Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i weekendens Information
10. februar 2007

Verden ifølge Brian
Nu må vi vente til engang i fremtiden med at få at vide, hvem der i fortiden var skyld i, at DR's lyttere og seere for fremtiden får serveret programmer fra fortiden.

Jakob Johannsen
Kgs. Lyngby

Lars Seeberg: gå i teatret igen!

I tirsdags skrev Seeberg, at dansk teater er provensiel. Et overraskende synspunkt fra en med hans baggrund. Han kan da ikke have glemt alle de internationale scenekunstnere, der har arbejdet i Danmark. Især Odin, Tukak, Betty Nansen, dansere/koreografer indenfor den moderne dans og andre har i mange år bidraget til et internationalt miljø herhjemme.

Lige så vigtig har indsatsen fra Københavns Internationale Teater (KIT) været med festivals hvert år i 25-30 år. Foolsfestivals, Dancing City'e, Images of Africa/Asia/Middle East har haft en umådelig og umålelig betydning for den danske scenekunst.

Det samme gælder Århus Festuge.

Uden denne indsats fra internationale kunstnere, bosatte som gæster, ville dansk scenekunst nok have været 'provensiel' i dag.

Men det er den ikke mere. Gå selv til gæstespil og festivals og oplev de internationale kunstnere.

Der bliver rig lejlighed til det allerede til sommer! Og oplev resten af året, hvor stor indflydelse de har haft på den danske scenekunst.

Et resultat heraf er også, at stadig flere danske grupper gæstespiller i udlandet. Og den første internationale showcase for dansk scenekunst i oktober viste, at flere er på vej.

Erik Agergård Konsulent og nyder af både den nationale og internationale scenekunst i Danmark

Skattestoppet - de riges gavebod

Danmark har i forvejen en selskabsskat under gennemsnittet for de gamle EU-lande. Alligevel har regeringen netop foreslået at nedsætte den fra 28 procent til 22. Selvom det kun er to år siden, den blev nedsat fra 30 procent til 28. Baggrunden er de mange penge, regeringen regner med at få ind, når de lukker en række skattehuller i forhold til de store internationale kapitalfonde. I SF synes vi, man burde bruge indtægterne på at rette op på skrantende ældreomsorg, hospitaler og daginstitutioner eller evt. give nogle skattelettelser til de laveste indkomster. Men regeringen føler sig som følge af skattestoppet bundet til at give en række af landets rigeste virksomheder - først og fremmest bankerne, der i forvejen tjener milliarder - skattelettelser. Som kompensation, når man lukker skattehuller. Det bliver stadig mere klart, at skattestoppet ikke bare er en lænke om det danske velfærds- og skattesystem. For nylig oplyste finansministeren, at skattestoppet især havde været til fordel for de rigeste, eftersom at den fattigste tredjedel har tjent 1650 kr., gennemsnitsdanskeren 6150 kr. og den rigeste tiendedel 13400 kr. på skattestoppet.

Morten HomannMF, SF

Et slag for sproget

Dansk skal være et komplet og samfundsbærende sprog. Om 25 år skal det stadig være muligt at lave en Encyclopædi på dansk. Samtidig er det afgørende, at de fleste danskere bliver mindst tosprogede, så vi kan klare os i en stadig mere global verden.

Det Radikale Venstre har derfor fremlagt et forslag til sprogpolitik, som indebærer dels en styrkelse af dansk, ikke mindst på uddannelserne og inden for forskningsverdenen, dels en styrkelse af de øvrige sprog i Danmark, herunder indvandrernes modersmål og engelsk.

De konkrete redskaber er bl.a.: Universiteterne skal formidle deres forskning på dansk; gratis danskkurser til alle; der ikke behersker dansk fuldt ud; rigelig støtte til forfattere til at skrive, også faglitteratur på dansk, genindførelse af modersmålsundervisning i folkeskolen; mulighed for at kommunikere med det offentlige på andre sprog end dansk m.m. I Inf. den 3. feb. mener E. Degn, at de radikale kan lære af Søren Krarups kamp for at beskytte det danske sprog.

Det er jeg uenig i. Krarup ønsker - som sædvanlig - at bygge en fysisk og mental mur omkring Danmark.

Man er i DF bange for det fremmede og reagerer med panikforslag, såsom en punktafgift på fremmedsprogede reklamer og at indvandrere med opholdstilladelse ikke må få offentligt finansieret tolkebistand ved f.eks. sygdom.

Det er altså ikke tiltag, som styrker det danske sprog! Det er ren nationalisme og nationalromantik. Man vil tilbage til de gode gamle Korsbæk-dage. Men det er en illusion, for det danske sprog har aldrig udviklet sig i et tomrum.

Det har altid hentet blod - ord og begreber - ude fra. Sådan vil og skal det også være i fremtiden.

Elsebeth Gerner NielsenMF, Radikale Venstre

Politisk korrekt

Jeg skriver ikke, som Steen Kærsgaard siger, at "uden de sidste 25 års indvandring ville Danmark mangle yderligere 50.000 par hænder på arbejdsmarkedet". Jeg skriver på side 6, at uden indvandringen "- så var folketallet i Danmark faldet med omkring 50.000 i forhold til 1980." I øvrigt er min pointe, at det er befolkningssammensætningen, der er problemet. At de store generationer går på pension, præcis samtidig med at de historisk lave fødselsårgange træder ind på arbejdsmarkedet. Derfor ser jeg aldeles ikke bort fra den "elementære og afgørende sammenhæng mellem årsag og virkning." At opfatte mit indlæg som utroværdigt og "et politisk indlæg", opfatter jeg som et forsøg på at mistænkeliggøre min pointe om, at Danmark nu er dybt afhængig af indvandring og vil være det i mange år frem. Alternativerne er en kombination af øget udflytning af arbejdskraft, faldende økonomisk aktivitet og yderligere produktivitetsstigning. Men jeg ved godt, at det både er politisk korrekt og realistisk i disse år at gå ind for stramninger af indvandrerpolitikken.

Hans Kornø Rasmussen Ph.d.

Ritt vil dialog ikke magtkamp

Ritt Bjerregård viser i sagen om Ungdomshuset at hun vil have dialog og ikke magtkamp. Hun tager stilling og viser at hun vil de unge og forældrene det godt ved at undgå konfrontation og vold, og hun har haft mod til at gøre nogle indrømmelser i en sag der er mere politisk og ideologisk ladet end blot et eksempel på gadeuorden eller kvarterudvikling. Ritt Bjerregårds dialogskabende stil er kun tiltrængt i en tid, hvor værdier er noget vi normalt handler på Børsen og følelser er noget der tillægges mangel på intelligens, og hvor det for enhver pris gælder om at score millionen eller prisen for den højeste IQ i diverse spektakulære, selvpromoverende underholdningsshows, mens dét at vise omsorg, omtanke og ansvarlighed, hos de der reelt har magten til ændre og forbedre, bliver stemplet som mangel på konsekvent holdning og slingrekurstaktik. Kunne en konsekvens af Ritt Bjerregårds samarbejdskurs imidlertid ikke vise sig at være at de unge, for engangs skyld, fik oplevet at politikere er til at tale med, at de kan lytte og forstå og sætte handling bag deres ord og ønsker om dialog? Som et godt eksempel til efterfølgelse? Jagtvej 69 er tabt, men det er stadig kun en adresse. Ville de unge erkende dette og tage imod et nyt hus, er vi mange der vil være glade og lettede.

Nete Gress
København

DR og budgetterne.

Kunne I ikke lave lidt research om hele forløbet om den nye tv-by ? Radioavisen citerer fortsat folk for at den er gal med DR's troværdighed, men hvad og hvem er DR i den sammenhæng? Udflytningen og nybyggeriet er jo politisk bestemt, og det gælder vel også for underbudgetteringen af byggeriet fra starten af, hvor der var et heftigt politisk pres for at få solgt grunde i Ørestaden. Nu skal der fyres og spares, men har det ikke været tanken hele tiden? Efter forlydende er der i forhold til de ansatte i det nye hus, 12 pct. færre faste arbejdsstationer og garderobeskabe end der er medarbejderne, ud fra et argument om det passer til et gennemsnitligt sygefravær. Sic. Det er dog ubegribeligt at man allerede i byggeprogrammet i projekteringsfasen, underdimensionere huset i forhold til ansatte, og samtidig bygger et hus i uden fremtidige udvidelsesmuligheder. Hvis altså ikke ideen fra starten af, har handlet om at slanke institutionen kraftigt, som led i den almindelige grasserende privatisering af alle offentlige institutioner, og i denne sammenhæng i et ønske om at underminere og liberalisere public-service begrebet til ukendelighed. Frem for at behæfte samtlige medarbejdere i DR med prædikatet utroværdige, må det kunne lade sig gøre at navngive de politikere og de få ledende medarbejdere som alene af økonomiske og ideologiske grunde er årsag til hele miseren. Har de handlet i 'ond tro' eller er der tale om usædvanlig kriminel mangel på sund fornuft og professionalitet i disse tider, hvor det ikke mere er velset at være ekspert eller vide hvad man snakker om, hvis det ikke svarer til de politiske mål?

Hanne Schmidt
København S

Et pip for Knud Romer

Knud Romer, som jeg ikke kender og som sikkert ikke har brug for dette lille pip om erfaringer fra den provinsielle undertrykkelses mekanisme, men som alligevel skal have 'pippet', for gud, hvor jeg dog genkendte det, da jeg læste Line Rasmussens kommentar i Information, var det d. 7. eller 8. februar? Det var i hvert fald noget, der ramte plet. Både Peer Hultberg og jeg skrev på hver vores måde om Viborg. Han i store, meget omtalte romaner, jeg i mindre noveller og diverse interviews, men fælles for os var, at vi blev skældt ud for ikke at være solidariske med 'vores by'. Fra venlige henstillinger om at huske, hvad jeg skyldte de mennesker, der var omkring mig, mens jeg udviklede mig, til direkte truende meldinger om, at jeg skulle indrømme, hvor godt alting var! For hvem? Ja, jeg spørger bare. I min Viborg-tid måtte mit oprør mod visse omgangsformer udmøntes politisk som aktivt medlem af VS, hvad jo ikke gjorde bedømmelsen af mig som Viborgborger mere positiv. Den skæve fornemmelse af at høre til og ikke høre til, ville jeg beskrive både fiktivt og direkte adspurgt. Det samme gør Knud Romer omkring sin barndom i Nykøbing Falster. Vores barndomme og senere mere bevidste liv er selvfølgelig ikke underlagt én - og kun én - objektiv vurdering. Vores erindring er subjektiv - lad os dog have vores erindringer i fred, og lad os nyde Knud Romers Nykøbing F. uden at lade os forstyrre af dem, der tilfældigvis også gik omkring i byen samtidig med ham og tilfældigvis oplevede noget helt andet.End ikke søskende har samme opfattelse af fælles barndom. Hold nu op!

Jytte Borberg
Forfatter

Endnu en grøn energikilde

Alle er enige om, at man blive nødt til at finde nye energikilder, når olie og gas slipper op. Man snakker om de 'grønne' alternativer: vindkraft, bølgekraft, vandkraft, solenergi, biobrændsel og jordvarme. 'Grøn' betyder vedvarende og CO2-neutral. Men der findes en grøn energikilde, man næsten altid glemmer at tage med: Kernekraft. Og det er synd, fordi kernekraft netop er det eneste vedvarende og CO2 neutrale alternativ, som, man i dag ved, har tilstrækkelig kapacitet til at dække verdens voksende energibehov i mindst 100.000 år. Desværre har de fleste kernekraftværker en kedelig grå farve.

Jeg foreslår derfor at alle eksisterende og fremtidige kernekraftværker males grønne.

Herbert Rosenbaum
fysiker

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu