Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
28. februar 2007

Konverterer Søren Krarup?

Ups! Nu går Dansk folkeparti pludseligt ind for EU. Så skal Søren belemres med alle mulige næster, der jo næsten ikke er næsten. Mon han konverterer fra gudelighed til menneskelighed?

Ib Jensen
Søborg

Lad tro forblive en privat sag
I Information 24. februar er der et interview med Allis Helleland om hendes religiøsitet. Egentlig troede jeg, at også Information anså menneskers religiøsitet som et privat anliggende. En avis for veluddannede bør da ikke viderebringe grundlaget for den slags overtro, som biblen udgør. Lad det forblive en privatsag.

Kurt Wissendorf Møller
Lystrup

Lykkebergs genkristning

Rune Lykkeberg har i Refleks (24. februar) en længere artikel, som mest handler om religionens genkomst. Det lykkes ham at nævne alle mulige navne som Villy Sørensen, Lars von Trier, Jan Lindhardt, Keld Holm, Johannes Sløk, Erik Bjerager, Karl Marx og Søren Krarup m.fl. uden at sammenhængen med en påstået genkristning af den grund bliver mere klar.

Lykkebergs artikel slutter med følgende gribende udsagn: "Den oplyste fornuft kan ikke automatisk afvise religionens genkomst som ufornuft..."

Lykkeberg har naturligvis lov til at mene, at det ikke er ufornuft (eller overtro) at tro på helligånden, jomfrufødsel, opstandelsen fra de døde, et evigt liv m. v., men hvorfor skal Informations læsere udsættes for den form for lommefilosofi over en halv side i Informations tillæg?

Er det virkelig så svært at finde kompetent stof til de nye tillæg?

Niels I. Meyer
Hørsholm

Journalister uden bremser - tak

I Poul Thøis Madsens kronik om at universitetsøkonomer ikke er bedre end bankøkonomer fremføres der kraftig kritik af de journalister, der ikke har modet eller evnen til at stille spørgsmål til økonomerne. Jeg kan fuldt ud tilslutte mig denne kritik.

I forbindelse med forhandlingerne om velfærdskommissionens udspil var det tragisk at se hvordan journalisterne blot viderekolporterede Torben M. Andersens 'videnskabelige' påstande.

Information bragte en artikel eller to af Jesper Jespersen - og det var så 'det frie ord', 'den fjerde statsmagt' og 'ytringsfriheden'.

Jeg læste selv Den Alternative Velfærdskommissions rapporter. Der var rejst kritik af det menneskesyn eller den etik, der lå bag kommissoriet.

Der var rejst kritik af den indsnævring af emnet som Velfærdskommissionen foretog. Og der var kritik af ideologien i den økonomiske model 'DREAM' - og de konklusioner man drog af dens output.

Et eksempel: Danmarks Statistik udsender med mellemrum prognoser om befolkningenstallet:

I 1996 sagde DS at det vil være 5.672 i 2040.

I 2001 sagde DS at det vil være 6.213 i 2040.

I 2002 sagde DS at det vil være 5.802 i 2040. En lille halv million i variation i prognoserne på seks år viser ingen tendens.

Men journalisterne stillede ikke spørgsmål ved at hr. Andersen i 2003 bruger tallet 5.261 i DREAM.

Per Hørning
København NV

Kære Irak,

Tak for de gode år. Jeg håber det har været en lærerig oplevelse. Det er tydeligt for enhver, at i står på tærsklen til ægte demokrati, som Gud og George Bush har skabt det. Den er der lige om lidt.

Det er klart for enhver at den danske mission er ovre. Vi har fuldendt vores opgave. Det er helt klart. For ikke at ødsle vores ressourcer på en opgave, der er så godt som overstået har vi valgt at trække vores tropper til Afghanistan, hvor der er større brug for dem. Tænk på, at der både er huler og farlige klædedragter, som truer med at få overtaget i kulturkampen.

Ja, tilbage er der bare at ønske jer tillykke med jeres nye repræsentative demokrati.

Om ti år kan det være I også har mulighed, for at deltage i invasioner af andre undertrykte befolkninger, og forbedre deres levevilkår indenfor rammerne af et populistisk demokratis mandat.

I så fald vil rådet herfra være: Husk at trække tropperne hjem når der er valg i farvandet!

Thorbjørn Nielsen
Hammel

Hvad kunst kan og gør

Tom Jørgensen vil gerne skille tingene ad. Skille kunst fra samfundet. Skille kunst og ideudvikling. Skille kunstnere fra ikke-kunstnere. Og skille kunst fra ikke-kunst. Men hvad er kunst og hvad er ikke kunst?

Det er en evig og interessant diskussion, som kan sætte sind i kog - måske fordi det ikke kun er fagfolk, men enhver som synes at have en mening.

Det er også en teoretisk diskussion, og derfor ikke så relevant for den enkelte der møder kunsten i sin hverdag.

Når kunsten agerer uden for kunstinstitutionens fysiske rammer, er det ikke æstetik-teoretiske overvejelser, men en umiddelbar oplevelse kunsten afstedkommer. Her er det i form af kunstens evne til at sætte en anden dagsorden, end virksomhedslederen eller politikeren, at den inviteres ind.

Kunst er noget andet og mere end bare coaching eller global marketing. Den giver et frirum, der er værdifuldt, fordi det vender tingene på hovedet, opererer tværfagligt og stiller spørgsmål.

Som vi før har understreget, rummer et godt kunstprojekt både det ophøjede og det hverdagslige, det sanselige og det teoretiske på en gang. Der er noget for dem som bruger kunsten og noget for dem som vil teoretisere over den.

Socialt intervenerende kunstnere behøver ikke være mere bange end andre kunstnere for at havne i det dilemma Tom Jørgensen opridser: at alle ønsker at kalde sig kunstnere. Den store gruppe af aftenskolemalere, der kalder sig kunstnere, er da aldrig blevet betragtet som en trussel mod kunstbegrebet. Kunstbegrebet udfordres og udvikles hele tiden under påvirkning fra samfundet.

Kunst er inkluderende og ikke ekskluderende.

Og i virkeligheden er det interessante ikke hvad kunst er, men hvad kunst kan og gør.

Helene Øllgaard
kunsthistoriker, Bosch & Fjord

Indskrænkning af forskeres frihed

Jeg har som læge ønske om at mine forskningsresultater skal offentliggøres gennem tidskrifter med høj kvalitet.

Høj kvalitet betyder at eksperter vurderer mine artikler inden de bliver trykt. Det sikrer at tidsskrifter trykker artikler, der indeholder spændende resultater og at resultaterne bliver beskrevet tilstrækkeligt for udførsel, resultater, og for betydning i forhold til al anden forskning.

Systemet hedder peer-review. Derved er der stor forskel på kvaliteten af de forskellige tidsskrifter.

Nogle har en meget kraftig frasortering og meget høj kvalitet. Disse tidskrifter kræver at tidskriftet selv opnår rettighed til at bestemme, på hvilken måde artiklen er tilgængelig for offentligheden.

Gode artikler kan naturligvis blive offentliggjort i web-baserede tidskrifter, hvor der er åben tilgang for alle.

Jeg tror man gør dansk forskning bedst hvis vi stadig sikrer at danske artikler kan blive trykt i de videnskabelige tidskrifter der passer bedst til forskningens betydning.

Hvis jeg som dansk forsker blev presset til kun at måtte offentliggøre mine manuskripter i open access tidskrifter, ville det indebære en ubehagelig indskrænkning i min handlefrihed som forsker og føre til at mine artikler skulle trykkes i tidkrifter helt forskellig i forhold til dem jeg ellers ville bruge.

Finn Edler von Eyben
læge, dr med

Krig mod slægterne

David Rehling går på lederplads den 23. februar i krig mod at 'slægterne' - Ellemann, Helveg, Auken med flere - har sat sig på det danske folkestyre i kvælende grad.

Hvis sagen er, at der, hver gang der er tale om familieskab, også er tale om forfordeling, klanmentalitet og lukkede meningsfællesskaber, burde Rehling dog begynde med at researche sin egen klan i St. Kongensgade. Adskillige af Informations medarbejdere er i familie: Rune Lykkeberg er bror til Toke, Nikolai Thyssen er nevø til Ole Thyssen, der er jævnlig og nu fast etik-skribent på avisen. Redaktør Bent Winther var gift med den politiske kommentator Helle Ib i en periode hvor Helle Ib skrev for avisen. Informations store chefredaktør efter krigen, Erik Seidenfaden, der jo er far til Politikens Tøger, havde på et tidspunkt sin kone, Jytte, ansat som kulturredaktør på sin egen avis. Dette sidste kan man læse om i en samtidig nøgleroman af Hans Scherfig.

Der ville ganske rigtigt være tale om en forfærdelig 'indavl' og 'krydsparring' - for nu at genbruge Rehlings uskønne vokabular - hvis disse mennesker skrev på Information som følge af deres blodsbånd. Men enhver, der kender kvaliteten af samtlige de her nævntes artikler, ved, at det er substansen af deres tekster, og ikke deres efternavn, der har sikret dem deres fremtrædende positioner på avisen.

Både når det angår den fjerde statsmagt, pressen, og når det angår besættelsen af folkestyrets poster, bør vi være uhyre kritiske, når slægter følger slægters gang. Men modsat den middelalder, som Rehling mener vi er på vej tilbage i, vælger nye slægter i dag relativt frit, hvilke opgaver de vil vie deres liv til - ofte dog med en særlig kærlighed til de områder, der havde opmærksomhed og engagement i deres barndomshjem.

Disse mennesker skal ikke bedømmes på deres navn, men på den måde, de løser disse deres livs opgaver.

Ida Auken
København N

Ikke så mange dikkedarer

Illegale irakiske asylsøgere strømmer til landet, ser jeg lige i TV2-Nyhederne - især en funktion af, at Syrien og Jordan, som hidtil

gæstfrit har taget imod bl.a. fordrevne irakiske kristne, efterhånden er ved at være fyldt til randen.

Jeg synes ikke, der burde være så mange dikkedarer her: Danmark er, via sin såvel moralske som materielle støtte til invasionen og den

påfølgende besættelse, medskyldig i den misere, Irak er havnet i. Drop al snak om 'illegale': Vi burde tage imod dem alle uden forbehold, og lægge pres på USA og Strobritannien for at gøre det samme. Det manglede ærligt talt bare!

Carsten Agger
Viby J

Når Koranens ord bliver forbudt

I disse dage kører en ankesag i Østre Landsret, hvor Justitsministeriet har anklaget Hizb ut-Tahrirs repræsentant Fadi Abdullatif for trusler mod selveste statsministeren og endda trusler mod danske jøder. Enhver der læser partiets løbesedler, vil få den entydige forståelse, at Koranverset, der omtaler jøderne udelukkende er et spørgsmål om fjernelsen af den jødiske besættelse i Palæstina.

Og det som anklageren har fordrejet til trusler imod Danmarks statsminister drejer sig kun om de arabiske regenter i Irak. De opmærksomme vil dermed kunne indse, at hvis man ytrer sig imod den danske regerings interesser, specielt når det handler om den følsomme og løgnagtige krig i Irak, så vil man møde stor modstand i form af smædekampagner, hetz og retssager.

Idet denne sag er en ren politisk sag, kan det højst sandsynligt forventes, at Hizb ut-Tahrirs repræsentant på onsdag d. 28. februar vil blive dømt. Ender denne sag med en stadfæstet dom vil det få betydning for alle muslimer, der ønsker at ytrer sig på basis af islamiske tekster, og alle der ønsker at modsætte sig Danmarks løgnagtige krig i Irak.

Derpå må det konkluderes at den åbenlyse kriminalisering af muslimernes ytringer imod undertrykkelsen af muslimer forsætter uden skyggen af beviser og desværre helt uden mediernes omtale.

Musa Kronholt
skolelærer

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu