Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

7. december 2006

Proportionsforvrængning

Sjældent er jeg enig med Søren Krarup; men Krarups læserbrev den 5. december om rygning og rygeforbud er jeg enig i.

Det synes, som om de fleste i den vestlige verden kan blive enige om at betragte tobaksrygning som et af tidens væsentligste problemer og som noget, der skal bekæmpes skånselsløst. Mon ikke der er tale om en umådelig proportionsforvrængning i en verden på randen af nervøst sammenbrud? Kaster man sig ikke blot over en enkel og overskuelig sag i en(ubevidst?) fortrængning af reelle og alvorlige problemer?

Kære anti-ryger hysterikere, som ikke ønsker forurening af det offentlige rum: Skrotter I bilerne, dropper I de mange årlige flyrejser etc.?

Hans Rude
Tørring

Fingernemme opskrifter

På vegne af en forfulgt minoritet - in casu rygerne - tager Søren Krarup, MF for DF, til genmæle i Information den 5. december. Med henvisning til 1600-tallets hekseprocesser (som apropos var en følge af protestantismens sejrsgang i Nordeuropa) - går han i rette med det offentlige hysteri, der førte til afbrænding af mennesker på bålet, og til at de som spedalske blev udstødt af samfundet.

Som han så rigtigt skriver: "Hvor de nemme forklaringer og de fingernemme opskrifter holder deres indtog, bliver der kun hysteriet tilbage."

Søren Krarup delagtiggør os her i indsigter, man ikke troede han besad. Tænk hvis det en dag lykkes for Søren Krarup og andre i hans parti at tænke lignende tanker - og drage lignende historiske paralleller - når talen falder på asylansøgere, flygtninge, muslimer, christianitter m.v. Tænk hvis Søren Krarup også her ville bekæmpe det offentlige hysteri frem for at oppiske det.

Søren Krarup skriver i øvrigt, at "Pibe og cigar hører med til dansk kultur." Nå. Jeg troede nu, at der var tale om en indiansk kultur, som er importeret her til udefra, og at nydelse af tobak som sådan er noget ganske udansk.

Ulf V. Olsen
provinssekretær i Enhedslisten

DF, Søren Krarup og frihed

I Information den 5. december omtales i et læserbrev af kønsforsker Christian Groes-Green, at Dansk Folkeparti (DF) foreslår "et forbud mod dyresex." Altså en indskrænkning af en frihed.

I samme avis er der på næste side et læserbrev af en Søren Krarup, MF for Dansk Folkeparti, hvor Krarup skriver, at "friheden til at ryge på ens eget kontor blev bevaret i det ellers strikse reglement." Videre skriver Krarup, at han "kunne sagtens lade være med at ryge, hvis jeg ville." og videre "men jeg vil ikke acceptere en ufrihed, der består i, at jeg ikke må ryge på mit eget kontor."

I logisk forælængelse af DF's og Søren Krarups (forskellige?!) syn på frihed, vil jeg spørge Krarup om følgende: Kan du acceptere dyresex på dit kontor på Christiansborg på lige fod med rygning?

Hans Houmøller
Rødovre

Retten til dyresex på eget kontor?

Søren Krarups vidtspændende forsvar for "alt hvad der hedder kultur, bredde og sand menneskelighed" og, mere specifikt, for retten til at ryge på eget kontor (Information den 5. december) faldt fint i tråd med et ikke mindre overbevisende indlæg i samme nummer om Dansk Folkepartis foreslåede forbud mod dyresex fra Christian Groes-Green, Institut for Folkesundhedsvidenskab.

Vi må håbe på - jeg gør i hvert fald - at disse to forkæmpere for frihed og tolerance, for ikke at tale om gode gamle danske traditioner, altså rygning og dyresex, offentligt vil solidarise sig med hinandens indsats for forfulgte minoriter.

Det ville være interessant at få at vide, om Krarup er parat til at støtte Groes-Greens synspunkter, og om Groes Green er modstander af et totalt rygeforbud i offentlige bygninger.

John Kendal
København Ø

Forskere har ikke forskningsfrihed

Videnskabsministeren er overrasket over, at nogle beskylder universitetsloven for at begrænse forskningsfriheden. Hans indlæg den 4. december viser, at han endnu ikke har opnået fuld indsigt i sit ressortområde, eller at han - og det er næsten værre - forsøger at give offentligheden et urigtigt indtryk af lovens indhold.

Han skriver "Som bekendt (min fremhævelse) fastslår universitetsloven, at forskere på universiteterne frit kan vælge metode, fremgangsmåde og emne."

Det er desværre lodret forkert. Dels indeholder loven ikke en sådan bestemmelse, dels bestemmer universitetslovens § 17, at det er institutlederen, der afgør emnerne for forskernes virksomhed. Kun i det omfang deres tid ikke er opfyldt af pålagte opgaver, har de forskningsfrihed. I intet civiliseret land ville man kalde sådan en ordning for forskningsfrihed. Der er ingen ægte forskningsfrihed på de danske universiteter, og ministeren ved det, eller burde vide det.

Harvard University, som rangerer som et af verdens bedste universiteter, har en anden formulering af forskningsfrihed som man kan glæde sig over (min oversættelse):

"Den enkelte forskers ret til at vælge emnet for sin forskning er af altoverskyggende vigtighed for dette akademiske fællesskab."

Her er ikke så meget fifleri, men noget at se op til.

Ernst Gravesen
tidligere universitetsdirektør, Vedbæk

Det danske sprog er en gave

Kurt Jonas kan ikke forstå, at jeg finder det vigtigt, at børn af udenlandske forældre bliver introduceret til det danske sprog, fra de er helt små (Information den 6. december). Kurt Jonas forklarer dette mærkværdige synspunkt med, at et modersmål er moderens sprog.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor lang tid moders mål forbliver modersmål. Det er katastrofalt, at vi stadig ser anden- og tredjegenerationsindvandrere møde frem i skolen med særdeles begrænsede danskkundskaber, fordi dansk simpelthen ikke tales i hjemmet.

Den bedste gave, man som forældre af fremmed herkomst kan give sit barn, er at tale dansk med barnet i førskolealderen. Barnet undgår dermed at være bagud fra starten. En af årsagerne til at det går så ilde for mange indvandrerbørn, er jo netop, at de fra folkeskolens dag et er bagud i forhold til de danske børn. Et handicap som de ikke når at indhente i løbet af de ni år, som folkeskolen varer, blandt andet fordi det i mange tilfælde skorter på opbakning til skolegangen i hjemmet.

Martin Henriksen
MF(DF), uddannelsesordfører

Gratis offentlig transport kan betale sig

Et fald i privatbilismen på ti procent, tre færre dræbte og 25 færre alvorligt kvæstede om året. Det er konsekvensen, hvis man indfører gratis offentlig transport i Københavns Kommune. Det fremgår af Teknologirådets nyligt udsendte rapport om emnet.

10 procent er en hel del. Vi vil få en mere åben og mere sammenhængende by, med klare miljø-, sundhedsmæssige og sociale gevinster. Prisen for hele herligheden er omkring 1,8 milliarder kroner. Og sådan en pris kan nok få de fleste politikere til at løbe skrigende væk. For hvem skal dog betale den regning?

Men hvis vi dropper kassetænkningen og i stedet kigger samfundsøkonomisk på det, så ser regnestykket helt anderledes ud. Et fald i trafikken på 10 procent vil alt andet lige betyde et tilsvarende fald i kommunens udgifter til vejvedligeholdelse. Og et fald i trafikken vil igen betyde faldende sundhedsudgifter.

Den helt store samfundsøkonomiske gevinst kommer imidlertid når vi kigger på trængselsudgifterne. Trafikken i København har for længst overskredet smertegrænsen og bilister bruger dagligt masser af tid på køer. Forsinkelserne svarer til 120.000 persontimer pr. dag i Storkøbenhavn. Timer der kunne bruges til øget produktivitet eller til at hente børnene tidligere i børnehaven. Som samfund vil vi her opnå en betydelig gevinst.

Jette Gottlieb
medlem af Borgerrepræsentationen for Enhedslisten

Offerrolle eller selvforsørgelse?

Information bringer i weekendudgaven den 2.-3. december en artikel af Rasmus Bo Sørensen om en afghanske familie, der modtager starthjælp. Artiklen har udelukkende og ensidigt fokus på økonomi, men efterlader centrale og ubesvarede spørgsmål i forhold til at bringe familien nærmere ordinær beskæftigelse.

Familien Besmalahi er ressourcestærke uddannelsesmæssigt i forhold til mange andre flygtninge. Men på hvilket niveau behersker familien dansk, og er deres afghanske uddannelser, jordemoder og ingeniør/topograf vurderet og evt. anerkendt i Danmark? Der er drømmejobbet, måske jobbet og nødjobbet. Det er ikke sikkert, at drømmejobbet er det første job, men det helt sikkert starten på en bedre privatøkonomi.

De store børn på 16 og 18 år kunne måske bidrage til eget forbrug gennem fritidsjob som mange andre unge. Bare gå forbi den nærmeste Netto, detailbranchen skeler ikke til etnicitet. Kommunens beskæftigelsesmedarbejdere har vel fokus på netværksudvidelse, kompetenceafklaring herunder personlige og sociale kompetencer?

Til orientering har jeg været ansat mange år i 'beskæftigelsesbranchen' og arbejdet med ledige akademikere - også af anden etnisk herkomst.

Vivianne Tjeder
projektleder, København S

Det er kvinderne, der ejer børnene

I diskussionen om, hvordan børnene skal fordeles ved skilsmisser, bliver der fra fædrenes side klaget over, at de ikke har ligestilling. Det er uretfærdigt. Der bør i et demokratisk samfund være ligestilling mellem kønnene.

Her er et forslag til hvordan fædrene kan opnå ligestilling i forhold til deres børn: Lav ligestilling i samfundet.

Start med den økonomiske magt: lige løn, lige mange mænd og kvinder på direktionsgange og bestyrelseslokaler . Dernæst den politiske magt: lige mange kvinder og mænd på alle poster i det politiske system. Dernæst den ideologiske magt: lige mange mænd og kvinder i forskerstillinger, professorater; lige mange mænd og kvinder i chefstolene på aviserne og tv-stationerne.

Når denne ligestilling er gennemført, bliver det relevant at tale om ligestilling i hjemmene. Når mænd og kvinder deler ansvaret i hjemmene, når mænd og kvinder bruger lige meget tid på vask, rengøring og madlavning osv., så vil mødrene lytte til fædrenes krav om lige ret til børnene.

Indtil da må mændene finde sig i, at det eneste felt i samfundet, kvinder har forrang til, er børnene. Det er mødrene, der har ejendomsretten til afkommet, og hvorfor skulle de afgive denne ret, når mænd ikke vil afgive retten til økonomisk og politisk overherredømme?

Så kære fædre - brug kræfterne til at skabe reel ligestilling i samfundet, så skal I på et tidspunkt nok også opnå ligestilling til jeres afkom.

Mette Hansen
Nykøbing Sj.

Flere veje til helvede

Det siges, at vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger. Jeg ville ønske, at jeg kunne spørge nogle dem, der er havnet der, om gode påtagede intentioner, der ikke bliver fuldt op af handling, fører samme vej?

Zubair Butt Hussain
Tåstrup

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu