Læsevejledning
I de seneste dage er jeg i Information blevet kritiseret for synspunkter, som er fremsat i en bog, jeg har skrevet sammen med Henrik Dahl, Krigeren, borgeren og taberen. Da det tager lang tid at læse en bog og i øvrigt er svært at læse indenad, vil jeg her yde lidt læsevejledning.
Bogen er ikke et forsvar for minimalstaten eller for den stærkeres ret. Den hævder heller ikke, at det er de fattiges egen skyld. I al beskedenhed fortæller den, at der er tre idealtypiske måder at reagere på de sejre og nederlag, som alle uundgåeligt kommer ud for i et samfund båret af konkurrence. Disse tre typer udgør ikke tre grupper i samfundet, men er reaktionsmåder, som findes hos alle mennesker i varierende forhold.
Og til sidst: bogens krtitik af velfærdssystemet stammer fra helt andre kilder end f.eks. liberalismens. Vi er ikke gået sammen med CEPOS. Problemet er ikke økonomi, men anerkendelse, især at kræve anerkendelse som en rettighed. Selv om der er borgerrettigheder, som tilfalder alle, kan man kun blive anerkendt på sit arbejde eller af sin partner, dersom man har gjort sig fortjent til det.
Ole Thyssen
Professor Dr.phil
Slaveri
Jeg sidder og læser den oversatte kommentar af Ken Livingston om det multikulturelle London (den 29. november), og undrede mig over det antikverede udtryk negerslaveri. Det ville undre mig meget, at en person som Ken Livingston ville bruge et sådan udtryk (negro slavery), og ved at tjekke Independent, der den 28. november bragte indlægget, står der som ventet blot "slavery." Så, en kommentar til oversætteren: Det udtryk bruges altså ikke i dagens Danmark.Jeg er selv sort, og finder det mærkeligt at læse i en avis som Information, men, ved godt at der stadig er mange i Danmark, der ikke tænker over udtrykket som værende stødende og gammeldags fra en, heldigvis, svunden tid.
Micheal Martina
translatør og tolk
Svært at begejstres
Annegrethe Rasmussens bemærkning (anmeldelse af Det lysner i øst den 28. november) "noget af det mere kedelige ved den danske nationalkarakter: Vor manglende evne til at begejstres-.." er en billig morsomhed og aldeles plat.
At bruge termen nationalkarakter er noget nedgørende vås, et begreb som al anstændighed for længst har forladt. Og "Vor manglende evne til at begejstres..." er lige så våset. Hvem er de mennesker, der står bag ordet vor? Jeg aner den diffuse manipulation bag disse ord og kan alligevel ikke lade være at spørge: Hvem kan begejstres over et EU, der i den grad er udemokratisk?
Den mest elementære form for demokrati indebærer, at det er direkte folkevalgte repræsentanter, der står for lovgivningsarbejdet. Et demokrati er åbent. Det er EU ikke med al den lukkede lobbyisme, som dér tolereres. Eller; hvem kan begejstres for en EU-handelsimperialisme, hvor EU-fiskere dræner samtlige Vestafrikanske lande og overfisker, så disse lande lider økonomisk derunder - for ikke at nævne den ublu konkurrence, der finder sted gennem dels dumpingpriser og dels toldmure over for den såkaldte tredje verden.
Jeg selv kan faktisk godt begejstres, hvis det en dag ude i nær fremtid bliver sådan, at det lysner i vest.
Christian Jelstrup
Helsingør
TDC - Getaway
TDC lokker i en annonce 18-28 årige til at købe bredbånd og bredbåndstelefoni, såkaldt Netaway. Af TDC's annonce fremgår, at TDC tilsyneladende er belastet af et stort segment af over 28-årige kunder, som er nogle ubehjælpsomme idioter. Annoncen opererer nemlig med et særligt tilbud til "dig mellem 18-28 år, der ikke har brug for at ringe til kundeservice i tide og utide. Vi ved, du kan klare det selv-".
TDC lefler for de unge i håb om at kunne trække flere penge ud af dem. Lefleriet på ældre kunders bekostning er usmageligt og også urimeligt. TDC's Henning Dyremose er over 28 år, men beviste da for nylig, at han på trods af sit aldersmæssige handikap er overmåde kvik.
Jørgen Bjerring
fhv. TDC-kunde, Vissenbjerg
Solidaritet med Cypern
Information, der ellers har en sund tradition for at stille sig solidarisk med de små og forsvare demokratiet, er i sin leder den 28. november landet i den anden grøft. Her sluger avisen ukritisk både USA's tale om Tyrkiets strategiske vigtighed, og Tyrkiets tomme argument om, at EU er inhabil i forhold vedrørende Cypern.
Dermed ignoreres både international lov og FN-resolutioner, der klart siger, at Tyrkiets invasion og besættelse af Cypern er ulovlig, slet og ret. Samt at Tyrkiets immigrationspolitik og behandling af Cyperns kulturarv egentlig er krigsforbrydelser, som burde behandles ved den internationale domstol i Haag.
Det nævnes slet ikke, at Tyrkiets knægtelse af ytringsfrihed, religionsfrihed, kvinderettigheder, minoriteter etc. bidrager stærkt til den modvilje, der er mod Tyrkiet-processen.
Den afsluttende linje, "Trods Tyrkiets demokratiske mangler er landet alt for vigtigt til, at det spørgsmål må komme i vejen," er dybt underlig. EU har som grundprincip at stå vagt om demokratiet, og selv Tyrkiets strategiske betydning må ikke få os til at give køb på det. 'Solidaritet' er et grundlæggende princip, og de små lande i Østeuropa følger sikkert sagen nøje for at se, om EU vil være solidarisk med Cypern, eller lade realpolitik og magtspil tage overhånd.
Henrik Ræder Clausen
Brabrand
Skattefinansieret spin-teknik
Den 29. november omtales et projekt med at skabe debat om u-landsbistanden sat i gang af Ulla Tørnæs. På overfladen er det en tilforladelig målsætning, men bag denne målsætning skjuler sig en velgennemtænkt strategi til at genere række ngoer og til at markedsføre regeringens politik. Regeringen har igen og igen slået fast, at der er tale om en værdikamp og et opgør med venstrefløjen, Socialdemokratiet og de kulturradikale.
I forbindelse med MS har regeringen ønsket at fjerne nogle bevilliger. For at legitimere denne handling har man søsat en markedsførings kampagne. Man vil benytte en klassisk markedsføringsteknik med at få en række offentlig kendte og troværdige personer til indirekte at fremføre regeringens synspunkter. Denne teknik er benyttet i stor udstrækning blandt store organisationer i deres kamp for tobaksrygning, for den kemiske industri eller imod den globale opvarmning.
Klaus Flemløse
Espergærde
Minimalkunst
En lillebitte flue
i min stue
Peter Vind Huss
digter
Jesus er tilfreds
I øvrigt mener jeg, at Jesus, hvis han levede, ville være godt tilfreds med den måde, vi danskere fejrer jul på. Jesus sagde jo selv: »For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.«
Uwe Max Jensen
Egå
