Læsetid: 4 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
Debat
23. februar 2007

Noget for noget

Selv om Irans præsident, Ahmadinejad, givet er et utiltalende magtmenneske, kan det jo godt være et rimeligt forslag, han stiller som betingelse for at stoppe Irans atom-program: at de nuværende a-våbenstater stopper deres atomprogrammer! Noget for noget! Det må selv Anders Fogh da kunne forstå og fremføre overfor sin gode ven præsident Bush, som nu er parat til at bombe Iran, hvis Ahmadinejad ikke makker ret.

Aase Bak-Nielsen
Nibe

Skattestop og velfærd går hånd i hånd

De seneste fem år har venstrefløjen gang på gang udråbt skattestoppet til en social katastrofe. Senest beskylder MF, Morten Homann (SF) skattestoppet for at vende den tunge ende nedad. Men Morten Homanns påstand er helt ude af trit med virkeligheden.

Skattestoppet giver nemlig alle danskere tryghed og vished for, hvad de har at gøre godt med, og jo lavere indkomst, desto vigtigere er det at have tryghed mod skatte- og afgiftsstigninger.

Pensionister, studerende og ledige har altså ikke råd til at deres rådighedsbeløb udhules af øgede skatter og afgifter. Det skete f.eks. under Nyrup, hvor kommuneskatten steg med 3 procentpoint, og hvor de laveste indkomster blev plaget af stigende skatter og afgifter. Derfor står vi i Venstre fast på skattestoppet.

Regeringens politik har betydet, at en almindelig LO-familie alene i 2007 har over 35.000 kr. ekstra til rådighed. Samtidig har regeringen tilført den offentlige sektor 35 mia. kr. over de seneste fem år. Penge der bruges til øget velfærd, til sygehuse, plejehjem og uddannelse. Tallene viser klart at skattestop og øget velfærd går hånd i hånd.

Regeringen har altså både øget den almindelig danskers rådighedsbeløb og velfærden. Jeg ved snart ikke, hvad SF mere kan forlange.

Kim Andersen
MF, Venstres skattepolitiske ordfører

Menneskeret og moderskabsmyndighed

Tak for kritik af min kommentar om forslag til Forældreansvarslov. Måske det moderskabsfjendske bedre tydeliggøres med de retlige kategorier naturret og positiv ret: Naturlige rettigheder beskytter borgeren mod statens interesser (en naturlig rettighed er seksualitet, som er en menneskerettighed), mens positiv ret udmønter statens interesser i love. Med menneskerettigheder kan man kræve tolerance, derfor er de kernen i et demokrati. Lovforslaget ændrer børns menneskerettigheder til positiv ret, idet der argumenteres med Børnekonventionen. For at undgå ubalance på forældreniveauet, kunne Kvindekonventionen være inddraget, idet dén definerer moderskab som en beskyttelsesværdig samfundsfunktion. Ændring af kvinders menneskerettigheder til positiv ret kan ske ved indførelse af moderskabsmyndighed. Grundlæggende har en normal kvinde, efter fødslen og et år frem, evnen til at forstå barnets spontane ytringer, en evne, der kan tilknyttes retsvirkning. Moderskabsmyndighed kan træde i kraft så tidligt, at retten til fri abort varetages; gælde ved uenighed om f.eks. forældremyndighed og beskytte såvel kvinde som barn som samfundets interesse i optimal reproduktion. Tværtimod opererer lovforslaget på det personlige niveau, idet det kun fremmer en individualiseret tilgang til faderrollen.

Bente Holm Nielsen
dr.med. og ph.d.

Mis-Information om biobrændstoffer

Regeringen har ikke ændret holdning til biobrændstofferne, som Information skriver i lederen 19. februar. Den kovending, som Information omtaler, står helt for avisens egen regning. Det er rigtigt, at vi har fået mere miljø for pengene ved at anvende vores overskud af biomasse til at producere el og varme på kraftværkerne end ved at bruge det til produktion af biobrændstof. Det har regeringen sagt hele tiden. Information har valgt at kikke tilbage, hvor regeringen med bred opbakning fra de politiske partier ser frem. De energi- og miljømæssige perspektiver for biobrændstoffer bliver nemlig mere interessante i takt med, at nye teknologier udvikles. Det er en udvikling, som vi kun har set begyndelsen af. Og det er baggrunden for, at regeringen har været tilbageholdende med her og nu at presse et påbud om anvendelse af biobrændstoffer ned over hovedet på bilisterne. I stedet har vi afsat 200 mio. kr. til yderligere udvikling af biobrændstofferne.

På energirådsmødet i EU i sidste uge støttede jeg på regeringens vegne et EU-mål om 10 pct. biobrændstoffer til transport i 2020. Regeringen har selv i sit energiudspil foreslået et mål på 10 procent biobrændstoffer i 2020. Vi er faktisk parate til at fastsætte et delmål tidligere end 2020, hvis der er udviklet tilstrækkeligt samfundsøkonomisk konkurrencedygtige og miljømæssige bæredygtige teknologier. EU forudsætter også, at produktionen af biobrændstoffer skal være bæredygtig.

En tredjedel af vores endelige energiforbrug går til transport, og som Information tidligere har påpeget, er andelen stigende. Hvis vi herhjemme og globalt ønsker en markant reduktion i anvendelsen af fossile brændsler som kul, olie og gas er det nødvendigt, at vi både sætter ind overfor vores elproduktion og transportsektorens store olieforbrug. Både af hensyn til miljøet og vores langsigtede forsyningssikkerhed. Biobrændstoffer baseret på fremtidens teknologi vil kunne yde deres bidrag hertil. Vi vil givet også komme til at se andre alternative løsninger på markedet. Sidst men ikke mindst arbejder regeringen for skærpede krav til nye bilers brændstofeffektivitet i EU, hvilket er en af de mest effektive metoder til at reducere transportsektorens olieafhængighed og CO2-udslip.

Flemming Hansen,
Tansport- og energiminister

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her