Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

Debat
4. december 2006

Ideologi og virkelighed

Mikkel Plum kan i sit svar til mig den 29. november stadig ikke forstå forskellen mellem ideologi og virkelighed. Men man kan simpelthen konstatere som et faktum, at der ikke har været socialisme i oprindelig vestlig forstand i de selvproklamerede 'socialistiske lande.' De har alle i realiteten været noget helt andet, nemlig moderniseringsdiktaturer.

Stalins Sovjetunionen var et sådant moderniseringsdiktatur. Det var tillige et nyt klassesamfund med en ny herskende klasse og en despot. Ideologien var en anden: Det var ikke fascismens ideologi om fører, eliteherredømme, undertrykkelse, og opfordring til krig og folkemord. Det var en fortælling om, at i et stort land i verden havde arbejdere og bønder selv taget magten, og om hvorledes de selv styrede ikke blot politikken, men også økonomien og hele det samfundsmæssige liv. Det var en beretning om afskaffelse af fattigdom, undertrykkelse og udbytning, samt om internationalt broderskab og solidaritet mellem de fattige, undertrykte og udbyttede i hele verden. Ideologi og virkelighed stred mod hinanden. Hvor der i fascismen var en makaber overensstemmelse mellem ideologi og praksis, var der i kommunismen en på én gang kynisk og tragisk modsætning.

Curt Sørensen
professor

HK lukker døren til Danmark

HK's angreb på regeringens nye green card-ordning er et selvmål af dimensioner. Når nu det endelig er lykkedes at åbne døren for de udenlandske vidensarbejdere, vi så hårdt har brug for, er det forstemmende, at HK med alle mulige kneb forsøger at få smækket døren igen. Arbejdsgiverne efterlyser i den grad højtuddannet arbejdskraft. Alene på ingeniørområdet vil der i år 2020 mangle 14.000 personer, og den efterspørgsel kan vi ikke kun uddanne os ud af.

Danmark starter endda bagest i feltet og skal kæmpe om udenlandske specialister med USA, Irland, Holland og ikke mindst Canada, der næste år åbner for endnu flere udlændinge. Green card-ordningen er derfor ikke nok i sig selv. Der skal en markedsføring til, der virkelig batter, så specialister i Kiev, Krakow og Karachi også får øje på os. Skal velfærden fremtidssikres, er kloge hoveder udefra en nødvendighed, specielt også hvis HK-arbejdspladser skal sikres.

Lars Bytoft
formand for Ingeniørforeningen

Islamforskere

Jeg har tre spørgsmål til ph.d. Tina Magaard, som den 29. november angriber de islamforskere, der kritikløst overtager sheik al Qardâwis påstand om den "perfekte frihed og tolerance, som islam har været berømt for gennem tiderne".

Hvem er de kritikløse forskere, Magaard hentyder til? Er hun selv en seriøs forsker, bør hun oplyse navnene. Det er selvfølgelig slemt med eventuelle islamforskere, der går islamisternes ærinde. Men hvilke garantier harMaggard for, at den ægyptiske jøde Bat Ye'ors enøjet hadefulde udfald mod islam ikke går zionisternes ærinde? Er islamforskere, der benægter det armenske folkedrab pr. automatik diskvalificerede som useriøse? Blandt benægterne finder man nemlig også den autoritative Bernard Lewis.

Pietro Cini
exam. art. i arabisk sprog og islams kultur

Pittelkows og Jespersens fortrængning

Ralf Pittelkow og Karen Jespersen skriver den 28. november, at de altid har "været imod kommunismen i alle dens afskygninger." Aha! I Politisk Revy nr. 236 tilsluttede Karen Jespersen sig ellers i 1974, at "det, vi mangler, er et parti, et virkelig kommunistisk parti". Det er vel ikke ligefrem afstandtagen fra "kommunismen i alle dens afskygninger"? Siden skrev hun, at "bestemmelser som, at den borgerlige stat må ødelægges, at hærens ledelse må bekæmpes, og at værdiloven sættes ud af kraft", godt kan "bestemmes alment".

I 1980 udspillede der sig et internt skænderi om "demokrati og socialisme" i VS, hvor Pittelkow & Jespersen erklærede sig som tilhængere af "røde undtagelser" fra demokratiet i opposition til Preben Wilhjelm, der ubetinget forsvarede demokratiske rettigheder over alt.

Det er naturligvis ganske i sin orden, at Pittelkow & Jespersen ændrer standpunkt fra at bakke op om en kommunistisk partidannelse og forsvare røde undtagelser fra demokratiet til i dag at tage kategorisk afstand fra kommunisme og antidemokratiske tendenser. Men ligefrem at påstå, at de altid har kæmpet for demokratiet og været imod kommunisme "i alle dens afskygninger", er vist det, man i bedste fald kalder en fortrængning.

Rune Engelbreth Larsen
forfatter og idéhistoriker

Træt af slaveværdier

Man kan få kronisk nedgroet sjæl af de værdier, som nutidens danske samfund fordrer af sine medlemmer. Kærligheden er for længe siden blevet kommercialiseret og muligheden for dens - altid billigere - erhvervelse promoveres side om side med reklamerne for de andre uundværlige statusprodukter overalt i det offentlige rum.

Hvordan kan det være, at de tre vigtigste spørgsmål, hver gang man møder et nyt menneske, altid er: Hvad laver du? Hvem knalder du? Hvilke mærker forbruger du? Var det ikke noget med, at den hårdt vundne højere materielle levefod skulle danne grundlaget for, at vi kunne leve et bedre liv? Hvor ofte spørger vi hinanden, hvad drømmer du om? Hvem inspirerer dig? Hvad kæmper du for?

Vi lever efter slaveværdier, venner! Vi har accepteret skyklapperne, og mens vi krampagtigt forsøger at holde hinanden i ånden, er vi på vej et sted hen, hvor vores drop med amerikansk popkultur ikke hjælper en døjt mere end bunken af recepter på lykkepiller. Hvad gør vi?

Pelle Esbensen
studerende, København Ø

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her