Læsetid: 5 min.

LÆSERBREVE

Debat
25. januar 2007

Spørg borgerne

Brugerne af det populære kulturhus Huset i Århus kæmper tilsyneladende forgæves mod, at det skal lukkes, på trods af de mange lokale brugere og den brede folkelige opbakning.

Til gengæld virker de autonomes voldelige strategi tilsyneladende, selvom der er udbredt utilfredshed med de autonomes adfærd på Nørrebro.

Derfor bør der retfærdigvis holdes en afstemning blandt kvarterets beboere, hvor de bliver spurgt, om de vil blive ved med at huse dette miljø, hvis de skal tvinges til at finansiere husets drift over skatten. På samme måde bør århusianske byrådspolitikere spørge borgerne om Huset.

Desuden bør Københavns Kommune stille krav til organisationsstrukturen, hvis den skal finansiere huset. For så længe et flertal af demokratisk indstillede autonome ikke kan ekskludere rabiate autonome, der truer husets eksistens, på grund af husets palaverdemokratiske beslutningsform, vil de højstråbende og mest udholdende kunne kuppe enhver beslutning.

Hvis huset ikke har en ledelse, der kan drages til ansvar, er der reelt set ikke tale om et samarbejde med kommunen, men om et ensidigt diktat fra en løs gruppe, der benytter sig af vold og trusler, når argumenterne slipper op.

Hvis et eventuelt nyt hus, skal have en levetid, der rækker længere end til næste gadekamp eller næste hensynsløse koncertarrangement, er det nødvendigt, at huset får en ledelse, som kan holdes juridisk ansvarlig.

Jakob Schmidt-Rasmussen
København S

Lad os aflive monsteret!

Vi skal ikke have overflødigt breaukrati på gymnasierne.

Jeg er lydhør over for de problemer, som lærerne føler, at de står over for. Derfor har jeg opfordret dem til at skrive til mig med eksempler.

Jeg er stor modstander af bureaukrati i hele den offentlige sektor. Er der for meget rapport-skriveri, må vi få det reduceret. Men skolerne må også gå deres procedurer efter. Mange skoler har nemlig selv indført langt mere omfattende afrapporteringssystemer og møder, end reglerne lægger op til.

Derfor har jeg også nedsat en følgegruppe af lærere, rektorer og eksperter, der skal se på, hvordan vi kan justerer yderligere, så lærer og elever får det bedste ud af undervisningen efter den nye reform.

Men det er besynderligt at høre Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, (Information 22. januar) beskrive gymnasiereformen som "et administrativt monster", uden at nævne, at han selv er med i den gruppe, der er i fuld gang med at afbureaukratisere reformen.

Bertel Haarder
Undervisningsminister

Socialministeren snakker udenom

Eva Kjer Hansens svar (den 20. januar) på min påtale om, at hun vender det blinde øje til årsagen til, at stadig flere lejere bliver sat ud af deres boliger, forholder sig stadig ikke til årsagen til den kolossale stigning i antallet af fogedudsættelser.

Ministerens regneeksempel for en enlig mor på kontanthjælp, som skulle have 10.000 kroner til rådighed om måneden, kan jeg ikke få til at gå op, eftersom kontanthjælpssatsen for forsørgere er på brutto kr. 11.904 pr. måned. Til gengæld ved jeg, at et ægtepar på starthjælp med to eller flere børn, har 12.462 kroner brutto tilsammen om måneden, og det synes jeg, i modsætning til ministeren, er et uanstændigt leveniveau. Det ville være dejligt at få afklaret, hvem der har ret, så vi kan få lukket diskussionen.

Ministeren lover et lovforslag, som sikrer, at "kommunerne ikke bare lader folk i stikken, hvis de sættes ud," men det lovforslag som ministeren allerede har sendt i høring, rummer kun rådgivning og administration af økonomi hos dem, der varsles udsat. Ingen løsninger.

Før der kommer så meget som én paragraf mere, som kommunerne skal administrere efter, må vi forlange at få en ordentlig udredning af, hvad det er for et problem, paragraffen skal tage hånd om. Så vi venter stadig spændt på en undersøgelse fra ministeren.

Bettina Post
Næstformand, Dansk Socialrådgiverforening

Strukturelle fejl i gymnasiereformen

Informations artikel den 22. januar om gymnasiereformen refererer til en gruppe fynske gymnasielæreres kritiske udtalelser til fagbladet Gymnasieskolen, men undlader at nævne den helt overordnede problemstilling, som de fynske lærere påpeger: at gymnasiereformen er behæftet med så mange graverende strukturelle fejl, at intentionerne bag den ikke lader sig løfte, hvor mange planlægningsmæssige påhit skolerne end kommer op med. Her i år 2 er ikke blot lærerne, men i bekymrende omfang også eleverne begyndt at have stresshjertebanken i halsgruben, de har ikke tid nok til at løfte både mængden af tværgående opgaver med vidtgående krav om demonstration af kompetencer og mængden af fagopgaver, hvor færdighedsindlæringen blandt andet gerne skulle være i frugtbar drift - og ikke, som vi i mange fag ser hos den største gruppe elever - så sandelig i drift. Sæt de strukturelle fejl i gymnasiereformen på den politiske og kritiske dagsorden.

Et enkelt eksempel: På mange gymnasier landet over har man af strukturelle årsager udskudt 2. fremmedsprog til efter grundforløbet - herved mister man den væsentlige motivations- og synergieffekt, der indlysende er mellem 2. fremmedsprog og det tværsproglige forløb på 1. semester: Almen Sprogforståelse. De gode intentioner er vingeskudt fra start og eksemplerne er talrige i dette forhastede reformprojekt.

Lone Bisgaard
Skagen

En provinsbo I hovedstaden

Jeg tror ikke, at Klaus Lynggaard er så uskyldig, som han giver udtryk for i sin Observation i Information den 20.-21. januar. Man skal ikke overfalde hinanden i trafikken med baseballkøller, men man har selv et ansvar. Jeg kan ikke vide det med sikkerhed, men jeg tror, at Lynggaard har kørt ned af Værnedamsvej på jagt efter en p-plads. Han har med andre ord været et urmenneske med alle jagtinstinkterne fremme efter et sted at sætte sin bil. Han må imidlertid have fået sløvet sine sanser efter et længere ophold uden for byen, han overser i alt fald en ledig p-plads. En anden jagtperson i bilen bagved har imidlertid i tide set pladsen, føler sig i sin gode ret til den og kører hen for at sikre sig den.
Nu transformeres Lynggaard pludselig til bedsteborger. Han fordrer pæn tilbageholdenhed, og da denne taktik ikke dur, gir' han fingeren, hvilket jo ikke er særligt pænt. Hvis han var blevet i sin oprindelige rolle, havde han taget konsekvensen af sit manglende jagtheld og kørt videre, og intet ville være sket, men nu vælger han at spille rollen som et forurettet borgerdyr og tror, han kan udfordre en urmand, der har retten på sin side. Det kan man ikke, og episoden må uafvendelig følge sin natur og ende med et kølleslagsmål. Moralen må være, at folk i provinsen måske er flinkere end storbyboere, fordi der er flere parkeringspladser, og hvis man vil parkere i København, må man følge spillets regler.

Gert Christiansen
Kbh. N

Besind dig, Krarup

Jeg er ikke enig med de mange, der harcellerer over at læse Søren Krarups udgydelser her i avisen.
Jeg synes det er vigtigt af få afsløret mandens skingre og vanvittige menneskesyn.
Og til Søren Krarup: Hvis jeg var barn af en af de afviste irakiske asylansøgere ville jeg være lykkelig for, at mine forældre "misbruger" mig i krigen mod de danske myndigheder fremfor at rejse hjem til de uhyggelige borgerkrigslignende tilstande i Irak.
Besind dig dog mand.

Jytte Hasemann
Risskov

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her