Langballes uhyrlige logik
Medlem af Folketinget og pastor Jesper Langballes argumentation i radionyhederne den 5. januar er uhyrlig: At vi - på trods af FN-anbefalinger - roligt kan sende herboende irakiske flygtninge tilbage til Irak med begrundelsen, at de jo "blot vil være i samme situation som deres landsmænd."
Ifølge en sådan logik var der da ingen speciel grund til, at danskere skulle bekymre sig om 7.000 danske jøder under anden verdenskrig. De ville jo "blot" være i samme situation som deres fæller rundt om i det øvrige Europa, Tyskland, Polen, Holland etc.
Rigmor Gade
Skive
Propagandatrommerne dundrer på DR
Så er det tid til, at den nye medielicens skal træde i kraft. Og DR tager humoren i brug for at udstille latterligheden i ikke at betale licens. Væk er smuthullerne, nu må alle kunne se, hvor stupide folk, der ikke betaler licens, er. Problemet er grundlaget for licensen. Da man indførte licenser for modtagelse af Radio- og siden tv-signaler, var det en minoritet af befolkningen der kunne modtage signalerne. Derfor var det rimeligt, at modtagerne betalte for dem.
Med den nye medielicens er der ikke mange, der ikke er omfattet. Som DR's reklamer viser, er det en umulig mission at slippe for at betale, med mindre man vil flytte tilbage til før 1950. Dette udstiller i stadig højere grad urimeligheden i, hvordan vi fordeler byrden. Ikke bare er der de økonomiske forskelle. Nej, nu er der et nyt problem. Tidligere kunne studerende fravælge tv og radio for at spare de penge. Men kan man forvente, at de fravælger at have en computer med internet?
Modstanden mod at lade licensen komme ind under skatten har handlet om ikke at bryde med armslængde-princippet. Politikkerne må ikke via finansieringen kunne gribe ind i mediets frihed. Er der virkelig nogen der tror på det? En anden undskyldning kan være skattestoppet, men det er kun en undskyldning for ikke at få mere økonomisk udligning.
Jeg ved godt, at hele dette spørgsmål må virke ligegyldigt for ministre og folketingsmedlemmer, det er jo trods alt kun godt 2.000 kroner om året. Men for lavindkomstgrupperne er det faktisk penge, der gør en forskel.
Torben Agersnap Morgner
Frederiksberg
Et nationalt miljøansvar
Som borger i Danmark og menneske på Jorden kan jeg ikke acceptere, at den danske regering ikke gør alt, hvad der står i dens magt for at sikre et bæredygtigt samfund for mig, min familie og venner og de kommende generationer.
Derfor vil jeg insistere på krav til producenterne om, at udvikling og drift af velfærdsobjekter som hjemmefadølsanlæg ikke belaster miljøet yderligere, men tværtimod bidrager aktivt til rebalancering af klimaet. Ressourceforbrug er ikke et personligt valg men et nationalt ansvar.
Charlotte Grum
Frederiksberg
Det er lige ved, at ørerne falder af
Man skal som bekendt høre meget før ørerne falder af, men at man nu på avisens lederplads skal 'høre', at Information (den 5. januar) udtaler sin uforbeholdne støtte til Dansk Folkeparti i striden med de konservative, er tæt på at tage prisen her i det nye år. Til lederskribentens tilsyneladende fortrydelse svækkes regeringen nemlig tydeligt af spliden mellem Dansk Folkeparti og de konservative - med de konservative som den skyldige part !
Sådan er det jo, når for megen 'på den ene side og på den anden side' helt eroderer den politisk-moralske orienteringsevne. Signaturen bew kan åbenbart ikke se vigtigheden af, at få afdækket spliden og sprækkerne i regeringens grundsubstans af intellektuel indskrænkethed og følelsesmæssig afstumpethed. Stammoderen til dette er så tydeligt Dansk Folkepartis forsamling af åndelige underskudsforretninger anført af de to præstefætre, men partiet Venstres parring af tidligere tiders bondske småbrutalitet og nutidens handelshøjskole 'Karl Smart'-holdninger danner et fint grundlag, som regeringens åndelige pendant.
At de konservative med Bendt Bendtsen i spidsen har tydeligt ubehag ved dette selskab uden at tage konsekvensen, kan og skal man selvfølgelig skose partiet og dets leder for. Men at bede dem stoppe hermed som Information gør og dermed lukke for afdækningen af regeringens åndelige armod og dets partimæssige ophav - det er dog tæt på ja, at få ørerne til at falde af!
Jørgen Garp
Hillerød
Den enfoldige morder
I filmen Den enfoldige morder af Hans Alfredson er hovedpersonen, Sven, en langsom type, der må finde sig i at blive kaldt idiot og det, der er værre. Han arbejder for godsejeren Höglund, der udnytter ham på det groveste og gør alt for at holde ham nede. Alligevel lykkes det Sven at spare sammen til en motorcykel og finde en sød pige hos nabofamilien. Men Höglund har set sig ond på ham og bruger megen stædig energi på at forhindre ham i at få et godt liv.
I en sekvens i filmen afleverer den fattige daglejer ydmygt sin gæld til godsejeren, der tager imod men kvitterer hånligt: "Det er ikke fordi jeg har brug for pengene, det er for princippets skyld," hvorefter han smider pengesedlerne ind i pejsen. Daglejeren kan med et bittert drag om munden se hele sin høsts indtjening gå op i flammer.
Og hvorfor nu denne sammenligning? Faderhuset har den juridiske ret til Ungdomshuset på Jagtvej og søger nu om at rive det ned. Faderhuset har retten - men har de også æren?
Finn Gunst
Brønshøj
