Læsetid: 4 min.

LÆSERBREVE

Debat
26. januar 2007

Ged i Co2'en

Merete Sanderhoff har i Information den 24. januar en kommentar om et program i DR2, der handlede om Kristian von Hornsleths stunt i Uganda. Jeg er ikke tilhænger af denne kunstners selvpromovering, men jeg undres, over at det falder folk så kraftigt for brystet, når man tager i betragtning hvor mange geder til Afrika, der blev givet i julegave, og når man tænker på, at den britiske statsminister, der med stolthed udtaler, at han vil betale grøn afgift (læs en andel af en vindmølle til Afrika), når han tager familien på skiferie. Gad vide, om blæsten omkring Hornsleth ville have været kuling, hvis hans reklamekampagne, for eget værk, var kommet efter hr. Gores filmpremiere.

For hvor ligger forskellen i selvpromoveringen? Er den norske regerings grønne betaling for flyrejser, Blair private aflad, den danske regerings pludselige ønske om reducering af Co2, Gores frie flyvebillet verden rundt, eller den korrekte daner uden juleønsker, mindre selvpromoverende end hr. Hornsleth?

L. Holgersen
København N

Kernekraftens problemer

Niels I. Meyer (d.23/1) anbefaler fysikeren Amory Lovins ( CEO, Rocky Mountain Institute) som kilde vedrørende oplysning om atomkraft. Jeg brugte to timer 'googling' Amory Lovins. Der fandt jeg meget godt og sjovt om små energibesparende foranstaltninger (såsom lavenergi bananfarme i Rocky bjergerne) plus interessante oplysninger om begrebet 'Natural Capitalism'. Men jeg fandt kun en lille paragraf om kernekraft og et telefon-interview, hvor Lovins uden videre affejer emnet som uantageligt. Han erklærer kernekraft som urentabel, usikker, og unødvendig. Basta. Lovins er hovedsageligt interesseret i små, private energibesparende strategier i højtudviklede, rige vestlige samfund.

Skulle Dagbladet Information følge Niels Meyers forslag om at bringe Lovins' dybdeborende analyser om kernekraft, er undertegnede villig til at betale oversættelsesomkostninger. Lovins' analyse af kernekraftens muligheder består af kun tre ord: No, no, no (på dansk: Nej, nej, nej) Send bare regningen.

Hvis man er interesseret i mere detaljeret oplysning om kernekraftens problemer og fordele, kan www.wikipedia.org artikler: "radioactive waste" og "nuclear proliferation" anbefales. De er objektive, let tilgængelige og ikke mindst up-to-date.

Herbert Rosenbaum
fysiker, Gentofte

En inkonsistent dansk energipolitik

Det må komme bag på de færreste at regeringens 'grønne plan' pt. er temmelig vag. Man har åbenbart ikke en reel hensigt om at implementere foranstaltninger, der i nær fremtid kan forebygge en yderligere forværring af miljøet. Det er et usagligt udspil, som flere agenter påpeger i artiklen, 'Foghs grønne plan: Der er ingen plan' af 23. jan. Danmark har potentialet til at blive ledende indenfor vedvarende energi. Hvorfor satser man så ikke fuldt ud? Hvorfor fremføres der et uambitiøst mål om 30 % vedvarende energi i 2025? Når det kunne, ifølge eksperter, udgøre en langt højere andel. Hvorfor udpensles det ikke konkret i det syv-siders notat, om der er tale om vind, el eller bioethanol? 'Energiplanen' er ikke dybtgående, og Henrik Lund fra Ingeniørforeningen kalder den fragmentarisk, derfor er det umuligt (måske ikke ønskeligt fra regeringens side), at komme frem til en konkret kørerplan for dansk energi i de kommende år.

Men spørgsmålet er, hvordan det hænger sammen med Danmark, som et fremsynet videnssamfund, der udvikler kernekompetencer som den resterende verden kan være misundelige over. Er det ikke netop her indenfor det miljøvenligenergi område at der er vækst potentiale og vi er langt fremme i forskningen? På sigt vil der ikke kunne høstes provenu af olien i Nordsøen, derfor vil det ikke være at skyde sig selv i skoen, at satse på udvikling af vedvarende energi.

Kristina Shaw
Stud. cand. mag. Historie

Regeringens ulidelige forudsigelighed

Længe har vi været del i statsministerens fiktive dagsorden, som kun sigter kun på at styre pressen og befolkningen hen mod perifere emner, som alene har til formål at skabe såvel indre som ydre fjender. For her trives diskussionslysten. Her kan vi lære at hade vores næste. For at sløre sin virkelige dagsorden, nemlig skabelsen af minimalstaten, viger statsministeren ikke tilbage fra at igangsætte, hvad som helst, der kan skabe distraktion og om fornødent had eller modvilje. I hurtig række følge har skurkene været gæstearbejdere og flygtningene, muslimer og nu venstreorienterede, som professor Bent Jensen betalt af skattepenge skal tage sig af.

Længe har vi måtte høre statsministerens påstande om opgør med smagsdommerne udvikle sig til det helt absurde. Det har nemlig vist sig, at det statsministeren mente med opgør, blot var en udskiftning til folk, som han selv har valgt. og som han kan styre og stole på. Senest har regeringen uden skam indsat Søren Krarups datter i DR's bestyrelse, efter at man allerede har fået placeret Kenneth Plummer som direktør.

Intet er helligt i statsministerens såkaldte kulturkamp, og snart skal vi vel også skulle forholde os til retten om at bære våben, og det der er værre.

Måske er der diskussioner, som borgere og presse burde undlade at lade sig trække ind i og i stedet tænke over, hvordan vi bevarer sammenhængskraften i vores samfund samtidig med, at vi reelt diskuterer, om vi ønsker statsministerens planlagte transformation af velfærdsstat til minimalstat.

Lad os et øjeblik overveje, hvad det vil indebære for den dårligst stillede del af befolkningen og herefter de afledede effekter på den øvrige del af befolkningen.

Kurt Loftkjær
Lyngby

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her