Læsetid: 5 min.

LÆSERBREVE

Debat
18. december 2006

Venstrefløjens trafikprognoser

Mange vil huske den gamle regerings og den øvrige venstrefløjs reaktion på V og K's udspil i valgkampen 2001, hvor de foreslog at sætte hastigheden op på motorvejene. Den daværende trafikordfører for SF Margrethe Auken førte an i korstoget mod denne vanvittige ide, som blev betragtet som grænseløs kynisme. I den forrige regering varslede man, at dødstallet ville stige drastisk, hvis de skulle få held med at øge hastigheden! Margrethe Auken gik endda så vidt, at hun nåede at kalde de pæne mennesker i habitter for forbrydere, hvis de gennemførte deres plan!

Som bekendt satte VK-regeringen og DF hastigheden op efter valget i 2001, og pudsigt nok er udviklingen gået stik modsat af den højtråbende spåede. I disse dage viser tal fra Vejdirektoratet, at efter at dødstallet i 2002 var 463, er det faldet støt siden, i 2006 anslår man at det bliver rekordlavt, under 300. (i 1970 døde til sammenligning 1208 i trafikken - med langt færre biler)! - Nu har Margrethe Auken og de andre genier ikke rigtigt ladet høre fra sig på det seneste, så en ulykke har de vel ikke været ude for - så havde vi hørt om det! Skal vi ikke glæde os over det?

Jørgen Bülow Hansen
Helsinge

Karakterskandalen

Bertel Haarders vidunderlige påfund om en ny karakterskala er et flop! Hans påstand om at den vil være mere international holder overhovedet ikke. Den amerikanske karakterskala er f.eks. en femtrinsskala (A, B, C, D og F) ligesom både den tyske (1, 2, 3, 4 og 5) og den østrigske. Sammenligningen mellem vores nye syvtrinsskala og den internationale femtrinsskala er derfor uholdbar. Når kravet for ændring af karakterskalaen er en international sammenligning - så vil vi have en mere lignende skala. Ideen om flere topkarakterer til danske elever er for så vidt god nok, men man skal ikke bare kaste et 12-tal ud til en elev, der ikke fortjener det. Nu da hele 35 procent skal have 10 eller 12, føler vi, at karaktererne bliver udleveret på et lavere niveau end før. Det var nemmere for lærerne at give karakterer, der lå lige på grænsen mellem den ene og den anden karakter. Det ville ikke ødelægge en studerendes gennemsnit helt at få en karakter, der evt. var for lav. Nu presses lærerne til at give den højere karakter, hvis de er i tvivl. Vi synes, at springene mellem 4, 7 og 10 er alt for store.

Det var meget bedre før, hvor man klart kunne se, hvor man lå. Giv os vores gamle skala tilbage, Bertel!

Nanna H. Jørgensen og Sarah Bach-Holck
elever på Århus Statsgymnasium

Abort: et frit forbrugervalg

De skrækeksempler, som Information har refereret, siger vist ikke meget om den danske virkelighed og er derfor ikke egnede til andet end en afsporing af abortdebatten. Selv kender jeg adskillige kvinder, som har fået abort, og alle som en er de stærke, veluddannede og lever i udmærkede sociale vilkår. Der er ikke nogen af dem, hvis liv eller helbred ville blive ødelagt, hvis de havde født det barn. Det passede bare ikke lige ind i planerne på netop da, eller også var det ikke lige den rette mand. Gad vide, om ikke disse kvinder er temmelig typiske for aborterende? I så fald kunne man måske skære alt det ideologiske pjadder om kvindens ret til at bestemme over egen krop væk og i stedet ærligt gå til sagens kerne: Disse kvinder vil sgu af den ene eller den anden grund ikke have det barn, det er ubekvemt og ubelejligt, altså beslutter de at få fosteret fjernet. Moralske overvejelser kommer ikke ind i billedet, de er irrelevante; det, der afgør sagen, er, hvad kvinden ønsker.

Det handler ikke om noget højt og smukt som kvinders rettigheder eller kamp mod undertrykkelse, men om noget så banalt som forbrugerens frie valg. Man kan vælge mellem, om man vil købe rødvin eller hvidvin, skummetmælk eller kærnemælk, æde kød eller grønsager. Tilsvarende kan man vælge mellem, om man vil føde sit barn, eller om man vil have det slået ihjel i fostertilstanden. Det er lige så uforpligtende at gå i seng med en mand som at gå i Netto. Hvis der overhovedet er en ideologi på spil her, så er det forbrugerideologien. Statens opgave i det moderne samfund erblandt andet at drage omsorg for forbrugeren, at sikre forbrugerens frie valg, i dette tilfælde ved at tilbyde fri abort.

Hans Jørgen Lassen
mag.art.

En gammel sensation

Beviset på Mylius-Erichsen og Høegh Hagens død er først dukket op nu, skriver Karen Syberg den 14. dec. Det skal være sket i form af et kort, som er fremstillet af J.P. Koch og fundet på hans loft. Der er nu ikke tale om et postkort, som Syberg synes at mene, men derimod om et landkort, tegnet (ikke "skrevet") af J.P. Koch med angivelse af en rejserute og tre punkter i området omkring Lambert Land, hvor Brønlund (der overlevede Mylius og Hagen med nogle dage) blev fundet. Kortet og Kochs noter i margenen mere end antyder, at Koch faktisk fandt Mylius og Hagen under eftersøgningen i marts 1908 og er forsåvidt det nærmeste, vi endnu har været på gådens løsning.

Skidt være med, at den Wegener-Trolle, som Syberg nævner, faktisk er hele to personer, nemlig ekspeditionens fysiker og meteorolog Alfred Wegener og skibets fører Alf Trolle. Men Syberg er blevet fuppet.

Oplysningerne om kortet er slet ikke nye, men otte år gamle og står at læse i Janni Andreassens redegørelse i 28 mand til Arktis, der udkom på Ringkjøbing Museum i 1998. For Vagn Lundbye er det imidlertid en nyhed, kan vi konstatere.

Men nu bliver man jo nysgerrig efter at vide lidt mere om kortets vej til beskrivelse og publikation i 1998, på et tidspunkt da Lundbye ifølge Syberg havde haft det liggende siden 1984, bortgemt i en bog.

Joachim Lund
lektor

Rektorer og forskningsfriheden

Mikael Rothstein spørger, hvorfor rektorer, dekaner og institutledere ikke rykker ud til forsvar for forskningsfriheden. Det er naivt. De har ikke som universitetslærerne til opgave at forsvare deres forskningsfrihed, men er tværtom ansatte chefer, som får deres løn for at gennemføre lovens afskaffelse af forskningsfriheden.

Jens Engberg
professor dr. phil.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her