Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
30. januar 2007

Reformen er ideologisk

Kritikken hagler nu ned over gymnasiereformen i Information og i gymnasielærernes medlemsbladet Gymnasieskolen. Der er to gennemgående træk i meget af kritikken. Det ene er, at reformen ikke var godt nok forberedt. Det andet er, at reformens intentioner er gode nok.

At det første er forkert, er meget let at dokumentere. Det er blot en bekvem efterrationalisering for de tidlige fortalere for reformen (herunder GL). At det andet er forkert, er betinget af, hvorvidt man deler et samfundssyn, som er baseret på vestlige akademiske traditioner.

I juni 2005 skrev en af de toneangivende reformpædagoger, at reformen var den bedst forberedte nogensinde. Deri havde hun naturligvis ret, for sjældent har noget været så velforberedt som reformpædagogernes overtagelse af gymnasieskolen. Lang tid før 2005, har man indoktrineret lærerkandidater, der som lydige pædagog-gardister skulle vise vejen for de gamle 'reaktionære' akademikere.

Gymnasiereformens intentioner er langt fra gode. De bygger tværtimod på et halvtotalitært, pædagogisk verdensbillede, som har rødder i den marxistiske bevægelse på RUC. Mens vi før 1988 havde en af verdens bedste gymnasiale uddannelser, mødes vi i dag af magtesløshed og apati overfor den kvælende ideologiske dyne, der hviler over, hvad der engang var en oplyst akademisk grunduddannelse.

Ole Witt-Hansen
Greve

At være radikal

Erik Holstein undrer sig den 27.-28. januar over, at mange af regeringens modstandere afskyer Fogh som person. Måske er det mere korrekt, at vi er mange, der nok kan vurdere hans evner, men til gengæld ikke bryder os om hans facon.

Erik Holstein kan heller ikke begribe, at de de radikale ikke forstår på rette måde at værdsætte Naser Khader. Heri tager han afgjort fejl, men det er ikke ensbetydende med, at man mener, at Khader er den rette leder af partiet.

En fremtrædende kommunist spurgte mig engang, hvorfor i alverden man blev radikal. Det gør man, fordi radikale er til venstre, når det gælder kultur, herunder humanitet, men til højre når det gælder økonomi. Det må andre partier acceptere, hvis radikale skal støtte en regering.

Dagmar Mørk Jensen
fhv. MF, Kolding

Nørmarks vrøvl

Antropologen Dennis Nørmark siger en masse fornuftigt om modkultur, men også en masse vrøvl den 26. januar.

Rigtigt er det, at venstrefløjen ofte er meget intolerante overfor andre livsformer end deres egen. Derudover har Nørmark ret, når han siger, at venstrefløjen ikke ville vide, hvad den skulle stille op med magten, hvis den fik den. Venstrefløjen ønsker ikke magten, blot at minimere nogle af kapitalens indbyggede harakiri-tendenser. Og det er netop disse tendenser eller kræfter, som Nørmark ikke har blik for. I forbindelse med musikere, der bruger nettet til at komme ud med deres musik, udtaler Nørmark: "Der indgår en prestige, som senere kan veksles til opmærksomhed og penge." Denne udtalelse cementerer en kraftig styring af det enkelte menneskes adfærd.

Derfor er det noget vrøvl, når han senere udtaler, at "der er ingen undertrykkelse, kun mennesker der handler frit." Det er forkert, fordi samfundet er gennemsyret af idealer, såsom økonomi, prestige og magt. Det er svært at bryde med normerne. Det er klart, at lytning til punkmusik ikke nødvendigvis ændrer andet end hårfarven på den, der lytter, men der findes andre mere progressive projekter.

At reducere modkultur til et naivt oprør er alt for naivt. Det handler om at skabe en større rummelighed for andre livsformer.

Finn Janning
København

Ukvalificeret kritik af venstrefløjen

Information bruger den 26. januar næsten halvanden side på et interview med antropolog Dennis Højmark. Hele interviewet er et uartikuleret og klichépræget forsøg på at nedgøre en udefineret venstrefløj. Undervejs lykkes det Højmark at affyre en række besynderlige påstande, som viser, at antropologen ikke følger med i, hvad der foregår i den virkelige verden.

Et eksempel er Højmarks flotte påstand om, at ulighed er en nødvendighed, der ikke har negative menneskelige konsekvenser. En anden påstand er, at der ikke findes undertrykkelse. En tredje at der ikke er noget alternativ til den nuværende kapitalisme og kommercialisering. Måske har Højmark slet ikke opdaget, at forbrugersamfundet er i fuld gang med at skabe alle tiders klimakatastrofe, og at netop de sociale og økonomiske uligheder sammen med kommercialiseringen er stærke drivkræfter i denne udvikling.

Det er vanskeligt at forstå, hvad Information vil med dette interview, og hvorfor intervieweren ikke stiller uddybende spørgsmål i forbindelse med de absurde påstande. For formålet kan vel ikke bare være at eksponere den stakkels antropolog?

Niels I. Meyer
professor emeritus

Hævede øjnbryn

Bertel Haarder giver i et interview i Information (den 27.-28. januar) udtryk for sit ubehag ved at have kristendommens betydning for Europa skrevet ind i en mulig europæisk fortatningstraktat. Dette er på alle måder en positiv udmelding fra den danske kirkeminister.

Og dog. Mon ikke vores modstand mod et sådant afsnit i en europæisk forfatning vil få mange europæere til at hæve et øjnbryn, når vi som et at de få demokratiske lande selv har en forfatningssikret folkekirke?

Bertel Haarder skulle gribe i egen barm først og tage initiativ til at få renset vores egen Grundlov for religiøse ræferencer. Alt andet vil være hykleri.

Mads Munch Hansen
medlem af Radikal Ungdom, Slagelse

Gensyn med Highway 61

Jeg har sommetider filosoferet lidt over, hvad ham "the roving gambler" i Dylans Highway 61 egentlig var for en. Ham, der for at lindre sin kedsomhed ville få en promotor til at starte den tredje verdenskrig. Og promotoren selv... Det virker som nogle usandsynlige figurer. Men nu tror jeg, jeg har fundet en model på typen i den virkelige verden, og forstår sangen bedre: David Trads. Ham, der ville projicere DFU's fordrukne Muhammed-tegneri op på verdensscenen for at se, om han kunne få den arabiske verden til at gå amok imod Danmark igen og skaffe sit medium ligeså meget opmærksomhed, som Jyllands-Posten fik. Sådan nogen findes altså.

Frans Kr. Mikkelsen
Vanløse

Duplik til Søren Hindsholm

Rektor Søren Hindsholm, Nørresundby mener i et læserbrev den 27. januar, at gymnasiereformen er på vej og klandrer tre lærere fra Svendborg Gymnasium for et interview i fagbladet Gymnasieskolen. Jeg er en af de tre lærere og har ved andre lejligheder konstateret, at Hindsholm læser, hvad jeg skriver, som Fanden læser biblen.

F.eks. påstår Hindsholm, at vi skulle ønske, at et privat firma skulle overtage gymnasiesektoren. Det må være en sætning fra vores indlæg i Information den 25. januar, der får Hindsholm på dette vildspor. Sætningen lyder: "Hvor mange erhvervsvirksomheder med tusinder af ansatte ville turde iværksætte revolutionerende ændringer og omstruktureringer uden at afsætte betydelige økonomiske midler hertil? Når det gælder gymnasiereformen og dermed elevers og læreres arbejdsforhold, tør politikerne åbenbart godt."

Ganske vist tåler ovenstående sætning ikke sammenligning med kanoniske skrifter, men Hindsholms læsning ligner da Fandens.

I fredagens "Fem skarpe" til Bertel Haarder har Haarder en anden mistolkning af samme sætning. Han mener, at vi hermed har plæderet for flere midler til gymnasiesektoren generelt. Vi mener såmænd blot, at omstillingsprocesser koster penge i hvert fald i selve overgangsfasen. Vi ved til gengæld med sikkerhed, at vi bestemt ikke er de eneste i verden, der har svært ved at se det guddommelige ved gymnasiereformen. Jeg tror derfor nok snarere, at Hindsholm i sin iver for at forsvare det uforsvarlige, forsøger at tillægge os skumle motiver.

Det er dybt bekymrende, at så mange lærere i det almene gymnasium er ved at bukke under for arbejdspresset. Vi mener faktisk, at det også burde bekymre skolernes rektorer og ikke mindst undervisningsministeren. Men efter Hindsholms udsagn at dømme går det tilsyneladende så glimrende på Nørresundby Gymnasium samt på handelsgymnasier og tekniske gymnasier, mens vi på Sydfyn kun vil tilbageskridtet. Til oplysning kan jeg nævne, at på Sydfyn går det såmænd nok hverken værre eller bedre end andre steder, og uden at kende det fjerneste til Nørresundby Gymnasium tillader jeg mig direkte at spørge Hindsholm, om han har talt med sit lærerkollegium i dag?

Jørgen Steen Larsen
lektor ved Svendborg Gymnasium.

Information taber fokus

På forsiden af Information bliver det den 25. januar mere end antydet, at jeg går ind for, at socialrådgiverne bøjer reglerne i administrationen af den nye 300-timers regel. Og fredag raser Claus Hjort Frederiksen fuldt berettiget over min påståede udmelding, idet han tolker den derhen, at jeg er notorisk imod god integration af indvandrerfamilierne.

Jeg har dog aldrig hverken sagt eller ment, at socialrådgiverne bøjer reglerne, og det ærgrer mig, at Information i bestræbelserne for at sælge aviser hermed genopliver en gammel strid mellem ministeren og socialrådgiverne.

Jeg vil gerne slå helt fast, at socialrådgiverne i jobcentrene ved og anerkender, at de er myndighedspersoner og dermed ansat til at administrere den til enhver tid gældende lov. Og det bakker jeg dem op i. Mit incitament til at bidrage til de to artikler i Information har alene været at sætte fokus på 300-timers reglens meget besynderlige udfærdigelse og stærkt uheldige sideeffekter. Effekter som netop er i strid med ønsket om god integration. Dette fokus fortaber sig fuldstændig, til fordel for en historie, som ikke er der. Om igen, Information.

Bettina Post
næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

Første globale energiplan?

Den 26. januar bragtes en velformuleret to siders opsats (plus forsideomtale) af Jørgen Steen Nielsen om "Verdens første globale energiplan" med vedvarende energi. Det er glædeligt, at Greenpeace interesserer sig for disse muligheder, men at udråbe den til "verdens første" viser en dyb uvidenhed om dette område.

Den første detaljerede energiplan for hele verden blev lavet af en gruppe ledet af undertegnede i et projekt for Energistyrelsen udført 1996-1998. Slutrapporten blev gjort alment tilgængelig og er også tilflydt Information, ligesom resultaterne er fremkommet i flere internationale tidsskrifter og ikke mindst i min bog Renewable Energy fra 2000, som ifølge forlaget er den internationalt bedst sælgende forskningsmonografi og lærebog på området overhovedet.

Vores arbejde omfatter to globale scenarier med 100 procent dækning af energiforbruget med vedvarende energi og med forsyning og forbrug beskrevet ned til hvert 25-50 kvadratkilometer areal på jorden. Vores scenarier har efterfølgende været brugt af flere organisationer, heriblandt FN, World Energy Council og en række internationale græsrodsorganisationer.

I øvrigt, når vi andre drister os til at skrive indlæg, bliver vi høfligt bedt om at beskære til halvdelen, hvilket da også er sket med dette indlæg.

Bent Sørensen
professor, Roskilde University

Han må ha' trænet flittigt

Sidste år måtte statsministeren dybt beklage, at han simpelthen ikke magtede at gribe personligt ind i hvad dansk presse skrev og tegnede. Men allerede i år har han bevist, at nu magter han det.

Jakob Johannsen
Kgs. Lyngby

Dobbelt op

3.000 amerikanske soldaters liv er blevet ofret i forsøget på at hævne de 3.000 menneskeliv, der gik tabt den 11. september. Det kan man da kalde "at skyde sig selv i foden."

Carl Bloch
Tåstrup

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her