Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve trykt i dagens Information
13. februar 2007

Geertsens ansvarsløse spin

Først vil Martin Geertsen lade de københavnske folkeskoler sejle sin egen sø. Derpå lanceres et multiarena-forslag for at få folk til at glemme. København har rigtignok brug for en multiarena, men hvor havde det dog været klædeligt, om den borgerlige opposition først havde taget et medansvar for byens folkeskoler.

Balder Mørk Andersen
folketingskandidat for SF

Jeg ser, DR TV har forbrugt mere på et nyt musikhus i DR byen, end det Operahus Danmark fik foræret af en rig mand. Kan nogen fortælle hvorfor DR TV ikke bare kunne leje sig ind i dette fine dyre operahus, men absolut skulle have deres eget.

William Hempel
Brønshøj

Fri abort og menneskeret

Ifølge Information weekend mener Europaparlamentsmedlem Britta Thomsen (S), at Portugal er kulturelt tilbagestående på grund af sin afvisning af fri abort, i al fald indtil folkeafstemningen herom i søndags. Hun plæderer ligeledes for, at fri abort bør indskrives i menneskerettighederne.

Men er det kulturelt tilbagestående at forsvare menneskeliv? Som hun sikkert ved, har et menneskefoster på 12 uger udviklet alle de organer, som hører til det at være menneske, herunder hoved, arme og ben, fingre og tæer med negle, galdeblære der afsondrer galde, ja det sutter allerede på finger. Måske kan det også registrere smerte.

Nu betyder menneskeværd jo også, at kvinden må tillægges retten til at bestemme over sin krop. Derfor er det værd at lægge mærke til abortlovgivningen i blandt andet Tyskland, og som muligvis bliver efterfulgt i Portugal. Her har man (grundet tidligere erfaringer med naziforbrydelserne) en abortlov, der tager hensyn til både menneskefosteret og kvindens ret til at bestemme.

Den abortsøgende skal til en obligatorisk rådgivning, hvor hun bliver bekendt med fosterets ret til eget liv, og samtidig informeres hun om de støttemuligheder samfundet vil tilbyde hende, hvis hun vælger at føde barnet. Det er til sidst hende selv, der træffer afgørelsen. Hvis en mand har forsøgt at tvinge kvinden til abort, kan han idømmes fængsel. Der er således ikke tale om fri abort, men snarere om betinget abort, især deltagelsen i vejlednings-samrådet. En betinget abortmodel kunne være en vej frem i Danmark også, med sit høje aborttal, og hvor indgrebet selv for mange kvinder er en stor psykisk belastnng. Det ville endda være et kulturelt fremskridt.

Niels Arbøl
Lektor

Hold nu op !

Som Jytte Borberg skriver 10/2 om at andre i byen tilfældigvis oplevede noget helt andet. Og det er ved at være helt pip med al den medieomtale af bogen Den som blinker er bange for døden. Man kommer let til at tænke på hysteriet med DanBrowns bog Da Vinci mysteriet. En roman er en roman, og forfatteren må skrive hvad han vil, baseret på virkelige begivenheder eller ikke. Skal der måske stå i enhver skønlitterær bog det samme som på rulleteksterne efter en film: Dette har ingen lighed med virkeligheden og personerne er fiktive og i øvrigt kom ingen dyr til skade.

Der udkommer masser af bøger hele tiden. Brug dog tiden og pengene på nogle andre. F.eks. bogen My life as Fake af Peter Carey, som lige er oversat af Niels Brunse til Mit liv som falsum. Anmeldt i Information 8. februar: 'Baseret på en falsk historie'. Her er det også et spørgsmål om, hvad der er virkeligt, og hvad man skal tro på. Eller se filmen Stranger than Fiction, hvor en romanforfatters fiktive person findes i virkeligheden.

Susanne Seemann
bibliotekar

Raskmeldelse af syge børn

Medlem af etisk råd, Kit Louise Strand, spørger i Information/Paradoks d. 9. februar, om vi sygeliggør raske børn, som risikerer at få påhæftet diagnoser som autisme. ADHD, ADD, Damp, (bør retteligen staves DAMP, min bemærkning), Asperger og Tourette. Hun er betænkelig ved den tiltagende medicinering, som finder sted og henviser blandt andet til Thomas Szasz's og Scientologys mangeårige og benhårde kritik af den etablerede (børne)psykiatri.

Jeg begyndte i børnepsykiatrien i 1960. På det tidspunkt var medicinering bandlyst og psykiatrisk diagnostik mistænkeliggjort. Man skulle ikke stemple børnene med en eller anden diagnose. Børnene fejlede intet i sig selv, var de utilpassede skyldtes det forældrene og eller samfundet. Autisterne var følsomme børn, som var kontaktafspærrede for at beskytte sig mod blandt andet kølige, intellektualiserende mødre. I dag er autisme betragtet som en muligvis genetisk betinget dysfunktion i hjernen. Sådan bølger synspunkterne frem og tilbage.

Det er naturligvis betænkeligtat sygeliggøre raske børn, men mindst lige så problematisk at raskmelde syge børn. Psykiatrisk diagnostik er vanskelig og mangefacetteret og er løbende i støbeskeen. Man kunne naturligvis droppe den, men hidtidig erfaring tyder ikke på, at det på nogen måde ville hjælpe børnene eller deres familier.

Niels Hansen
speciallæge i børnepsykiatri

Adoption til enlige

Som en bemærkning til Anita Brask Rasmussens artikel i Paradoks, 9. febr.07, kan jeg oplyse, at det har været muligt for enlige at adoptere indtil 1977. Indtil da havde der ikke været særlige regler for enlige, sandsynligvis fordi adoptionsreglerne til dels retter sig efter 'udbud og efterspørgsel', og i perioder, f. eks. under og efter besættelsen, hvor der var mange uforsørgede børn, var det muligt.

Da adoptionerne fra Sydkorea begyndte i 1970 blev flere enlige interesserede i at adoptere og gjorde det. Da antallet af enlige ansøgere var stigende, blev reglerne imidlertid tydeliggjort, således at enlige ikke længere kunne adoptere. Først efter Adoptionsloven af 1986 kom adoption til enlige med i lovgivningen.

Nu ser det så ud til, at 'udbud og efterspørgsel' igen kommer til at sætte dagsordenen, så enlige ikke længere kan adoptere. Men spørgsmålet er, om det, at der er færre børn til adoption, skal afgøre, om enlige kan adoptere eller ej.

Som en bemærkning til en af de andre artikler i Paradoks er det måske "mændenes angst for ikke at forplante sig", der her spiller en rolle. For hvis man ville, kunne man vel argumentere for enliges adoption af børn overfor de formidlende organisationer i udlandet? Og så var det rimeligt, at enlige mænd også kom i betragtning.

Gerda Skovmand-Madsen
Brande

Demokratisk Irak

Jeg synes det er forstemmende at høre Venstrekvinden Ellen Trane Nørby i Kaffeklubben på P1 snakke skråsikkert om Bush's nye Vietnamkrig som var den bare et forbigående problem, der snart er overstået, så de irakiske flygtninge og deres børn kan sendes hjem i nær fremtid. Men det er den ikke; den vil vare mindst 10 år endnu og til den tid er flygtningebørnene voksne. Så skulle de gerne have en ordentlig uddannelse, så de kan forsørge sig selv, og en demokratisk opdragelse så de kan deltage aktivt i skabelsen af et demokratisk Irak.

Svend Erik Sokkelund
København K

Lidt mere magisterkonferens

Tom Jørgensen sætter en ære i at skrive kunstkritik der ikke lyder af magisterkonferens. Fred være med det. Men ikke fred med det hvis den tilstræbte folkelighed er skyld i manglende præcision.

I artiklen om Allan Ottes malerier fra 17-1-2007 skriver Tom Jørgensen at kunstneren benytter sig af computerprogrammet powershop - der er sikkert nok noget der hedder powershop, men Allan Otte benytter sig af Photoshop. Det, ifølge Tom Jørgensen, moderne og strømlinede transformatortårn der i et maleri står ved siden af et lille husmandssted er hverken moderne eller strømlinet - fredningsmyndighederne har i de senere år kæmpet for at frede de få, tilbageværende rødstensbyggede transformatortårne der førhen stod tæt i det danske landskab, men som nu, et for et, er jævnet som et led i landbrugets effektivisering. Kald det flueknepperi og måske er jeg som læser af Information blevet for kræsen og forvent, men jeg foretrækker til enhver tid magisterkonferencen frem for folkeligheden.

Kasper Lie
Århus N

SF lytter til lærerne

Gymnasielektor Anne Poulsen kritiserer (d. 2. feb.) adskillige uddannelsesordførere for ikke at lytte alvorligt til gymnasielærernes beklagelser over gymnasiereformen for at skabe stress. Hun tager bl.a. afstand fra den socialdemokratiske ordfører Christine Antorinis bemærkning om, at lærernes kritik delvist er 'generationsbestemt', dvs. stammer fra ældre og mere konservativt indstillede lærere. Derefter tilføjer Poulsen så, at Antorini 'støttes' af undertegnede, hvilket jeg har særdeles vanskeligt ved at forstå. I det interview her i avisen (29. januar), som Poulsen henviser til, udtalte jeg bl.a., at "det er dybt beklageligt, at reformen er blevet strikket sådan sammen, at lærerne er under sådant et pres, og derfor er vi nødt til at se på den igen." Heraf skulle det gerne fremgå, at jeg modsat Antorini ikke anser lærernes kritik for at være generationsbestemt, og at vi i SF tager kritikken alvorligt. Derfor vil stress blandt lærerne også veje tungt for vores vedkommende i de fremtidige drøftelser om justering af gymnasiereformen, vi kommer til at indgå i.

Pernille Vigsø Bagge
MF, SF

Himlen over Berlin

Da jeg har hørt, at Peter Tudvad er en mand, der lægger stor vægt på korrekthed i alle detaljer, så nødes jeg til at korrigere en enkelt detalje i hans essay 'Himlen i Berlin'. Her skriver han, at det preussiske kongeslot i Berlin blev sprængt i luften af russerne (efter krigen). Det passer ikke. Det var skam tyskerne selv, nærmere betegnet DDR's ministerråd, som i juli 1950 besluttede, at det delvis ødelagte slot skulle sprænges bort og fjernes, hvilket skete i september samme år.

Eigil Balling
Kongens Lyngby

Danmarks Statistik er sent ude

Det glædelige budskab fra Danmarks Statistik (DS) om, at "så meget forurener skibsfarten ikke" i Inf d. 9. feb., ændrer ikke ved det faktum, at skibsfartens andel af det samlede energiforbrug er stort. Mit ærinde er, at øge offentlighedens kendskab til Danmarks rolle i de faktorer der påvirker Jordens klima. De opgørelser over skibsfartens olieforbrug, som jeg anvendte i mit læserbrev er opgjort pr. oktober 2006 og skibsfartens voldsomme vækst på 15,5 pct. siden 2004 er således medtaget. Samme opgørelser blev også forelagt Folketinget i forbindelse med et § 20-spørgsmål, fremsat af Anne Grete Holmsgaard (SF) til økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen den 7/11 2006. Ministeren besvarende spørgsmålet uden bemærkninger til de anførte statistiske opgørelser om forbrug og tonnage. Da Danmarks Statistik er en institution under Økonomi- og Erhvervsministeriet, var jeg sikker på, at tallene var gode nok, for ellers ville ministeren vel have korrigeret dem i sit svar? Det er derfor med en vis undren, at jeg nu ser, at DS fremkommer med nye oplysninger. Når DS påstår, at det offentliggjorte energiforbrug på 325 PJ (DS undlader her at medregne den indenlandske skibsfarts forbrug) ér forbruget i hele den dansk ejede/opererede flåde på 18-20 mio. BT, ja, så er det i direkte modstrid med Danmarks Rederiforenings oplysninger om, at den dansk opererede flåde er på 40 mio. BT. En sådan divergens er aldeles uacceptabelt. Er det DS eller rederiforeningen, der har det korrekte tal? Man må håbe, at de ansvarlige reagerer! Men uanset hvilke opgørelser, der måtte være mest 'sande', så ér skibsfartens energiforbrug stort. Så overskriften i læserbrevet fra DS om, at 'Så meget forurener skibsfarten ikke', er da vist en relativ betragtning. Denne overskrift synes - med den usikkerhed, der er om tallene - ikke at være tilstrækkelig statistisk funderet, hvilket man dog burde kunne forvente, når det drejer sig om Danmarks Statistik.

Ralph Sylvestersen
tidl specialkonsulent i søfartsstyrelsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu