Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
27. december 2006

Prostitutionspolitik

Tak til Christian Groes-Green for hans indlæg den 21. december. Rart med et nuanceret syn på problemstillingen.
Man kan nu en gang ikke overføre SF-feministens forestillinger om, at en kvindens salg af sex er undertrykkelse, til den modne domina med egen blomstrende virksomhed, der er i gang med at afklapse bankdirektørens med sidste nummer af Børsen. Hertil er det erotiske univers for anderledes og for komplekst. Så lad os få de prostiturerede hevet nogle socialklasser op med mulighed for faglige netværk og efteruddannelse mm.
Med hensyn til kvindehandel stiger absurditeten, når SF og de radikale kan finde sammen om at kriminalisere sexkunder til handlede kvinder. Skulle en sexkunde være så uheldig at komme ud for noget sådant, ved han det vel ikke i forvejen, og ups ? så er han kriminel. Faktum er jo, at her har de pågældende forslagsstillere og sexkunderne en indlysende fælles sag. Lovede man i stedet anonymitet, og måske endda en dusør, for videregivelse af oplysninger, der kan føre til, osv., så ville afdækningsproblemet hurtigt være løst.
Så hvad vægter tungest ?nsket om et svensk fremtidsscenarium med en ung familiefar fanget som prostitutionskunde, der ydmyget og med private forklaringsproblemer løber spidsrod gennem formiddags- og sensationspresse til skræk og advarsel for alle andre ? eller ønsket om at få løst problemet?

Jørgen Aanæs
Roskilde

Prostitution

Det er en ærlig sag at være uenig i ideen om kriminalisering af prostitution eller prostitutionskunder. Men Carl Erik Foverskov går den 20. december langt over stregen, når han kendetegner de af hans partiikolleger, der går ind for dennne kriminalisering, som “seksualfjendske kvinder.” Er kvinder ,der går ind for prostitution, dermed seksualvenlige?
Hvornår indser vi, i Danmark, at vi bliver nødt til at tage feministiske argumenter alvorligt i debatten uden at forfalde til at kommentere kvindelige afsenderes kvindelighed, seksualitet eller mangel på samme?
Pernille Vigsø Bagge opfordrer mænd til at deltage i debatten om prostitution. Det er en god ide. Så lad os få en debat, der tør andet end at blive stående ved kønsmæssige fordomme!

Eva Eistrup
stud. mag.

Handlede kvinder har vel også ret?

I Information den 20. december er Carl Erik Foverskov tilsyneladende “dybt rystet.” Dybt rystet over at jeg gør opmærksom på handlede kvinders tragiske skæbner. Og dybt rystet over at jeg peger på, at mandlige sexkunder er de, der holder problemet gående. Ifølge Foverskov er det “seksualfjendsk.”
Foverskovs argumentation er uhyggelig symptomatisk for prostitutionsdebatten. Når emnet vinkles på mænds seksuelle skyggesider, kommer det for tæt på. Fokus får slagside. Og frem for en fremadrettet debat rettes skytset mod os, der ønsker en løsning. Desværre henter Foverskov m.fl. altid skytset fra de samme verbale skuffer. Det undrer mig derfor, at han overså ordet “nypuritanisme.” Det ligger jo ellers helt fremme i den øverste.
I Information den 21. december kommenterer Christian Groes-Green på et “forslag fra SF og Det Radikale Venstre om at kriminalisere sexkunder til handlede kvinder.” Greens argumenter deler jeg til dels. Men en anden gang bør han lige opdatere sig på området, inden han udtaler sig. Sagen er nemlig den, at SF ikke var medstiller af forslaget. Vi stemte klart imod! Og i sit indlæg kommer Green ? paradoksalt nok ? selv ind på hvorfor.
Mit ærinde er ikke at spænde ben for mænds seksuelle skyggesider. Mit ærinde er blot at gøre opmærksom på, at sex bør nydes ligeværdigt mellem mennesker. Men hvori ligger ligeværdigheden i at have sex med en tvangshandlet kvinde, spørger jeg bare. De har vel også rettigheder?

Pernille Vigsø Bagge
SF

Arrogance eller uvidenhed?

I artiklen om den nye lov om kontanthjælp den 21. december sender Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, straks sorteper videre til kommunerne. Og så “er der jo ikke noget at komme efter” hos Venstre og Dansk Folkeparti.
Ifølge Jens Vibjerg kan de arbejdsledige finde små job som f.eks. “at plukke jordbær, være ‘natputter’ for kommunen, feje ved grønthandleren eller dele gratisaviser ud på et gadehjørne.” I artiklen er Dansk Folkepartis arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted enig.
Arrogancen er, at Vibjerg og Bøgsted sætter lighedstegn mellem jordbær, at “putte” ældre og gratisaviser. I mit boligområde er der en del ældre, der hver aften bliver “natputtet,” og ingen af dem ligner jordbær eller gratisaviser! De er mennesker, der er blevet ældre og har brug for kvalificeret hjælp fra uddannede personer.
Hvis regeringspartiet Venstre og støttepartiet DF tænkte i uddannelse i stedet for i straf, så behøvede man ikke denne menneskeforagtende arrogance, hvor ældre bliver sammenlignet med jordbær eller gratisaviser. Man kan lære meget af sprogbrugen hos de partier, der ellers så varmt går ind for velfærd ? også for de ældre.

Kaj Henningsen
Middelfart

Wanne be BBC

Hjælp Søren Krarup i hans ensomme kamp mod indvandrergloser i gode danske institutioner. Som nu f.eks. TV2 News. “Tv” er som bekendt en forkortelse af det næsten muslimske television. Ud med det! “2” er som bekendt et fuldfedt arabisk tal. Ud! Og “News” er jo både engelsk (og løgn, når man ser programmet). Så foreløbig er vi endt på ? ingenting! Hvilket egentlig er meget dækkende, ik’?

Ib Jensen
Søborg

Radikalt frihjul

Martin Lidegaard fra de radikale udtrykker den 20. december sin uvilje mod regeringens og Socialdemokratiets politik vedrørende skattestop, udlændingepolitik og skolepolitik og kritiserer SF for, at partiet peger på en socialdemokratisk ledet regering som alternativ til den nuværende.

Men SF har jo foreslået de radikale, at de to partier arbejder sammen om at sikre, at en alternativ regering bryder med skattestoppet, indvandrer- og skolepolitikken. Hvorfor vil de radikale ikke være med til det?

Ole Thorbek
Værløse

Sølle forsvar for PH

Claus Bryld beklager den 19. december, at jeg i kronikken den 14. december mindede om PH's affinitet til kommunismen i Mellemkrigstiden. Han undskylder ham med en henvisning til "det mangelfulde vidensgrundlag om forholdene i Sovjet."

Men ingen var i vort land hindret i at få kendskab til, hvad der foregik i Sovjet - f.eks. ved at læse Hartvig Frischs bog Pest over Europa, hvor han bl.a. beskriver det sovjetiske "partidiktatur, som uden skånsel likviderede alle de demokratiske friheder, som folkene havde tilkæmpet sig gennem det 19. århundrede," således som jeg henviste til det i min kronik.

PH's kritik af Socialdemokratiet begrunder Bryld med den traditionelle venstrefløjs-henvisning til, at dette parti indskrænkede sig til at føre "femøres-politik og lappeløsninger, der ganske vist (!) forbedrede arbejdernes reproduktionsvilkår." Der var ikke tale om en "udvikling frem mod et socialistisk samfund." Men er det da ikke et led i en socialistisk samfundsudvikling, at arbejderklassens vilkår forbedres så markant, som det skete med udviklingen af velfærdssamfundet?

I øvrigt havde VK-partierne helt frem til 1936 flertal i Landstinget. Derfor kunne disse to partier hindre gennemførelsen af den reformpolitik, som SR havde flertal for i Folketinget. Men R var ikke indstillet på skabelsen af "et socialistisk samfund," og S havde ikke på noget tidspunkt flertal til selv at gennemføre denne samfundsmodel - hvad Bryld udmærket véd.

Henning Tjørnehøj
Birkerød

Polonium 210

Mordet på Litvinenko har bragt polonium 210 på dagsordenen. Det er et stof, der anvendes industrielt i store mængder. Det er blandt verdens mest dødbringende stoffer. Det er der to grunde til: Det er ca. fem millioner gange så giftigt som cyankalium, og det er en kraftig radioaktiv kilde for alfa-stråler.

Stoffet skal behandles med omtanke, men så længe det er uden for kroppen går det an. Slipper det ind, er det stærkt kræftfremkaldende. Det hører til den gruppe stoffer, der kaldes lavradioaktive.

Og nu kommer pointen: Næsten alle analytikere har anset polonium 210 som værende mindre farligt i terroristsammenhæng, fordi det udsender forsvindende mængder gammastråler. Nu anser man åbenbart alfastråler inde i kroppen for langt farligere end man hidtil har troet.

Det åbner nye perspektiver omkring risikoen ved lavradioaktivitet. Dermed også omkring problemet med forarmet uran, der er spredt i Golfkrigene, Balkankrigen og Afghanistankrigen. Et problem som den danske regering i lighed med andre regeringer og Den Internationale Atomenergikommission gør alt for at holde ude fra offentlighedens opmærksomhed.

Litvnenkos død bør give anledning til at sætte focus på den stærkt undervurderede risiko ved lavradioaktivitet. Stats- og privatterrorisme er én ting, men industriel anvendelse af de samme stoffer - hvor skal vi placere den?

Geo Horn
Gandrup

Den fjerde Geneve-konvention

I debatten om amerikanske krigsforbrydelser i Irak omtaler man ikke den fjerde Geneve.-konvention, som beskytter civile i områder med udenlandske soldater. Ifølge artikel 27 og 31 i denne konvention må civile ikke udsættes for ydmygende behandling, vold og tortur, som vi ved, det er sket overfor titusinder af uskyldige fanger i de amerikanske fængsler i Irak.

Fra efteråret 2003 blev titusinder af tilfældige irakere fængslet og mishandlet under forhør, hvis formål var at trække oplysninger ud af dem om det oprør, der var begyndt mod den amerikanske hær.

Røde Kors skønnede, at over 90 procent af de fængslede var uskyldige i enhver forbrydelse og trods ydmygelser og hårde forhør, der ofte overskred grænserne for tortur, lykkedes det ikke amerikanerne at indsamle oplysninger om det uventede oprør, selv om man alene det første år fik fængslet næsten 100.000 irakere.

I enhver henseende skete her store krigsforbrydelser, der ofte førte til mord eller voldtægt i værste fald. Omstændighederne er velbelyste, blandt andet fra amerikanske forhørsledere der har fortalt om de uanstændige metoder, amerikanerne brugte i deres desperation overfor titusinder af uskyldige civile.

Hvordan kan Danmark deltage i en krig, hvor der begås sådanne store krigsforbrydelser?

Irakerne blev fængslet i månedsvis, uden at man orienterede deres familier, og det var reglen, at man slog og mishandlede fanger i mange detentioner, hvor officererne efter ordrer 'oppefra' krævede, at man tvang de fængslede til 'falske tilståelser' eller 'angiverier' af andre, ligeledes uskyldige irakere, naboer, og familiemedlemmer i en meningsløs terrormaskine, der var et åbenlyst brud på krigens internationale regler.

Ordrerne til disse krigsforbrydelser kom fra Pentagon og Det Hvide Hus - i en krig hvor Danmark deltager.

Bjørn Bennike
Ejby

Amerikansk visdom

Hvad skal man med mere end to politiske partier, når der kun findes to slags mennesker ? De gode naivister og de onde realister. Det har man for længst indset i USA.

G. Petersen
Hornslet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her