Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
5. december 2006

Konvention bydes velkommen

Den 30. november kunne man i Information læse skoleinspektør Merete Trier Frederiksen udtale, at autister ender med at føle til isoleret i folkeskolen. Hertil bliver jeg nødt til at spørge, om de ikke vil føle sig isoleret uanset, hvilken skole der er tale om?

Da jeg først blev diagnosticeret med Asberger Syndrom i en alder af 22, har jeg ikke gået i specialklasse, og kan derfor ikke sige noget om, hvordan det er i en specialklasse. Men jeg kan sige, at jeg næppe vil have følt mig mindre isoleret. Tværtimod ville det at blive 'gemt væk' på en specialskole sikkert have bevirket, at jeg ville have opgivet at få det bedre, resigneret til et liv på førtidspension uden ambitioner om et liv uden for behandlingssystemet, som jeg har set det ske i andre tilfælde.

Hvis folk med handikap bliver en del af hverdagen i folkeskolen, er der en reel mulighed for at give så mange som muligt en normal start på deres liv i et samfund, hvor også mennesker med handikap lærer, hvordan man skal omgås folk, der er anderledes end en selv. Det vil konventionen om de handikappedes rettigheder hjælpe gevaldigt med.

Mads Munch Hansen
studerende, diagnosticeret med Asberger Syndrom

Folkeskoleloven gælder alle

I artiklerne "FN udfordrer Folkeskolen" og "Nu kommer den danske tolerance på prøve," (Information den 30. november) er fokus rettet mod FN's kommende konvention for handicappede og det forhold, at handicappede børn ikke bør udelukkes fra den lokale skole pga. handicappet. Stig Langvad, formand for DSI og Joi Bay, formand for ABA-foreningen hilser initiativet om ligebehandling velkomment. "Nu bliver der for alvor frit valg mellem specialskole og almindelig skole."

Ved ligebehandling forstås, at der skal behandles lige. Er det ligebehandling at sætte et autistisk barn i en folkeskoleklasse med 28 elever, når barnet er socialt handicappet? Fokus må være at se personen med handicappet og herudfra tilbyde støtte efter funktionsniveau, intelligens, adfærd og personlige egenskaber.

I øvrigt er et moderne specialskoletilbud et fornemt udtryk for folkeskolens rummelighed. Folkeskoleloven gælder nemlig alle. Danmark har ikke længere en særlovgivning, der udelukker børn, som man ser i mange lande. Det er nok her, FN har fokus.

Der er desuden forskel på folkeskolen som lov/begreb/rettighed og så den bygning, der er nærmest. Den fornemmeste ret er at kunne vælge det tilbud, man finder rigtigt, uanset om det er specialskole, folkeskole eller andet.

Birgitte Bjørn
forælder, Solbjerg

Aflad eller undlad?

I denne juletid - sød eller bitter - er det almindeligt at smide en skilling til velgørende formål og til folk, der har råd til en mindre overdådig jul, end man selv påtænker at afholde.

Spørgsmålet er, hvorfor man gør det; skyldes det medmenneskelig omsorg, eller spytter man i dåsen, fordi man bare for alt i verden vil undgå at høre Frelsens Hær synge julen ind? Informations skribent Mette Jensen iler til undsætning med svaret i artiklen den 30. november, "Vild med nødhjælp": Man gør man det for at købe sig aflad. En moderne afladshandling kan eksempelvis være at give en ged i gave eller at støtte et barn i Afrika med månedlige bidrag. Det fordelagtige ved et sådant træk er formentlig, at man derefter vil have det meget bedre med sig selv, når man promenerer iført spenderbukserne.

Men er det virkelig sådan, det er? Hvad med næstekærligheden og et ønske om at hjælpe fattige familier i såvel ind- som udland? Jeg må tilstå, at jeg synes, det er ærgerligt, at idealistiske og bekymrede tanker pakkes ind som afladshandlinger. At det kan være bevæggrunden for et bidrag, er jeg ikke i tvivl om, men jeg finder det både snæversynet og usympatisk at komme med den slags generaliseringer vedrørende andre medborgeres julehjælp.

Ditte Fisker
Nykøbing F

Det lysner

Nu lysner det. Mens Mikkel Plum den 14. november skrev, at hvis Dialogs artikler efter opstanden i Ungarn "skal kaldes kritiske (overfor Sovjet, GP), så svarer det til, at Anders Fogh nu kaldes en oprører mod USA og krigen i Irak," så medgiver han den 29. november, at mange navngivne skribenter, der dengang optrådte i Dialog, var anti-stalinister. "Selvfølgelig" - skriver han flot - for efter den 20.kongres var alle kommunister jo anti-stalinister.

Jamen, er manden totalt historieløs? Tror han virkelig, at Ib Nørlund og Martin Nielsen og Svend Nielsen og de andre i DKP-toppen blev anti-stalinister efter den 20. kongres? Eller er det bare noget, han siger? Jeg kan garantere for, at det blev de ikke, og det var mange af sovjetlederne heller ikke. Efter kun fem års hårde interne kampe lykkedes de sidste at få verfet anti-stalinisterne ud af sovjetledelsen óg 'renvaske' tyrannen.

Men det er da rigtigt, at i første omgang var der for os tale om et opgør med Stalin og arven efter ham. Først senere kom vi i gang med arven efter Lenin (dog blev den 'demokratiske centralisme' kasseret med det samme). Men sådan er den slags processer som regel.

Mikkel Plum selv var ekstremt revolutionær og sluttede i 1976-86 op om KAK (ikke KAP), mens han arbejdede i den revolutionære klunsergruppen, jv. hans egen bog Bombarder hovedkvarteret. Så han lyset sådan lige med et, eller dæmrede det lidt efter lidt? Det kan desværre ikke udlæses af bogen, men jeg gætter på det sidste.

Gert Petersen
fhv. formand for SF

Husene på Christianias volde

Slots- og Ejendomsstyrelsen har udarbejdet en plan for voldene omkring Christiania: Christianitternes huse skal rives ned, og voldene skal være offentligt rekreativt område.

Det er de i forvejen. Der er - og har siden Christiania blev oprettet - været offentlig adgang til voldene, alle kan benytte dem som rekreativt område, hvilket rigtig mange også gør. Og i tilgift blive inspirerede og udfordrede af den anderledes skulpturpark som bebyggelsen på voldene udgør.

For noget af det, Christiania i dag står for, er utraditionelle, innovative og spændende byggeformer. Voldbyggeriet er et godt eksempel på, hvordan huse kan indbygges i fin symbiose med et særligt terræn på fantasifuld måde og med overraskende og nytænkende detailløsninger.

Vi har i forvejen rigeligt af uinspireret, kedeligt og fantasiløst boligbyggeri - den eksplosive vækst af den type byggeri som for tiden foregår i Ørestaden, er et skræmmende eksempel. Og med hensyn til omsorgen for at bevare offentlige rekreative områder i hovedstaden; Amager Fælled, hvor Ørestaden nu skyder op, var et helt unikt rekreativt område i København, kæmpestort og tilmed fredet. Men her havde politikerne ingen som helst betænkeligheder ved at ophæve fredningen og plastre Fælleden til med tætliggende højhusbyggeri, der fuldstændig har forandret og ødelagt de enestående naturarealer.

Christiania er internationalt berømt, også for deres alternative arkitektur, tusindvis af turister besøger hvert år bydelen bl.a. for at studere og lade sig inspirere af den forskelligartede og farverige byggestil og de mange alternative og miljøvenlige energiformer, der benyttes.

Vi har i høj grad brug for den forskellighed fra det almindeligt etablerede, som Christiania repræsenterer, bl.a. på bygge- og anlægsområdet. Det er usselt - for ikke at sige skandaløst - at vi i vort rige land ikke skulle kunne rumme den kreative mangfoldighed, som Christiania repræsenterer, herunder de spændende, sjove og anderledes huse på voldene.

Annette Biilmann
København S

Hysteriet om dyresex er hyklerisk

Alle seksuelle minoriteter bliver forfulgt i disse år. Det ligger til tiden at begrænse seksualiteten så meget som muligt, med henblik på, at den frisindede politik bliver rullet tilbage til dengang, hvor sex kun var een ting.

Det nyeste initiativ kommer fra Dansk Folkepartis, der foreslår et forbud imod dyresex. Men dette forbud har intet med dyrevelfærd at gøre. Som dyreetisk råd siger, bør dyresex ikke forbydes, så længe dyrene ikke lider overlast. Og der er ingen forskning, der beviser, at dyr lider overlast pga. sex med mennesker.

Det er klart, at hvis dyret udviser afvisende adfærd eller tegn på vold osv. så er det forbudt. Men det er beskæmmende, at pressen og politikerne går sensationalistisk til værks og kører en forbudskampagne, bare fordi det handler om en seksualitet, man ikke kan forstå. Man må gerne holde høns i bure og grise i båse, hvor de er ved at slå hinanden ihjel af pladsmangel, piske heste til blods under væddeløb, og slagte minke for deres pels, men ikke have sex med dyr, selvom det ikke beviseligt skader dyret. Det er den værste form for hykleri og snæversyn.

I en tid hvor verden har langt større problemer, vælger politikere dette emne, fordi det så nemt at forarges over, og fordi dyresex er så svært at forstå. Jeg synes, det for tiden er vigtigere at forsvare frisind og tolerance end at tryne og dæmonisere alle mulige minoriteter.

Christian Groes-Green
kønsforsker, Afdeling for Medicinsk Kønsforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, KU

Hopla, vi laver politik

I sidste uge blev endnu en pudsighed lagt til regeringens mange sjove indfald. Udviklingsminister Ulla Tørnæs ville vække folkets interesse for u-landsbistand ved at betale et konsulentfirma syv mio. kr for udarbejdelse af et koncept til brug for denne vækkelse. Nu snubler både ministeren og konsulentfirmaet over stok og sten for at komme på afstand af fadæsen.

Endnu en strålende idé er forstret: De ældre, plejekrævende skal have lov at være arbejdsgivere/administratorer for de hjælpere, de har brug for, i stedet for at lade det sædvanlige system (eksperterne) løse opgaven.

Hvor ville det dog være befriende, hvis denne regering ville få næserne op af deres nyliberalistiske handelsskolemanualer og lave politik baseret på viden, refleksioner og omtanke.

Bitte Jacobsen
København V

Velbekomme, SF

Ligesom trængslen på de københavnske veje bliver værre og værre, bliver også trængslen på den politiske midte værre og værre. Senest har SF meldt sin ankomst i midtersporet sammen de radikale, Venstre og Socialdemokraterne. Jeg håber, I kan være der alle sammen.

Jeg troede faktisk, at SF var et venstreorienteret parti, der stod fast på sine venstreorienterede holdninger. Men når man gerne vil have ministerposter, er man åbenbart nødt til at betale 'magtens pris'. Så det såkaldte "Socialistisk Folkeparti" accepterer nu både skattestop og 24-års regel.

Men magtens pris er da ikke fem flade ører værd, når magten består i at sælge ud af sine mærkesager. 24-årsreglen er umenneskelig, og skattestoppet er den største ulighedsskabende foranstaltning i Danmark til dato. Velbekomme til SF! Godt at vi har Enhedslisten.

Henrik Guldborg Bøge
Charlottenlund

Myte

Torben Brostrøm skriver i sit "Stikord " den 4. december, at neglene fortsætter med at gro et stykke tid efter døden. Det er ikke rigtigt. Al cellevækst opfører ved døden, herunder også hår og negle. På grund af dehydrering efter døden kan huden omkring neglerødderne trække sig tilbage, hvilket skaber den illusion, at neglene er blevet længere.

Søren Staugaard
Aarhus C

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her