Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
27. januar 2007

Selektiv undersøgelsestrang

Længe (godt seks år) har jeg været stum af undren over vores statsministers arrogante embedsførelse. Blandt andet hans konsekvente afvisninger af at der ikke er »noget at komme efter« i forhold til danske soldaters udsendelse samt gøren og laden i Irak og Afghanistan.
Når han ikke selv vil foranstalte en undersøgelse, skulle man vel ikke kunne fortænke andre i at se på sagen. Men jo – nu mener statsministeren, at DR bør lave en undersøgelse af troværdigheden bag filmen Den hemmelige krig. Utroligt hvad han kan slippe af sted med.
Hvornår mon bulen under gulvtæppet bliver så stor, at taburetten vælter.

Klaus Seidenfaden
Grenaa

Replik til Jørgen Dragsdahl

Journalist Jørgen Dragsdahl skriver i sin påtale den 26. januar, at jeg på lederplads uargumenteret har skrevet, at han har et forklaringsproblem.
Når jeg nævner i en leder den 16. januar, hvis hovedsigte i øvrigt var rettet mod Bent Jensens metode, at Jørgen Dragsdahl har et forklaringsproblem, beror det på, hvad han selv har sagt til citat både i Jyllands-Posten og Information.
I et interview i Jyllands-Posten den 14. januar siger Jørgen Dragsdahl, der i den omtalte periode i begyndelsen af 1980’erne var sikkerhedspolitisk medarbejder ved Information følgende: »Mine kontakter til KGB var i en periode uforenelige med mit job som journalist. Hvis du spørger, om min ageren var forenelig med professionel journalistisk adfærd, er svaret krystalklart nej.«
Det kan næppe siges mere krystalklart, og når Jørgen Dragsdahl efterfølgende af hensyn til tredje person ikke ønsker at gå nærmere ind på, hvad det er, han helt præcist har gjort, giver det ham naturligvis et udestående forklaringsproblem og fastholder mistanken mod ham, om at han er gået for langt. Både udmeldingen om det uforenelige i forhold til hans arbejde som journalist og hensynet til tredje person er Jørgen Dragsdahl egne valg, andre, inklusiv jeg, må så have lov til fortsat at savne den fulde forklaring.

Palle Weis
ansv. chefredaktør, Dagbladet Information

Sigøjnere i Rumænien

Andenrangs borgere skrev Anna von Sperling den 16. januar om rumænske sigøjnere, og artiklen efterlod læserne med det indtryk, alle sigøjnere i Rumænien er bunden af samfundet. Den holder heldigvis ikke.
Det er rigtigt, at der er mange nederst i samfundet, men det er kun noget af sandheden. Der er fire kategorier: Dem med mange penge, som der er en hel del af i landet, dem der har et normalt liv med otte til fire-job, dem der vil leve det frie nomadeliv med deres hestevogne, som de bor i, og så dem der er det laveste af det laveste.
Af artiklen fremgår det, at det er en fordom, at der findes rige sigøjnere. Det er ikke en fordom, men rigtigt; for manges vedkommende er pengene tjent ved tiggeri, der giver mere end at arbejde. Derfor sender mange ikke deres børn i skole, og derfor ender de let i en kriminel løbebane. Det kræver en mentalitetsændring hos sigøjnerne selv, og der er stadig et stort arbejde med at hjælpe dem, men det er vigtigt at få med, at det heldigvis ikke er alle sigøjnere, der lever livet på bunden af samfundet.
Jeg har boet i Rumænien i 13 år, hvor jeg har arbejdet med gadebørn, fattige familier og indsatte i fængsler, så jeg har været tæt på fænomenet, da godt 85 procent af dem jeg arbejdede med var sigøjnere.

Erik Terp
Næstved

Det laver Europa-Parlamentet

Hvad laver Europa-Parlamentet egentlig, spurgte Information om den 22. januar, i en fokusartikel om et alt for overset emne i de danske medier. Stadig mere, kunne det korte svar være.
Ved hver eneste ny traktat siden Rom-traktaten i 1957 har Europa-Parlamentet fået mere indflydelse. Fra at være en ren høringspartner, deler Europa-Parlamentet og Rådet nu den besluttende myndighed på de fleste af EU’s områder.
Samtidig er Europa-Parlamentet med tiden blevet det vigtigste forum for diskussioner af forslagenes indhold og udformning, hvilket lovgivningspakken om kemikalier (REACH) og servicedirektivet er gode eksempler på. I begge tilfælde resulterede Europa-Parlamentets debat i, at forslagene blev ændret og herefter vedtaget.
Hertil skal det understreges, at selv om parlamentet ikke har direkte indflydelse på de emner der bliver behandlet, kan konsekvenserne være mærkbare. Den støtte Europa-Parlamentet udtrykte til de demokratiske kræfter i Ukraine i december 2004, eller parlamentets undersøgelse af de såkaldte CIA-flyvninger kan f.eks. næppe underkendes.

Erik Boel
Landsformand, Den Danske Europabevægelse

Ikke dum

Jeg tror ikke, at Bertel Haarder er dum. Tværtimod. Men når han nu har planer om at afskaffe skolepraktikken, og det ikke skyldes dumhed, hvad kan så baggrunden være?
Det var selvfølgelig også Haarder, der i sin tid begrænsede adgangen til medicinstudiet, og ham, der bærer det tunge ansvar for den nuværende lægemangel. Derfor er der selvfølgelig en slags logik i, at han vil sikre, at erhvervslivet ikke kan få den nødvendige kvalificerede arbejdskraft, når der er brug for den.

Hans Bredahl
Roskilde

Det er ikke størrelsen

Regeringens oplæg til en visionær energipolitik er efter Informations opfattelse ikke en rigtig energiplan. Dengang der var rigtige energiplaner til, fyldte de nemlig hundredvis af sider ud over de tekniske rapporter, som kun kunne forstås af eksperter, som dem Information har talt med og enkelte af avisens læsere.

Nu er det som bekendt ikke mængden af sider, der er afgørende for kvaliteten. Det burde Information være de første til at forstå. Udspillet skal vurderes på de politiske visioner og mål, og det konkrete indhold, som planen lægger op til. Målt på den skala er regeringens plan banebrydende. Vi fastlægger en meget klar vision - vores anvendelse af kul, olie og naturgas skal helt udfases. Som et første skridt har vi fastlagt et meget klart mål: Brugen af fossile brændsler skal reduceres med mindst 15 procent inden 2025.

Vi peger også på en meget klar og gennemtænkt strategi og en række konkrete initiativer for at nå målet. Regeringen vil fordoble anvendelsen af vedvarende energi til mindst 30 rocent inden 2025. Energispareindsatsen skal styrkes yderligere med højere mål og indførelse af energisparebeviser. Og vi vil fordoble midlerne til forskning, udvikling og demonstration af ny energiteknologi til en mia. kr. årligt, for det bliver helt afgørende med nye og mere effektive energiteknologier, hvis vi skal nå regeringens mål om på langt sigt helt at frigøre os fra brug af fossile brændsler.

Denne politik bakkes op af en samlet evaluering hvert fjede år af indsatsen og en midtvejsstatus i 2015, hvor det skal vurderes om de virkemidler, som vi har indført, er tilstrækkelige til at nå vores målsætninger.

Regeringen har ønsket at få en politisk diskussion med de politiske partier om målsætninger og virkemidler i den fremtidige energipolitik. Før offentliggørelsen af Energistrategi 2025 fra 2005 blev der lavet talrige rapporter, som kunne tilfredsstille Henrik Lund, Klaus Illum og andre eksperters behov for store baggrundsmaterialer. Derudover er Energistyrelsen i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på et sæt dokumentationspapirer vedrørende den grundlæggende basisfremskrivning.

Hvad der måtte være af ønsker herudover, vil jeg tage op med ordførerne på den tekniske gennemgang af regeringens udspil, som jeg vil indbyde til.

Flemming Hansen
transport- og energiminister

Ønsker Fogh censur genindført?

Jeg er rystet og noget bekymret. Danmarks statsminister kritiserer en dokumentarfilm om Afganistan og de danske troppers fremgangsmåde.

Så må der være noget om sagen. Men. Nu er vi på vej til begrænsning af ytringsfriheden. Som Fogh ellers mener er ukrænkelig, når det drejer sig om lattelige tegninger. Nu er det da ellers lykkedes at få udskiftet bestyrelse og generaldirektør, så det passer bedre til superliberalisme og poppede indholdsløse nyheder og reportager.

Vi er tæt på lavmålet for kritisk journalisme hos DR. Er det virkelig meningen, at TV2 skal være borgernes vagthund fremfor den gamle public service kanal ? Nu må pressen da stå bi om forsvar for medierne. Uanset holdning er Fogh gået for vidt.

Jess Thorsen
Aalborg

Foghs visioner

Statsministeren har et klart projekt.

Vi mishandler ikke vores krigsfanger - vi udleverer dem til USA, som gerne gør det!

Vi afskaffer eksperter og smagsdommere - derefter finder vi forskere, der gør som vi synes!

Vi afskaffer støtten til vindkraft - så kan vi bedre satse på alternativ energi!

Vi støtter ytringsfrihed og den frie presse - derefter kræver vi ,at DR gør, som vi siger!

Vi er ikke afhængige af Dansk Folkeparti - vi gør bare, som de siger!

John Ekebjærg Jakobsen
Valby

Gymnasiereform på vej

På skolerne gør vi nu erfaringer med gymanisereformen, og vi finder til hvert nyt skoleår nogle bedre måder at gøre tingene på. Lærerne og TAP-gruppen gør et kæmpearbejde med alt det nye. Det er også muligt, at nogle ting, f.eks. læreplaner og eksamensformer, må ændres.

Men når de tre lærere fra Svendborg, der til forsiden af bladet Gymnasieskolen lod sig fotografere bag tremmer som i et fængsel, med sure miner, kræver flere penge og påstår, at gymnasiets lærere ikke magter fagsamarbejde, hopper kæden af.

Danske ungdomsuddannelser er nogle af verdens dyreste. De bør kunne gennemføre ændringer inden for ressourcerammen. Og hvis et privat firma, sådan som de tre ønsker det, skulle lede gymnasiet og gennemføre reformen, ville det straks skaffe penge ved at justere det danske gymnasium ned på europæisk niveau. Hvor store kan nationale skyklapper blive?

Når de tre melder ud, at de ikke magter fagsamarbejde, er det en falliterklæring for deres egen, lange uddannelse, inklusiv deres gymnasieuddannelse. Har de ret, viser de ufrivilligt, at det danske uddannelsessystem må reformeres, hvis det skal kunne give de unge en tidssvarende uddannelse. For alle i de almene gymnasium er det tankevækkende, at handelsgymnasiets og teknisk gymnasiums lærere åbenbart godt kan samarbejde.

Reformen, som GL i sin tid præsenterede som sin egen, skal såmænd nok, med nogle justeringer, blive på sporet. Men jeg spørger mig selv, hvilke vej de vil på Sydfyn. Det lyder som om, de vil baglæns tilbage.

Søren Hindsholm
rektor, Nørresundby Gymnasium og HF

Anden adresse

Hvis Anders Fogh-Rasmussen er så utilfreds med DR’s doku-film Den hemmmlige krig, skal DR da ikke undersøge sig selv. Der er to veje, hvis han ikke selv ønsker at iværksætte en undersøgesle; den ene Pressenævnet, den anden er Lytternes-og seernes repræsentant hos DR, i dag Jacob Molllerup. Det burde AFR, der også er pressens minister vel vide.

Birk Keller
Nørrebro

Om coli

I Køge har de i lang tid haft svært ved at finde kilden til forureningen af drikkevandet.
Jeg vil anbefale, at de starter med at lede efter et røvhul.

Kjeld Chr.Krarup
København Ø

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her