Læsetid: 7 min.

LÆSERBREVE

23. januar 2007

Journalistikkens små sejre

Sociologen lægger nakken tilbage, tilfreds med at være blevet ringet op af journalisten på Radioavisen lørdag den 20. januar. Han ser tænksom ud, hvad kan årsagen være til, at flere klager på det sociale område, lyder spørgsmålet. "Nettet," svarer han. "Danskerne finder deres rettigheder frem på nettet." Journalisten smiler tilfreds. Godt siger han. Det var det.

Ude i de små hjem nikker vi også tilfredse. Ej heller skal nogen bilde os ind, at flere skulle have grund til at klage.

Vagn Smed
København SV

Meningsagent

Det grundlæggende spørgsmål om Jørgen Dragsdahl må være, hvilken slags agentvirksomhed han skulle have udført. Bent Jensen mener vel ikke, at Dragsdahl har udleveret militære hemmeligheder eller lignende til Sovjetunionen? Jeg kunne også forstå på Bent Jensen i et interview i Deadline forleden, at det var meningsagent Dragsdahl skulle have været. Desværre gav Kurt Strand ikke Jensen lov til at uddybe synspunktet.

Men altså! Kan Bent Jensen påvise, at Dragsdahl har viderebragt løgnagtige plantede påstande til påvirkning af den danske befolkning i Sovjetvenlig og NATO-fjendtlig retning til skade for danske nationale interesser? Hvad var og er for øvrigt de danske nationale interesser? Og kan han påvise, at Dragsdahl har modtaget ydelser for en sådan viderebringelse?

Eller mener Bent Jensen, at Dragsdahl har været meningsagent blot ved at fremkomme med nogle nuancer i debatten om de Øst-Vest-politiske forhold, der irriterede, ved at gå imod Vestens argumentation? Og hvor vidt går ytringsfriheden egentlig i forhold til at bringe synspunkter frem i modstrid med herskende sikkerhedspolitisk mening? Hvor går grænsen mellem ytringsfrihed og landsskadelig virksomhed?

Om de mystiske møder med sovjetembedsmænd har Dragsdahl kunnet give plausible forklaringer bl.a. omkring det private problem med hans kone udrejsetilladelse fra Sovjetunionen. Kan Bent Jensen påvise noget forkert? Har han i det hele tage noget at komme efter?

Torben Madsen
Esbønderup

Koldkrigscentrets indbyggede konflikt

Det var dog en ualmindelig redelig og sober artikel af Curt Sørensen (Synspunkt den 22. januar), der fik sat centrets dogmatiske chef Bent Jensen på plads ud fra en grundig, videnskabelig argumentation. Hvad kan vi arme, dødelige syndere dog stille op mod denne danske statsmagts større og større styring hen imod autoritære og diktatoriske tendenser?

Jeg foreslår følgende: Hver fredag eftermiddag stiller vi - de nu så forhadte anderledes tænkende mennesker, de kulturradikale, fredsmarchveteraner, venstefløjsfolk, christianitter, kunstnere, forfattere, musikere, film- og teaterfolk, intellektuelle akademikere, lærere og pædagoger m.fl. - os op på Christiansborg Slotsplads rivende os i håret, hændervridende, angerbrølende, bekendende os til massiv spionage og undergravende virksomhed, og i kor råbende vores brøde ud. En lignende forsamling kunne indfinde sig uden for Forsvarskommandoen.

Jeg forestiller mig, at bekendelseslitteraturen pludselig får en kraftig opblomstring.

Marianne Wiltrup
Parisfredsmarchvandrer og socialist light, Frb. C

Systemskifte

Det er deprimerende at se hvordan Krarupløgnen om et systemskifte i 2001 breder sig også i Informations spalter.

I artiklen Den dominerende (den 16. januar) bruger Anita Brask Rasmussen udtrykket flere gange om det regeringsskifte, der fandt sted i 2001. Det der skete i 1901, var noget helt andet og meget mere betydningsfyldt og skelsættende nemlig overgangen til parlamentarismen, hvor det ikke længer var kongen, men et folketingsflertal der bestemte, hvem der skulle danne regering. Først i 1953 blev parlamentarismen grundlovssikret.

Nu da Krarup selv er kommet til fadet, er det ham magt påliggende at gøre fadæsen i 2001 ligeså betydningsfuld som det rigtige systemskifte i 1901, og når en løgn bliver gentaget tit nok, har den en tendens til at blive sandhed.

G.Sandemann Rasmussen
Viby J.

Julequiz

Jeg blev meget pikeret over, at man i Information viderebringer urigtige oplysninger, og at bladet i spørgsmål 87 i jeres julequiz ("Hvilket folketingsmedlems ekskæreste afslørede i Ekstra Bladet, at bemeldte folketingsmedlem plejede at fejre Hitlers fødselsdag med sadomasokistisk sex?") tager det for givet, at jeg som folketingsmedlem har haft en eks-kæreste, der afslørede i Ekstra Bladet, at jeg plejede at fejre Hitlers fødselsdag sammen med hende.

Jeg må opponere imod dette, idet redaktionen vil vide, at jeg som homoseksuel ville være blevet gasset i Hitlers Tyskland. Jeg har iøvrigt aldrig har været kæreste med omtalte kvinde. Det undrer mig, at Information viderebringer urigtige oplysninger, da det jo ikke fremstiller Information som den seriøse avis, I gerne vil være.

Med hensyn til spørgsmål 88 ("Hvilken politiker fra Dansk Folkeparti bad om orlov fra Folketinget - og fik den, fordi hun var blevet en belastning for sit parti?"), så må det stå for Informations egen regning, at jeg skulle have været en belastning for mit parti.

Louise Frevert
MF, Dansk Folkeparti

Vold, løgn og luftkasteller

Skal man være rabiat for at få taletid i den bedste tv sendetid? Bliv kendt - og du skal blive folkevalgt. Denne sandhed er de fleste vist enige om.

Derfor bekymrer det mig, at formanden for Frit Danmark kommer i landsdækkende og regional tv for at opfordrer til selvtægt og anskaffelse af skydevåben.

Hvornår inviterer DR nyhederne og TV 2 Fyn undertegnede i tv for at fortælle om tolerance, ansvar og økonomisk ansvarlighed. Måske jeg hellere skal satse på vold, løgn og luftkasteller? Redaktionerne på DR, TV 2 og diverse dagblade har et kæmpemæssigt samfundsansvar, og jeg ser frem til snarligt at komme i landsdækkende tv for at snakke om pladderhumanisme. Jeg kan godt allerede i morgen aften.

Michael Gravesen
folketingskandidat, Det Radikale Venstre

Jimmy Carters Palæstina

Den tidligere præsident i USA, Jimmy Carter, udgav i november 2006 en bog med titlen Palestine Peace Not Apartheid. I bogen beskrives forholdene i Palæstina bl.a. som "et apartheidsystem med to folkeslag, der bebor det samme land, men i fuldstændig adskillelse fra hinanden med israelerne som den totalt dominerende part..."

Bogen fremkaldte megen kritik i den amerikanske debat, især fra israelske lobbyister, og Jimmy Carter selv har måttet lægge ryg til ærekrænkende beskyldninger såsom antisemit, racist, løgner, mm. Det er især Carters brug af ordet "apartheidþ" der har skabt furore.

Under overskriften "Palæstinenserne ud af bilerne" i Information den 17. januar skriver Fafner: "Fra på fredag må palæstinenserne ikke længere køre som passagerer i israelsk indregistrerede biler på de af Vestbreddens veje, hvor de i forvejen skal have særlig tilladelse til at færdes."

Er det apartheid?

Alice Larsen
Valby

A-kraft er en dårlig energiløsning

Information bringer den 16. januar en kommentar om a-kraft af den tidligere chefredaktør for Sunday Times, Dominic Lawson. Desværre fremgår det tydeligt, at Lawson kun har et overfladisk indblik i problematikken omkring a-kraft.

Lawsons hovedbegrundelse for artiklens propaganda for a-kraft er, at kansler Angela Merkel har udtalt, at man bør genoverveje udfasningen af de tyske a-kraftværker. For at sætte trumf på skriver han, at "Merkel er sågar doktor i kvantekemi."

Lawson berører slet ikke de mange uløste problemer med a-kraft, hvad angår sikker opbevaring af det højradioaktive affald, faren for katastrofale radioaktive udslip ved menneskelige fejl eller terrorangreb, begrænsede uran-ressourcer, og faren for at plutonium falder i de gale hænder. Dertil kommer, at den reelle økonomi for a-kraft er langt dårligere end industriens officielle tal, når man korrigerer for direkte og indirekte statsstøtte bla. via Euratom. Til gengæld lykkes det for Lawson at give et æselspark til vindkraft, som beskyldes for at stå bag nedbrud af store dele af det europæiske netværk. Det er en fejlagtig myte.

Hvis Information endelig vil bruge kostbar spalteplads og penge på at oversætte udenlandske artikler om a-kraft, bør man holde sig til energifolk, der har forstand på emnet, som f.eks. Amory Lovins.

Niels I. Meyer
professor emeritus

Tag mobning alvorligt

Mobning tryner dagligt adskillige danske skoleelever. Vi politikere ved det. Og børnene ved det i den grad. Vender man blikket mod Sveriges erfaringer på området, slår det mig imidlertidig, om vores undervisningsminister ved det?

25 procent af alle danske børn har været udsat for mobning. I Sverige er tallet seks procent, så initiativer mod mobning betaler sig altså. Sveriges forbud kan diskuteres, men de gør da noget. Af konkrete tiltag kan bla. nævnes en børneombudsmand samt initiativer til et øget samarbejde mellem skole, forældre, børn, de sociale myndigheder og politiet.

Herhjemme arbejder en masse mennesker hårdt for at komme mobningen til livs. Og stor respekt for det. Men jeg forstår ikke Haarders og oppositionspartiernes berøringsangst for ikke at ville det samme.

Mobning kan ikke forhindres ved lov. Men det bør sikres, at skolerne tager problemet seriøst. Og derfor skal der stå i elevernes og de studerendes lov om undervisningsmiljø, at der skal arbejdes på at standse mobningen.

Dermed sender vi både et klart signal om, at mobning er et uacceptabelt socialt fænomen, som på ingen måde tolereres. Men vi forpligter også de skoler, som i dag halter bagefter med indsatsen, til at tage problemet alvorligt, stramme op og forpligte sig til at gøre noget ved det.

Pernille Vigsø Bagge
MF, uddannelsesordfører for SF

Gade-drenge

Søren Espersen, DF, udtaler i TV Avisen den 19. januar, at det hører under "ministeriet for flueknepperi" om, hvorvidt forsvarsminister Søren Gade har misinformeret Folketinget i spørgsmålet om udleveringen af fanger til tortur.

Det kan ikke undre, at manden har dette standpunkt. For det første er de udleverede fanger jo muslimer, så hvad er problemet? For det andet er den statsminister, som Søren Espersen holder ved magten, jo langt grovere, når han vildleder Folketinget. Politik er jo ikke for tøsedrenge, vel?

Ib Jensen
Søborg

Stenkast

Det forsætter åbenbart, og nu overvejer jeg seriøst at droppe Information, jeg gider ikke læse den brevudveksling, der pågår mellem Søren Krarup og Gwynneth Liewellyn længere. Kunne de to ikke udveksle adresser, eventuelt ved Informations mellemkomst, og så benytte postvæsnet? Det er som at se to børn i stenkast - hvem skal kaste den sidste sten?

Bent Brogaard
Galten

Helle-dusseda, Anders

Altså, Anders Fogh. Opfordring fra en attraktiv dame til en date afvises ikke offentligt. Ikke hvis man vil være i vælten hos den bedre halvdel af vælgerne.

Ivan Gullev
Frederiksberg

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu