Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

Debat
10. januar 2007

Krarups teologiske spidsfindigheder

I anledning af Søren Krarups kronik "Kære Gwynneth Llewellyn" i Information den 6.-7. januar skal jeg som lingvist tillade mig at bemærke følgende:

Der er intet rent sprogligt belæg for at lægge noget som helst om ansvarsløshed og grænseløshed eller det abstrakte i ordene "medmenneskelighed" eller "menneskeheden." Tværtimod er de jo afgrænsede over for f.eks. "umenneskelighed" og "dyreriget" henholdsvis.

Men der er selvfølgelig ingen grænser for, hvad ordene kan bruges til af teologisk-filosofiske spidsfindigheder! Vi kunne jo også prøve med ordet "anstændighed"? Er det en anstændig måde, vi behandler de irakiske asylbørn på - uanset forældrenes ansvar? Plejer vi i Danmark at lade lidende børn sejle deres egen sø - uanset forældrenes ansvar?

Huskede Krarup i øvrigt under sit besøg i asylcentrene at spørge forældrene, om de var shiitter, sunnier eller kurdere? For det er da rigtig, at der er nogle få relativt fredelige enklaver i Irak, men de er først og fremmest kurdiske. Resten er rent helvede.

Chresten Frostholm
Stubbekøbing

Spalteplads

Nu må Informations læsere snart have lært Søren Krarups salmevers udenad. Man får den tanke ,at Søren Krarup måske også har møvet sig ind i Informations redaktionsledelse siden han skal optræde så ofte, endog med halv-og helsidesartikler, med synspunkter som vi i forvejen kender til hudløshed.

Gentagelsens magt er stor. Hvorfor bruger Information ikke løs af de tusindvis af interessante og kloge personer, som har noget menneskeligt på hjerte? I øvrigt er Søren Krarup vel ikke den eneste i Folketinget, som har skrivekløe. For variationens skyld vil jeg foreslå, at I giver Karrup spalteplads højst to gange om året.

Jørgen Vinther
Hillerød

Frygt

Man kunne være naiv og tro, at Søren Krarup faktisk frygter, at indvandringen vil løbe Danmark over ende. Men det er jo ikke sandheden. Sandheden er, at han frygter, at de fremmede skal løbe hans religion over ende.

Hans Bredahl
Roskilde

Ændring kræver lokal forankring

Kurt Loftkjær gør sig i Information den 4. januar nogle overordnet udmærkede betragtninger omkring miljøsagens hidtidige forhindringer og fremtidige løsningsmodeller. Loftkjærs forhåbninger til "realistiske og modige politikere" deler vi dog ikke. Først når befolkningerne efterspørger forandring vil den komme.

Denne bevidsthedsforandring kan ikke mindst udspringe af lokale initiativer. Forældreblokaderne af daginstitutioner sidste år viser, hvordan lokale hverdagsoplevelser sagtens kan kædes sammen med en mere abstrakt kritik af overordnet politik.

Det er i denne kontekst, at vi er nogle universitetsstuderende, der har stiftet foreningen Grøn Agenda på Københavns Universitet. Som navnet antyder, handler det om at få miljøet på dagsorden.

I vore dage er lokal handling i sin natur via massekommunikation også globalt orienteret. Lokale resultater kan på ingen tid bredes og føre til handling i de fjerneste hjørner af såvel Danmark som verden. På denne måde genereres også det pres på de politikere, som i vor optik snarere er kortsigtsorienterede mod næste valg end realistiske - endsige modige.

En overordnet politisk løsning er påkrævet, men vi kan ikke sidde og vente på, at politikerne eller Holger Danske vågner op.

Casper Mølck, Anders Gerhard Jørgensen og Frederik Noltenius Busck
Grøn Agenda - KU

Ledestjerne

Det nærmer sig moralsk ligrøveri, når Pind (Fab Four den 29. december 2006) spænder afdøde Fonsmark for sin politiske vogn.

At påberåbe sig Fonsmark som intellektuel ledestjerne og samtidig uforbeholdent støtte fortsatte danske militære besættelsesaktioner i Afganistan og Irak er en uforskammethed.

Pinds politik tvinger danske soldater til at være vagt og jagthunde for Bush og Rumsfelds seksuelt-sadistiske globale forhørsapparat. Det er det apparat, som Fonsmark, efter torturafsløringerne i Abu Graib, betegnede som et forræderi mod hele ideen bag, og formålet, med besættelsen af Irak. Og derudover må det være tvivlsomt om Fonsmark i dag ville sætte CEPOS-University højere end MacDonalds Burger-University.

Direktør Ågerups ubehjælpsomme programerklæringer om privatisering som vejen til materiel frelse, uanset alle samfundsøkonomiske omkostninger, er intellektuelt på samme niveau som den stats-finansierede Lomborgs, 'Flyv, bil og vær glad, og send så sidenhen en skærv til Bangladesh!' Det når ikke Fonsmark til sokkeholderne!

At en bank bruger af sine gebyrindtægter og finansielle gevinster for at drive CEPOS-koncernen, med dens halvfordøjede ideologiske postulater, viser kun, at de billigste argumenter er nemmest at afsætte. At de dummeste bønder avler de største kartofler. Som det hed dengang Venstre satte sig for at befri den danske bonde, men ikke hans tyende, fra Højres militærforgudende godsejertyrani. Ny ledestjerne? My foot!

Carsten Heyn-Johnsen
Kongerslev

Har de ikke brød, så giv dem dog kage

Endnu engang er socialminister Eva Kjer Hansen noget uheldig. I forbindelse med regeringsens kvalitetsreform af den offentlige sektor taler ministeren om, at borgerne fremtidige skal have adgang til at kunne bestille tid, forny recepter osv. via internetforbindelse til egen læge. Det har man kunnet længe.

Man husker også hendes udtalelse om, at en vis ulighed ville gavne det danske samfund. Senere, da debatten om de afslørende forhold på plejehjemmene rasede, gav hun i sin visdom udtryk for, at det burde være en menneskeret at kunne vælge lidt lækkert til ganen fremfor standardmenuen på plejehjemmet - og viste det sig, det ville være uden meromkostninger. Mon ikke de fleste plejehjemsbeboere foretrækker hyppigere bleskift, mulighed for bedre personlig hygiejne, bedre rengøring osv. frem for lidt lækkert til ganen.

Socialministeren får en til at tænke på Frankrigs dronning, Marie Antoinette: "Har de ikke brød, så giv dem dog kage." Hun blev da osse senere henrettet. Så galt går det nok ikke for ministeren, men man har da lov at håbe på i det mindste en ministerrokade, skønt man kan have sin tvivl om det hjælper.

Riget vælter sig i økonomisk overskud, og på trods heraf bliver der ikke gjort noget gennemgribende hverken for miljøet eller kvaliteten i den offentlige sektor, det hele skal klares med det personlige ansvar, og resten skal være udgiftsneutralt.

Jytte Hasemann
Risskov

Rørt til tårer

Jeg blev igår ringet op af en pige fra Dansk Flygtningehjælp, der ville høre, om jeg havde lyst til at støtte deres indsats i Somalia med en kontant indsats. Jeg tilbød 1.200 kr om året, og pigen blev nærmest rørt til tåre.

Jeg sad tilgengæld tilbage med en underlig fornemmelse; kan 100 kr. om måneden overhovedet være værd at nævne? Er disse institutioner under så hårdt et pres, at 1.200 kr. om året giver dem tåre i øjnene? Har vi her i Danmark intet at være stolte af, når det kommer til at dele vores velfærd med dem, som intet har?

Esben Just
København V

Sundt opgør kosmopolitter

Hvor er det godt, at tabuerne omkring de moderne kosmopolitter, der burde være meget vidende om miljøeffekterne af deres gøren og laden, endelig får en ordentlig rusketur ("Den globaliserede vidensarbejder flyver miljøet i stykker" den 6.-7. januar). Denne gruppe mennesker er meget væsentlig for udviklingen, idet de er trendsættere for andre grupper og ikke mindst for hinanden.

Deres ubekymrede 'bare vi har de rigtige meninger, så kan vi ellers gøre som det passer os'-holdning har i mange år gjort mig meget fortvivlet, når jeg sad og spekulerede over, hvor stort et økologisk råderum, vi kan gøre krav på her i Norden. Al aktivitet, der ikke dækker et reelt behov, er fråds: hver flykilometer, hver kvadratmeter bolig, hver nyinvestering i smarte eldimser og digitale kameraer, hver omgang i et lege- eller badeland osv. Men hvad gør man ikke for børnenes, karrierens og fornøjelsens skyld. Man følger den usynlige tidsånds diktat, selv om man har friheden til at lade være. Det værste er at virke 1970'er-agtigt.

Jeg synes, Information skulle have en mediepris for at turde at røre ved sine egne kernelæseres ømme punkter - bliv endelig ved.

Olav Scheunemann
Ørbæk

Medielicens

Så trådte den nye medielicens i kraft. Ordningen bygger på den antagelse, at det normale er, at folk besidder mindst et styk teknologi, der er i stand til at modtage tv- programmer. Ganske snart vil det være umuligt for den moderne lykkes skyld, at købe en bukseknap, der ikke også kan modtage TV2 News.

Reklamekampagnen for den nye licensordning er fiktioneret som en dyster dramadokumentarisk latterliggørelse af personer, der mod al forventning, kunne finde på at vælge underholdningsteknologien fra. De fremstilles her som en patologisk afvigende minoritetsgruppe, der tillægger daglige redskaber og møbler eget liv, og derfor fører samtaler med disse. Det er diagnosen, og behandlingen er, som det fremgår af den interaktive udgave på internettet, at kampagnepersonerne i hemmelighed bryder sammen og falder til normalitetens patter ved - i overensstemmelse med komsumgudernes logik - at brænde møblementet af og starte på en frisk. En soleklar nedladende stigmatisering af mennesker, der måtte opfatte den fremherskende liberalisms bærende og normalt udmærkede frihedsbegreb, 'valgfrihed', som et begreb der er og bliver et nonsensord uden sine to ubrydeligt sammenhængende aspekter, 'til' og 'fra'. Virkeligheden er nu den, at vi ikke kan vælge fra.

Johannes Mørch
Frederiksberg

Bang-Møllers fortsatte tågesnak

Sognepræst Henrik Bang-Møller fik den 12. december stillet en klumme til rådighed for et usædvanligt forvrøvlet angreb på de kulturradikale. Jeg håbede den gang, at det var et redaktionelt fejlskud, som ikke ville blive gentaget. Men sandelig om ikke Bang-Møller får lov til at fortsætte sin tågesnak i en ny klumme den 8. januar.

Denne gang går det ud over velfærdssamfundet, velfærdsstaten og civilsamfundet i en rodet og slet skjult propaganda for en minimalstat. Hvorfor dog tilsløre motivet med klummen, når det alligevel kommer ud gennem præstens sideben, at den danske velfærdsstat i dag har antaget et problematisk omfang. Og at statens omsorgsopgaver bør privatiseres. Undervejs får Bang-Møller affyret den påstand, at danske foreninger altid organiserer sig med den hensigt at få del i skattemidlerne. Er der slet ingen ende på galskaben i Informations klummer?

Niels I. Meyer
professor emeritus

Majsbiler

Ethanol-produktionen i USA vil ifølge Lester Brown, Earth Policy Institute, forbruge over 130 mio. tons majs af produktionen 2008. Der bliver vist mangel på Corn Flakes.

Tørk Haxthausen, Sandvig

Med kræften i alle fire hjul/B>

I Kræftens Bekæmpelses lotteri er hovedgevinsten pt en firehjulstrækker. Et bizart miljø- og trafikpolitisk udspil bliver her koblet til kræftsygdommene.

Jan Krag Jacobsen, Farum

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her