Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

Debat
29. januar 2007

Hvinanden er vigtig

Med årsskiftet overtog kommunerne en række naturopgaver fra amterne. Derfor sendte jeg en lille nytårshilsen til landets borgmestre med et billede af en sjælden dyre- eller planteart fra deres lokalområde.

I avisen her den 24. januar gør John Damm Sørensen sig munter over, at Gladsaxes borgmester fik et billede af en hvinand, når nu hvinanden samtidig 'bortskydes' i andre egne af landet. Jamen, sådan er det; hvinanden er en sjælden og fredet ynglefugl i Danmark, men som trækfugl er den almindelig - 20 procent af den nordeuropæiske vinterbestand er afhængig af de danske farvande som overvintringssted. Den må jages fra 1. oktober til 31. januar, jagten har nemlig ikke kritisk indflydelse på den samlede europæiske bestand. Men det har stor indflydelse på den lille ynglende danske bestand, om vi passer godt på dens levesteder - bl.a. i Gladsaxe Kommune.

Kun ganske lidt af den danske natur er unik i international sammenhæng. Betyder det så, at vi ikke skal gøre, hvad vi kan, for at beskytte den? For nogen, måske. Ikke for mig.

Connie Hedegaard
miljøminister (K)

Dårlig stil, Søren Pind

Hvor vi dog kender Søren Pind igen! I et læserbrev den 22. januar kalder han Ritt Bjerregaard "skruppelløs" og skriver, at hun skulle have "kostet menneskeskæbner" og "løjet." Den slags beskyldninger hører hjemme i en dårlig b-film - ikke i politik. De er samtidig helt uden hold i virkeligheden.

For det første er planen om de 5.000 boliger til 5.000 kroner ikke lagt på hylden. Vi fortsætter ufortrødent med den ambitiøse plan - om end den måske tager lidt længere tid på grund af statsforvaltningens stramme udlægning af kommuners mulighed for at sørge for billige boliger. For det andet er juristerne ikke enige. Kammeradvokaten siger et - og statsforvaltningen siger noget andet. Når selv ikke juristerne kan blive enige, hvordan skulle vi så på forhånd have kunnet forudsige udfaldet?

Med sine fraser og dårlige stil forsøger Pind ihærdigt at skjule indholdet i denne sag: Nemlig at der er hårdt brug for politisk handling, hvis almindelige mennesker også i fremtiden skal kunne bo i København. Tyv tror hver mand stjæler, og Pind tror, at billige boliger handler om spin. Han tager fejl. Det handler om, at vi i København står med dybt alvorlige problemer, som vi skal forsøge at løse de næste år.

Anne Vang
MBR, politisk ordfører (S)

Klare ord

I den fremragende britiske tv-dokumentarserie om den Anden Verdenskrig ser man en amerikansk general holde tale til flere tusind soldater før et angreb på japanerne i Stillehavet. Da han siger, at der ikke skal tages fanger, griner tilskuerne.

Senere i samme film oplyses det, at det er problematisk at tage japanske soldater til fange, fordi de kan finde på at sprænge sig selv og deres omgivelser i luften, efter at de har overgivet sig. Det fik mig til at tænke på en instruktionsfilm jeg så, da jeg var rekrut i det danske forsvar i 1963 og lærte at kæmpe mod "de røde" og "de små gule", som de blev kaldt af vore befalingsmænd.

Filmen er produceret af den tyske værnemagt under Anden Verdenskrig og hævder at indeholde autentiske optagelser fra Østfronten. Den hedder Männer gegen Panzer, og den viser, hvordan de tyske soldater standser russiske kampvogne med alskens fyrværkeri og derefter plaffer besætningen ned, når den forlader vragene med hænderne i vejret.

Vi var et par rekrutter, der spurgte om ikke den fremgangsmåde var i strid med Genèvekonventionen. Svaret var: "Den skider vi på her." Det var klare ord sammenlignet med den tågesnak, vi nu hører fra statsministeren og hans entourage.

Jan Krag Jacobsen
Farum

Åndløst kunstsyn

Man skal lede længe og inderligt for at finde et mere forvansket, forsimplende og tendentiøst kunstsyn end det, Tom Jørgensen leverer under den grinagtige overskrift "Den store kunsttørke" i Information den 26. januar.

For det første fremsætter Jørgensen en falsk og fordummende modsætning mellem intellektualitet og sanselighed. Må man erindre om, at dansk kunst (og verdenskunsten!) i al væsentlighed er skabt af stærkt reflekterede kunstnere, for hvem denne primitive modsætning slet ikke eksisterede! Eksemplarisk kan man jo blot nævne Vilhelm Bjarke Petersen, Albert Mertz, Asger Jorn, Per Kirkeby (og hele miljøet omkring eks-skolen for den sags skyld. Så hvorfor tager Jørgensen teoretikeren og attituderelativisten Hans-Jørgen Nielsen som gidsel i sit kunstsyn?). Eller er disse kunstnere også kedelige og fantasiløse i Jørgensens egen temmelig fantasiforladte kunstoptik?

Man forstår af Jørgensens artikel, at specielt 1980'erne var sanseløse, undertrykkende og kedelige. Meget kan man sige om 1980'er-kunsten, men arbejder af eksempelvis Claus Carstensen og Peter Bonde fra slut-1980'erne får jo ethvert lyrisk fantasy-skilderi anno 2007 til at ligne en kagedåse fra Irma.

Jørgensen skriver, at der er en ny generation på vej, "der tænker radikalt anderledes." Nu bliver det lidt svært at følge Jørgensens ræsonnement, der opsummeret helt absurd lyder nogenlunde således: En ny generation af kunstnere tænker radikalt anderledes, derved at de slet ikke tænker(!?). Det er dét, der udmærker dem. Pu-ha - hvilken kunstner vil have det hængende på sig? De sanser til gengæld. Men sansning uden tanke er jo lige netop åndløs. Som Jørgensens kunstsyn. Og fred være med det. Men skal 'den mindst ringe' virkelig være 'den mest åndløse' fremover?

Ferdinand Ahm Krag
billedkunstner og skribent, København N

Agenda Fogh

Så er det igen Anders Fogh, der sætter dagsordenen, og man får den lidt blafrende utryghed, når han viser sit stille kolde smil.

Ivan Gullev
Frederiksberg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her