Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
31. januar 2007

Søvnen

Folketingets afstemning vedrørende dansk krigsdeltagelse i Irak afspejler med chokerende tydelighed danskernes ligegyldighed over for hele sagen. Af de 179 medlemmer af tinget var 68 fraværende, da afstemningen fandt sted.

Den manglende interesse for den såkaldte multinationale indsats synes at være spredt nogenlunde ligeligt over det samlede politiske felt. Omkring en tredjedel af Socialdemokratiets og de to regeringspartiers medlemmer var fraværende (herunder landets justitsminister). For DF er tallene syv ud af 22 (den ene præstefætter var med, den anden ikke), for de radikale fire ud af ni, for SF tre ud af 12 og for Enhedslisten to ud af fire.

At tre medlemmer af tinget på afstemningstidspunktet havde orlov, rokker ikke ved den kendsgerning, at en af de vigtigste udenrigspolitiske beslutninger blev foretaget af en flok indifferente folkevalgte, som lod Anders Fogh følge Bush ind i tragedien.

Henning Mortensen
forfatter

Mere EU på skatteområdet

Informations interview med Kristian Weise fra det internationale fagforbund i Bruxelles (den 29. januar),efterlader ingen tvivl hos os i Nyt Europa. Vi har brug for mere EU på skatteområdet.

Når det handler om skat, har vi i dag stort set kun det mellemstatslige samarbejde, som JuniBevægelsen, Folkebevægelsen og Enhedslisten er fortalere for. Det er slet ikke godt nok i en verden, hvor et skattekapløb mod bunden er sat ind med fornyet styrke.

Tiden er inde til handling. Udspillet bør komme fra EU for at trænge igennem. Centrum-venstre i Europa må i særlig grad presse på, herunder også fagforeningerne. LO har taget et første initiativ, andre må følge trop. Også partierne i Folketinget må nu slå automatpiloten fra og indse, at mere forpligtende EU-samarbejde er nødvendig, når det handler om virksomhedsbeskatning. Derfor har vi i Nyt Europa nu skrevet til partierne for at få dem til at handle for en styrkelse af EU.

Steen Gade
formand, Nyt Europa, MF for SF

Modkultur og alternativ musik

Antropologen Dennis Nørmark (Information den 26. januar) bør opgradere sin internetforbindelse og ændre sin definition af alternativ musik, for nettet har de seneste par år fostret adskillige kommercielle musiksucceser - deriblandt britiske Arctic Monkeys, som med deres debutplade sidste år blev det hurtigst sælgende band ever i Storbritannien.

Hvad angår Nirvana, brød de i 1991 igennem med albummet Nevermind, der blev udgivet på det relativt store selskab DGC. Pladens største hit "Smells Like Teen Spirit" åbner med et riff, der er en parafrase over "Louie Louie," som The Kingsmen i 1963 fik et kæmpehit med - især blandt amerikanske teenagere og britiske mods.

Nirvana havde i forvejen solid opbakning fra collegeradioerne, skiftede til et stort pladeselskab og anvendte et riff, som de fleste umiddelbart kunne genkende og nynne med på. Lyder det som et orkester, der genuint ikke ønskede succes eller sælge mange plader? Det synes jeg ikke. Men at gruppen fik så overvældende succes og pludselig padlede ned ad mainstreamens brede flod kom bag på dem. Nevermind var med til at ændre lyden af popmusik i 1990'erne, ligesom hip hop - der engang havde status som sort subkultur - nærmest har defineret, hvordan en stor del af nutidens popmusik lyder.

Paradigmeskift indenfor musik opstår ikke i mainstreamen. Det opstår som en (mod)reaktion nedefra. Det er derfor vigtigt, at nogle musikere og lydarkitekter udforsker nye musikalske retninger, for ellers ville vi alle sidde og slubre latte og lade os indhylle i Katie Meluas seneste soniske vattæppe.

Michael Andersen
Århus C

Muslimer i Indien

I Information den 26. januar forlyder det i kronikken (af Taghi Rahmani), at "i Indien arbejder sekulære og religiøse partier under retsstatens paraply." Det er en sandhed med modifikatikoner.

Siden uafhængigheden har der eksisteret en uoverensstemmelse mellem grundlovens bestemmelser og den muslimske folkegruppes særrettigheder. Grundloven går ud fra, at der skal oprettes en ensartet borgerlig ret, men muslimerne vil ikke af med deres muslimske skilsmisseregler og ægteskabsregler.

Det er i Indien gået, som en anden artikel fra samme dags Information advarer os europæere om, at det kan gå: Af hensyn til en minoritetsgruppes 'frihed' tilsidesætter man enkeltindividets frihed, i Indien så tydeligt de muslimske kvinders frihed. Det er den franske filosof, Pascal Bruckner, der advarer om, at multikulturalismen kan føre det paradoks med sig, at "den tilkender lige rettigheder til alle slags etno-religiøse fællesskaber, men ikke til de individer, der konstituerer dem." I Indien er dette sket.

Ricardt Riis
Horsens

Skolepraktik bevares

Jeg har ikke "planer om at afskaffe skolepraktikken," Hans Bredahl kan være ganske rolig (Information den 29. januar). Men når der mangler elever i flere og flere fag, så skal skolepraktikeleverne så vidt muligt ud i rigtige praktikpladser. Det følger af de gældende EMMA-kriterier. Skolepraktikeleverne skal være: E=egnede, M=fagligt mobile, M=geografisk mobile, A=aktivt praktikpladssøgende. At leve op til gældende regler er ikke at "afskaffe" skolepraktikken.

Bertel Haarder
undervisningsminister (V)

Ny-populistisk Information?

I betragtning af hvor forholdsvis lidt der skrives om billedkunst i Information, er det forbløffende, at der afsættes to helsider i hele to dage til en "kunstkommentar" af Ekstrabladsskribenten Tom Jørgensen.

Ligesom i sin tid i EB's kampagne mod 'kunsteliten' kører han her en populistisk, gammelmodig linie op som noget nyt: Det er godt, fordi det sælger, og fordi folk som flest synes, det ligner kunst. Det er vel tænkt som 'debatskabende' at bringe den slags, men det bekymrende er, at det ligner en ny antiintellektualistisk linie på kulturredaktionen. For det passer jo fuldstændig sammen med f.eks. kulturredaktørens egen litteraturspids, hvor kritikeren Lars Bukdahl kritiseres og forfatteren Carsten Jensen roses - begge dele ganske uargumenteret.

Man kan godt diskutere samtidskunsten og normerne for dagbladskritik, men det må da foregå på et informeret og argumenteret grundlag og ikke blot sætte gamle stereotyper i omløb igen. Den slags burde man lade Ekstrabladet om. Skulle Information ikke gøre en kvalificeret forskel i det omgivende hav af populisme?

Tania Ørum
lektor, Institut for Kunst- og Kulturforskning, KU

Ateisme i folkekirken

I mange år har folkekirken tordnet imod ateismen. Men i mange år har kristen retorik været dækket en god omgang ateisme. Højdepunktet var for et nogle år siden, da Thorkild Grosbøll offentligt tog afstand fra den traditionelle opfattelse af Gud - og i stedet fremhævede næstekærligheden og medmenneskelighed i det kristne budskab.

I forlængelse af debatten kom det desuden frem, at mange endda prominente teologer og præster havde prædiket dette budskab i mange år. Nogen mente endda, at hele den Grundtvigske bevægelse havde udviklet en særlig form for kryptisk teologi, hvor man havde undladt at tage stilling til kristendommens kontroversielle dogmer: F.eks. om Guden, der ofrer sin søn for at frelse hele verdens syndere fra evig fortabelse til evigt liv. For hvorfor bekender folkekirken ikke f.eks., "jeg elsker mig selv for at kunne elske min næste. Hader jeg mig selv, kan jeg ikke elske min næste."

Det er prisværdigt at præster undgår at prædike umenneskelige dogmer og i stedet fremhæver de menneskelige sider ved kristendommen. Gid der kunne være plads til det i folkekirken og dens udtalte teologi og trosbekendelser.

P. Henriksen
Odense C

Koldkrigserindring

Min læsning af Intermezzo i Information den 27-28. januar fremkaldte bl.a. et erindringsbillede fra et studieophold i Barcelona sommeren 1959, hvor jeg som ingeniørstuderende havde fået et praktikantjob ved et skibsværft, som bl.a. lavede B&W-motorer på licens.

Gennem katalanske venner erfarede jeg dengang hurtigt, hvor voldsomt Franco-Spanien undertrykkede det katalanske folk. Et af de stærkeste indtryk var, at en af mine venners broder var blevet idømt 12 års fængsel for blot at demonstrere med det katalanske flag på universitetet!

Inden jeg rejste hjemmefra, havde jeg truffet en pige til en studenterfest. Hun skulle med sine forældre på ferie på et hotel 75 km syd for Barcelona. Hende tog jeg i en weekend ned og besøgte, og hendes søde forældre tog godt imod mig. Det viste sig, at faderen var ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste, og da jeg fortalte om mine negative oplevelser af Francostyrets undertrykkelse af det katalanske folk, så kan jeg stadig huske, at han overbærende bemærkede: "Unge mand, du må være klar over, at Franco er en god mand for Spanien."

Under weekendopholdet kom det i øvrigt frem, at han i løbet af ferien også skulle have et møde med sine kolleger i Francos efterretningsvæsen. Lige siden den sommer har jeg haft en underlig fornemmelse af, at Danmark gennem Forsvarets Efterretningsvæsen havde et formelt samarbejde med Franco-Spaniens efterretningsvæsen. Kan det være rigtigt? Og i givet fald hvad gik samarbejdet ud på, og var det noget, der var billiget af politikerne? Er der nogen, der ved det, som også vil fortælle om det? Hvis ikke er det måske noget, som den nyetablerede koldkrigsforskning kan klarlægge?!

Sven Tovborg Jensen
Gentofte

Kold krig

Da jeg er en af dem, der som værnepligtig i den kolde krig var udset til at blive mast af en russisk 70-kilo tons atombombe, er det af vital betydning for mig at vide, om Informations skribenter lod sig divertere af KGB-agenter med efterfølgende status som meddelere eller agenter i samme krig.

Det var rekrutskolens børnelærdom ikke at svare, når en løs repræsentationskonto stillede spørgsmål, da de var lagt sådan, at agenten fik de informationer, han ønskede alligevel, og at man bringer sig selv og sine kammerater i fare ved overhovedet at deltage.

Så jeg kan derfor ikke bruge Georg Metzs frokostsludder til noget - at han tror, at KGB sendte idioter til Danmark siger noget meget dårligt om, ja sjovt nok - Georg Metz. At Torben Brostøm ikke ved, hvem han holdt med er bedøvende ligegyldigt. Spørgsmålet vil blive, om den anden side ville have rejst ham en statue, om de havde vundet.

Så jeg vil gerne have et svar: Hvad lavede I, mens vi andre lå i bunkeren eller i skyttegravene og ventede på at blive kanonføde? At der er travlt ved håndvaskene i øjeblikket, er til at overse og temmelig ynkværdigt, især da denne avis altid har ment, at objektivitet og konsekvens er alfa og omega i ædruelig omgang med Informations læsere. Svar udbedes, helst inden andre udleverer facitlisten. Der skulle jo gerne være forskel på Information og dens forgænger i huset - det hedengangne Fædrelandet.

Ole Ørslev
kongelig ildsprudlende marinekorporal (ex) Kbh. Ø.

Medielicens

Til Jacob Mollerup, lytternes og seernes redaktør i DR. Når man sætter et projekt som Medielicens i værk, har man vel lavet et budget over den formodede merindtægt. Hvor stor er denne i procent af tidligere indtægt? Hvor meget forventes fra private brugere? Hvor meget forventes fra virksomheder? Hvor kan jeg hente disse oplysninger?

Per-Olof Johansson
Allerød

Og har du penge, så kan du få...

Landets grænser oversvømmes i disse år af indvandrere. Så kom ikke her og kald V,K og O for racister. Næh, det er fattigdom, de bemeldte partier ikke kan udstå. Føj for den! Tænk hvis den skulle stilles os til skue her i fredelige Dannevang i form af flygtende og armodige sjæle. Så ville statsministerens tvangsforestilling om, at klassekampen er slut, jo ikke holde.

Ib Jensen
Søborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her