Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

11. januar 2007

Skam dig, Geertsen

Hvis Kultur- og Fritiddsborgmesteren gjorde bare halvt så meget for de mange unge københavnere, som han gør for at score platte populistiske point, ville alle københavnere få en noget bedre by at bo i.
Det er for mig helt uforståeligt, at Martin Geertsen på den ene side siger, at kommunen vil gøre mere for ungdommen, mens han på den anden side mere og mere desperat forsøger at frlægge sig et ansvar for et nyt ungdomshus.
Jeg synes ærlig talt, at Martin Geertsen burde bruge lidt mere tid på den almindelige københavner og lidt mindre på mennesker, der ligner ham selv.
Han svigter de københavnere, der på fredelig vis henvender sig til kommunen for at få faciliteter til aktiviteter, der er mindst ligeså legitime, som dem, der tilbydes på Rådhuset.
Københavns kultur- og fritidsborgmester burde naturligvis stå fast på, at også mennesker, der har vold som politisk virkemiddel, i det mindste ikke skal slås ihjel. Skam dig!

Daniel Milan
København K

Hvem har ansvaret for landets love?

Når en asylansøger af irakisk eller anden etnisk oprindelse ikke ønsker at efterkomme en afgørelse fra Flygtningenævnet om at rejse hjem, så er det politiets opgave at få vedkommende ud af landet i henhold til Udlændingeloven. Det sker efter, at Flygtningenævnet har behandlet sagen – og måske også behandlet diverse klager over afgørelsen. Målet er, at alle afviste asylansøgere skal rejse hjem og dermed opfylde den danske lovgivning.
Når man hører integrationsministeren sammen med de borgerlige politikere og Dansk Folkepartis præster forklare, hvorfor de ikke kan gøre noget for at hjælpe afviste asylansøgerne, henviser de til Flygtningenævnet som den uafhængige instans. Næsten som om Flygtningenævnet er guddommelig status.
Men er det Flygtningenævnet, der har vedtaget landets love? Nej vel. Når Færdselsloven kan ændres, så kan Udlændingeloven vel også ændres? Hvis regeringen ændrer loven, så vil Flygtningenævnet vel også ændre sine afgørelser.
Summasummarum: Det er ikke Flygtningenævnet, som politikerne kan påberåbe sig og henvise til som de ansvarlige, men deres egen samvittighed og det flertal de er en del af.

Erik Stubtoft
Snekkersten

Vil Pind lede et oprør mod Fogh?

Vil Søren Pind lede et liberalt oprør fra højre mod Fogh, der som en ulv i fåreklæder bevæger sig længere og længere væk fra det liberalistiske hjemland? Ja, der sågar er begyndt at agere socialist og påstå, at han ønsker »at realisere den gamle drøm om ’plads for os alle ved samfundets bord’«?
I Information den 29. december skriver Pind:
»I dag savner den danske debat en mand, der atter kan samle det borgerligt-liberale Danmark i et let tilgængeligt, men alligevel dybdegående skrift om, hvad den borgerlige kulturkamp skal medføre.« Måske Pind i selverkendelse afstår fra den rolle?
Det er måske grunden til, at han i artiklen sætter sin lid til, at en »masse yngre er på vej. Hvert år uddannes 52 særligt udvalgte på CEPOS-universitetet.« Og videre: »Forhåbentligt vil nogen inden længe kunne løfte arven efter Fonsmark. Den borgerligt liberale tænketank er nu nået så vidt, at de skridt Fonsmark aldrig troede mulige, måske er inden for rækkevidde.«
Retningen for disse skridt er helt klar: frihed frem for lighed, privat ejendomsret frem for fælles velfærd og egen vinding frem for solidaritet. Der er altså tale om en borgerlig kulturkamp for et samfund, hvor der ikke er plads til de små og de svage, og hvor mantraet er ’omvendt Robin Hood’, så uligheden øges ved at tage fra de fattige og give til de rige.

Jakob Flygare
København

Sådan er kapitalismen

Informations redaktionelle højredrejning slår også igennem i avisens fokus på de borgerliges syn på overenskomsten som udtryk for en lønfest. Det der rent faktisk foregår på LO-området, handler jo om efteruddannelse og økonomisk kompensation for skæve arbejdstider og natarbejde, og mange andre forhold end at få mere i løn.
Direktørlønninger, bonusser og aktionærudbytte stiger og stiger, men de siger, at det er reallønsstigninger for almindelige lønarbejdere, der skader konkurrenceevnen. I forandringsparathedens hellige navn kunne mange ledere sættes til at udføre reelt arbejde til en almindelig løn, og hermed løse nogle af manglerne på arbejdskraft. Færre gysser til aktionærer og kapitalfonde og bonuspuljer må vel også kunne bidrage positivt til konkurrenceevnen, og samtidig frigøre midler til lønmodtagere som trænger til et løft.
Trods et uventet overskud på næsten 100 milliarder kroner i statskassen får mange på overførselsindtægter både færre penge og ringere eller ingen efteruddannelsestilbud med en stigende proletarisering til følge. Regeringens ideologiske holdninger med accept af ulighed som en naturlov, går hånd i hånd med påstanden om, at konkurrenceevnen alene bestemmes af almindelige lønmodtageres tilbageholdenhed; til trods for der indgår mange andre parametre i det samlede regnskab.
Økonomi er ifølge økonomen Jesper Jespersen ikke en eksakt videnskab, men består som så meget andet også af ideologiske valg. Sådan er kapitalismen.

Hanne Schmidt
København S

Dårlig smag i munden

Nu hvor Iraks leder Saddam Hussein er blevet hængt uden en retfærdig og upolitisk rettergang, og nu hvor den irakiske regering snart vil godkende et lovforslag, der skal give fire vestlige (læs britiske og amerikanske) olieselskaber lov til at udnytte Iraks olie, er der vel de færreste, der stadigvæk er i tvivl hvad denne krig handlede om?

Ingen masseødelæggelsesvåben, ingen forbindelse til al-Qaeda, ingen fred mellem befolkningsgrupper, men tværdimod et tilstand af borgerkrig. Det hele handlede om at skaffe billig omend ikke gratis olie til Bush' familie og venner i Texas. Alle dem, der på et eller tidspunkt i de seneste snart fire år har støttet denne krig, burde have en meget dårlig smag i munden.

Sacir Camo
studerende, Hjørring

Danske æresdrab

41.000 kvinder i Danmark udsættes årligt for vold fra deres (eks)partner. Hver 14. dag dør en kvinde som følge af denne vold. Det gør hustruvold til den mest almindelige dødsårsag for kvinder ml. 20-40 år.

I weekenden blev to kvinder dræbt. Chefpolitiinspektør B. Nielsen udtalte i mandags til Politiken, at "Byretten havde løsladt ham (som var fængslet i fire uger for et tidl. drabsforsøg), og derfor ville det have været chikane, hvis vi havde mandsopdækket ham. Ved det tidligere drabsforsøg havde han ikke brugt skydevåben, så der var ikke noget pegede i retning af, at noget akut ville ske."

Det er altså en større krænkelse at mandsopdække den mand, der har et drabsforsøg bag sig, end det er ikke at yde beskyttelse til den kvinde, der har været udsat for drabsforsøg.

Hvornår begynder vi at se nuanceret på kønsbestemt vold? Kønsbestemt vold er et samfundsanliggende. Det handler ikke kun om individuelle mænds ideer om, at hvis de ikke kan få kvinden, så skal ingen have hende. Det handler om et samfund, der accepterer denne tankegang og den kønsbestemte vold.

Rikke Andreassen og Mette Fink-Nielsen
tilknyttet feministisk forum

Læserbrevskribent

"Læserbrevskribent" er en titel blandt mange mulige, jeg burde kunne hefte på mit navn. Før 1995 var den mere vigtig, end den siden er blevet. I dag vejer 'blogskribent' måske en del tungere. Men læserbrevskribenten er jo ikke holdt op, og hvad er relationen mellem de to roller? Det kan være svært at finde ud af.

Der er noget fortidigt over læserbrevskribenten. Nettet er det egentlige. Og så kan det være vanskeligt for skribenten at vælge dagens kasket. Mit valg har været at starte med avisen og efterfølgende anbringe på nettet - jeg kaldte det 'Trykt og utrykt', siden har jeg valgt en blog til formålet.

Det er selvfølgelig af loyalitet overfor avisen, at et indlæg ikke først anbringes på nettet. De som har velbesøgte sider på nettet, vil sikkert vælge egen løsning og helt droppe avisen. En anden mindre besøgt, som jeg, vælger måske alligevel at sende ind.

Her til morgen skrev jeg fem små indlæg og overvejer igen strategien: Skal jeg sende dem til fem forskellige aviser? Valget faldt så på at skrive dette indlæg til Information og henvise til min blog perolofdk.blogspot.com, som i dag bringer de fem indlæg - da jeg nu ikke kan vælge mellem dem og ikke kan tro, at alle ville blive trykt.

Skulle nogen få lyst til at citere, så er det jo lovligt, og Information må gerne bringe alle fem.

Per-Olof Johansson
Lillerød

Tom politisk debat

Uffe Ellemann-Jensen er i en af vore fremmeste aviser citeret for at mene, at politikere og journalister mandsopdækker hinanden 24 timer i døgnet, hvilket kortslutter den politiske proces - uden réelt indhold i den politiske situation.

På den måde bliver den politiske verden trættende for folk, for enhver kræver et tankemæssigt kreativt og godt indhold af politisk art at fundere over i sin produktive idéverden. Og det får han ikke.

Politikere og journalister prostituerer sig således, hvor det dog er op til enhver at tage stilling ud fra sin moral. Politikere har mærkesager - og følgelig tomme huller på en masse felter. Alligevel debatterer de, mens de jo så kan knibe med alméndannelse - og kulturstoffet. Og det er jo i dette felt, at meninger skulle brydes.

Således sættes ting og sager ikke under debat i samfundet, da de tilbundsgående og dybere overvejelser og argumenter ikke er til stede, fordi der skøjtes hen over tingene af både politikerne selv og af journalister.

Man kan sige, at den ene politiske ignorant debatterer med den anden politiske ignorant. For selve den aktuelle debat er en - ofte tom - kunnen, der ikke engang er udtryk for ordkløveri , men blot er tom snak. Og dette er sandelig ikke sundt for den mentale sfære i landet.

Elisabeth Degn
Stenløse

Plagiat jounalistik

Landet vrimler f.eks. med journalister, men i stedet for at bedrive journalistik, skriver en stor del af dem af efter hinanden i uendeligt mange gratisaviser og gentager derved nogle ganske enkelte 'nyheder' igen og igen. Og det var så nyhederne!

Vel er det ej! Hele verden er ved at ramle sammen i nyheder, men medierne tæsker sig i gennem de samme få udvalgte dagen lang. Hvis det er en opdatering, så fri mig.

Tor Jordbo
Vester Skerninges

Hjemmevant i det danske sprog

»Det vil ikke gøre noget, hvis du allerede færdes hjemvandt på Christiansborg.« Sådan hedder det i en annonce, hvor chefredaktionen søger en politisk reporter til Informations Christiansborgredaktion. Hertil er der vel kun at sige, at det heller ikke vil gøre noget, hvis du allerede færdes hjemmevant i det danske sprog. Niels Teglskov, Risskov

Landmåling

Skal afstanden mellem Guantánamo og Sandholmlejren måles i kilometer eller millimeter?

Ivan Gullev
Frederiksberg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu