Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
9. december 2006

Komiske Fogh overgår komiske Ali

Iraks tidligere informationsminister fik kælenavnet komiske Ali, da han råbte op om, at irakerne ville omringe og bekæmpe invationsstyrkerne overalt. Set i bakspejlet var han slet ikke komisk, men en meget realistisk mand med et troværdigt budskab.

Nu er rollerne byttet om, og det er Fogh, der står og råber i ørkenen med et falsk budskab, der er mere komisk end Saddam Husseins modige minister, der turde at tale sandt. Det tør Fogh ikke.

Gert Wiik
Nykøbing Falster

Vent og se

Information skriver den 28. november, at "heldagsskolerne i Århus har haft store opstartsproblemer," mens erfaringerne med heldagsskole i Høje-Taastrup er "noget mere positive."

Der er blandede erfaringer med de skoler, som har fået dispensation til forsøget med heldagsskoler. Men der er endnu ikke et særligt omfattende erfaringsgrundlag at vurdere ud fra. Derfor er jeg ikke så bekymret, for al begyndelse er svær. Der er jo heller ingen grund til at give dispensation til et forsøg, hvis man fra starten ved, at det helt sikkert vil virke.

Jeg har for nylig besøgt Selsmoseskolen i Høje-Taastrup, der har fået dispensation til forsøget med at være heldagsskole. Her gav eleverne sammenstemmende udtryk for, at de kan lide at gå i skole i et længere tidsrum. At det er godt med mere tid til at arbejde med det faglige indhold. At det er nemmere at skabe gode kammeratskaber, og de lange pauser gør det muligt at 'gøre lege færdige.'

Forsøget med heldagsskolerne indebærer en forpligtelse til løbende evaluering. Vi må se, hvori eventuelle knaster består, og ikke mindst se på det, der virker. På Selsmoseskolen fik jeg at vide, at evalueringen vil omfatte indskolingselevernes læsefærdigheder samt elevernes faglige udbytte. I dispensationen er det sikret, at ministeriet bliver orienteret, hvis forsøget efter år et eller år to viser sig at have negativ eller kun meget ringe positiv effekt på elevernes udbytte af skolegangen.

Bertel Haarder
undervisningsminister (V)

Ofre i regeringens kamp mod terrorisme

Anders Fogh Rasmussen har fuldstændig ret i, at Den hemmelige krig kun indeholder gammelkendt stof, men af samme grund er det ekstra vigtigt at holde et kritisk øje med regeringens kommende redegørelse om sagen.

Regeringen har nemlig på et andet tidspunkt og i en anden krig vist, at når det handler om efterlevelse af Geneve-konventionerne, så er der langt fra de officielle udmeldinger til praksis. Da Amnesty International og Røde Kors i krigens første år i Irak dokumenterede, at der foregik udbredt brug af tortur i de amerikanske fængsler, blev materialet også sendt til den danske regering.

Rapporterne fik i første omgang ikke regeringen til at handle. Det var først, da billederne fra Abu Ghraib fængselet gik verden rundt, at regeringen følte sig kaldet til officielt at tage afstand fra disse afskyelige handlin-ger.

Det var baggrunden for, at generalsekretæren i Dansk Røde Kors Jørgen Poulsen i 2004 kritiserede den danske regering for at tilsidesætte Geneve-konventionerne bl.a. fordi regeringen som krigsførende part ikke protesterede overfor USA. Der er mange ofre i regeringens kamp mod terrorisme, og det er beskæmmende, at sandheden og bekæmpelse af tortur skal tælles med på listen.

Niels Peter Baadsgaard
Herning

Handicappede i den virkelige verden

Vi kommer nok ikke uden om, at det moderne samfund bliver mere og mere præget af en form for segregering. Vores gamle, handicappede og psykisk syge må i en grad, der næppe er set før, tilbringe deres liv på alderdomshjem og specialinstitutioner.

Vi kan mene, at det er bedre på den måde, så de ikke kommer i klemme i et fortravlet og til tider kynisk samfund og i stedet lever i trygge omgivelser. Men personligt finder jeg det alarmerende, at vi på denne måde anbringer afvigere af forskellige slags i udkanten af samfundet. Er den 'virkelige' verden kun for dem, der betaler skat og ikke er en 'belastning' for andre?

Med FN's nye konvention om handicappede børns ret til adgang på almindelige folkeskoler er der håb om, at vi kan vende en del af denne segregerings-tendens. Men det kan naturligvis også kun lade sig gøre, hvis skolerne er blevet nøje forberedte og udrustede til at tage imod de handicappede børn, ligesom det er sket i Norge og Italien. Lad os ikke snyde hinanden og vores børn - med eller uden handicap - for, hvordan verden virkelig er.

Leyla Tamer
København S

Hvornår ophæves skattestoppet?

Det var velgørende at overvære de økonomiske vismænds anbefaling af at få skattestoppet ophævet nu. VKO-flertallet afviser (naturligvis). Nu slører det nye partnerskab S-SF deres holdning ved ifølge Villy Søvndal at 'klare' problemet ved efter valget i 2009 at nedsætte en skattekommission - hvorefter der efter 2013 evt. kan ændres i skattesystemet. Hvor tålmodige de dog er.

Der er en slående lighed mellem de økonomiske vismænds argumenter og Det Radikale Venstres synspunkter. De radikale vil afskaffe det asociale skattestop og ruste Danmark til en globaliseret verden. Skatten på arbejde skal ned, så flere får mulighed for at komme i arbejde. En lempelig øgelse af boligbeskatningen i takt med ændringerne i folkepensionens grundbeløb vil skabe større retfærdighed mellem ejere og lejere.

Ove Præst
Hammel

Gi’ hende aben

Gi’ Fondens 10 millioner til et nyt hus til de unge og lad den menneskekærlige Ruth Evensen fra Faderhuset stå tilbage med et hus, hun ikke kan bruge, som det er, ikke har råd til at bygge om, slet ikke har råd til at rive ned og bygge nyt, og som ingen vil købe, med mindre prisen er meget, meget lav.
Nu soler konen sig i pr og selvretfærdighed, mens prisen bare går op og op. Hun har selv bedt om aben: Gi’ hende den!

Svend Erik Sokkelund
Christiania

Dobbeltmoral

Mange føler sig sikkert skidt tilpas ved Cheminovas eksport af livsfarlige kemikalier til lande, selv om de er forbudt i Danmark. Åbenbart er der forskel på prisen for menneskeliv.
På den baggrund er der grund til at huske på, hvad der netop i denne tid skete for 22 år siden i Bhopal i Indien. En læk fra en udenlandsk kemikaliefabrik sendte en giftgassky til jorden og kvalte 7.000 mennesker i løbet af få dage. Yderligere 12.000 blev langsomt forgiftet gennem forurenet drikkevand, som stadig ikke er oprenset, ligesom børn fødes med misdannelser.
Firmaet anerkender ikke sin ansvarlighed for katastrofen, selv om man ikke fulgte samme sikkerhedskontrol i Indien som i USA. Vil den danske regering og Cheminova følge den anbefaling som Europaparlamentet kom med den 16. december 2004 om, »at sundhed og sikkerhed på arbejdspladser bør være en forudsætning for alle virksomheder der investerer i u-landene hvis en sådan katastrofe som i Bhopal skal undgås fremefter«? Det bør også gælde eksport af gifte.
Giftblanderen er ikke uden skyld i, at uskyldige mennesker må betale med deres liv.

Kai Dalsgaard
Ulfborg

Indvending mod indvending

I sin anmeldelse af Johannes V. Jensens samlede digte kommer Erik Skyum Nielsen om ad min gamle bog om forfatteren (Information den 7. december). Han gengiver med tilslutning dens synspunkt, at Jensen »fra et tidspunkt omkring 1906 bekymret veg tilbage fra den radikalisme, han selv havde skabt.« Men fortsætter: »Imod Elbeks skema kan man med nogen ret rejse den indvending, at en mand ikke bare uden videre kan vende blad i sin livsbog eller hele sig med et hug. Nissen flytter med...«
Helt rigtigt, men her går Skyum blot ikke mod mig, men med mig. Da professor Oluf Friis, forfatterens ven og fortolker, i en kritik af min bog hævdede, at i 1906 måtte Jensen starte på bar bund og begynde forfra, svarede jeg, at »det kan man jo simpelthen ikke. I erkendelse heraf har jeg prøvet at vise, hvordan motiver fra før krisen rykker med over i værkerne efter, men nu føres i stramme tøjler.« En
væsentlig grund til »forfatterskabets ak,så tidlige kulmination,« som Skyum skriver om.
Et friskt eksempel, der belyser denne mekanisme, kan findes i Bo Hakon Jørgensens sammenstilling af Grottesang fra 1901 og Kværnsangen fra 1919 i Kristeligt Dagblad den 18. september.

Jørgen Elbek
forfatter og kritiker

Nej til atom- og fusionskraft

EU’s investeringer i atom- og fusionskraft blev endnu en gang fastslået af EU-parlamentet den 30 november med vedtagelsen af en revision af rammeprogrammerne for forskning og udannelse inden for det nukleare område.
Det er i sig selv problematisk, at EU i den grad fremmer atomkraft. Endnu værre er det, at medlemslande som Danmark, der hverken har eller har i sinde at få atomkraft, ikke kan vælge at stå udenfor. Vi bør derfor i 2007 bruge 50-året for Euratom-traktaten som anledning til en revurdering, der skal sikre, at det kun er de lande, der ønsker at deltage, der er med.
EU skal i stedet fremme et energisystem, der udelukkende baseres på vedvarende energi – sol, vind og bølgekraft og med brint som energibærere.
Omstillingen skal finansieres ud fra forureneren-betaler-princippet, som er traktatsfæstet i Nice traktaten med en minimumsafgift på CO2 fastlagt af EU og opkrævet af de enkelte lande.

Bent Hindrup Andersen
tidl. MEP, miljø- og klimaordfører for JuniBevægelsen

Arkitekterne står klar

Den nye FN-konvention om handicappedes rettigheder (Information den 30. november) vil få omfattende konsekvenser. Konventionen betyder et regulært regimeskift: Handicappede vil ikke længere være en trængt minoritet, som i al ydmyghed beder om, at der tages et vist hensyn. Nu bliver det helt selvfølgeligt, at handicappede borgere har de samme rettigheder som andre.
Arkitekter er centralt placeret, når det gælder udformningen af det fysiske miljø. FN-konventionen understreger, at såvel enkelte bygninger som samlede bebyggelser skal sikre tilgængelighed for alle – også de der begrænses af handicap. Danske Arkitektvirksomheder har arbejdet med tilgængelighed i mange år. Vores mål er, at det skal blive lige så oplagt, at en bygning er tilgængelig for alle, som at den kan holde regn ude.
En mere rummelig folkeskole bliver en folkeskole, hvor kravene til bygningernes udformning og indretning vil stige dramatisk. En klasse på 26 elever, der skal kunne inkludere 2 autister, vil få akut behov for små separate undervisningsrum i et omfang, der er ganske ukendt i dagens folkeskole. Hvis kørestolsbrugere skal kunne komme uhindret rundt på skolen, er der mange skoler, der skal bygges om.
Arkitekterhvervet har arbejdet med tilgængelighed i mange år – vi er klar med den nødvendige bygningsmæssige rådgivning.

Christian Lerche
direktør, Danske Arkitektvirksomheder

Ligestilling i et tidsmæssigt perspektiv

»Gode kvinder kan regne med at få mere tid på arbejdsmarkedet selv til sværere opgaver, og mændene vil i langt højere grad være nødt til at inddrage kvinderne i større beslutninger.« Sexistisk udtalelse fra 1920’erne? Næh, Informations forsidetekst den 5. december 2006 om fraskilte fædre, blot vendt 180 grader.

Jørgen Aanæs
Roskilde

Trælse trailere

Mens resten af landet og momentvis også Teknologirådet diskuterer alternativer til privatbilismen, er folk i Silkeborg og Anders Fogh enige om, at et liv uden en motorvej er utænkeligt.

Ib Jensen
Søborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her