Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

23. december 2006

Tjek folkeretten

I sommer påtalte jeg Informations mellemøstkorrespondent Hans Henrik Fafners påstand om Israels ubestridelige ret til selvforsvar. Dette var inden krigen mod Libanon, da israelerne satte en million mennesker i Gazastriben i undtagelsestilstand med en regn af bomber og politiske snigmord, fordi en enkelt israelsk soldat var blevet taget til fange.

Vi har alle ret til egen mening, men når Fafner vurderer et juridisk spørgsmål som f.eks. retten til selvforsvar, så er hans personlige mening mindre irrelevant. Derfor, når han igen, på lederplads den 16. november, påstår at "Der skal ikke et øjeblik herske tvivl om Israels ret til at forsvare sig selv," kunne vi så bede om dokumentation for denne påstand? F.eks. en henvisning til den paragraf eller traktat i folkeretten eller i FN-charteret, der giver en besættelsesmagt ret til selvforsvar mod den besatte.

Og mens I har paragrafferne fremme, tjek lige hvad de siger om retten til 40 års besættelse, brutale overgreb på den besatte befolkning, tilfangetagelse af 10,000 palæstinensere, snigmord på politiske ledere, klyngebomber og missilangreb mod civile hemmelige atomvåbenprogrammer, kemiske våben, kollektiv afstraffelse, anneksion af land, sikkerhedshegn, flygtninges ret til at returnere osv.

Der er nok at gå i gang med. Listen med Israels overtrædelser af menneskerettigheder og internationale traktater, i selvforsvarets navn er tankevækkende.

Toke Andersen
stud. scient. pol.

Tro og telefoner

"Mennesket kommunikerer med Gud gennem telefonen - det er en samtale, ikke en envejskommunikation."

Hvis man alvorstungt kom med en sådan udtalelse, ville ens omgivelser foreslå psykiatrisk behandling. Nu siger sognepræst Elisabeth Lidell (Information den 20. december) "bøn" og ikke "telefon," og så nikker omgivelserne indforstået eller trækker på skuldrene. Man sætter 'bøn' for og 'telefon' bag - galskaben bevarer dog sin smag. At forestille sig at der er én, der lytter i den anden ende af røret (og endda svarer), kræver tro. Og det stempler troen som det, den er - overtro.

Bent Jørgensen
Gudhjem

Hjernescanneren og Gud

En ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet har i følge Information ved hjælp af en hjernescanner kunnet konstatere, at noget tyder på, at Gud findes i hovederne på de indremissionske unge, han har brugt i et forsøg. Og han siger videre til avisen, at den aktivitet, der er i hjernen, når de beder til Gud, følger præcis samme mønster, som når et menneske indgår i en social relation med et andet menneske. Mener den ph.d.-studerende, Uffe Schjødt, hermed, at det kan være hip som hap, om man henvender sig til Gud eller et andet menneske?

Uffe Schjødt tror ikke på Gud. Det må være derfor, han forestiller sig,at Gud findes i hjernen. Men skal Gud ikke først og fremmest findes i ordet? Hvorfor har Uffe Schjødt ikke scannet Bibelen, hvor der står, at "Gud ransager hjerter og nyrer"?Denne guddommelige visdom er meget langt fra klinisk hjernescanning foretaget af en ikke troende.

Hvad rører der sig i en forskers hjerne, når han bruger indremissionske unge som forsøgspersoner i et tvivlsomt forsøg? Guderne må vide det!

Kamma Ankjærø
Århus

Bevaringsværdig Unger

I skandalen og forvirringen omkring Ungeren på Nørrebro er sidste melding nu fra Faderhuset, at man ønsker at nedrive huset efter overtagelsen en gang i det ny år.

Det lyder helt tosset. Mig bekendt er bygningen erklæret for bevaringsværdig af ressortmyndigheden Kulturarvstyrelsen og lokalplanen for området, og dermed basta.

Birk Keller
Nørrebro

Guds vilje

I følge pastor Ruth Evensen var det en åbenbaring fra Vorherre der pålagde Faderhuset at købe netop Jagtvej 69. Da Vorherre er altseende havde han helt sikkert forudset det, der skete i forrige weekend.

For at sikre julefreden vil jeg derfor opfordre alle til at bede til Vorherre her i julen om at omstøde beslutningen og komme med en ny åbenbaring, der pålægger pastor Ruth Evensen fra Faderhuset at sælge Jagtvej 69 til de tilbudte penge.

Da hun jo købte huset for en slik, kunne pastor Ruth Evensen derefter i næstekærlighedens navn dele de mange millioner kroner, hun tjener på salget, ud til de fattige i København.

René Bloch
Rønne

Tag jer sammen!

Robert Fisks klumme den 21. december er et eksempel på underlødig journalistik. Fisk påstår, at israelske officerer i positive vendinger skulle have påpeget overfor deres tropper, at nazisternes udryddelse af jøderne i Warszawa-ghettoen udgjorde et eksemplarisk forbillede for israelernes massakre på palæstinenserne i Libanons flygtningelejre i 1978. Dette udsagn har spøgt i arabiske propaganda-korridorer i mere end 20 år.

At Information uden videre genoptrykke dette famøse arabiske påfund er et tegn på, at avisen er nu godt på vejen til at drosle sine journalistiske ambitioner ned til blog-niveau. Skal man nu skifte over til al-Jazeeras nyhedstjeneste for at komme lidt nærmere sandheden?

Der går i øvrigt rygter om, at I har engang været en modstandsavis under den tyske besættelse. Tag jer nu sammen!

Herbert Rosenbaum
Gentofte

Julekvalme

Jeg ved godt at jeg så absolut har flertallet imod mig, men jeg er altså en af dem, der hvert år får nok af julereæset et godt stykke tid før det for alvor sætter ind.
Forretningerne bliver spekulativt pyntet tidligere og tidligere, der er »juleåbent« hele december, radioerne begynder at spille den ene mere idiotiske og talentløse nye julesang efter den anden, de fjollede studieværter krænger nissehuen på, holder julestue og deler pebernødder ud til de julemandsleende gæster.
Overalt i byen, hvor end man bevæger sig, hører man Jingle Bells, overalt i byen serveres der glögg, overalt i byen støder man det meste af måneden på den værste brandert af dem alle, branderten over alle branderter, nemlig Julebranderten, når alle amatørerne bliver sluppet løs. Med skjorten ud over bukserne og slipset skråt bag over skulderen vakler de rundt som brunstige rensdyr og kommer med det ene bøvede tilråb efter det andet, hver gang de ser et skørt.
Ikke noget at sige til, at Henrik Pontoppidan allerede i 1920 fik nok af fænomenet og stak af til Norge, hvor han påmønstrede et skib med kurs mod Lofoten og polarnatten. Inden han tog af sted, nåede han da lige at rette denne svada mod sine landsmænd:
»Spises der mon noget sted i kristenheden så fedt og godt til Jesusbarnets ære som i Danmark? Den brunstegte gås fyldt med svesker og æbler er blevet julens sindsbillede hos os. Dersom vi kunne kigge lidt i de himmelske regnskaber, ville det sikkert vise sig, at det ikke er Helligånden, men spisekammerdjævelen, der indfanger de fleste sjæle mellem jul og Hellig 3 konger.« Han undskyldte behørigt over for de læsere, der også af julelitteraturen forlangte at få gåsehud på kroppen, da han håbede, at man ville forstå, at hans tanker ikke havde været helt hensigtsløse!
Også Jacob Paludan tog fat i begrebet i 1965, da han skulle tegne et portræt af sin ven, maleren Christian Kongstad Petersen, der blev født en julenat mens sneen dalede over Nyborg, men det gjorde ham nu langt fra til et julebarn. Han forblev livet igennem ungkarl og kunne ikke hurtigt nok slippe ud af det illuminerede december og ind i det falmede januar, hvor han igen kunne arbejde.
De stille gader og de få skikkelser i rudernes glans juleaftensdag er for mig en af de største fornøjelser i dennne hysteriske tid. Lige som Pontoppidan og Kongstad glæder jeg mig til, at året drager sit sidste suk, og man endelig kan lade det overophedede december bag sig og træde ind i det blege januar.

Kurt Hollesen
skribent

PH’s standpunkt

I min kommentar om PH, socialismen og demokratiet den 19. december havde der indsneget sig et par sproglige fejl til sidst. Da de gør konklusionen uklar, følger her den rigtige tekst:
»PH stod på et demokratisk socialistisk standpunkt med udgangspunkt i det autonome individ – og her vil nogen måske sige, at der er et filosofisk indbygget paradoks, men det behøver der nu ikke være. Standpunktet var inspireret af Kant og den såkaldte ny-kantianisme. Det (altså PH’s standpunkt) gjorde front imod enhver form for autoritært og totalitært styre, men uden den populisme og konformisme, som ofte har karakteriseret Socialdemokratiet og desværre også gør det i dag. Derfor er PH mere aktuel end nogensinde.«
Rolf Czeskleba-Dupont (læserbrev den 21. december) kan jeg berolige med, at der ikke skulle have stået »Hitlers valgsejr« i 1933, men »Hitlers magtovertagelse.« Men det var min egen skrivefejl. Weimar-republikkens historie var i øvrigt ikke artiklens genstand, men at januar 1933 betegnede et brud – og blev forstået sådan af de fleste demokrater og socialister – er vel svært at benægte.

Claus Bryld
Frederiksberg

Fred til havs

Fredning af havområder. Ikke ligefrem en topprioritet hos den danske regering. Men det haster mere end nogensinde at komme i gang – desværre har den danske regering ikke viljen, og det vil i værste fald betyde, at vi i nær fremtid ikke har flere torsk i de danske farvande.
EU-landenes ministre med ansvar for fiskeri sloges fornyeligt om fordeling af kvoter for næste års fiskeri. Men det er på høje tid at kombinere kvoter med fredning af store havområder. 40 procent af Østersøen og Nordsøen skal fredes, hvis fiskene – især torsk – skal reddes. De har brug for fred til at yngle og genoprette bestanden.
Men miljøminister Connie Hedegaard og hendes europæiske ministerkolleger valgte alligevel den modsatte strategi. De udskød fristen for genopretning af et godt havmiljø til 2021. Det er ikke godt nok, og ministrene burde lytte mere til Europa-Parlamentet. Her fik jeg for godt en måned siden opbakning til et forslag om at oprette beskyttede reservater i EU-havene. Kun på den måde kan vi sikre, at sårbare områder holdes helt fri for udnyttelse, fiskeri og forurening.
Desværre er sagen også endnu et eksempel på, at regeringen læner sig op ad Dansk Folkeparti, som ikke ville støtte et krav om, at Connie Hedegaard overfor de øvrige EU-lande skulle slå et slag for at frede havområder og sikre fremtidens fisk.
En rapport fra Verdensnaturfonden WWF viste for nylig, at Danmark indtager en kedelig 20. plads i EU, når det kommer til gennemføre de såkaldte naturbeskyttelsesdirektiver. Der er ingen saglige argumenter for, at Danmark ikke skulle kunne beskytte natur så godt som nabo-landene. Det er udelukkende et spørgsmål om prioritering fra den danske regerings side. Det er især den manglende indsats til havs, som placerer Danmark blandt klassens dårligste elever.

Dan Jørgensen
medlem af Europa-Parlamentets miljøudvalg (S)

Av, min sjæl

De konservative skulle have tænkt lidt på Faust. Når man sælger sin sjæl, ender det med at gøre rigtig ondt.

Torben Ethelfeld
Krogsbjerg

Drop det religiøse

Jeg gider ikke læse mere om religiøse hjerner, sognepræster eller Søren Krarup i Information.
Hvis chefredaktøren synes, religiøsitet er så interessant, hvorfor blev han så ikke på Kristeligt Dagblad?

Jeppe Handberg
København Ø

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu