Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Debat
20. januar 2007

Arkivadgang

I Informations artikel den 17. januar, der bringer interview med to af mine gode kolleger, som er højt anerkendte udenlandske forskere med særligt kendskab til efterretningsvirksomhed, anføres det i baggrundsmaterialet, at de danske koldkrigsforskere i PET’s arkiv kun har fået adgang til omkring 300 dokumenter, som PET selv har udvalgt.
Dette er faktuelt forkert. For DIIS’ vedkommende kan jeg oplyse, at vi har haft de fornødne muligheder for at arbejde på forsvarlig videnskabelig måde og har kunnet få fremtaget de sager, der efter vores mening var af interesse, og som lå inden for det af kommissoriet afstukne emneområde. Ud af totalmængden af gennemsete akter har vi desuden bedt PET om at få flere hundrede dokumenter afklassificeret. Resultatet heraf er den såkaldte »DIIS-samling« i PET’s arkiv, og den er ganske rigtigt på ca. 300 dokumenter. Hensigten hermed fra DIIS’s side var bl.a., at andre forskere skulle have mulighed for at tjekke vores konkrete referencer. Dette forudsætter, at PET giver dem den fornødne adgang. Arkivgrundlaget er altså langt bredere, end det fremgår af artiklen. Hvis Wilhelm Agrell og Olav Riste havde haft kendskab til disse forhold, ville de naturligvis ikke have udtalt sig, som det er sket.
I udgangspunktet er der populært sagt to låse på sagerne, når forskeren får dem fremtaget: en klassificering og en tidsklausul. Hvis et dokument kan afklassificeres, er der kun én lås tilbage: en tidsmæssig klausul. Tidsklausulen gælder fortsat for dokumenterne i DIIS-samlingen. For alle forskerne gælder en række nærmere regler og forudsætninger for adgangen til og anvendelsen af dokumenterne i PET’s arkiv som helhed og for dokumenter med hhv. én og to låse. I Koldkrigsudredningen kan man se nærmere om disse forhold dels i kommissoriets bilag, dels i kapitel 2, s. 51-53.
For anvendelse og offentliggørelse af oplysninger i dokumenter med kun én lås er forskerne stadigvæk underlagt bestemmelserne i deres tavshedserklæring. Det nærmere indhold af tavshedserklæringen fremgår bl.a. af PET’s udtalelse i Jyllands-Posten af 14. januar.

Svend Aage Christensen
seniorforsker, DIIS

SVAR: Vi beklager misforståelsen omkring grundlaget for DIIS-udredningen. Som det fremgår af ovenstående har koldkrigsforskere uden for DIIS-regi fortsat kun mulighed for at få adgang til cirka 300 PET-dokumenter fra Den kolde Krig, hvilket de to efterretningseksperter Olav Riste og Wilhelm Agrell betegner som et alt for spinkelt grundlag at drive koldkrigsforskning på.
red.

Solidaritet med de mobbede

Per Kjeldsen vil jf. Information den 16. januar ikke have nogen lov mod mobning, idet han mener, at en sådan lov vil udhule ordene i folkeskoleloven, der jo taler om både ligeværd og demokrati. Efter min mening vil en lovpræcisering mod mobning ikke udhule, men være med til at betone, fremhæve og understrege den dybe alvor i fænomenet.
Kjeldsen kommer med en række udmærkede forslag til skole og forældre om, hvordan sagen retteligen bør gribes an, men disse forslag adskiller sig ikke fra, hvad man har kunnet læse i romaner, fagbøger og artikler gennem årtier, uden at der af den grund er sket noget særligt på området.
Elever mobber hinanden, elever mobber lærere, og lærere mobber elever. Mobberne har i deres egen kreds høj status, beundres og opmuntres. Man står last og brast med dem, ofte mere eller mindre fordækt og skjult, men effektivt nok alligevel.(Se Dan Olweus’ Hackkycklingar och översittare). Den mobbede er isoleret, har ingen opbakning, ingen sympati. Måske vil en lov signalere, at man nu langt om længe har tænkt sig at tage mobningsproblematikken alvorligt.

Niels Hansen
Risskov

Noget for noget?

Hr. Bent Jensen har skrevet afsnittet om Danmarks nuværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen, i bind seks af Den Store Danske Encyklopædi. Historieprofessoren og centerlederen har som gammel sovjetspecialist et godt kendskab til regerende magthaveres brug af retoucheringsteknik, og vi ved, at intet – intet – undgår hans opmærksomhed.
Bent Jensen nævner i encyklopædiafsnittet, at Anders Fogh Rasmussen var skatteminister under Poul Schlüter, men intet om at – eller hvorfor – skatteministeren måtte forlade denne post i utide. Tjek det venligst selv. Der er ikke noget at komme efter. Det står der ikke. Altså er det aldrig sket!
Georg Metz har i dette blad igen og igen hævdet, at Anders Fogh Rasmussen i sin tid måtte gå af som skatteminister på grund af bevidst vildledning af Folketinget. Kan også han have været agent for Sovjetunionen?
I al fortrolighed og med håb om belønning.

Peer Høgsberg
Randbøl

Værnemagerens evige problem

Irakere, der arbejder som tolke for den danske besættelsesstyrke i Irak, er i livsfare. Derfor mener en gruppe danske officerer i Irak, at de 20 irakiske tolke skal tilbydes asyl i Danmark. De irakiske tolke er afgørende for, at besættelsesmagten rent praktisk kan gennemføre besættelsen. Dermed ridder de på ryggen af deres eget nødlidende folk, som kæmper med konsekvenserne af den blodige besættelse, som tolkene med deres ’arbejde’ er med til at forlænge. Det er derfor klart, at de afskys af mange irakere.
Forsvarsminister Søren Gade har sagt, at Danmark ikke vil give tolkene asyl. Besætteren ofrer sine lokale håndlangere, når de er udtjente. Det er også set før.

Carsten Kofoed
København N

Danmark er medløber

Under titlen "Danmarks særlige ansvar," slog Tue Magnussen fra RCT den 16. januar et slag for, at danskerne må vedkende sig et medansvar for de umenneskelige handlinger, der foregår i Guantánamo fangelejren.

Der har i en årrække været et ikke-eksisterende politisk pres fra den siddende regering på USA omkring lukningen af den anarkistiske fangelejr på Cuba. Politikerne har åbenbart accepteret, at de mange fanger på Guantánamo ikke bør være omfattet af FN's grundopfattelse om, at alle mennesker i kraft af deres eksistens har retten til en række af elementære rettigheder. Tue Magnussen får med hans kommentar understreget, at hvis ikke lejren lukkes omgående, kan Danmark ikke undsige sig at være medløber i overtrædelsen af menneskerettigheder.

Det er prisværdigt, at RCT og organisationer såsom Amnesty International arbejder aktivt for at få de ulovligheder, der foregår på Guantánamo til at ophøre. Måske sker der snart et politisk paradigmeskifte her kort efter 'fejringen' af Guantánamos femårsdag, som bekræfter RCT's og Amnesty Internationals indsats. Forhåbentlig tror danskerne, herunder de folkevalgte politikere, fortsat på menneskerettigheder!?

Kristina Shaw
stud. cand. KBH Ø

Helle T og Lykketoft bytter plads

Mens S-statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt 'kloger' sig på indholdet af Baker-Hamilton rapporten om USA's strategi i Irak, leger S-udenrigsordfører Mogens Lykketoft statsministerkandidat med forslag om øgede offentlige udgifter, der i vanlig S-stil ikke er finansieret.

Helle Thorning-Schmidt udtalte, at statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke både kan være enig i Baker-Hamilton-rapportens konklusion og præsident Bushs strategi om at sende flere tropper til Irak. Hun må have glemt at læse indholdet i rapporten, hvor det klart fremgår på side 73, at det imidlertidig godt kunne blive nødvendigt at sende flere tropper til Irak. Er S-udenrigsordføren mon enig i statsministerkandidatens udlægning? Det mangler vi stadig at høre.

Tilsyneladende har Lykketoft svært ved at huske fra sit arbejde med finanspolitikken, at udgifter skal finansieres med indtægter. Det må være årsagen til, at Lykketoft har foreslået, udgifterne til den offentlige sektor skal stige med ekstra 30 mia. kr. over de næste fem år - uden at han samtidig anviser skyggen af finansiering. Er det ved mindre gældsafvikling eller ved højere skatter - kunne man spørge? Og er S-statsministerkandidaten mon enig i udenrigsordførens forslag? Det mangler vi stadig at høre.

Jacob Jensen
MF (V)

Ingen blinde øjne

Mennesker skal ikke bare parkeres på kontanthjælp. De skal hjælpes i arbejde. I den forbindelse gør regeringen brug af alle instrumenter. Vi har både sørget for, at kontanthjælpsmodtagerne har et økonomisk incitament og for, at de kan få en personlig rådgivning.

Derfor går Bettina Post fra Dansk Socialrådgiverforening fuldstændig galt i byen , når hun beskylder mig for ikke at begribe, at "mange start- og kontanthjælpsmodtagere har brug for hele viften af beskæftigelsesfremmende tilbud" (indlæg i Information den 17. januar). Det har jeg da begrebet, og det sørger regeringen da for.

Bettina Posts ærinde er i realiteten et helt andet. Hun er utilfreds med loftet over kontanthjælpen og starthjælpen. Det har jeg forstået: Jeg håber så til gengæld, at Bettina Post en dag vil erkende, at det simpelthen er uacceptabelt, at mennesker skal tabe penge ved at gå fra kontanthjælp til et job. Derfor indførte regeringen, Dansk Folkeparti og socialdemokraterne i sin tid loftet over kontanthjælpen.

Jeg mener helt bestemt, at man kan leve anstændigt for sin kontanthjælp i Danmark. En enlig mor på kontanthjælp med to børn har godt 10.000 kr. til rådighed, når huslejen og vand og varme m.m. er betalt. Udgangspunktet for beregningen er en husleje på knap 5.000 kr. om måneden. Når medierne bringer eksempler på personer med rådighedsbeløb på 2.000 kroner, kan det kun skyldes, at de pågældende har pådraget sig en kæmpe privat gæld eller sidder til leje i boliger, der koster væsentligt mere end 5.000 kroner om måneden.

Jeg er særdeles opmærksom på, om mennesker må forlade deres lejlighed, fordi de ikke kan betale. Og jeg vil fremsætte et lovforslag, der sikrer, at kommunerne ikke bare lader folk i stikken, hvis de sættes ud.

Men jeg vil ikke acceptere påstandene om betydelige stigninger i antallet af 'fattige' danskere. Bettina Post henviser til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og deres talmagi. AE-Rådet får det kunstigt til at se ud som om, der er blevet flere 'fattige', selvom sandheden er, at indkomsterne i Danmark er steget for alle grupper. Antallet af personer i lavindkomstgruppen er ganske rigtig vokset. Men det er ikke sket, fordi flere er blevet 'fattige'. Gruppen er vokset, fordi man har justeret lavindkomstgrænsen opad i takt med en højere velstand i samfundet.

AE-rådet skriver, at antallet af personer i lavindkomstgruppen er steget med 20.000 fra 2003 til 2004. Men hvis man havde beholdt samme lavindkomstgrænse i 2004, som den man havde i 2003, ville antallet i lavindkomstgruppen faktisk være faldet med 14.000 personer!

Grunden til at man har justeret lavindkomstgrænsen opad er særdeles positiv: Det skyldes, at indkomsterne i samfundet er steget over en bred kam.

Lavindkomstgruppen er med andre ord ikke vokset, fordi flere har fået lav indkomst, men fordi endnu flere har fået en højere indkomst.

Eva Kjer Hansen
socialminister (V)

Den inkvisitoriske trekant

Bent Jensen, Dansk Folkeparti og Morgenavisen Jyllands-Posten

Henrik Moberg Jessen
København S

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her