Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

16. januar 2007

Skammeligt samarbejde

Den 11. januar kunne man i Information læse, at Norge og Serbien nu indleder militært samarbejde i bla. nordlige Afghanistan. Det er jo skammeligt for et demokratisk land som Norge at samarbejde med Serbien og endda i et område langt væk fra begge de involverede lande.

Aftalen blev endda underskrevet, fra serbisk side, af supernationalisten Vuk Draskovic, der allerede i 1980erne skrev bogen Kniven, hvis hovedbudskab var: Nedslagtning af alle muslimer, der måtte 'så meget som at vifte med det grønne flag.'

Norge kunne i stedet for måske hjælpe den serbiske regering med at fange de to mest eftersøgte krigsforbryder i Europa, nemlig Karadzic og Mladic. Se, det vil være et godt udgangspunkt og forudsætning for al fremtidig samarbejde med regeringen i Beograd.

Sacir Camo
Hjørring

Hader København sin ungdom?

København er en smuk by. Den er fyldt med drømme og visioner. Den oser af forskellighed og kanter. Hver eneste bydel har sin charme. Hver eneste gade har sin særlige stemning. Man bliver aldrig træt af at kigge på byen.

Udviklingen i byen går bare også rigtigt stærkt. Rådhusets borgmestre taler om metropol-zoner, højhuse og kontor-domiciler. De borgerlige kommunalpolitikere tordner mod graffiti og ungdomskultur, mens regeringens ministre følger trop og vil normalisere Christiania.

Byen er af samme grund godt på vej til at rense København for kant og rod - og det er en skam. For hvis vi ikke værner om mangfoldigheden og forskellighederne, ender vi med en anonym by fyldt med glitrende facader, ligusterhække og privatisme. En flot og perfekt by, der er til at kede sig ihjel over.

De unge husbesættere, der kæmper for flere københavnske ungdomshuse, sætter i den sammenhæng et pinligt fokus på Københavns manglende rummelighed. Det er ulovligt at besætte huse, men med deres symbolske aktion sætter de unge alt andet lige fingeren på kommunens dårlige samvittighed.

Københavns eneste selvstyrende ungdomshus er i dag ejet af en kristen sekt. Uden Jagtvej 69 står kommunen uden et selvstyrende kulturelt tilbud til unge mennesker over klubalderen. Det skal vi som politikere gøre noget ved. Vi skal finde et nyt hus til de unge - og vi skal sikre, at den brede mangfoldige ungdom, der bor og lever i København kan rummes i byen.

Ninna Thomsen
medlem af Kbh.'s Borgerrepræsentation for SF

Fakkelbærere savnes

Hvornår begynder flybranchen at diskutere og forholde sig til de miljømæssige problemer, de er med til at generere? Hvornår stiller en visionær leder i flybranchen sig op og erklærer, at han vil gå i spidsen for at udvikle alternative brændstofkilder til fly ell. lign.?

I de fleste andre brancher kan man finde fakkelbærere, der går ind og påvirker og lader sig udfordre af en reel problematik. Virksomhedsledere der forholder sig til det omgivende samfund i erkendelse af, at de som virksomhed og branche ikke er adskilt, men en del af den globale udvikling, miljømæssigt, kulturelt og økonomisk. Som Interface, en tæppevirksomhed i milliardklassen, der sælger tæpper i over 100 lande, som tidligere Oticon-direktør Lars Kolind beskriver på sin weblog:

"Den 31. august 1994 holdt Ray Anderson en tale, der ændrede hans liv. Anderson er formand for firmaet Interface. Talen gjorde op med tæppebranchens køb-og-smid-væk mentalitet: Vi producerer et tæppe, bruger det i ti år, og derefter ligger det på en losseplads i 100 eller 1.000 år. Sådan kan det ikke fortsætte.Tæpper skal produceres med henblik på genbrug - ikke til at smide væk. Det tog over ti år at gennemføre forandringen som placerede Interface i en kategori for sig selv."

Ét eksempel ud af mange på, at det betaler sig at gå foran og tænke nyt, når det kræves. Og hvis jeg var ansvarlig for en flyvirksomhed, ville jeg skynde mig. Det er efterhånden velkendt, at dem, der tør gå forrest og tør handle etisk forsvarligt, også er dem, der vækster mest. Som Kolind skriver: "Godgørenhed? Nej, sund forretning. Forretning med mening."

Sofie Kragh-Müller
journalist

At rette bager for smed

Asger Liebst har åbenbart intet kendskab til beton og retter lørdag den 6. januar i stedet et angreb på den socialdemokratiske politik den gang, højhusene i Rødovre blev bygget. Liebst mener åbenbart ikke, man kan bebrejde teknikerne, at de stolede på en ny teknik, man ingen erfaring havde med! I stedet skal "den socialdemokratiske zar af Rødovre," Gustav Jensen, stå for skud.

Asger Liebst kan heller ikke have kendskab til forholdende kort efter krigen. Godt nok byggede man mange et- og to-værelses lejligheder. Men den gang var der kolossal bolignød, og mange boede i spekulationsbyggeri fra 1800-tallet, nogle endda baggårdslejligheder med lokum i gården.

Med det daværende lønniveau, var arbejderfamilier med børn glade, hvis de kunne flytte ind i en moderne to-værelses lejlighed, som med varmebidrag kostede næsten en fjerdel af en faglært arbejders løn. Først da socialdemokratiske regeringer havde udnyttet konjunkturerne og den teknologiske udvikling til at gøre gode tider bedre, fik arbejderfamilierne en anden livsstil med krav om større familieboliger.

I stedet for at anskue datidens politik med nutidens øjne, havde det klædt Liebst bedre at understrege den teknologiske og økonomiske udvikling, der har medført, at lønmodtagerne i dag helst vil bo i eget hus, og at man nu har 50 års erfaring med betonelement-byggeri.

Knud Mayne
pensioneret maskintekniker, København

Dobbeltmoral

Bent Winther løfter pegefingeren mod Frank Aaen, fordi han har skrevet et glimrede indlæg mod Guantanamo-basen og Præsident Bush (Information den 12. januar). Winther kritiserer, at Frank Aaen ikke i fortiden fordømte Gulag. Men hvad med professor Bent Jensen? Han har skrevet mange bøger om Stalin og Gulag, men han forholder sig tavs om Bush og Guantanamo. Er det ikke dobbeltmoralsk, hvis Bent Winther ikke kritiserer Bent Jensen?

Ulla Jessing
Virum

Lad os dog komme videre

Det er ved at blive en smule anstrengende at abonnere på Information. Vi bombarderes ugentlig med Søren Krarups monomane sludder, og nu erklærer medredaktør Bent Winther et ytringsmæssigt berufsverbot mod Frank Aaen, der ikke må sige noget om Guantanamo på grund af sin DKP-fortid.

Betyder det, at vi kan forvente tilsvarende fatwas mod diverse skinhellige borgerlige - ingen nævnt, ingen glemt - der ikke ytrede et kvæk, da den fascistiske junta tog magten i Grækenland, når Franco henrettede sine modstandere, da apartheid-regimet trivedes i Sydafrika, og da kup på kup trak blodige spor gennem Latinamerika?

Jo, Bent, dele af den gamle venstrefløj var blind på det ene øje, den var naiv - og der var også nogle, der var vidende om realiteter, som de fortav, bortforklarede eller ligefrem bifaldt. Og det har vi talt om i de sidste 20 år.

Men den samme anklage rammer med samme tyngde de, der tav under Vietnam-krigen, om kolonialismen, de som under hele den kolde krig valgte at se gennem fingre med - eller bortforklare - overgrebene, der blev begået af 'vores side'. Glem ikke de, der i et ti-år forsvarede, at Pol Pot-regimet, selv efter dets fald, skulle beklæde landets plads i FN.

Hvis den linje, Bent Winther anslår i sin kommentar fredag, skal være Informations, er der vist ikke rigtig nogen over 30 år, der har noget at skulle have sagt i bladets spalter. Skulle vi ikke se at komme videre, Bent?

Dines Boertmann
København Ø

Gulagtanamo

Bent Winther har i Information rejst spørgsmålet om det, Frank Aaens fortid taget i betragtning, er klogt for Enhedslisten at lade det være ham, der fører ordet om Guantanamo. Og om man ikke snarere skulle lade ham tage sig af erhvervs- og skattepolitikken.

Det er en mærkelig prioritering, især for en avis, der ikke er hoppet på den ellers udbredte markedsførings- og personcentrering af journalistikken. Kritikken af regeringens og det hundelogrende halepartis sleskeri overfor fremmede magter og af dens kasten vrag på menneskerettigheder, retsprincipper og demokratisk politisk kultur er så vigtig, at det for journalister må være vigtigere at kvalificere eller diskvalificere den, end at bekymre sig over, hvem der bringer den til torvs. Men Bent Winther vil hellere rådgive om, hvordan man passer sin kommunikationsstrategi til et middelmådigt medielandskab

Det mærkelige er jo ikke hvordan Aaen, med sin fortid kan finde på at kritisere Guantanamo, men hvordan det går til, at politikere og kommentatorer, der nu og før har sat sig højt til hest med hensyn til demokrati og menneskerettigheder, afstår fra sådan en kritik. Gulag er et argument mod Guantanamo. Den konklusion har Frank Aaen draget. Det har statsministeren ikke. Så der er stadig noget for BW at undre sig over og skrive om, inden han kaster sig ud i at være spindoktor for Enhedslisten.

Lars Ploug
København N

Hvorfor støttede Aaen stalinismen?

Frank Aaen fra Enhedslisten udtaler til Information den 12. januar, at "jeg skulle være skarpere dengang, jeg støttede det sovjetiske regime." Men hvorfor støttede Frank Aaen overhovedet dette regime?

Der var jo tale om et regime, hvor en ny magtelite med enorme privilegier udøvede et blodigt diktatur over befolkningen. Et regime, der intet havde med socialisme at gøre, men som tværtimod på globalt plan - bl.a. gennem de kommunistiske partier - bekæmpede ethvert tiltag, der kunne føre til selvforvaltning og socialisme, der med sit basisdemokrati, sine frihedsrettigheder og sociale lighed ville være det sovjetiske regimes absolutte modsætning.

Ole Thorbek
Værløse

Blir vi ikke alle klogere?

Frank Aaen stod ikke just i spidsen for de demokratiske nytænkere i 1980'ernes partistrid i Danmarks Kommunistiske Parti. Og enhver kan naturligvis mene, at Aaens senere forsikringer om at have lært af historien er løgn og list. Men det er ødelæggende for den politiske og erkendelsesmæssige proces med den indstilling, som visse højrefløjspolitikere og nu også Informations Bent Winther lægger for dagen: Nemlig at fordi Aaen engang støttede Sovjetunionen og denne supermagts blodige intervention i Afghanistan, så kan han "ikke forlange at vi skal tage ham alvorligt," når han nu kritiserer USA's Irak-politik (den 12. januar).

Med den logik kan Information straks indstille sine forsøg på at få regeringen til at skifte holdning til Irak-krigen. Der er jo tale om politikere fra partier, der støttede USA's blodige Vietnamkrig, som kostede millioner livet. Og den slags politikere kan vel alligevel aldrig tages alvorligt i spørgsmål om krig og fred?

Ærligt talt, Bent Winther. Hvis politikere og alle vi andre dødelige ikke har ret til både at blive klogere og at blive taget alvorligt, hvad skal vi så med demokratisk debat? Og med Information?

Søren Nielsen-Man
Knebel

Og iranerne?

Strikse Hvilshøj lover, at hun ikke tvangshjemsender irakiske asylsøgere til Irak, når deres regering ikke vil modtage dem. Mon hun så også vil love ikke at sende iranske asylsøgere hjem til Iran, når deres regering mistænkeligt gerne vil modtage dem?

Robert Refby
Vanløse

Skamplet

Informations forside den 11. januar om USA's koncentrationslejr i Guantánamo ramte lige i plet - skamplet.

Kjeld Lykke
København Ø

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu