Læsetid: 8 min.

LÆSERBREVE

Hvad får man egentlig for licensen? Tvangslicensen betyder, at man nu ikke længere kan vælge licensen fra, selvom man ikke ejer et fjernsyn....
Debat
1. februar 2007

Kønskvotering

Hvis man virkelig mener kønskvotering alvorligt, hvorfor så ikke starte med det vigtigste først? Og hvad er vigtigst, ens børn eller karrieren? Så lad os få flere af de u-delelige forældreretter til mænd. For det er vel også i kvadratet 'far - mor - søn - datter', at den kønsorienterede tilgang giver mening, og som vi skal vokse fra? Jørgen Aanæs, Roskilde

Jørgen Aanæs
Roskilde

Altid på vej

Når man ser på, med hvilken hast, Karen Jespersen har bevæget sig fra venstre mod højre, bliver man helt bekymret for, hvilket parti hun vil stille op for om 10 år

Hans Bredahl
Roskilde

Hvad får man egentlig for licensen?

Tvangslicensen betyder, at man nu ikke længere kan vælge licensen fra, selvom man ikke ejer et fjernsyn. Almindelige mennesker må så i det mindste have et indblik i, hvad det er de tvinges til at betale til.

Hvad er DR egentlig? Hvordan produceres udsendelserne? Hvordan bliver udsendelserne af bedre kvalitet end de komercielle stationers? Er DR større eller mindre end de tilsvarende norske og svenske? Er det dyrere eller billigere? Viser man flere amerikanske film end andre lande? Hvordan udvælger man nyheder? Hvor meget betaler man for en underholdningsudsendelse? Hvordan redigerer man en udsendelse? Hvor mange mennesker er der ansat i DR? Hvordan er arbejdsforholdene? Hvilke socialgrupper rekrutteres de journalistiske medarbejdere fra? Og hvad tjener en tv-journalist?

Umiddelbart virker DR som et lukket land, hvor man i bedste loge stil har sværget at tie. En mærkelig holdning overfor en befolkning, som er tvunget til at betale for institutionen. Uanset om de bruger den eller ej.

Jens O. Bjerre
Lyngby

Stop 'gratisaviserne'

Jeg er dødtræt af de såkaldte 'gratisaviser', der dagligt trods diverse protester fortsætter med at blive smidt foran vores dør. Døren er rigt forsynet med tekst og mærkater, der markerer at den slags affald er uønsket og vi har gentagne gange gjort de pågældende 'aviser' skriftligt opmærksom på, at de er uønskede på min adresse. Præcis som aviserne selv siger, man skal gøre. Men alligevel fortsætter de med at komme.

Derfor er jeg nu slået ind på en alternativ strategi: Jeg stopper dagens 'avis' i en kuvert, skriver 'avisens' adresse på og returnerer den ufrankeret - naturligvis uden afsender. Det betyder, at den pågældende 'gratisavis' kommer til at betale strafporto for brevet. Nogle gange lægger jeg en seddel inde i brevet med navn og adresse inde i brevet, så modtageren kan se, hvem det er, der ikke vil have 'avisen'.

Det har ikke givet pote endnu - enten er budene ualmindeligt tumpede, eller også er ledelsen af disse 'aviser' ganske ligeglade med protester. Men hvis nu mange andre tog ideen op, vil det nok få effekt. Men husk at undlade at skrive afsender uden på brevet - for så kommer du selv til at hænge på strafportoen!

Ole Banke
København Ø

Det mest afgørende

Søren Krarup begræder det store fravær i folketingssalen under førstebehandlingen af en dansk sproglov. Ifølge Information den 31. januar udtaler han, at "her drøfter vi det for alle mest afgørende i en næsten tom sal. Det er helt utroligt uinspirerende."

Den 21.marts 2003 var Krarup selv fraværende i salen under behandlingen og afstemningen af Danmarks deltagelse i angrebskrigen mod Irak. Ønskede han mon ikke at 'inspirere' sine MF-kolleger i denne sag - eller fandt han den bare ikke afgørende?

For tiden løber den retssag, som 26 borgere med en anden opfattelse end Krarups har anlagt mod den danske deltagelse i krigen. På hjemmesiden for Grundlovskomiteen kan man se, hvilke andre MF'ere, der fandt sagen så uvæsentlig, at de valgte andre gøremål den dag.

Eva Bertram
København Ø

EU for folket?

Det kan sagtens være, at Tyskland tager det europæiske lederskab, sådan som det står i Information den 30. januar. Men hvad er det for et lederskab? Er det lederskab på de europæiske befolkningers præmisser? Eller er det snarere lederskab på regerings- og statsledernes præmisser. Det er nok mest det sidste.

Den såkaldte tænkepause er efterhånden ved at være erklæret for afsluttet. Men den har jo aldrig været i gang. Hvordan kan man afslutte noget, der aldrig har været i gang? Angela Merkel har alligevel erklæret, at den ellers så stendøde EU-Forfatning nu skal genoplives bare i en lidt anden form. Og hvis det står til hende, skal den end ikke til folkeafstemning i nogen EU-lande. Og vores egen Anders Fogh vil heller ikke love, at den kommer til folkeafstemning i Danmark.Det er jo ren bananstat.

Er det virkelig den slags europæisk samarbejde, vi ønsker? Skal det være stats- og regeringslederne, der buldrer af sted uden at inddrage befolkningerne i reelle diskussioner? EU-eliten har desværre altid kun ét mål for øje, og det er mere integration, mere EU. Hvad med reelt at høre befolkningerne, hvad de ønsker? Men det tør man måske ikke? Det kunne jo f.eks. tænkes, at befolkningerne ønskede, at EU's rolle skulle være mindre og ikke større.

Henrik Guldborg Bøge
Charlottenlund

Socialdemokraterne og skattestoppet

Finansministeriet har beregnet, at den fattigste tredjedel hvert år har sparet 1.650 kr., gennemsnitsdanskeren 6.150 kr. og den rigeste tiendedel 13.400 kr. på VKO's skattestop. Den ulighed er helt uholdbar, for i et velfærdssamfund bør de bredeste skuldre bære de største byrder. Samtidig ved vi fra bl.a. vismændene, at skattestoppet på sigt undergrave de offentlige finanser. Derfor undrer det mig, at et lighedsorienteret parti som Socialdemokratiet er hoppet med på galejen med skattestoppet.

Hvordan forestiller S sig, at det kommende centrum-venstre flertal skal finansiere de mange (fornuftige!) ønsker, Socialdemokratiet har luftet den sidste tid? Og hvordan skal det nye flertal skaffe rum til en ekstraordinær indsats på klimaområdet og få lukket de huller VKO-regeringen har skabt i miljøindsatsen?

Morten Homann MF
skatteordfører (SF)

Ikke meget krig

I et læserbrev den 31. januar har Ole Ørslev, der præsenterer sig som fhv. marinekorporal, under et overraskelsesangreb bygget sig et luftkastel af insinuationer angående min holdning under den kolde krig.

Jeg kan, for nu et øjeblik at blive i hans forestillingsverden, fortælle, at jeg som værnepligtig i 1950'erne lærte bajonetfægtning under Bornholms Værn, hvortil hørte, at man i ly af mørket skulle springe op på ryggen af en simuleret russer og skære halsen over på ham. Det er min sidste og eneste kontakt til fjenden under den omtalte lange krig.

Torben Brostrøm
anmelder, Information

1980?

Tom Jørgensen har skrevet to udmærkede kritikker af moderne kunst (Information den 26. og 27.-28. januar). Spørgsmålet er blot, hvornår det begyndte at gå galt.

Jørgensen mener, at det begyndte i 1980. Jeg mener tværtimod, at det begyndte at gå galt 100 år tidligere, og at det omvendt begyndte at blive bedre omkring 1980. I 1986 lettede Musée d'Orsay på tabueringen af salonkunsten. Denne havde sammen med det folkelige genremaleri i de foregående 100 år udgjort mønstereksemplet på dårlig kunst, hvilket efterhånden resulterede i decideret anti-folkelig kunst. Fra 1980 blev det efterhånden tilladt at lave kunst, der ikke var anti-folkelig. Der kom da også gode kunstværker i 1980'erne, hvor man netop overskred avantgarden (den italienske trans-avantgarde). Jørgensen mener, at efter 2000 blev kunsten meget bedre. Jeg har svært ved at se, at Katrine Ærtebjerg skulle være bedre end 1980'er-kunstneren Nina Sten-Knudsen.

Tom Jørgensen har ret i, at teoriene havde en urimelig dominans i 1980'erne. Men fænomenet er ikke nyt. Tom Wolfe beskrev i bogen The Painted Word, hvorledes teori i den moderne kunsts udvikling blev mere og mere dominerende, således at kunsten efterhånden ikke bestod af malerier, men af malede ord, dvs kunst der illustrerede ord eller teori. Dermed blev kunsten anti-folkelig. Den blev overklassens kunst, som Wolfe skriver.

Jean Fischer kultursociolog
Sorø

Apropos mobning

Jeg følger som lærer interesseret debatten i mange medier om mobning i de danske folkeskoler.Ak, ak, børnene efterligner vel bare de voksne?

Eksemplerne er legio, lad mig blot nævne et par stykker: Visse politikeres omtale af mennesker, som er kommet til Danmark - specielt de der kommer fra lande 'syd for Alperne'. Mange politikeres sprogbrug over for mennesker af anden tro end kristendom (læs islam). Mange mediers attitude over for folkeskolen, specielt lærerne. Vor statsministers ordvalg, specielt når han er presset ved eksempelvis efterårets demonstrationer). For ikke at tale om roadrage (at man tæsker hinanden ved uenighed om trafikal adfærd) og hatecrimes

Heldigvis gør børnene som vi - ikke som vi siger, men som vi gør. Så de er vel bare dygtige, når de på glimrende vis demonstrerer indlærte kompetencer?

Vi ved, at mobning ofte sætter uslettelige spor i det enkelte barn - hvem tænker over, hvilke spor det sætter i vores samfund, at denne nedladenhed udtales af f.eks. vore folkevalgte? Jeg har desværre mine bange anelser.

Martin Ammentorp
bekymret lærer i folkeskolen, Vordingborg

Skamløst og dumt

Undervisningsminister Haarder har besluttet, at der ved de kommende afgangsprøver for folkeskolens elever igen skal være plads til frihed i skolen: "Der bliver helt usædvanligt valgfrihed mellem mundtlige og skriftlige prøver i en række fag." Det lyder overraskende, og ministeren er så overvældet af sit eget frihedsbudskab, at han i pressemeddelelsen erklærer sig - lykkelig.

I virkeligheden er den bevilgede frihed stærkt begrænset. Valgfriheden gælder kun for kommunerne. De får lov at bestemme, om en enkelt prøve skal afholdes som skriftlig eller mundtlig.

Eleverne får derimod intet tilbage af deres oprindelige ret til selv - efter samråd med forældrene og skolen - at indstille sig til de afsluttende prøver. Den frihed blev berøvet dem sidste år gennem en lovændring gennemført med hjælp fra socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. Det lignede nu mest af alt et bagholdsangreb på demokratiet og har forvandlet den offentlige børneskole til en eksamensskole med en bevidsthedskontrol, som er helt enestående i dansk skolehistorie.

På den baggrund virker undervisnings- og kirkeministerens praleri med valgfriheden til kommunerne skamløst og dumt.

Finn Held cand.pæd.
Frederiksberg

Arrogant Antorini

Ifølge Christine Antorini kan man lytte til kritik af gymnaisereformen, hvis den vel at mærke kommer fra unge lærere. Ikke, hvis den formuleres af ældre lærere (Information den 29. januar).

Det var dog en infam og arrogant holdning til en lærergruppe, der har slidt og slæbt et langt arbejdsliv, og som vel at mærke har set deres arbejdsforhold blive forringet af et vekslende politikerflertal - og som ved, hvor værdifuld undervisning er sammenlignet med bureakrati og skiftende pædagogiske religioner. Hvis Antorini tog sit eget arbejde alvorligt, ville hun sætte sig ind i sagerne, før hun udtalte sig så ubegavet. Gad vide, om det er Socialdemokratiets officielle holdning, vi her ser formuleret? (Det er der, Antorini stadig er, ikke?)

Allan Hilton Andersen
absolut ikke længere gymnasielærer, Kbh. V

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her