Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

6. december 2006

Sprogets nådegave

Det er dog utroligt, som Martin Henriksen fremturer i sin uvidenhed. Den 1. december opfordrer han endnu engang indvandrerforældrene til at give deres børn den bedst tænkelige gave, det danske sprog, en gave de som hovedregel ikke kan videregive, fordi de ikke har den selv.

Sproget, der tales i børnenes første socialisation, er moders mål, og ikke det mere eller mindre fuldkomne danske, som forældrene har lært på sprogcentret og i den oftest sparsomme kontakt med danskere.

Vi forudsætter, at Martin Henriksens mor med en meget lille Martin havde valgt at slå sig ned i Pakistan. Ville hans mor da have givet ham urdu som gave, eller ville hun have talt dansk med Martin?

Da jeg lærte dansk, foregik det i skolen og sammen med skolekammeraterne. Derhjemme talte vi selvfølgelig min mors modersmål, som derfor også blev mit modersmål. Jeg var ikke kommet ret langt med hendes dansk.

Burde en "ordfører" måske sætte sig ind i det, han fører ord om? Burde Martin Henriksen som led i sin ufuldstændige uddannelse som uddannelsesordfører mon besøge et antal sprogcentre, og se, høre og overveje, hvordan man fremmer den integration, som han angiveligt går ind for? Burde Martin Henriksen måske invitere et antal indvandrere hjem til en kop kaffe?

Kurt Jonas
forlægger, cand. pæd., Holbæk

En stemme på et alternativ

SF og de radikale slås om en del af de samme vælgere. Ved sidste valg gik de radikale frem og SF tilbage. Den senere tid har stemmerne så bevæget sig den anden vej - forståeligt nok til stor ærgrelse for Marianne Jelved og co.

Derfor har de radikales partileder i sit seneste nyhedsbrev fundet på den underholdende påstand, at "en stemme på SF er en stemme på en fortsættelse af VKO's og Socialdemokraternes udlændingepolitik, skattestop og statsstyrede og centralistiske folkeskole."

SF har meldt klart ud, at vi støtter Helle Thorning-Schmidt som statsminister, men det er ikke ensbetydende med, at vi støtter alle dele af Socialdemokraternes politik. En stemme på SF er (i modsætning til en stemme på de radikale) en sikker stemme på en alternativ regering, men også en sikker stemme på et parti, der vil kæmpe med arme og ben for, at Socialdemokraterne ikke gentager regeringens fanatiske og unfair udlændingepolitik, det asociale skattestop og ikke mindst mordet på al kreativitet og frihed i landets folkeskoler.

Ida Auken
folketingskandidat for SF i København

Opråb fra 821.050.000 mennesker

Afrika danner ramme for mere end en tiendedel af verdens befolkning. På trods af dette nærer vi ringe interesse for netop denne del af verden.

Kan Afrika på humanistisk vis bringes tilbage i vores bevidsthed? Eller er vi nået til et punkt, hvor Ulla Tørnæs' perverse forslag er den eneste mulighed? Hvor vi kun vågner op, hvis vi bliver fodret med en smule konkurrence og nogle kendte ansigter. Lad os dog vise, at danskerne stadig rummer en vis portion medmenneskelighed. Vi må gøre krav på, at Europa og resten af verden åbner op for Afrika. Vi kan ikke dræne et kontinent for ressourcer for så at vende det ryggen gang på gang.

I dag kan det for mange af de afrikanske lande ikke betale sig selv at producere varer, da det er billigere at importere dem. Vi hjælper ikke kun Afrika ved at sende nødhjælp, men også ved at åbne vores markeder og derved deres. Vi må give de afrikanske lande et økonomisk grundlag til at genbygge deres samfund. Samfund med den samme velfærd som vi kræver af vores. Globaliseringen handler ikke om, at vi skal sidde øverst på Olympen og se ned på de dele af verden, der ikke kan følge med. Hvorfor er vores del af verden kun berettiget til gevinsterne?

Vores udfordring i globaliseringens tid er at få alle med, så ingen sidder tilbage som tabere. Vi er ikke en del af Ulla Tørnæs' konkurrence, hvor det handler om at vinde. Men derimod del af et større fællesskab, hvor alle skal have lige muligheder for et godt liv.

Tania Sofie Kang Grothhøj
skoleelev, Frederikshavn

Snobberi

Det er noget snobberi, Rasmus Bo Sørensen fremfører som social indignation den 2.-3. december i artiklen "En ringe start." Hvordan kan brugen af genbrugstøj eller mangel på ny skoletaske gælde som argument for uantagelig fattigdom i Danmark?

Som nyuddannet boede jeg og min familie i et socialt boligbyggeri. Konen på halvtidsjob, jeg på dagpenge, drengen i børnehave, ca. 700-800 pr uge til forbrug. Man havde opdrevet en bedaget Raleigh-cykel, som jævnligt skulle have supplement i form af skruer, dæk, skærm, saddel osv, vi havde lejet køkkenhave, hvor de skønneste eksemplarer af tykke og sunde gulerødder, pastinakker, kartofler, persillerækker , rødbeder og andet godt sprang op.

Tøjet var fra genbrugscentret; eneste diskussionsemne var, hvor det var mest moralsk korrekt at hente det. Skulle man om fredagen købe den originale skrue til cykelvæsnet eller prioritere brikvinen fra Fakta?

I ca. ni år har vi (oplyser familiens finansminister) levet fem familiemedlemmer for gennemsnitligt 6.500 kr. pr. måned. Pædagog plus cand mag. plus, af livets tvang,exam art.

Jeg købte i mandags min første nye stol. 8.500 kr. Syret fornemmelse at side i sådan en; jeg har arbejdet i 14 år som akademisk uddannet .Fint nok. Men jeg husker en usædvanlig sympatisk nabo med en usædvanlig tiltrækkende kone, tamiler. Spurgte om ikke det var en ide med en køkkenhave. Det var det ikke; det var uværdigt.

Søren Jensen
Åbenrå

Apropos Cheminova

Cheminova bebrejdes, at man sælger methyl parathion i Brasilien til skade for landarbejderne i samme land.

Som bekendt har Brasilien en folkevalgt, demokratisk regering, der vist endda har fået sit mandat på basis af stemmer fra de samme landarbejdere. Mon ikke Lulas ministre er fuldt ud i stand til at varetage de brasilianske bønders interesser, uden at de behøver gode råd fra bedrevidende danskere? Hvis Brasilien regering havde skønnet, at det var nødvendigt at forbyde methyl parathion, så havde man vel gjort det.

Ole Thorbjørnsen
Viby J.

Christianias fredede arealer

Forleden aften hørte jeg igen en venstrepolitiker omtale de byggede huse på Christianshavns Vold som ulovligt byggede huse; fordi der var tale om "fredede arealer." Gang på gang er denne påstand ført frem af politikere og journalister. Hvad er egentlig sandheden?

Ser man i det af Slots- og Ejendomsstyrelsen (SES) fremlagte forslag for Christiania tales der om "genfredning," der er altså ikke tale om fredede områder. Ligeledes vil SES betale erstatning for husene samt anvise genhusning. Siden hvornår har staten betalt erstatning for "ulovligheder"? Nej vel, erstatningen er prisen på ekspropriation.

Hvorfor skal Christianshavns Voldanlæg lige pludselig genfredes? Hvorfor ikke hele den gamle vold rundt omkring det gamle København, Øster Vold, Nørre Vold og Vester Vold, ja ikke sandt?

Hvorfor skal vi pludselig til at have museumsagtige tilstande i et område, hvor der i dag er et dejligt liv? I stedet for at føre Christianshavns Vold tilbage kunne man blot vedtage, at der ikke må bebygges mere på anlægget og så lade det blive ved det.

Men nej man skal demonstrere sin magt, det er det eneste, det drejer sig om.

Ole Henriksen
Frederiksberg C

Barroso - årets europæer 2006?

Den i øvrigt udmærkede europæiske avis, European Voice, har efter afstemning blandt læserne kåret José Manuel Barroso som årets europæer 2006. Ærlig talt, dét giver ingen mening. Barroso får angiveligt prisen for sin opfindelse, Resultaternes Europa. Dét giver endnu mindre mening.

I Nyt Europa har vi ingen principiel modstand mod at kåre den siddende præsident for Europa Kommissionen som året europæer. Men prisen skal være velfortjent. Den skal kun gives, hvis den pågældende person vitterligt har taget rollen som europæisk leder, og ikke bare skriver af efter laveste fællesnævner blandt medlemslandenes regeringsledere, hvor den ene i forvejen er mere lunken end den anden.

Efter denne målestok har José Manuel Barroso fået en pris, som han ikke burde have fået. I 2009 håber vi på, at centrum-venstre får flertal i Europa-Parlamentet. Vi håber, at dette flertal for første gang vil blive helt igennem afgørende for valg af præsidenten og sammensætningen af kommissionen.

Det er den vej, vi skal, hvis vi skal sikre, at fremtidens præsidenter for Europa Kommissionen kan gøre sig fortjent til europæisk ære.

Martin Løntoft
Nyt Europa

Radikalt skattestop

De radikale skal have stor ros for både at kritisere regeringen og nu også Socialdemokratiets skattestop. For vi er helt enig i, at skattestoppet udhuler både den lokale velfærd og statens finanser. Men derudover er det også et problem, at det øger uligheden i samfundet, da den rigeste fjerdedel får mest ud af skattestoppet.

Derfor har jeg også været dybt forundret over, at de radikale i al stilhed bar regeringens kommunale skattestop igennem i 2007 via deres støtte til regeringens kommunale udligningsreform. Men omvendt forklarer det også den lunkne kritik og slingrekurs, partiet har haft i forhold til regeringens behandling af kommunerne, hvor deres repræsentant i KL's bestyrelse uden tøven bar den kommunale økonomiaftale igennem i juni måned.

Samtidig med at radikale har beklaget sig over, at kommunerne har haft for få midler til at gennemføre kommunalreformen, har man rundbarberet mange kommuner via deres tilslutning til udligningsreformen og det kommunale skattestop i 2007.

Morten Homann
MF, skatteordfører (SF)

USA og demokratiet

Vi ser efterhånden hverken TV Avisen eller anden avis uden belæring om, at USA og koalitionspartnerne kun fører krig i Irak og Afghanistan for at skabe demokrati i disse lande. Men interessant er det, at dem de fører krig i mod, har USA selv sat til magten og forsynet med våben.

Talibanerne fik magten i Afghanistan med hjælp af CIA med den hensigt, at de sikrede arbejdet med en olierørledning fra Turkmenistan til Det Indiske Ocean, som oliemilliardæren Uncoal ønskede.

Men han kom i tvivl om, hvorvidt de kunne klare opgaven og trak sig ud af projektet. Og USA blev da mere fjendtlig overfor Taliban, og begyndte at undersøge andre muligheder for at sikre den regionale overmagt. Men de opretholdt de grundlæggende forbindelser til regimet for at kunne forhandle om en ikke-militær løsning. Men i juli måned 2001 to måneder før terrorangrebet fik talibanerne på et møde i Berlin valget mellem et tæppe af guld eller et af bomber.

Herluf Andersen
Jelling

Kim Il Sung eller Jesus

Der var den så igen. Informations lederskribent kalder os den 2. december "religionsforskrækkede danskere." Vi er sgu'nte religionsforskrækkede. Vi er bare forbavsede over, at religionerne stadig øver vold på den menneskelige intelligens i år 2006. Og så er det os da rystende ligegyldigt, om den tilbedte hedder Kim Il Sung eller Jesus.

Hans Bredahl, Roskilde

En uendelig langsigtet politik

Bush erklærer, at USA vil blive i Irak, indtil arbejdet er gjort færdigt. Hvilket må betyde, at USA bliver i landet, indtil der bliver fundet masseødelæggelsesvåben. Én i sandhed og i bogstaveligste forstand uendelig langsigtet politik.

Kjeld Madsen, Århus C

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu