Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
Debat
27. februar 2007

Ikke uden min drejebog
Britisk styrkereduktion (faktisk kun med 30 procent) var så forventet, at Fogh havde rigelig tid til (løgne-)drejebogen og til briefing her og hisset. Søvndal er uhyggelig præcis: Ind på en løgn og ud på en løgn. En parallel dansk gradvis styrkereduktion ville have været den logiske politik, Foghs hidtidige forsvar for krigsdeltagelsen in mente.

Ivan Gullev
Frederiksberg

Begrundelse for bioethanol
Der er to indlysende grunde til at EU satser på bioethanol. Man vil for alt i verden ikke tåle begrænsninger af de hellige bilisme. Og man vil sikre landbruget øgede indtægter udover de meningsløse tilskud de allerede får. Anderledes kan det ikke være, når lobbyisterne har afgørende indflydelse på lovene.

Jens Kimby
Haderslev

Ensidig artikel

Måske er det som er godt i Australien og Californien, ikke godt i Skandinavien. Vi har det ret mørkt i denne del af verden halvdelen af året. Der er rigtig mange mennesker som døjer med depressioner, og som har brug for lys - helst dagslys, men næstbedst er kunstigt lys i form af glødelamper. Energisparepærerne giver, såvidt som jeg har forstået det, ikke det lys som der er burg for. Desuden har energisparepærerne, igen sådan som jeg har forstået det, en let sitren i lyset som er ret ubehagelig - uden at man nødvendigvis er bevidst om kilden til ubehaget. Vi tilbringer mange vågne timer i kunstigt lys om vinteren - hvor vi sådan set også har brug for varmen, som derfor vel ikke er 'spild'. Jeg finder Jørgen Steen Nielsens artikel (Information 24. februar) relevant, men ensidig, og jeg ville ønske, at avisen også havde inddraget fagfolk til at belyse nogle af de andre problemstillinger ved anvendelse af glødepærer.

Irene Callesøe
Århus

Tvang

Lavenergipærer er en fornuftig og energibesparende ting. Men tvang? Det virker som om selv et så lille emne absolut skal ses i et politisk højre - venstre perspektiv her på stedet. Vi højreorienterede elsker solen den giver lys og varme, skaber liv og aktivitet. En ganske lille del af den enorme energi som solen producerer rammer jorden og er grundlag for alt liv her. De venstreorienterede derimod elsker månen, Luna, dens blege lys som den låner fra solen, tankerne som de får fra den; lavenergipæren over dem alle. Forbyd solen og skift den ud med månen.

Jens Hansen
Lyngby

Ikke tid til at vente på industrien

Det viser jo med stor tydelighed at individets personlige frihed ikke kan håndtere tyngden i problemstillingen. Perspektivet er også stort - og ubehageligt. Så det fri forbrugsvalg bliver nok overhalet af reelle (i denne globale sammenhæng) og velfunderede doktriner med tiden. Prøv at gå ned til din el-fagmand og bed dem finde en lavenergi-pære som giver et pænt lys. Efter få minutter vil jeg gætte på at I sammen har fundet en god løsning. Næste gang du skal købe en lavenergi-pære (efter ca. 5-8 år, sålænge holder dé), skal du kun bruge 2 minutter i køen, for du véd jo hvad du skal ha. Og så har du sparet penge, el, CO2 OG tid på en intelligent og simpel måde.
Altså; en samordning af industriernes produktionsvilkår og udfasning af energi-frådsende produkter kan ske fx ved lov. Dette er åbentlyst den mest effektive OG demokraktiske (uafhængigt af fløj!), ikke at forglemme. Fx, tror jeg ikke Kyoto protokollen var blevet til noget hvis vi allesammen skulle sætte os i en rundkreds og tale om sol og måne. En anden kan være at industrierne selv går sammen, men det har vi ikke rigtig tid til at vente på - synes jeg. Det ses dog iøvrigt også i artiklen at Philips koncernen ser den klare gevinst, i en politisk korrekt profil, ved dette simple tiltag fra et industrielt synspunkt, og er klar til at gøre noget ved situationen. Og at Australien ligefrem vælger lovgivning fra første færd.

Jacob Trier Frederiksen
fysiker

Typisk energidebat

Glødepære versus lavenergipære-debatten er typisk for energidebatten. Glødepære- teknologien er håbløst forældet mens lavenergi pærene kan senere blive til led lys og forbrugere stadigt mindre og mindre resurser for den samme mægte lys. Uanset hvad så er vi afhængelige af at have et stort forbrug. El-biler kan let og bekvemt erstatte benzin biler på meget kort sigt. El-bilen er faktisk biligere at producere end benzin- eller diesel biler. Ved at gøre dem til plug in hybrid biler, har vi den samme bekvemme sikkerhed som vi har i benzin modellen og alle el-bilens økonomiske fordele. Men nej, vi er som forbrugere trygheds narkomaner, vi er blevet klynge bombet med reklame budskaber om at forbruge mere og mere uden at tænke os om. Derfor vælger vi glødepærer og forurenende biler selv om det faktisk er en dårlig ineffektiv forældet teknologi. Sandheden er at dette overforbrugs samfund som vi lever i nu det har ingen og jeg gentager ingen fremtid. Derfor skal politikerene ændre vores virkelighed med love forbud og krav. Industrien vil aldrig selv gøre det, når der stadigt kan tjenes penge på at sælge forældet teknologi til forbrugerne

Martin Sørensen
Ranum

Er det forbrugernes skyld?

Uanset hvor mange eksperter der kan citeres for, at kvaliteten af lysrørslys er 'næsten lige så god' som glødelampelys, og at forskellen i mange tilfælde er 'uden betydning', så er det åbenbart ikke sådan, den almindelige forbruger oplever det. Er det nu forbrugernes skyld, så politikerne bliver nødt til at spille strenge forældre og korrigere deres adfærd? Eller kunne det skyldes, at produktudviklerne ikke har investeret helt samme energi i at løse lysstofrørets gennem mange år kendte ufuldkommenheder som på at folde det sammen, så det kan rummes i en normal dagligstuelampe? Eller udvikle helt andre alternativer? Er problemet i det hele taget brugen af glødelamper? Eller er det det helt umådeholdne forbrug af lys? Når jeg ser kampagnerne for energisparepærer, forekommer det mig ofte at de tjener som alibi for ikke at beskæftige sig med spørgsmål som: Hvor meget lys er der brug for her? Og hvor længe behøver det at være tændt?

Poul Erik Hornstrup
Frederiksberg

En skamplet i Borgerrepræsentationen

Lars Rasmussen skriver i Information 24. februar, at det er godt, at det endeligt er blevet vedtaget i Borgerrepræsentationen, at Ungdomshuset skal rives ned, da det er en skamplet i København. Han morer sig samtidig over at Enhedslisten og SF mener, at stedet har meget kulturværdi. Kære Lars, vi er nogen i København, der ikke er ikke går i læderjakker og hverken er autonome eller voldelige, men til gengæld synes vi, det er sjovt og spændende at komme til andre arrangementer end dem, der foregår på Crazy Daisy i indre by, og hvor Aqua raser i højtalerne. I Ungdomshuset findes disse arrangementer, der i høj grad er kunstneriske og som opfordrer publikum til at tænke selv. Det er her både udenlandske og danske kunstnere, man gerne vil se og høre kommer og optræder. Jeg mener, at Ungdomshuset er en af de bedste og største bidragsydere til den alternative scene i København, og byen er en hel del fattigere uden dette sted. Det er ikke os alle, der kun vil danse til Brian Mikkelsens kulturkanon og køre denne ensporede vej.

Tak fordi I har lavet byen mindre.

Jonas Aalborg
Lærerstuderende

Terrorbalancen genoprettet

Terrorbalancen er blevet genoprettet med den nye lov om forældreansvar. Bodil Marie Odgaard skriver 22. februar i et læserbrev til Information at der er tre vigtige forhold i forældres liv, der giver stridigheder og skilsmisser: børn - børn - børn. Enig! Men hvorfor? Her hører enigheden op. De ekstreme eksempler hun nævner, hvormed hun forkaster lovforslaget, med voldelige forældre, psykisk syge og dem, der ikke evner at give barnet en tryg hverdag, de skal selvsagt ikke dømmes nogen form for forældremyndighed, men have den frataget, hvilket man må stole på, at domstolene med børnesagkyndig hjælp er i stand til at vurdere. Måske kunne det i stedet tænkes, at den nye lov ligefrem er med til at forhindre skilsmisser - eller i det mindste sikre at harmløse stridighederne ikke ender i retten, fordi moderens trussel om at gå rettens vej ikke længere nødvendigvis er en trussel, der i fleste tilfælde har betydet fratagelse af forældremyndigheden for faderens vedkommende. Det førhen ultimative pressionsmiddel og trumfkort for kvinden har nedbrudt samarbejde, skabt mistillid i og total hårdknude for mange familier, og det forsvinder heldigvis med den nye lovgivning.

Randi Kjær
Vanløse

Hvilken slags historiker er du?

Jeg ved ikke, om Arno Victor Nielsen (Tæskeholdet 22. februar) vil regne mig til 'sensationshistorikerne' (jeg har forsket i de danske tysklandsarbejdere) eller til 'jubilæumshistorikerne' (jeg holdt tale ved dette års Auschwitz-dag) - andre muligheder levner han ikke. I min begrebsverden findes der dog også en tredje kategori: den seriøse, videnskabeligt arbejdende historiker, der lader sig styre af erkendelsesinteresse, faglig ambition og måske i et vist omfang også af et ønske om at bidrage med baggrundsmateriale til samfundets selvrefleksion og etikdebat. Efter min erfaring tilhører flertallet af danske historikere - Hans Bonde medregnet - denne tredje gruppe. Hvis AVN synes, han ved de ting, Hans Bonde nylig er blevet hædret for at have skrevet om, så er han enten synsk eller glemsom: synsk fordi han ingen steder kan have læst en videnskabeligt funderet eller bare nogenlunde dækkende fremstilling af dansk idræts rolle under besættelsen før Hans Bondes 'Fodbold med fjenden'; glemsom fordi han ikke længere kan huske, at det, han ved om Niels Bukhs nazisme, for så vidt der ikke er tale om udslip fra det folkelige rygtekøkken, også stammer fra den forskning, Hans Bonde tidligere har publiceret. Er det relevant for at forstå Niels Bukhs karisma, gymnastikæstetik og førerdyrkelse, at han var homosexuel? Det synes jeg, Hans Bonde har argumenteret overbevisende for, at det er. Men det er da interessant, at bøsse i AVNs forestillingsversen er noget odiøst, noget, man kan blive 'hængt ud' for. Jeg troede, det bare betød en mand, der 'er til mænd', og at både de, der er det, og det fleste af os andre i vore dage betragter det som en helt naturlig ting.

Therkel Stræde historiker
Syddansk Universitet

Hvaler haves - seriøs debat ønskes

I Information d. 24. februar havde 'Dyrenes venner' en helsidesannonce med budskabet 'Red hvalerne'. Også Dan Jørgensen, medlem af Europaparlamentet for Socialdemokraterne, har været ude med synspunktet at hvaler er truede dyrearter.
Udsagnet er i sig selv udsøgt tåbeligt. Begrebet hvaler dækker ca. 80 arter. Nogle er store som huse, andre er på størrelse med en gris, nogle arter er lokale, mens andre migrerer i verdenshavene. Og nogle arter er truede, mens andre som fx Nordatlantens vågehvaler findes i hundredetusindevis. En seriøs debat om naturbeskyttelse må tage udgangspunkt i faktuel viden - generaliserende udsagn om hvaler svarer til generaliserende udsagn om fx gnavere. De trælevende hasselmus er sjældne og truede - men er det et argument for at forbyde musefælder i køkken og kælder? Kunne 'Dyrenes venner' og Dan Jørgensen ikke droppe populismen og i stedet tage fat på problemet med de mange danske svin, der mishandles. Eller her er der måske for store økonomiske interesser på spil? Og kunne Information ikke bidrage til at flytte debatten hen til spørgsmålet om, hvorledes vi via FN kan få en bæredygtig og kontrolleret udnyttelse af de levende ressourcer - først og fremmest fiskene - i verdenshavene?

Pia Boisen
Cand. scient.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her