Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
4. januar 2007

Apropos sproglig bevidsthed

I sit indlæg om sproglig bevidsthed (Information den 2. januar) kritiserer Michael Falkendorf det sproglige og grammatiske niveau hos »højtuddannede folk« i Danmark, især hos dem der udtaler sig på Danmarks Radios P1. Én af de værste fejl er i følge Falkendorf, når historikere bruger udtrykket »forrige århundrede« om det netop forgangne århundrede.
Som højtuddannet person (cand.phil) ville Michael Falkendorf med lidt research kunne have fundet ud af, at udtrykket »forrige« ikke er entydigt og således kan referere til både århundredet før dette og århundredet før århundredet før dette.
Ét af de steder, han kunne have fundet denne information, var i Ud med sproget – et udmærket program på P1, der for nogle måneder siden behandlede spørgsmålet.

Ditte Rose Andersen
København K

Kommunerne har stadig tømmermænd

På intet tidspunkt i sin nytårstale kom statsministeren de økonomiske trængte kommuner i møde. Anders Fogh Rasmussen har i det hele taget aldrig i årets løb vist forståelse for de mennesker, der med undren har set til, at deres kommune må spare millioner, mens staten bugner i penge.
Med regeringens håndtering af de kommunale besparelser i efteråret in mente, ville det nu også være en overraskelse, hvis statsministeren ikke længere mente, at det var en »socialistisk kamp,« som han jo døbte de mange protester, der kom fra ganske almindelige danskere.
Nytårstalen ignorerede kommunernes nødråb i 2006, og regeringen vil ganske givet fortsætte sin arrogante afvisning af problemerne i det nye år. Derfor er der kun én vej ud af den elendighed, vi oplevede i det forgangne år, og det er en ny regering.
Så kære frustreret dansker: Husk din frustration fra det forgangne år og brug den frustration til at skabe forandring og nye tider for din kommune ved det næste folketingsvalg.

Søren Højlund Carlsen
kommunalpol. koordinator, Det Radikale Venstre i Århus

Masser af kultur på Fyn

Det er med stor undren, jeg læser om Filmfyn på kultursiderne den 29. december. Hvad er baggrunden for at erklære, at uddannelsesniveauet er lavt på Sydfyn? – og hvad er »finkultur«?
Ja, der er lidt færre af en ungdomsårgang, der bliver studenter her end i resten af landet – men at de så smutter væk så hurtigt som muligt, kunne måske skyldes, at der ikke er højere læreanstalter på Sydfyn. Vil man videreuddannes, bliver man nødt til at tage væk. Det er samme vilkår som alle andre steder i den danske provins. Og er det ikke udtryk for kultur, at ca. 30 af Horne Sogns kvinder i alt bruger mere end et år på at sy et nyt altertæppe efter udkast fra en lokal kunsthåndværker?
Hvad det er for en kultur, der savnes her i Faaborg-området – altså udover film og mad, som lader til at være det, der måles på ? Vi har:
En meget aktiv musikforening med mange koncerter og med en årlig operatur til Hamborg, Berlin, Dresden, Kiel el. Prag.
En levende litteraturforening med foredrag af tidens kendte danske forfattere.
En levende kunstforening med skiftende udstillinger.
Adskillige herboende, også internationalt kendte, udøvende billedhuggere og malere.
Et unikt kunstmuseum med særudstillinger og foredragsaftener.
Og mindst fire aktive kor
Da jeg kun har mødt Jesper Svärd en enkelt gang til en af ovennævnte aktiviteter, er jeg ret forundret over udsagnene.

Inge Hald
Faaborg

Karakterer er stadig gode

Andreas Plum mener (Information den 12. december), at han med et eksamensgennemsnit på 9,8 bliver snydt i forhold til nye studenter i omregningen fra 13-skalaen til syv-trinsskalaen, fordi flere vil få højere karakterer med den nye skala.
Men Andreas Plum bliver ikke snydt. Han har et eksamensgennemsnit på 9,8 efter 13-skalaen. Han vil få et gennemsnit på 9,8 efter syv-trinsskalaen. Det forventes, at ca. syv procent opnår dette eller et højere gennemsnit både efter 13-skalaen og efter syv-trinsskalaen.
Hvis Andreas Plum er blandt de syv procent bedste efter den gamle skala, vil han også være det efter den nye. Det er netop dette, omsætningstabellen skal sikre. Den er baseret på den faktiske karaktergivning i tidligere år.
Omsætningen af eksamensgennemsnittene er lavet sådan, at der tages højde for forskellene i praksis for karaktergivning efter 13-skalaen og efter syv-trinsskalaen, blandt andet at flere vil få topkarakter i syv-trinsskalen, end det har været tilfældet med 13-skalaen.
Ansøgere med gennemsnit fra 13-skalaen og fra syv-trinsskalaen skal stilles lige. Det har ministeriet taget højde for ved udviklingen af den omsætningstabel, man kan læse mere om på www.uvm.dk/nyskala.
Det er vigtigt for studerende med høje karakterer at vide, at karaktererne fra 13-skalaen ikke forsvinder. I en fremtidig jobsøgning eller anden situation, hvor karakterer er væsentlige for bedømmelse af kvalifikationerne, giver beviset oplysninger om karakterer opnået ved 13-skalaen. Og hvordan de er blevet omsat.
Den dygtige elev/studerende med de mange topkarakterer beholder dem altså. Og Andreas Plum og alle andre har stadig lige gode muligheder for at blive optaget på en videregående uddannelse, hvis det er det, bekymringen drejer sig om.
Regeringen er kun interesseret i, at der er tale om en så retfærdig omsætning mellem de to skalaer som muligt, og vi har bestemt ingen intentioner om at snyde eller straffe nogen.

Bertel Haarder
undervisningsminister (V)

EU i flyvende form

Orkaner, oversvømmelser og dyrearter der uddør. Det er bare nogle af de katastrofer, som vi risikerer at opleve langt flere af, hvis vi ikke får bekæmpet den globale opvarmning. Nu tager EU heldigvis et stort skridt til at bekæmpe klimaændringer.

EU-kommissionen har nemlig besluttet at stramme kursen overfor flyindustrien. Det er ekstremt vigtigt, for flytrafikken står nemlig for en stadigt stigende del af de drivhusgasser, som opvarmer vores atmosfære.

Helt tilbage i 1997 blev flytrafikken undtaget af Kyotoaftalen, som er den eneste globale køreplan for at bekæmpe den globale opvarmning. Men nu har EU heldigvis vist sin vilje og modet til at lappe dette hul.

Flytransporten vurderes at være den størst voksende udleder af drivhusgassen CO2. Op imod 8 procent af den samlede udledning på verdens plan stammer fra flytransportsektoren. En tur til fra København til New York udleder f.eks. halvanden gang så meget CO2, som en gennemsnitsdanskers årlige indenrigstransport.

Det EU nu lægger op til er, at flytrafikken bliver inkluderet i det såkaldte kvotesystem for handel med drivhusgasser. Formålet med kvotesystemet eller 'kvotebørsen', som den også kaldes, er at sikre, at de billigste og dermed mest effektive reduceringer i CO2-udslippet gennemføres først.

Virksomhederne får rådighed over en CO2-kvote, og hvis denne overskrides, bliver de tvunget til investere i nye kvoter fra andre virksomheder, der ikke har anvendt deres. Det skulle sikre, at storforurenende virksomheder kommer til at betale mest for deres udledning af de forurenende gasser, som truer klodens klima.

Forslaget skal nu behandles i EU-parlamentet og af EU's ministre. Personligt vil jeg kæmpe fra mit sæde i EU-parlamentets miljøudvalg for at det bliver gennemført.

Dan Jørgensen
MEP (S)

DR skaber bekymring

Det er desværre med stor bekymring, vi læser om DR's beslutning om drastiske ændringer i morgenfladen på P1.

DR valgt helt at lade Ved dagens begyndelse udgå. DR mener, at tiden er løbet fra et sådant monolog-baseret program, og at der ikke længere er brug for den slags 'kasseprogrammer', som Ved dagens begyndelse må siges at være. Men der tager DR fejl.

Der er dog i aller højeste grad brug for målrettede programmer til alle dem, der søger fordybelse og efter-tænksomhed, mener vi i KLF, Kirke & Medier. Det honorerede Ved dagens begyndelse bla.. For vores skyld kunne programmet sagtens tilrettelægges som dialog frem for envejs kommunikation.

Vi ser desværre en sørgelig tendens til nedtoning af kirke- og trosstoffet. Ifølge DR kan det integreres i den øvrige programflade uden at have sin egen plads. Men Ved dagens begyndelse er netop ikke et journalistisk program, hvis stof kan integreres. Det er et program til refleksion og fordybelse, som lever af sin 'egenhed'.

Hvad ville man i øvrigt sige til, hvis DR ville integrere al sport i øvrige programmer, og lade selvstændige sportsprogrammer helt udgå? Det er bestemt ikke godt, DR. Jeg håber, at I denne gang kan sige, at man har en beslutning, til man tage en ny og bedre.

Bent Munch
KLF, Kirke & Medier - Lolland-Falster

Skal man melde sig ud af folkekirken?

Jeg er medlem af folkekirken og har, som de fleste andre danskere brugt den med familie og venner til højtider. Jeg forventer til sin tid at blive stedt til hvile på den kristne kirkegård, derfor har jeg da også hidtil betalt min kirkeskat med glæde.

Min tiltro til vor folkekirke er dog over julen kendeligt svækket, efter en række præster har tilladt sig og åbentbart fået accept til at modarbejde Folketingets og regeringens arbejde og beslutninger. Fra kirkernes talerstole prædikede de egensidig politisk observans, ind imellem de forkyndte evangeliet fra alteret. Det kan kun betragtes som ren politisk indoktrinering af de sagesløse kirkegængere, og der kan ikke herske tvivl om, at de har ageret diamentralt imod deres egne stillingsbeskrivelser. Det overstiger min fatteevne, at de kan slippe afsted med det.

Jørgen Bülow Hansen
Helsinge

Metz og det danske sprog

Da jeg hører til den skare, der hver uge ser frem til Intermetzo, ville det være mit nytårsønske, hvis Georg Metz kunne forbedre sig, når det gælder forsvaret for det danske sprog. Metz anfører den 30. december, at Søren Krarup på den ene side kritiserer universiteternes nedprioritering af dansk som hovedsprog og på den anden side er døv, stum og blind over for den massive amerikanisering, der sker af DR. Dette påpeger Metz så, og tak for det.

Men hvorfor kritiserer Metz så ikke det faktum, at det danske sprog visner, hvis det udskiftes i forelæsninger, afhandlinger, konferencer og møder i øvrigt på højere uddannelsesinstitutioner? Uanset hvad Krarup ellers siger, så er det da et problem, at det danske sprog ikke gøres obligatorisk som uddannelsessprog i Danmark.

Dette udelukker selvfølgelig ikke engelsk som ekstrasprog eller dispensationer til studerende, der gerne vil skrive opgaver på engelsk. Men pointen er jo heller ikke at udelukke andre sprog, men netop ikke at ekskludere det danske. Dette burde være en selvfølgelighed, især for en sprogsnedker som Metz.

Vi har derfor en paradoksal situation, hvor Søren Krarup advarer mod en trussel, der først af alle ville ramme Georg Metz. Diskussionen om dansk som obligatorisk uddannelsessprog vil sikkert dukke op i mange fora, så hvorfor ikke også i Intermetzo?

Ole Bredo
København N

Længe leve den skindøde folkekirke

Folkekirken er en middelalderlig størrelse. Kirkerne ringer med klokkerne, som om uret ikke er opfundet endnu, præsten læser og fortolker evangeliet, som om folk ikke kan læse og tænke selv, og så er der kirker og kirkekontorer på nærmest hvert gadehjørne, som om busser, tog, postvæsen og internet ikke er opfundet endnu. Amen.

P. Henriksen
Odense C

DR og den kritiske journalistik

Så smuttede den igen for DR’s kritiske journalistik. I TV Avisen den 29. december blev det fremlagt som et udslag af bureaukrati, at adoptivbørn ikke kan få dansk statsborgerskab. Årsagen er selvfølgelig aktiv politik – udført af Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti.

Ib Jensen
Søborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her