Læsetid: 4 min.

Læserbreve

Læserbreve trykt i dagens Information
9. februar 2007

Less is more

Noget tyder på, at alt hvad Politiken finder på af dårlig typografi, absolut skal kopieres af Information. Og det ser endnu værre ud i Information med det 'sænkede' hoved, på grund af avisens mindre format.

Placeringen af 'Uafhængig af partipolitiske. . .' er noget gnidret rod. Drop web adressen og prisen i euro.

Der er næsten dømt 'kiks' fordi I vælger at sælge annonceplads på forsiden. Det er umuligt, at lave en pæn og indbydende forside på de betingelser. Selvfølgelig spiller økonomien ind, men jeg tror at I går efter den meget kortsigtede gevinst.

Endelig et suk, når I nu synes det er 'smart' med høje klummetitler på alle sider, så hold dog stilen. De fleste dage bliver det brudt, 4-6 gange, af et stort foto der lige skal placeres op til sidens overkant. Det kan have en god virkning med en særlig illustration, men ikke flere gange i hver avis, ovenikøbet med helt ordinære fotos. Sagt på almindeligt dansk: Det ser ud ad helvede til !

Også i typografien er less more.

Ove Møller Thomsen
Typograf

Værdiernes afskaffelse

I Information den 6. februar læser jeg under 'Påtale' at en gammel redaktør går i rette med den nye redaktør. Jeg kan ikke helt forstå, at debatten om den åbenlyse fejlslagne i militærstrategi i Mellemøsten skal ende med om Frank Aaen eller Fogh har ret i en eller anden konkret sag.

Mennesker dør. Styringen er væk. Målet er hele tiden ændret. De værdier man hævder at kæmpe for er relative og derfor i bund og grund ikke til stede eller flygtige og derfor ikke grundlæggende værdier.

Jeg ser at David Trads i sin replik 'Informations venner' hagler sin 'ven' Winther ned og slet skjult anklager ham for at være budbringer for kræfter, som udelukkende har løgnen og kampen mod regeringen som motiv.

Lad mig blot undres over en lille passus i Trads-s indlæg. "I dag står det klart at for enhver, at Hermann kun husker et tilfælde (af udlevering), at Hogan kun husker 3 -."

Betyder det at Trads mener, at de grundlæggende værdier i vores opfattelse af ret og pligt i en krigssituation ikke skal tages op, bare fordi der kun huskes et par tilfælde af fejl ?

Bliver forbrydelsen eller fejlen - set i et etisk perspektiv - mindre med antallet. Eller fordi der ikke var tortur som følge af regelbruddet ?

Ja, hvis værdier er relative, så har Trads jo ret.

Et par mennesker i Afganistan, hvis rettigheder er krænket tæller vel ikke i kampen for det enkelte individs rettigheder, som Bush og Fogh, siger de fører. Blot det er de rette der bestemmer hvem og hvis rettigheder der er i spil.

Vi er jo alle lige - nogle mere end andre.

Søren Hvas
Hvidovre

Så meget forurener skibsfarten ikke

I Information 3. februar skriver Ralph Sylvestersen, at energiforbruget i det danske rederierhverv er tre gange så stort som det samlede danske indenlandske energiforbrug. Han konkluderer dermed, at Danmark nu er en af verdens største udledere af drivhusgasser. Da Danmarks Statistik bliver anført som en af kilderne, er vi nødt til at påpege, at resultatet desværre er forkert.

Det danske rederierhvervs samlede energiforbrug fra brændstof købt i uden-landske havne var i 2004 325 PJ. Ralph S. anfører, at den dansk ejede og dansk opererede flåde udgør 40 mio. BT (Brutto Tonnage), hvilket er 5,4 gange større end den flåde på 7,4 mio. BT, der angiveligt skulle indgå i beregningen af ener-giforbruget.

Det skulle så betyde, at det egentlige energiforbrug i det danske rederierhverv er 5,4 gange større end offentliggjort af Danmarks Statistik.

Det offentliggjorte energiforbrug på 325 PJ er imidlertid baseret på en flåde på 18-20 mio. BT, og ikke 7,4 mio. BT som anført af Ralph S. Disse 18-20 mio. BT omfatter skibe såvel ejede som chartrede af danske rederier og dækker således hele den flåde, som ejes og opereres af danske rederier.

Der er derfor ikke baggrund for nogen opregning af energiforbruget, der i alt udgør 325 PJ, svarende til ca. 41 pct. af det øvrige danske energiforbrug.

Peter Rørmose
Specialkonsulent, Danmarks Statistik

Pas på med fortolkningerne!

Forsidehistorien onsdag d. 7/2 (af Iver H. Andersen) sætter spørgsmålstegn ved effekten af økonomiske incitamenter i den danske forskningsverden. Det pointeres endda at ret mange forskere reagerer direkte negativt, når ledelsen forsøger at lokke dem med økonomiske gulerødder. Man skal dog være påpasselig med at fortolke på statistik. Hvis en enhed af forskellige årsager et år har flere publikationer end 'normalt', vil man typisk observere et lavere antal på et senere tidspunkt. Et fald der på ingen måde behøves at have noget med ændringer i lønsystemet at gøre.

Dette er dog heller ikke professor Thomas Pallensen & Co's pointe. Deres hovedresultat er at forskernes (tillidsrepræsentantens-) opfattelse af belønningssystemet er afgørende for dets virkning. Dette konkluderes på baggrund af en systematisk positiv sammenhæng mellem hvor positivt belønningssystemet opfattes og væksten i antallet af publikationer.

Det synes dog ikke oplagt at kausalitetens retning er så entydig. Det at en forskningsenhed præsterer dårligt rent publikationsmæssigt og derved ikke høster frugterne af belønningssystemet kunne let tænkes at afføde en negativ opfattelse af lønsystemet. Med andre ord så bestemmer publikationsvæksten måske opfattelsen af lønsystemet og ikke omvendt.

Torben Sørensen
Ph.d. studerende, Århus Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu