Læsetid: 8 min.

Læserbreve

Læserbreve bragt i dagens Information
Debat
20. februar 2007

Er du åndsvag?
Hvem er åndsvag?: Et forsømt personale forsømmer da sine beboere. Det laver et politikerbrøl om mere kontrol ikke om på.

Peter Ramer
Speciallæge i psykiatri

Frivilligt bidrag
Danskere gav frivillige bidrag på godt 52 mio til hiv/aids-syge i Afrika. Flot! Det svarer ca. til én dags danske militærudgifter.

Aase Bak-Nielsen
Nibe

Business school i litteraturen

I Den som blinker er bange for døden skriver Knud Romer om sin opvækst i en mindre købstad. Men hvor det hos en Sandemose var en vred mands erindringer om en opvækst i en mindre købstad, er det hos Knud Romer en reklamemands viden om, hvilke knapper der skal trykkes og digtes videre på for at bringe andedammen i kog i en i forvejen trængt udkantskommune. - Og det er for åndssvagt. Der er her gået Business School i litteraturen.

Niels Helmer Christensen
Vestervig

Nej til dobbeltkasketter

Information har i artikler og på lederplads skrevet om firmaer og personer, der udbyder privat betalingsundervisning for studerende på universitetet. Dermed rejses flere specifikke og principielle spørgsmål. Hvorfor er der tilsyneladende vækst i den slags? Og efterspørger nogle studerende mere undervisning, end universitetet har vurderet er nødvendigt? Der skal ikke herske tvivl om, at universitetet selvfølgelig skal levere den nødvendige og tilstrækkelige undervisning, så de studerende kan komme gennem studiet uden at skulle finansiere ekstra undervisning af egen lomme. Men når det så er sagt, vil kendere af universitetet vide, at manuduktion, som fænomenet hedder, altid har eksisteret. Og med ambitiøse studerende, som gerne vil klare sig godt til eksamen, og samtidig have tid til et spændende studenterjob, vil det nok altid eksistere, for eksempel på jura. Så det afgørende for universitetets ledelse er, at det foregår på en ordentlig måde, dvs. med vandtætte skotter mellem universitetets undervisning og den private undervisning. Det fremgår da også af universitetets regler om bibeskæftigelse. Desuden har ledelsen på Det Juridiske Fakultet sørget for, at det nu fremgår af ansættelsesaftalen for de eksterne undervisere, at de ikke må undervise på universitetet og samtidigt tilbyde privat undervisning. Sådanne dobbeltkasketter hører nemlig ikke hjemme på Københavns Universitet.

Lykke Friis
Prorektor, Københavns Universitet

Dafnie-pædagogik, nej tak!

En lærerkollega fortalte, hvordan hans elever i en naturfags test kom til kort, da de skulle redegøre for hvad en dafnie var for en størrelse. Er det et problem at elever ikke ved sådan noget? 19. februar stiller Sune Johansson i Information spørgsmålet: Er skolen fordummende? Eleverne gør det, de skal: De navigerer i det refleksive moderne, og deres viden er enorm i forhold til den viden deres forældre havde på samme alder. Politikerne gør det de skal: De forholder sig til, at fremtiden er noget af det sværeste at spå om. Alligevel må der handles, og de handler efter bedste evne. Men visionære er de så gu ikke! Lærerne og skolens ledelse står med håret i postkassen, og udsættes for et krydspres uden sidestykke i historien. Jeg ser gerne, at den enkelte skole i højere grad får mulighed for at træde mere i karakter: Lad skolerne vælge side: Her på skolen er hængerøvsmode okay, men ovre på den anden skole er det ikke. Hos os mener vi eleverne skal arbejde tværfagligt halvdelen af tiden, i øvrigt inddelt i forskellige holdstørrelser på langs af årgangene. På naboskolen går de andre veje. Lad den enkelte skole blive stolte af den skole, de får skabt. Det kræver mod; fra forældre, lærere, ledelse og politikere. Den dag skal nok komme, hvor eleverne i rette sammenhæng stifter bekendtskab med en dafnie.

Jan Poulsen
Fredericia

Fanatisme?

Den 15. februar beklager Søren Krarup sig over at den radikale Elsebeth Gerner Nielsen ikke vil tilslutte sig Dansk Folkepartis initiativ for at beskytte det danske sprog. Jeg har iøvrigt sympati for dette initiativ, men det er ikke pointen her. Pointen er at Krarup hånende omtaler Gerner Nielsen som 'en lille fanatiker' for hvem 'alt er politik'.

At noget er politik, betyder jo bare at det står til diskussion, og sprogpolitik indgår vel i det. Men for Krarup står det væsentlige ikke til diskussion, og spørgsmålet er om han anser noget vigtigt som politik overhovedet. Han vil jo ikke vedkende sig at han har en idiologi; nej, hans samfundssyn er hævet over det diskuterbare. I hans optik er det kun en naturlig forlængelse af den konkrete virkelighed, givet af historien og Gud.

Hvem er fanatikeren - hende der siger at væsentlige spørgsmål også står til diskussion, eller ham der siger at det gør de ikke?

Gaute Grimeland
Frederiksberg

Matriarkalsk lovgivning

Bente Holm Nielsen skriver i Information 13. februar en kritik af en ny lov vedrørende forældremyndighed - jeg har ingen part i den - men studser mildest talt, når hun foreslår, at et princip burde være at : "En konsekvens af at gå fra hinanden kunne være, at man ikke har lov til at se sit barn, medmindre man får lov af den primære omsorgsgiver". Enhver ved at det stort set altid vil være kvinder, der er den primære omsorgsgiver, og mænd, og deres børn!, dermed ville være prisgivet mødrenes velvilje. Enhver ved også at begge parter i en skilsmisse, ofte er hinanden fjendtligt stemt.
Jeg har svært ved at se, hvorfor et sådant matriarkalsk princip skulle være bedre end et patriarkalsk.

Elizabeth Japsen
Århus C

Den grimme Cleopatra

Kunne det monstro - a propos Sissan Richardt's weekendstreg i Information den 17 februar 2007 - tænkes, at ophavsmanden til den gamle mønt var lige så talentløs en tegner som Sissan Richardt - eller anderledes udtrykt: kan man tillade sig at drømme om, at den mindst ringe forskåner os trofaste abonnenter, ikke blot for en talentløs forsidetypografi, men også for Sissan Richardt's eksemplarisk umorsomme (og ej heller videre talentfulde) weekendstreger?

Claus Cornelius Hansen
Hørsholm

Elkjærs Anders And-økonomi

Jakob Elkjær, redaktør for fagbladet Journalisten, bryder sig ikke om aviser, der ikke koster noget - og derfor kræver han (senest i et enkilde-interview i Information mandag) eksempelvis Nyhedsavisen lukket. Sammen med et par pseudo-analytikere har han regnet sig frem til, at det koster multi-mange-millioner at udgive de nye aviser - min avis har de regnet sig frem til koster 1,6 milliarder kroner om året! Ren og skær fantasi - uden hold i virkeligheden. Tillad mig et par hurtige kommentarer. For det første: Når en ny virksomhed etableres, er det normal logik, at der kræves en stor investering. Det er begynderlærdom på handelshøjskoler, at man opererer med et endog meget stort underskud i år et, som herefter halveres i år to, inden det går i nul i år tre - og derefter skaber overskud. Man taber først penge, når man afviger dramatisk negativt fra sine budgetter, og det gør Nyhedsavisen ikke. For det andet: Den egentlige skandale består jo i, at statskassen hælder milliarder ned i helt private firmaer - JP/Politiken og Berlingske Officin - så de får lov til at brænde skatteborgernes penge af på 24timer og Dato. Nyhedsavisens investeringer foregår udelukkende for private midler. Den forskel burde interesere offentligheden langt mere.

David Trads
Chefredaktør, Nyhedsavisen

Stop klynkeriet

Køb en karakter er overskriften på Informatíons bagsideleder d. 15. februar. Og senere: Pointen er, at de studerende ikke føler, at universitetets undervisning er tilstrækkelig. Ja man skal høre og 'føle' meget, og man skal tilsyneladende igen og igen bringes til at forarges og altid er det 'de andre' der er noget i vejen med, her altså underviserne på universiteterne. Forargelsen har ingen ende og de sædvanlige politiske 'gårdhunde' galper op om, at denne 'privatundervisning' er et sygdomstegn. Men kunne forklaringen på behovet for ekstraundervisning ikke være en anden end dårlige undervisere? Kunne det måske ikke være, fordi de studerende ikke passer deres arbejde? Arbejder med stoffet? Forbereder sig til timerne? Studerer? - men i stedet 'lever livet', med en vegetativ hverdag og studenterliv med job og familie som hovedbeskæftigelse og fejlagtigt tror, at man kan nøjes med blot at læse op til eksamen? Mange steder i undervisningssystemet, fra folkeskolen og gennem ungdomsuddannelserne, er det ved at være hverdagkost, at hvis noget 'gør ondt' - læs: kræver en ekstra og seriøs indsats - så vælges det fra (Tysk, Latin, Fysik osv. - de såkaldt hårde fag har trange kår). Man kan blot se på de 'bløde' studieretninger, der har succes nu under gymnasiereformen nemlig dem, der især appellerer til standardeleven fra folkeskolen: den kritiske, selvstændige og fagligt middelmådige elev, der gerne vil snakke og diskutere, men nødigt arbejde, fordi der skal være tid til 'alt det andet'. Jeg tror ikke fejlen ligger i universitetsundervisningen, men hos de 'studerende', der ikke studerer, men som sagt allerede - lever livet! I øvrigt er privatundervisning af studerende ikke af ny dato, altså en moderne uskik. Især i fagene Jura og fortidens Filosofikum optrådte der manuduktører, der på kæmpehold gennemgik 'sidste års eksamensspørgsmål' - ofte designet efter de forskellige eksaminatorer, man måtte have. Titlen Privatmanuduktør var skam både anerkendt og skattet! Altså på med arbejdstøjet og stop klynkeriet! Så kommer de gode karakterer også!

Finn Hansen
Lektor

Levende udtryk for vores rod

Jeg vil give Søren Krarup ret i, at det radikale venstre indtager en nærmest uforståelig holdning som politisk parti i Danmark med ansvar for at tage del i et forsvarligt ansvar for landets tarv og vel, hvad angår det, at man sidste sommer bl.a. slog til lyd for at ville gøre engelsk ligeværdigt med dansk - i Danmark! Elsebeth Gerner Nielsen, som Krarup klandrer i sit indlæg d. 15. februar for ikke at ville gå ind i en seriøs snak i Folketinget med ham, der har rejst spørgsmålet - og lederen af de ungradikale, Zenia Stampe, er fortalere for denne nærmest utilgivelige dumhed: ganske tankeløst at ville understøtte det engelske sprogs udbredelse her i landet på bekostning af dansk. Vores danske modermål er det levende udtryk for vores rod, der kommer til udtryk i vore fortællinger og vore ordsprog bl.a. - som i vores righoldige litteratur og vore salmer, men dette blæser de to politikere måske på som uvæsentligt i en tid, hvor der snobbes overfladisk vestover? Sproget er en levende organisme, der forandrer vores psyke, hvis det ændres - og vi skal optage engelsk og amerikansk tankegang i det. Vores forståelse af os selv som et folk udtrykker vi gennem kendte vendinger, så vi véd, hvad vi taler om - og kan føle os sikre overfor det: at blive forstået, da vores sprog er selve vores rygrad. Derfor synes den radikale holdning m. bl.a. Elsebeth Gerner Nielsen så uforståelig, overfladisk og uigennemtænkt.

Elisabeth Degn
Overlærer, stud. mag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her