Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

17. januar 2007

Det er ikke engang løgn

Jeg ved ikke, om det min og Leon Nikulins kronik i Politiken om Gulaglejrene, der har fået Peter Tudvad i harnisk, men han virker meget echaufferet i sin påvisning af de mange løgne, der florerer omkring Holocaust (Etisk talt den 13.-14. januar).Det er åbenbart noget, alle lyver om, ikke mindst (eller måske især?) Dansk Folkeparti, der nok har begået flere løgne end der er stjerner på nattehimlen.

Nu har deres Jesper Langballe sagt, at Holocaust bør være "nationalmindedag for jøder". Men det er løgn, skriver Tudvad, der kan se en usandhed i sin næstes øje på meget lang afstand. For et par år siden var han fremme med en påvisning af, at hans forskerkollega havde løjet om Søren Kierkegaard. Endnu en løgner iblandt os. Snart er der kun Tudvad tilbage, der taler sandt?

Geoffrey Cain
Hellerup

Ungdomshuse og andre huse

Den megen snak om ungdomshuse og især om ungdomshuse på egne vilkår har efterhånden affødt den opfattelse, at organisationer og klubber har krav på, at kommunerne stiller lokaler til rådig for deres aktiviteter og møder.

Men kommunerne er ikke forpligtiget til at stille lokaler til rådighed hverken til organisationer eller foreningen i almindelig bred forstand. Kommunerne stiller nogle gange faste lokaler til rådighed, andre gange kan man låne et lokale af kommunen, hvis der er et ledigt lokale.

Hvis det bliver en fast procedure, at unge kan få lokaler og oven i købet på egne vilkår, når de beder om det, vil der sikkert også blive rejst berettiget krav fra andre gruppers om at få faste lokale til rådighed.

Vel skal der være et vist råderum for ungdommen, men man kan med god ret anfægte selvfølgelighederne i baggrunden for deres argumentation.

Finn Andersen
Herlev

Optjeningsvås

I Information den 13.-14. januar sættes der igen fokus på den frastødende starthjælpsydelse. Her påpeges det helt konkret, at der er flere undersøgelser, der dokumenterer, at denne ydelse i højere grad fastholder folk på bunden af samfundet, end den fungerer som et virkningsfuldt incitament til at få folk i arbejde.

Jeg bliver harm over, hvordan V-DF-regeringen kan blive ved med blot at svare i øst, når der bliver spurgt i vest og så ellers fortsætte med at forstærke det kulturelle og økonomiske skel mellem de (u)danske befolkningsgrupper, som de har forsøgt at etablere siden 2001.

Denne gang er det Irene Simonsen der bl.a. fremhæver, at "man lader folk i stikken, hvis man bare giver den en check." Oppositionen vil bare give den en check, mens V og DF bare giver dem en mindre check. Er det et godt argument? Der bliver også kogt suppe på det meningsfulde "optjeningspricip"; kan vi få forklaret, hvorfor visse dele af den danske befolkning skal 'tjene' sociale ydelser, mens andre har ret til dem?

Kunne vi samtidig få lidt information om, hvilke storslåede initiativer, udover starthjælpen, regeringen har iværksat for at 'give' starthjælpsmodtagerne et arbejde?

Mikkel Boje Smidt
stud. mag., København Ø

Patient-ombudsmand ønskes

Tak til Robin Jensen for kronikken "At skyde spurve med strålekanoner" den 13. januar, der bør mane til eftertanke hos alle. Kronikken er en konkret og præcis dokumentation for de beskyldninger, praktiserende læger, speciallæger, hospitaler og Sundhedsstyrelsen har været udsat for i flere måneder. Den viser også, at vi ikke alene skal se på ventetiden på at komme i behandling, men det samlede forbrug af tid fra patienten første gang henvender sig til sin egen læge, og til behandling reelt påbegyndes.

Med al tydelighed viser kronikken også, at kommunikationen mellem samfundets tjenere (lægerne) og patienten (behov for hjælp) er envejs, idet patientens synspunkter og krav/ønsker fejes til side af hensyn til systemet. Det indtryk fæstner sig, når man har læst Robin Jensens gribende beretning om, at lægerne er til for systemets skyld og ikke for patienternes vé og vel.

Som patient og borger i dette samfund har jeg haft tilsvarende oplevelser. Min erfaring er, at man skal slå hårdt igen og udnytte alle muligheder for at klage fra dag et. Det må medgives, at det kun kan ske så længe kræfterne rækker, og derfor er der på dette punkt behov for let adgang til hjælp fra en patienternes ombudsmand. Det er uomgængeligt nødvendigt, at hele dette område nu tages alvorligt, og at nødvendige reformer igangsættes. Det er et folkekrav og et politikeransvar.

Bent Rasmussen
Frederiksberg C.

Jeg vidste intet

I Folketingets spørgetid den 10. januar afviste Anders Fogh enhver påstand om kendskab til tortur i de afghanske fangelejre med henvisning til svar fra den mulige ansvarlige for torturen: den amerikanske regering. Med den indstilling - henvisning til svar fra den tyske regering - ville vor statsminister vel også have afvist påstande om tyske koncentrationslejre.

Hvor ofte har Anders Fogh ikke bebrejdet 'venstrefløjen', at de i perioden fra 1930'erne til omkring 1960 altid kun henviste til officielle sovjetiske kilder om sovjettiske fangelejre - og aldrig tog hensyn til andre, ikke officielle, kilder?

Poul Milberg
Bagsværd

Lad Annemette blive hjemme

Det provokerer mig sindssygt, når dagsordner sættes ved hjælp af meningsmålinger. Specielt fordi den efterfølgende debat typisk bliver upræcis, unuanceret og kunstigt kategoriserende. Således også, når "kvindernes" såkaldte flugt fra regeringen forsøges begrundet i Foghs stil. Som om der eksisterer en fasttømret vælgergruppe, der kan kategoriseres som "kvinderne" og - endnu mere provokerende - som om kvinder udelukkende stemmer på grund af stil.

Hvis man - kvinder såvel som mænd - ikke stemmer på regeringen, er det fordi deres politik er ringe, og ikke fordi de stilmæssigt er 'for hårde eller for bløde'. Derfor er jeg også målløs over sidste weekends udmelding: At fru Fogh nu skal være synlig for at kapre kvindestemmer. Som om kvinder ikke kan gennemskue et sådant stunt.

Er det omvendt ment seriøst fra regeringens side, må jeg for min part konkludere, at regeringen enten er gået i panik over faldende tilslutning eller også er dybt reaktionær og nedgørende i sit syn på kvinder.

Rikke Lauritzen
borgerrepræsentant i København for Enhedslisten

Nej til sexistisk markedsføring

Rådet for Større Færdselssikkerhed tror, at de kan få unge mænd til at køre mere sikkert med en kampagnefilm på internettet, hvor åleslanke blondiner svinger deres fyldige attributter for øjnene af bilisterne for at få dem til at sænke farten. I Rådet er man selv vældig stolte over den internationale opmærksomhed, som denne markedsføring har medført. Men hvad med deres egen troværdighed i forhold til de mange børn og forældre, som de gerne skulle have et tillidsforhold til, når de kommende generationer skal lære at blive gode trafikanter?

Tillid kræver et minimum af værdighed og dømmekraft. Det får man først, når man lægger plathederne og drengerøvshumoren på hylden og beslutter sig for, at der skal være en vis minimumsstandard for, hvordan man vil servere sine budskaber for andre. Det burde alle virksomheder holde sig for øje. Det gøres ved at udforme en politik og nogle retningslinier på området, hvor man beslutter sig for, at al markedsføring skal vise respekt for kvinder og ikke må indeholde eksempelvis sexisme eller blød porno.

Nanna Gersov
Kastrup

Søndags-Information

Så længe Information blev bragt ud af Post Danmark var det indlysende, at vi læsere ikke kunne få avisen om søndagen, og vi har måttet nøjes med en Weekend-Information. Nu bliver Information, ligesom de andre morgenaviser bragt ud af Bladkompagniet (i hvert fald i København) og er forvandlet til en morgenavis, hvilket er overvældende, når man i forvejen holder en morgenavis. Men så bliver den selvfølgelig gemt til frokost, og fortsætter vanen tro som frokostavis.

Bladkompagniet bringer jo også aviser ud om søndagen, så nu er der grundlag for at nedskære Weekendudgaven og i stedet lave en Søndags-Information! Hvad siger redaktion og bestyrelse til den ide?

Bent H. Claësson
København Ø

SVAR: En søndagsudgave af Information har med mellemrum været. Informations mulige annoncegrundlag og de meget høje omkostninger til søndagsdistribution gør desværre en søndagsudgave af Information til en usædvanlig dårlig forretning. Bestyrelse, direktion og chefredaktion har derfor hidtil savnet det fornødne forretningsmæssige grundlag for at tilbyde læserene denne service. Desværre.

Red.

Einherjer

I P1 var der her til morgen (den 15. januar) et interview med en af de danske soldater i Irak, som er med til at indrette den nye lejr. Heraf fremgik, at lejrens navn bliver Einherjer - "noget fra vikingetiden, kæmperne omkring Ragnarok," lød forklaringen.

Jeg slog op i Gyldendals leksikon, og der star om einherjerne : "I nordisk mytologi krigerne som var faldet i kamp og kommer til Valhal, hvor de om dagen kæmpede mod hinanden og om aftenen deltog i et stort gilde." Er det egentlig et godt navn til den lejr?

Kirsten Gad
Risskov

Penge og magt

Thomas Hebsgaard skriver om pengetanken Realdania (Information den 12. januar), at investeringerne i Christiania og tilbudet om at finansiere en operabro hører til fondens måske mest markante offentlige investeringer.

Jeg kan tilføje en tredje markering, nemlig byggeriet af et 17.000 kvadratmeter stort kontorhus på Bryghusgrunden ved Københavns indre havnefront. I supplementsbind to til Den Store Danske Encyklopædi står byggeriet omtalt som "landmærke" for fondens virksomhed.

Fonden købte grunden i oktober 2005 vel vidende, at grunden var (og stadig er) omfattet af en lokal- og kommuneplan, der ikke tillader opførelse af kontorer og boliger, og som reserverer grunden til offentlige kulturelle formål. Herefter (eller måske allerede før købet?) indledte Realdania hemmelige forhandlinger med Københavns Kommune for at bane vejen for et byggeri, der bl.a. skal tjene som nyt domicil for Realdania selv. Der er derfor grund til at stille sig særdeles kritisk over for Realdanias påståede fondsmission. Er det en fond eller en kommerciel investeringsforening?

Om Realdanias adfærd i sagen om Bryghusgrunden kan man passende bruge en af jernbanemillionæren George Vanderbilts berømte udtalelser: "Law! What do I care about Law? Hain't I got the power?"

Leif Vangdrup
København V

Med Information på das

Det er velkendt, at Informationslæsere tager avisen med på lokum og gør anvendelse af siderne med de 'onde' præstefætre. Prøv alternativet: Tag også en pen med og løs en Sudoku. Tag tiden til det, og du vil blive kureret for hæmorider.

Ivan Gullev
Frederiksberg

Er Danmark styret af KGB?

Kan nogen forklare mig, hvorfor regeringens (eventuelle) overtrædelse af Grundloven i Irak-spørgsmålet ikke rager mig, når jeg som borger i landet er underlagt samme lov?

En kritiker af stalinismen og dens metoder, som professor Bent Jensen, må være manden, der kan klarlægge dette.

Ib Jensen
Søborg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu