Klip ud og send til PET
Sikke en gave Information vil give PET (forsiden 21. februar): En liste over folk, der har gjort noget, som de er bange for kan have fået dem registreret hos PET.
Bent Sørensen
Professor
Små tanker
Mennesker gør gerne det onde, som det ikke vil.
Derfor er der brug for en stor offentlig sektor,
der bygger på fred, livsrespekt og kærlighed.
Peter Huss
Digter
Kompromis for ungdomshus
20. februar har de unge fra Jagtvej nr. 69 igen sagt nej til at få et nyt ungdomshus doneret, fordi de har som krav, at huset skal være gratis.
Dybest set er jeg fuldstændig enig i, at unge skal have et sted at være, ligesom at jeg helst så at de beholdt huset på Jagtvej. Ikke desto mindre er den melodi rent juridisk spillet til ende og en 'fredelig' løsning er åbenbart blevet utopi. Det er nu ikke kun et kompromis, der skal indgås mellem brugere af ungdomshuset og kommunen. Jagtvej 69 er ikke den eneste adresse på Nørrebro. Kompromiset vil gavne beboere på Nørrebro, mænd og kvinder i politiet og de unge selv, alle der risikerer liv og lemmer, når huset skal ryddes og brostenene flyver.
Hvis det eneste, der hindrer et potentielt voldsorgie på Nørrebro, er de unges sårede stolthed over at få doneret et hus til 12. mio. kr., som de hellere vil have det gratis, så gør det mig alvorlig vred. De unge giver kommunen skylden for, at der ikke er opnået en løsning, men de overser deres dybt egoistiske og udemokratiske adfærd, når de vægter deres egen sårede stolthed over, at andre vil betale 12 mio. kr. for et hus til dem, højere end helbredet hos de mennesker, politi og unge helt ned til 16 års alderen, som måske kommer til skade ved konfrontationen.
Nej, lige nu ligger ansvaret for en konfrontation sørme hos de unge selv.
Tobias Grindsted
stud. scient geografi
Umuligt at drive Efterretningstjeneste
Det vil være fuldkommen umuligt at drive en efterretningstjeneste, hvis PET på begæring fra enhver borger forpligtes til at udlevere oplysninger om pågældende, der måtte være registreret i efterretningstjenestens arkiver, som der opfordres til i Information 21. februar.
Forudsætningen for at drive en velfungerende efterretningstjeneste er selvsagt, at tjenesten kan arbejde i hemmelighed, og at de indhentede oplysninger kan hemmeligholdes også fra den person, som bliver registreret.
Lad os forestille os den situation, at en af de mistænkte i terrorsagen fra Odense f.eks. den danske konvertit AA havde rettet henvendelse til PET og krævet oplysninger om sig selv udleveret.
Havde PET været forpligtet til at udlevere oplysninger til pågældende om, at man i tjenesten havde opfattelsen af, at han i ledtog med andre var i færd med at planlægge et terrorangreb, var hele terrorsagen faldet fra hinanden.
Når Hanne Reintoft og andre kommunistiske koryfæer nu kræver, at oplysningerne i PETs arkiver om dem selv slettes, så er det direkte sammenligneligt med nazitidens autodaféer, også her blev uønskede fakta slettet for eftertiden.
Hanne Reintoft forsøger i bedste David Irving-stil at ændre historien ved at fjerne historisk kildemateriale.
Det vil være aldeles oprørende, hvis Reintoft skulle komme igennem med et sådant ønske. PETs opgave er at varetage alle borgeres sikkerhed.
Den opgave skal PET have lov til at løse, og det kræver, at PET får lov til at hemmeligholde oplysningerne over for registrerede - og naturligvis bevare dem for eftertiden.
Kenneth Kristensen
Landsformand Dansk Folkepartis Ungdom
Undervisningens forfald
Både Københavns Universitets prorektor og lektor Finn Hansen skriver 20. februar om det fænomen, at der ved universiteterne nu dukker private indpiskere op, kaldet manuduktører, som mod betaling forbereder de studerende til deres eksaminer.
Prorektoren benytter lejligheden til at give universitetslærerne en over nakken.
Finn Hansen mener, at manuduktørernes genkomst efter deres storhedstid i 1920'erne og 1930'erne skyldes den nutidige ungdoms slaphed.
Årsagen er dog hverken universitetslærernes uduelighed eller ungdommens mangel på energi, men derimod forfaldet af universitetsundervisningen på grund af karakterjag, irrelevant benchmarking, tåbelige evalueringer og generel mistænksomhed over for, hvad der foregår på universiteterne.
I stedet for egentlige universitetsstudier, hvis værd netop ikke lader sig måle med en evalueringsmålestok, er der indført eksamensrettet udenadslære, som ikke fremmes ved universitetsundervisning, men netop ved åndløs indbankning af stof, som bare skal kunne lires af udenad.
Det er sørgeligt, at det er blevet sådan, men også, at studenter, hvis forældre ikke har råd til manuduktører til deres børn, skal have dårligere karakterer.
På den anden side må man jo konstatere, at der ikke er noget mærkeligt i, at den slags sker på universiteterne.
Det er det samme, som fremmes i folkeskolen, hvor der stræbes efter at komme tilbage til før Grundtvigs kamp mod den sorte skole.
Det danske uddannelsessystems styrke har været, at det lærte folk at tænke og handle selvstændigt. Det skal der nu gøres en ende på.
I stedet skal eleverne lære at stå på et ben med lukkede øjne og remse alle USA's delstater op - inklusive deres hovedstæder.
Jens Engberg
Historiker
Ud af pubben
Er man i Frankrig i færd med at vende tilbage til traditionelle 'franske caféer' ?:
"Jeg tror, at det gamle Frankrig er ved at springe ud af pubben."
Uddrag af udtalelse af Ulla Holm citeret i artikel af Annegrethe Rasmussen, 20. februar i Information.
Anne-Marie Sørensen
Bruxelles
Tak, Lone
Som børnepsykolog gennem mange år i en kommune har jeg mødt mange stridende forældre og mange små Søren'er, der svigtes på grund af jura og rettighedsspørgsmål. Der er tre vigtige forhold i forældres liv, der giver mange stridigheder og skilsmisser: børn - børn - børn.
Jeg er helt enig med Lone Nørgaards: Børn har brug for daglig omsorg, stabilitet og trygge, glade omsorgsgivere ('Lille Søren kerer sig ikke om jura, ligestilling og rettigheder' Information 20. februar). Det nye lovforslag bygger på barnets ret til to genetiske forældre, men ikke på 'barnets bedste', så nu får alle børnepsykologer endnu flere splittede børn henvist til udredning og behandling og endnu flere systemsvigtede børn, fordi vi / politikere og voksne ikke lytter til barnets stemme.
Vi tror, vi gør det, men lytter ikke til krisecentrenes erfaringer eller til erfarne børne/ familiepsykologer, der har kendt problemerne siden fælles forældremyndighed blev presset ned over børnene uden hensyntagen til 'barnets bedste'. Nu skal advokater indstille til og en dommer idømme skilsmisse-forældre fælles forældremyndighed. Så forventer man efterfølgende, at far og mor kan samarbejde om, hvor barnet skal bo, hvor længe hos den ene og hvor længe hos den anden forælder, hvilken vuggestue, børnehave eller skole det skal gå i. Som om en tvungen fælles forældremyndighed gør forældrene mere samarbejdsvillige og giver barnet en tryggere opvækst. Det er ren utopi og helt uden fornemmelse for barnets virkelighed. Nu skal barnet tvinges til samvær med en evt. voldelig mor eller far, en psykisk syg eller dårlig begavet forælder, der ikke har evne til at give barnet en tryg hverdag. Det bliver konsekvensen af den lov, der i går blev førstebehandlet i Folketinget, hvis den vedtages.
Tænk jer om endnu engang, kære politikere. Loven er ikke til 'barnets bedste', men kun et våben i en forældrestrid om ejendomsrettighed.
Bodil Marie Odgaard
aut. led. psykolog
Ejvind har ret, men...
På vanlig kvalificeret vis udfordrer Ejvind Larsen i sine Frie Ord tirsdag de virkeligt ansvarlige partier på deres miljøpolitik, denne gang i forhold til bioethanol. Larsen har fat i den lange ende, for selvfølgelig er vejen frem på transportområdet - som i alle andre sektorer - at reducere energiforbruget, det vil sige stoppe den bevidstløse vækst i brugen af naturens resssourcer. Derfor kæmper de radikale også for markant hårdere regulering af bilindustrien i EU, derfor går vi ind for indførelsen af kørselsafgifter så hurtigt som muligt i Danmark, og derfor burde vi i det mindste starte med en omlægning af bilafgifterne i Danmark der straffer benzinslugerne og belønner de miljørigtige biler.
Men hvad så med bioethanol? Ja, hvis vi kan få en politisk aftale, som vi ønsker, hvor vi får garanti for, at al den biomasse, der i dag går til spilde i Danmark, bruges som erstatning for kul i kraftværkerne, så siger vi ja tak, for det er uden tvivl den mest effektive anvendelse af biomassen, og så må vi droppe bioethanolen og arbejde hårdt på andre alternativer i transportsektoren. Indtil da bliver det et både-og, for uanset hvor meget vi nedbringer energiforbruget i transportsektoren, skal der stadig findes alternativer til olie og kul.
Martin Lidegaard
MF, Det Radikale Venstre
Lov gør børn til mænds ejendom
Kåre Fog postulerer i sin polemik med Bente Holm Nielsen den 16. februar, at regeringens forslag til Forældreansvarslov skulle skabe mere lighed, fordi det gavner mænd.
Jeg mener tværtimod at det skaber større ulighed, idet mænd får myndighed over børn uden at der følger forpligtelser med i forhold til disse børn. Selv om en enlig mor gør alt arbejdet, skal faderen, som bor et helt andet sted, have samme ret som hun til at bestemme over det. Han kommer derved til at styre hendes liv og hun kommer i et afhængighedforhold af ham.
Før kunne hun kræve at få forældremyndigheden alene og flytte hvorhen, hun ville. Disse 'magtmidler' ønsker politikerne skal fratages kvinder. Altså retten til at bestemme over eget liv, må man ikke have som kvinde. Man må ikke undslippe en mand, som man hader og som hader en. Ikke uden at risikere at miste det kæreste man har, sit eget barn.
Børnene vil man tage fra de kvinder, som ikke føjer fædrene. For i et patriarkalsk samfund ejer mændene børnene og kun mænd må besidde magt. Sådan mener et enigt folketing, hvoraf kun 37 procent er kvinder. Ikke en eneste af disse kvinder tør gå imod den tvungne fælles forældremyndighed.
Nanna Gersov
cand.scient.soc.
Form og indhold
Søren Krarup begrunder sin forråelse over for flygtninge med ordene: "døden venter strengt taget på os alle sammen uanset, hvor vi bor" (kronik i Information 6. januar).
Dette udsagn kunneblive langt mere præcist. Og når man som Krarup kerer sig om det danske sprog, er hovedsagen da at sikre overensstemmelse mellemform og indhold, således at udsagnetfremstår klart og forståeligt.I dette tilfælde udgør den nydelige sprogbrug det, man inden for kommunikation kalder 'støj på linien'
Må jeg i det danske sprogs tjeneste foreslåfølgende varianter: 'Hvad rager det mig, om de og deres unger kradser af?' eller det mere Rambo-agtige og derfor langt mere præcise: 'I don't give a fucking shit if they die'.
Form og indhold, Krarup, form og indhold. Regel nummer 1!
Eva Bertram
cand.ling.merc.
