befolkningen. Der skal laves forestillinger, der alene vises på Folketeatrets scene, og forestillinger der vises på turné og endeligt også forestillinger, der vises begge steder. Det betyder, at der vil være mere teater i Nørregade end i dag, hvor teatret kører med nedsat spilleforpligtelse for at kunne betale af på gammel gæld. Mai Buch næstformand i Københavns Teater

Ikke ondskab men mangel på empati

Fortvivlelse lyser ud af de udviste asylansøgeres ansigter, der udtrykker en bøn om, at livet ikke knuses. Det er som om, at de asylansøgere, der kommer til Danmark fra krig, terror og forfølgelse, intet menneskeværd har. Det er som om, at deres følelser som en familie ikke eksisterer. Det er som om, asylansøgende forældre og deres børn kan klare at blive psykisk mishandlet under de kummerlige og nedværdigende leveforhold, de bydes, uden at gå i stykker som mennesker. Men det kan de ikke. Dagligt nedbrydes deres sjæls sundhed og værdighed. Nogle af de afviste asylansøgere er irakere, som venter på at blive udvist til et land i en ulovlig krig, som regeringen og Dansk Folkeparti har medansvar for. Integrationsminister Rikke Hvilshøj rynker ikke et bryn, når hun endegyldigt konfirmerer kyniske beslutninger om udvisning af asylansøgere. Der er tale om 'afviste asylansøgere og derfor må de rejse'. Loven dikterer dette, siger hun uden at blinke - som om loven var hævet over hende. Loven har regeringen udfærdiget sammen med Dansk Folkeparti. Anders Fogh Rasmussen har i flere interview udtrykt blind tro på, at bureaukratiske institutioner altid træffer korrekte afgørelser. Fogh og Hvilshøj er ikke onde. Men deres stædige klyngen sig til deres umenneskelige asyllov og deres manglende evne til indlevelse og etisk refleksion er menneskeligt lemlæstende. Ann Gamst socialkonsulent, Brønshøj

Same procedure as last year

Hvorfor al det postyr om krigsfanger, vi har udleveret til tortur, fængsel og død? Det har vi jo gjort i årevis med afviste asylansøgere. Jakob Johannsen Kgs. Lyngby

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her